Posted i: Jul 2017

Det er jul det er cool, det nu man hygger sig bedst - ja det er så! Og jeg elsker det!

De fleste har nok allerede været til den første julefrokost, og spist en masse dejlig julemad, men skal du selv holde noget? Og hvad med borddekorationen?

Det er jo ikke kun maden der skal se god ud for at vække appetitten, det er også omgivelserne, så hvorfor ikke gøre lidt ekstra ud af borddækningen?

Det her er min guide til how to julebord

Det første jeg synes man skal gøre, er at finde en pæn hvid dug. Den hvide dug er indbydende og man ligger straks mærke til bordet. Hvis du tilmed har et bord der er sart, så er den jo også praktisk.

Jeg kan godt lide at bruge noget af det jeg allerede har, til borddækning. Jeg er så heldig at have arvet et sæt bestik til fisk og skaldyr. Jeg bruger det sjældent, fordi det er sølv, og jeg simpelthen ikke orker vaske det hele op i hånden og bagefter pudse det, men i julen, der skal det altså bruges. Man kan sagtens mikse bestik og glas. Jeg bruger til dagligt bestik i messing som også kommer på julebordet. Jeg synes det er så lækkert med stofservietter eller hæklede servietter! Dog er det også sjældent det bliver brugt herhjemme, men i højtiderne skal det bruges!

Til jul er der rigtig meget mad på bordet, det er der i hvert fald her hjemme, så jeg synes det er rigtig lækkert med en side tallerken. Jeg har fundet de fineste marmor platter som jeg bruger. Jeg fandt dem på et loppemarked, og det kostede ingenting. Det er så fine og en lille smule anderledes. Jeg tror egentlig oprindeligt de er blevet brugt som bordskåner.

Jeg har også fundet en femarmet lysestage i messing på et loppemarked. Den står normalt i et skab, men den er simpelthen så fin på en hvid dug. Den er i sig selv meget dekorativ, så man behøver ikke have ret meget mere på bordet.


Hvis man ligesom mig har hvide tallerkener, så kan man sagtens putte andre farvet servietter på end hvid. Det kan også godt blive for hvidt i hvidt. Dog synes jeg at hvid er stilrent, og derfor gør det heller ingenting. Jeg skal ud og have købt nogle stofservietter i beige. Det er så rolig en farve.

Jeg har lavet mit første opdækning en gang i år, men der skal nok blive anledning til endnu en, og så skal jeg nok opdatere. Og til sidst, lige et par billeder af mit bord :-)

Blomster er også en rigtig god ide til at sætte på bordet, især blomster med sarte farver. Dog har jeg ikke plads til så meget på mit bord, og lysestagen fylder ret meget, så istedet har jeg brugt små granstykker og lagt ved hver serviet, og to små røde bær, der skal jo være lidt jul over det.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Posted i: Indretning

Der er ingen tvivl om, at et roligt hjem, er et hjem fyldt med bløde farver. I hvert fald hvis man spørger mig.

Jeg bruger bløde farver til næsten alt i min indretning, lige fra lysestager til puder og store møbler som sofa og seng.

Min sofa er lysegrå i velour agtigt stof. Min seng er beige/grå. Sengegærdet er med til at gøre sengen til en integreret del af indretningen, frem for at det bare er en madras der står midt i et rum. Når man tænker på hvor mange timer man bruger i et soveværelse , synes jeg også det skal være et sted, der er rart at være, og ikke bare et sted man går ind for at sove. Jeg bruger puder til at skabe den der hyggelige stemning.

Det, der er vigtigt når man sammensætter kontraster, er at man forsøger at holde tonerne neutrale. Grå, sort og hvid går rigtig godt sammen, det er der nok ikke nogen der er i tvivl om, men skal det være lidt mere personligt, synes jeg det er rigtig lækkert at sammenkoble sarte farver såsom rosa eller blå. Ja ja okay, blå er måske ikke en særlig sart farve, men det er bare en farve, som er god til at skabe en kontrast til alt det bløde, uden at ødelægge det.

