Barndom Random

Min bror havde fødselsdag i går. Samtidig havde DSB et supertilbud på rejser i hele landet for 125 kroner tur/retur. Vi havde derfor sat hinanden og Holger i stævne for en dagsrejse til Fredericia - en by hvor både min bror og jeg har trådt vore barnesko i de snorlige gader. Vildt skøn dag med masser af sol og minder. Vi genså voldene, kasernen, de gamle kendte gader, Hovedvagten, Garnisions kirken, og hilste selvfølgelig nok engang på den tapre Landsoldat. Mindesmærket står endnu, men hotellet er nedlagt og bygningen under renovering. Dejlig frokost indtaget på den Engelske Pub og kaffe og kage på Vivaldi. Alt i alt en utrolig dejlig dag.

Som barn var 5.-6. juli en fest. Dengang, da fars regiment endnu lå i Fredericia, var der stil over parader og optog. Der var altid flere forskellige udenlandske tamburkorps med i paraderne. Et år et fantastisk skotsk korps som virkelig kunne det dér med at underholde tilskuerne. De senere år er paraderne blevet lidt mere afdæmpede. Kongens Jyske er nu forlagt til Haderslev og hedder så vidt jeg husker Slesvigske Fodregiment. 

I dag er det øsregn og blæsende. Appelerer ikke til meget andet end at krybe ned i sofaen med en varm kop te og en god film/bog. Måtte dog en tur ind på vaskeriet grundet lavvande i rent tøj beholdningen. Og så er juleslikket kommet på hylderne i Netto og Aldi. - Men HALLO! hvor pokker har I gjort af juleskummet? - Det hører sig da til!

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Poeten og Lillemor

Skøn tur inden regnen tog fat. En fisker checker om hornfisken eventuelt bider på.
Har glemt at købe suppe (øv) - det er ellers suppevejr i dag. Elsker disse drivedage hvor man bare er til helt for sig selv. I morgen mandag. Så er der 4 dage til  næste afslapningspunkt og fejring af lillebrors fødselsdag med en togtur ud i det blå.

Likes

Comments

Freden kommer indefra

Har været her i en måned. Vejret har været med mig. Må dog lige vænne mig til den vanvittige trafik som jeg 2 gange dagligt kaster mig ud i.
Foretrækker helt klart stilheden på landet. Lyden af havet og mågernes skrig  - det er livet.
I dag hænger tunge grå skyer over mit hovede med varsel om regn. I går en dejligt sightseeing tur i Frederiksberg Have og så lige en lille runde på det lokale loppemarked.

Neija har været ude og jage hele natten. Nu sover hun som en sten i mit knæ 😊
Trodser alle lede regnvejrstrusler og iklæder mig gå klæder for et trip ud i naturen 🙆

Likes

Comments

Kaffe skal være sort som en kats samvittighed

Pakker bøger, tøj, linned og køkkenting i dag. Anledningen til at jeg er gået i gang med det projekt er, at jeg ved det kommer at tage lang tid at pakke alle bøger. Der kan ikke være så mange ad gangen i en kasse, og så fylder jeg på med andet der ikke vejer så meget. Nu har jeg stor set tømt alle klædeskabe. Derefter tænker jeg fylde nogle kasser med bestik og den slags som ikke skal bruges i den nærmeste tid. Bliver formentlig en 25 kasser færdigpakkede når jeg er klar.

Indimellem er der også lige lidt til affaldskværnen. Fantastisk hvad man gemmer på. Unødvendigt kan man næsten synes.

Tidligt oppe med solen. Stormen har lagt sig og det er dejlig lunt udenfor. En smuk sensommerdag. 

Likes

Comments

Freden kommer indefra

Storm ude og hektisk pakning inde. Har bare 3 dage tilbage, inden jeg skal afsted sydover til nye oplevelser.

I går: Stor afskedsmiddag med kliken. Torsdag tikkede et sms ind fra togselskabet med en returbillet til det lille samfund Vallsta, som officielt bare består af 50 huse, en benzintank og et lille supermarked. Min overraskelse var stor, og jeg tænkte at det måtte være rablet for nogen, for picnic en regnfuld efterårsaften står vel ikke øverst på ønske listen. - Det viste sig, at der ligger en hyggelig, helt privat restaurant, hvor menuen er rent italiensk og vinen fra Syd Italien. Jeg havde slet ikke behøvet en togbillet hjemad. Jeg kunne være trillet hele vejen. Det var supergodt! - Ulempen er at jeg i dag er ude af stand til at klemme en bid ned, så mæt er jeg 😊

I dag: pakning og klargøring. Stor rengøring. Det varer trods alt en måneds tid inden jeg kommer igen. Tøj pakket til 14 dage uden vaskemaskine. Selvom jeg har googlet og konstateret at møntvaskeriernes dage ikke er talte. Behøver altså ikke lide nød på tøjfronten.

