Header

Makeup Looks

Another day, another makeup look. Jeg vågnede en morgen og følte mig ekstra kreativ, og det blev til dette look. Jeg har udelukkende brugt Peach paletten fra Too Faced til looket, som er min absolut yndlings palette for tiden. Den er bare perfekt, fordi den er en god blanding af neutral og farver, uden at være for meget farve. Jeg har udelukkende brugt de voldsomme farver til dette look. At smoke sit inner corner ud, er noget jeg er helt vild med for tiden, men som jeg er blevet inspireret af, af den fantastiske Jeffree Star.

Sådan et makeup look er ikke for alle, og min kæreste er bestemt heller ikke imponeret over dette look. Han kiggede meget mærkeligt på mig, da jeg skulle ud af døren, da jeg så sådan ud, men så er det godt, at mit arbejde tillader skøre og farverige makeup looks!

Hvad synes du om looket?

Likes

Comments

Beauty

Som en del af NARS' julekollektion, lavede de et samarbejde med Sarah Moon, en fransk fotograf. Jeg blev nødt til at eje denne blush palette, som er fyldt med lyserøde toner, hvilket er passende, eftersom det var Valentine's Day i går. Jeg brugte også denne palette i gårsdagens video , hvor jeg viste, hvordan jeg lavede mit Valentine's Day makeup look.

Der er både lyse og mørke blushes, hvilket kan bruges til forskellige looks. Jeg er ikke helt blush typen, men jeg har hørt rigtig mange gode ting om NARS' blushes, og derfor måtte jeg eje denne palette. Desuden medfølger en af deres Velvet Matte Lip Pencils i farven Mysterious Red, som jeg er helt vildt glad for. Det er den perfekte røde farve.

Jeg har brugt denne palette én enkelt gang, og jeg elsker den. Farverne er meget naturlige, hvilket er vigtigt for mig, da jeg ikke er glad for kraftig blush. Den lyse af dem kan faktisk også sagtens bruges som highlighter.

Paletter, som er limited edition, er jeg glad for at have i min kollektion. Har du det på samme måde?

Likes

Comments

YOUTUBE, Youtube-videoer

Så kom videoen live på min Youtube kanal , hvor jeg viser jer, hvordan jeg lavede dette pink makeup look, der er inspireret af Valentine's Day, som jo er i dag. Jeg bruger dagen i dag på launch ved Becca i Sephora, så jeg har dog ikke dette look med, men er badet i highlighter - hvilket altid er lækkert!

Jeg bøvlede en del med en voiceover, men min mikrofon ville simpelthen ikke arbejde med mig, så det må blive næste gang. Så jeg håber, at I kan leve med en sang for denne gang, og så skal jeg nok fikse min mikrofon til næste gang.

Likes

Comments

Makeup Looks

Happy Valentine's Day! Jeg er ikke lige typen, der fejrer Valentine's Day, men jeg udnytter enhver lejlighed til at lave et makeup look. Jeg har aldrig været meget til farver, men dette lyserøde look er et af mine favoritter. Jeg har brugt Violet Voss Holy Grail paletten, og så har jeg brugt glimmer fra Huda Beauty paletten og Urban Decays glimmer liner. Da jeg skal arbejde hele dagen i dag, har jeg ikke mulighed for at fejre Valentine's Day, men jeg tror da, at min aften byder på en film på sofaen med min kæreste.

Endelig har jeg fået mine vipper fra Huda Beauty til at fungere, og jeg er helt vild med dem! Hver gang jeg har falske øjenvipper på, får jeg mere og mere lyst til at få lash extensions. Jeg er simpelthen bare helt vild med lange og dramatiske vipper. De giver en hel masse til et makeup look.

Hvis du ikke ved, hvad du skal lave i dag, så er der launch på Becca i Sephora i dag, hvilket er noget, som vi er mange, der har set frem til længe.

Senere i dag kommer videoen, hvor jeg viser, hvordan jeg har lavet dette look. Så husk og følg med på min Youtube kanal .

Fejrer du Valentine's Day, eller er i dag blot en tirsdag som alle andre?

Likes

Comments

Worth The Hype

Sidst Holy Grail paletten fra Violet Voss var på lager på Beauty Bay, nåede jeg ikke at få mine fingre i den. Det var jeg virkelig træt af, så da jeg så, at den kom på lager igen for et par uger siden, skyndte jeg mig at bestille den med det samme. Der gik lidt tid, før den kom, men den var da ventetiden værd. Alle farverne er sindssygt smukke, og jeg er virkelig tilfreds med pigmenteringen - især i shimmer farverne, som er så cremede og pigmenterede. Navnene til øjenskyggerne er helt geniale, og det er uden tvivl en af de flotteste paletter, jeg nogensinde har set, men det siger jeg altid, når jeg får min fingre i en ny palette.