Min egen indretning er præget af at jeg er lidt farveforskrækket. Jeg holder mig helst til hvid, sort og grå. Dog har jeg her på det seneste fået øjnene op for flettet ting, såsom lanterner. Jeg synes de er super hyggelige og så skaber de bare noget nordisk hygge. Mit næste køb bliver helt sikkert en flettet lanterne, men jeg skal finde den helt rigtige først.

De lanterner jeg ville forslå er i stil med disse. De er hyggelige uden at tage fokus fra de andre bløde nuancer. Jeg synes mange gange at flet kan blive grimt, hvis det træ de er lavet af, er for gult.

Et hjem der har for mange farvekontraster kan skabe en forvirring frem for en ro og jeg tror det er vigtigt for mange at have en ro om sig i sit hjem. Jeg bruger ikke sort til ret meget i min indretning, for farven er meget dominerende og kan tynge meget. Dog er det en god ide at anvende sort til de ting man gerne vil have er særligt fremtrædende. Jeg har fx købt en reol som er sort. Jeg valgte den i sort af den årsag, at væggen den er på, er ret lang og der ikke skal være mere op af den væg. Derfor gør det ikke noget at man ligger særligt mærke til reolen. På reolen sørger jeg for at sætte nips der er i lyse og neutrale farver, igen, for at det ikke skal virke for bombastisk.

Noget andet jeg synes er rigtig vigtigt, er at man ikke overdynger sit hjem til i alt for meget nips. Det kan også være med til at skabe forvirring frem for ro. Jeg går godt nok meget op i ro.. Haha

Jeg synes stearinlys er utrolig hyggeligt, og lysestager helt generelt, hvilket min indretning nok også bære lidt præg af. Jeg har to Kubus stager, som jeg er vildt glad for, men jeg ønsker mig en i grå, igen, for at skabe en kontrast.

Levende lys er også med til at skabe nordisk hygge. Det kan være i alle former for levende lys. Jeg synes også det er smukt hvis man har et stort bloklys som man sætter ned i en endnu større glasvase. Det giver et helt fantastisk lys!

Det var lidt omkring bløde farver.
Jeg håber du kunne bruge det her lille indlæg til noget og ellers kan du altid kigge min Instagram for mere inspiration :-)

Likes

Comments

Posted i: Renoveringen

Der er nok ikke nogen af jer, der ikke har bemærket at jeg bor i en renoveret lejlighed, men historien herom, den kender i jo ikke. So here it goes!

For et år og fire måneder siden (helt præcis, haha) der mødte jeg Niels, ham jeg til dagligt kalder for min kæreste.

Da jeg møder Niels, bor jeg hjemme ved mine forældre i Frederikshavn, på femte måned, fordi min tidligere lejlighed havde fået skimmelsvamp, og det simpelthen var uforsvarligt for mig og min ''lille'' hund at bo der.

Nå, men Niels og jeg bliver så kærester og jeg bor nærmest ved ham fra dag et fordi jeg skulle starte på Aalborg universitet. Endelig finder jeg så min egen lejlighed i oktober 2016, en lille fin en på 50 Kvm. Mine forældre havde snakket om forældrekøb, for så havde jeg mulighed for at få en lejlighed hvor jeg måtte have hund, og i Aalborg er det altså ikke let at finde en bolig hvor husdyr er tilladt, slet ikke en hund på 40 kg. Men jeg finder så endelig en lejlighed, og flytter ind i den, sammen med min hund.


Lang historie ''kort''.. I December 2016 blev vi enige om, at det var fuldstændigt hul i hovedet at jeg betalte en leje hver måned, for en lejlighed jeg næsten alligevel aldrig var i, fordi vi primært var hos Niels. Vi begyndte at kigge os rundt omkring på boligmarkedet, nye lejligheder, gamle lejligheder, håndværkertilbud, men der var ligesom bare ikke noget hvor vi tænkte: WOW..

Det hele ender med at vi beslutter os for at renovere Niels' lejlighed, så det bliver et hjem hvor vi begge to har været med til at bestemme, og en drøm der endelig bliver til virkelighed.
Ja fra august til december er der 4 måneder, så det var en stor beslutning at skulle renovere en lejlighed sammen. Der var også store udfordringer under vejs, i parforholdet, men det er vi (heldigvis) kun blevet stærkere af.