Har besluttet mig for at køre ved 2-tiden om morgenen. Den første del af turen går østover, og jeg konstaterede torsdag morgen at dette i kombination med strålende, lavstående morgensol er total katastrofe: Jeg kan ikke se noget som helst! Derfor kører jeg mens det stadig er mørkt, således at når solen vågner, vil bilens retning være mere sydlig, og dermed har jeg bedre mulighed for at se hvad jeg foretager mig. Der er så en anden logistik der skal passes ind i den anledning, for det indebærer landning en del timer før beregnet. Håber det ender som et positivt problem.

I dag er det også min ældste datters 28 års fødselsdag. Hip HURRA! som tiden flyver afsted. Ked af at jeg ikke kan fejre med hende på dagen. Glæder mig i stedet til at se hende om nogle ganske få dage. Natten hun fødtes var det lummert og et mægtigt tordenvejr flaksede over himlen. Siden da har jeg forbundet tordenvejr med barnet der kom til verden. I år bliver der ikke noget tordenvejr trods varmen. Det blæser 21 sekundmeter og kun enkelte lammeskyer fræser over himlen.

På vores side på FB lagde datteren netop et billede af mig i 4-års alderen.

Når jeg ser det billede, så genkender jeg begge mine døtre og mit barnebarn. Vist er det fantastisk når gener slår så meget igennem. Nu - 49 år senere - behøver jeg ikke en hvidhåret paryk, og jeg ligner min farmor - årene forskønner os ikke. Min farmor rådede bod på elendigheden ved at klæde sig og tone håret. Jeg nøjes med at glæde mig over sølvshampoens opfindelse

Min farmor drev i mange, mange år en stor skrædder forretning i Århus. Det var egentlig min farfars forretning (han var uddannet skrædder), men min farfar havde kræft, og var under hele besættelsen ude af stand til at passe sit arbejde, og så trådte min farmor til. Selv var hun uddannet i handel og service i Sallings, og havde været i London. Talte engelsk og tysk flydende, og vidste at man ikke kommer sovende til noget. Hun påtog sig ansvaret for familiens overlevelse, opdragelsen af de 2 børn - min far og min faster, og pasningen af sin syge mand. Da min farfar døde i 1947, drev min farmor forretningen videre, men besluttede sig for at sælge nogle år senere. Hun fortsatte dog med at arbejde ude. Hun var god bekendt af fabrikant Møller fra Møllers Møbelfabrik i Århus, og han ansatte farmor som sin sekretær. Ikke mange kunne 2 fremmedsprog flydende på den tid. Desuden var min farmor ikke bange for at arbejde mange timer hver dag. Hjemmet blev i hendes fravær tilset af hendes svigerinde, som jeg kendte som faster Karen. Enke med en søn, og et kæmpe talent for håndarbejde. Jeg har stadig nogle af de ting hun fabrikerede med sine hænder - blandt andet min aller-første pakke julekalender.

Min farmor var et verdensvant, tolerant og meget generøst menneske. Hendes fødselsdagsgaver til mig bestod altid af 2 plader ægte chokolade og 50 kroner. Og 50 kroner var dælme mange penge i 60-erne og 70-erne. Især til et barn. Den ægte chokolade fik hun fingre i på sine shoppingrejser til Wien og Sverige. Årsagen til at hun rejste til Wien var, at i farmors familie havde man altid huset fattige krigsbørn. Og efter 1. og 2. Verdenskrig kom børnene fra Wien. Mimmi hed den pige der flyttede ind i villaen i Århus efter 2. Verdenskrig. Og Mimmi var i resten af sin levetid et velkomment og kært besøg om sommeren i Danmark. Hendes mand var en driftig spritfabrikant, og gaverne til huset Leth bestod altid af et bagagerum ryldt med vin, sprit og likør af egen produktion fra Wien.

Jeg fandt et gammelt billede af Mimmi som jeg desværre ikke har scannet ind. Det bragte en masse hyggelige minder frem i mit hovede.

😊

Likes

Comments

Freden kommer indefra

Regn det meste af dagen.

Har bare nullet rundt - stået sent op, nullet rundt, set film på Netflix (hurra for den skabelse) og lidt serie på tv. Kattene er ligeså sløve som jeg. Tænker at aftenen skal bruges i selskab med en god bog. Har en forfærdelig masse af dem - nogle læst op til flere gange. Men en god historie kan godt fortælles igen og igen.