Det er min første palette fra Violet Voss, og jeg overvejede faktisk også at bestille Laura Lee paletten hjem, men da jeg ikke var helt sikker på kvaliteten, så gjorde jeg det ikke. Jeg er faktisk mere til farverne i Holy Grail paletten end i Laura Lee paletten, så det var godt, at det var den, jeg købte. Jeg er helt vild med de røde toner, og den øjenskygge, jeg er mest vild med jer So Jelly, fordi den er duochrome, og jeg har lyst til at bruge den som highlighter!

Den sidste række er uden tvivl min yndlings, og der vil kunne laves en masse lækre looks med blot den række. Desuden er Thanks a Latte den perfekte all over the lid farve, og sådan en har jeg virkelig ledt længe efter. Jeg er helt sikker på, at jeg vil komme til at bruge denne palette helt vildt, fordi den har så mange flotte farver i. Den er uden tvivl alle pengene værd, og jeg er så glad for min allerede. Jeg kan se, at den desværre er udsolgt igen på Beauty Bay, men hvis du gerne vil have denne palette, så husk og følg Beauty Bay på Instagram, Facebook og tilmeld dig deres nyhedsbrev, for der fortæller de, når den kommer på lager igen. Ellers så meld dig ind i en makeup gruppe på Facebook, for der er folk søde til at skrive, når paletter kommer på lager igen. 

Jeg har lavet et Valentine's Day look med denne palette, som kommer ud i morgen. Så husk at følg bloggen på Bloglovin' .

Likes

Comments

Førstehåndsindtryk

Jeg har i flere måneder prøvet at blive medlem af Celesti, men der nåede altid at blive udsolgt, inden jeg fik lov til at blive medlem. I midten af januar blev jeg endelig lukket ind, og så har jeg gået og ventet på min første boks eller bag, som jeg modtog for et par dage siden. Hvis du ikke kender Celesti, så er det et månedligt abonnement, hvor du får tilsendt nogle produkter (udfra et spørgeskema, du har udfyldt).

Jeg modtog en fin lille pink makeup taske, da Celesti har temaet "Pretty in Pink" i denne måned - på grund af Valentine's Day. Desuden modtog jeg fem produkter, både hudpleje og makeup. Mit førstehåndsindtryk er rigtig godt, da jeg føler, at der er en del forskellige ting, som rent faktisk er brugbare. Da jeg var medlem af Goodiebox for år tilbage fik jeg altid produkter, som jeg aldrig ville bruge selv. Denne boks/bag er jeg rent faktisk tilfreds med.

Det produkt, jeg blev mest excited over var Pixi Glow Tonic, som er et produkt, jeg har hørt en masse om, men som jeg ikke selv har prøvet endnu. Det står klar i mit skab på badeværelset, og jeg glæder mig sådan til at tage det i brug. Jeg har også modtaget Elizabeth Ardens Advanced Ceramide Capsules Daily Youth Restoring Serum. What a name! Det er så kapsler med serum i. Jeg har netop renset min hud og påført en kapsel. Serumet føles helt fantastisk og lækkert på huden, men der var faktisk lidt for meget produkt i en kapsel til mit ansigt, og det vil jeg huske næste gang, jeg skal bruge produktet.

Af makeup ting modtog jeg en Shader Brush i lyserød, og jeg har brugt den i dag. Den er virkelig lækker og i god kvalitet. Jeg er kæmpe fan! Jeg har også modtaget New CID Cosmetics I-Prime Foundation Primer, som jeg faktisk også har prøvet i dag. Det dufter helt fantastisk og får min hud til at tage bedre imod min foundation. Jeg har ikke testet holdbarheden af min foundation efter påføring af primeren, men jeg er fan af, hvordan den fik min foundation til at se ud efter påførelse. Jeg vil prøve at se, hvor længe den får min foundation til at holde, og så kunne jeg faktisk godt finde på at købe denne primer. Den sidste ting var en liquid lipstick, hvilket er meget sjovt, eftersom jeg lavede et indlæg om den bedste liquid lipstick på markedet i går. Det er en fin pinky nude, men jeg har endnu ikke prøvet den.

Af de fem produkter, har jeg kun hørt om to af mærkerne og ét af produkterne før. Jeg havde lidt regnet med, at jeg ville få nogle mere eksklusive mærker, men jeg er faktisk glad og tilfreds med indholdet. Det er altid spændende at lære nye brands at kende. Der er dog bare én ting, der undrer mig. Kommer der en makeup taske med hver måned? For jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal bruge så mange makeup tasker til.

Er du også medlem af Celesti, og hvad synes du?

Likes

Comments

Instagram @michelleglassow