Det er en vild proces! Vi indhentede tilbud fra forskellige entreprenører, fik tegnede 3D tegninger til badeværelse og walk-in. På det her tidspunkt, var det ikke meningen at vi skulle have et nyt køkken, fordi det der var i lejligheden, næsten var nyt, og blot skulle have udskiftet grebene og bordpladen samt vasken.

Herfra tog det fart. Vi skrev kontrakten under i januar og begyndte nedrivningen i februar, og startede opbygningen af lejligheden i marts. Herfra skulle der gå 8 uger, og så ville lejligheden stå klar. Desværre, stødte vi ind i ALLE de problemer man kan støde ind i under en renovering, og det har på ingen måder været en dans på roser.

Niels er bankmand og er rigtig god til det, men håndværksmæssig, er det bedst at lade profesionelle komme til (undskyld skat). Det samme gælder mig selv.
Vi har selv revet lejligheden og alt inventaret ned, lige den del var vi faktisk rigtig gode til, og så har et entreprenør firma sørget for at bygge det hele op igen. Jeg bliver så træt når jeg skriver det her, for det firma vi har fået til at lave vores lejlighed, vil jeg aldrig i mit liv anbefale til nogen.

Alt ser så flot ud på afstand, men kommer man helt tæt på og bor i det, så kommer alle de sminkede lig frem. Vi har kæmpet og kæmpet for at få det her firma til at indse, at det de har gjort bare ikke er godt nok, men som store firmaer, er de så ligeglade med deres små kunder. De penge vi har smidt efter den her renovering er for dem håndøre i forhold til mange andre projekter, så vi er irrelevante i deres optik.

Jeg er så glad for vores lejlighed, og jeg elsker alt ved den, men jeg er så træt af hele tiden at finde fejl og mangler pga. dårligt håndværk.



Jeg kan give et par eller flere eksempler. Vi startede ud med at have en projektleder som vi kalder M.
M gav os et rigtig godt tilbud som vi ikke kunne sige nej til. Straks efter at de havde overtaget lejligheden, ringede M til os med et knald godt tilbud, som han sagde. Vi kunne få et helt nyt køkken til kun 20.000 kr. BILLIGT! Dog var der ikke penge i vores budget, så vi havde ikke råd til at sige ja. Nå, men det gik så hverken bedre eller værre end at de finder ud af at der er installeret ulovligt el i lejligheden, det vil sige der var ingen jordforbindelse. M får et tilbud fra en elinstallatør som hedder 70.000 kr. Projektet gik i stå, vi gik i stå. Der skulle snakkes med banken for 70.000 kr. havde vi bare ikke. Heldigvis! Har jeg læst til maskinmester, og i den forbindelse har jeg fået en del kontakter, blandt andet til en elinstallatør med egen virksomhed. Jeg beder ham komme med et tilbud på hvad det vil koste, og samtidig give ham entreprisen på alt elarbejdet i lejligheden, det var der jo allerede sat penge af til. Han kommer med et tilbud på 18.000 kr. Der er lige lidt forskel fra 18.000 kr. til 70.000 kr. ikke? Her burde vi nok være blevet bekymret, om det her firma ville tage røven (undskyld mit jyske) på os, men vi har aldrig prøvet sådan noget her før, så måske har vi været for godtroende, men i hvert fald, så takkede vi ja til det tilbud jeg fik fra min bekendte, og renoveringen skred atter stille fremad.


Så går der et par uger, og pludselig er der ingen kontakt til vores projektleder mere. Han svare ikke på vores opkald, SMS'er eller mails. Vi er dagligt oppe i lejligheden for at holde øje med hvad der sker, men der sker bare ingenting. ENDELIG får vi kontakt til M efter ca. to ugers stilhed, med beskeden om, at han ikke længere arbejder ved det selskab vi har valgt skal lave entreprisen og at vi får en ny projektleder, som vil kontakte os. Spørg lige om vi var nervøse. Projektet stod stille og vi anede ingenting, andet end at vi skulle have en ny projektleder.