Varm te i koppen. Sådan en dag gider jeg ikke rigtig kaffe.

Behøver man noget andet end et varmt tæppe og en pude at læne hovedet op ad? - Tror det ikke.

​I morgen arbejdsdag. Derefter nedtælling til fredag. Så weekend - pakke, pakke tøj og andet der skal med. Så arbejde 2 dag - og så afsted. Glæder mig. Specielt fordi jeg ved at efterår = masser af frisk frugt der skriger på at blive plukkede og syltet. 

Rønnebær burde jeg også plukke - på den anden side er det fuglenes behag når al anden føde er borte. Jeg lader dem hænge på træerne, i store orange/røde klaser der lyser som rubiner i sensommer regnen 💦

Likes

Comments

Soul mate

I dag har jeg sagt farvel til mit elskede barnebarn som flytter sydpå med sine forældre. Alle er glade og lykkelige ..... Nej..... ikke rigtig jeg. Jeg har tilbragt så meget tid som overhovedet muligt med prinsessen siden hun var 1 sekund gammel. Jeg ved jeg skal passe hende om præcis 14 dage i et par dage - men 14 dage er meget lang tid når man virkelig elsker et andet menneske 😪💔

Fik stor hjælp af to meget gode kollegaer og venner i morges med oprydning af endevendt kælderrum. Det tog en times tid, og så var alt tilbage i kasser og poser og stillet ordentligt på plads. Jeg er taknemmelig for at der findes mennesker i mit liv som stiller op når det behøves.

Tilegner denne video til disse fantastiske mennesker og til mit elskede barnebarn ❤

Likes

Comments

Freden kommer indefra

​Forleden syn af bilen - i dag et ordentligt serviceeftersyn og bytning af diverse indre dele. Koster en formue - men er et nødvendigt onde, hvis man er glad for sin bil og gerne vil have den i mange år. Nu kan den så køre nogle flere tusinde kilometer de næste par år, inden den igen skal hejses op og gås igennem fra A til Z.

Det var dagens gode gerning.

De sidste par dage er sensommeren overgået i et tidligt efterår. Bladene gulnes mens rønnebærrene antager en dyb orangerød farve der lyser langt væk af, at vi nærmere os den der kolde årstid der kaldes for vinter. Er ikke selv den store fan af sne og kulde, så man kan jo undre sig over, hvordan jeg kan trives på breddegrader hvor vinteren med sikkerhed kommer i oktober, og aldrig forsvinder igen før i april. - Men nu tager jeg alligevel sorgerne på forskud. Sorry ......

Jeg har nøjagtig 7 arbejdsdage tilbage, inden jeg går videre med mit liv. Lidt vedmodigt - og samtidig spændende. Der er elske eller hade. - Håber på det første - frygter det sidste.

Likes

Comments

Soul mate

Det årlige stress moment - syn af bilen - afklaret uden anmærkninger. Det er egentlig meget godt for en 7 år gammel bil. Fejrer det med et smil på læben og et lille glas kold Chardonnay.

Sidder og kigger på 'I hus til halsen' - og undrer mig igen over hvad der driver et hus køb. Selv foretrækker jeg helt klart at være lejer. Også selvom det muligvis er en anelse dyrere end at eje. Men sikke mange problemer man slipper i længden.

Har de seneste måneder trænet kattene i at bære halsbånd ... fordi de skal til at opholde sig ude i dagtimerne. Og jeg gider bare ikke at nogen får den tanke at de er herreløse. Så halsbånd. Det er vejen frem. Nu har de så desværre lært sig hvordan man får halsbåndet af når man vil. Katte er nogle lurifaxer. Havde købt halsbånd som selv går op hvis de hænger i et eller andet. Men det forstår jeg var en smule naivt tænkt af mig. Så nu bliver det lidt mere solide læderting og så et mærke med navn og mors telefonnummer på. Det må være løsningen.

Er meget glad for mine katte, hvis nogen skulle være i tvivl. Har 3 - Tiger: 7 år gammel hankat. Meget morsyg. Neija (eller Meija som der står i passet - katten er bedøvende). 6 1/2 år hunkat. Helt hvid, lille og klen. Brun g-node tegning på ryggen. Morsyg. Leia. 6 år gammel hunkat. Stor og tung og en anelse overvægtig. Skildpadde tegning. Dronningen over alle. Morsyg.
Hver måned æder de tilsammen 4 kg tørfoder og mindst 2 kg våd mad + det løse i form af æg, makrel, torsk, leverpostej, chips, kattekiks und so weider. - Ja, de er lidt forkælede. Man sku' være kat, sku' man 😉

Likes

Comments