Den nye projektleder ringer, ham kalder vi H.
H fortæller at han har fået overdraget sagen, og gerne vil mødes med os oppe i lejligheden for at se hvor langt projektet er. H fik et chok, det samme gjorde vi da vi så hans reaktion. Vi boede jo i min 50 Kvm lejlighed, som vi skulle være ude af 19. maj.. På det tidpunkt vi får ny projektleder er vi i slutningen af marts, og han siger så, at der hvert fald er 10 ugers arbejde tilbage. 10 uger!! Okay, shit... Nyt problem. Herefter vælter problemerne egentlig ind over os. Vi får af vide af H, at vores køkken, som de har pillet ned, og opbevaret gennem den her periode, er blevet tabt, af kranen, på vej ud af lejligheden. Det vil sige, det vidste M allerede godt da han gav os tilbudet på 20.000 kr. for et nyt køkken. Igen er vi frustreret, trætte, sure, ked af det. Der var mange følelser. Heldigvis tager de endelig en lille smule ansvar, og betaler selvfølgelig for de skader der er og vi får så et nyt tilbud på et køkken der hedder 4000 kr. De havde jo smadret det andet, så det lyder rimeligt??
''Alt'' ender egentlig godt.... Eller.. Den dag vi skal flytte ind er der stadig håndværkere i lejligheden, som er ved at sætte køkkenet op, der er stadig ingen el, eller vand..
Vi har jo fået lagt det her vildt flotte sildebensparket, som står fuldstændig skarpt! Vi har valgt det der hedder Harmonie, som er den bedste kvalitet uden knaster. De håndværkere som går rundt oppe i lejligheden tænker med alt andet end hovedet, og trækker rundt med det her køkken ovenpå vores nylagte gulv. Om der kom ridser i? HELT VILDT MANGE DYBE RIDSER! Vi var grædefærdige! Der begyndte problemerne igen. Selskabet ville ikke tage ansvaret for det. Vi ville have afslag i prisen, men fik svaret, at den her entreprise allerede var langt ud over budgettet fordi mere eller mindre alt var gået galt eller fejlleveret fordi der intet havde været på skrift fra M til H, og de mails vi havde, ikke var tilstrækkelige til at de kunne finde hoved og hale i noget som helst.


Vi kunne jo så heller ikke flytte ind, for den var jo stadig ikke færdig, så i en uge boede vi på hotel, med det tøj vi lige havde nået at pakke ned inden vi flyttede fra min lejlighed. Hyggeligt... Efter den her uge, flyttede vi endelig ind, og jeg havde eksamen hængende over hovedet, så for mig var det bare vigtigt at der ikke var håndværkere, og at internettet virkede, som de lovede! Det gjorde det så heller ikke. Eksamen var en 24 timers, så internet er ret vigtigt fordi jeg både skulle hente eksamen online og oploade den online. Afsted efter et mobilt bredbånd, så jeg var sikker på at have nok data. Opgaven blev da også afleveret, og jeg fik endda en fin karakter, så alt var jo godt...

Vi skriver den 4. december 2017 nu, og vi har stadig håndværkere til at komme i tide og utide. Ja nogle gange dukker de slet ikke op selvom det var aftalen.
Den 15. november fik vi, eller nok mest mig, en ubehagelig oplevelse igen pga. dårligt håndværk. Jeg stod og var ved at tømme opvaskemaskine, og havde to skuffer åbne i vores køkkenø. Pludselig vælter den her køkkenø ned over mig. Skufferne i vores køkkenø kan hver tage 50 kg. men de håndværkere der har sat den op, har ikke sat selve skabet fast på soklen. Nu render jeg så til kiropraktor med en ryg der er helt ødelagt, vores gulv er blevet ødelagt godt og grundigt henne ved køkkenet, og køkkenøen er blevet udskiftet. Flot...


Men alt i alt, så er det da en total lækker lejlighed, vi frygter bare hele tiden hvornår der igen dukker en fejl op pga. dårligt håndværk. Vi krydser fingre for at vi er HELT færdige inden udgangen af 2017, i og med at vi skulle have haft projektet afsluttet i maj. Vi har været igang i et år nu, og kunne jeg gøre noget om, ville jeg selv have valgt de håndværkere som skulle lave tingene, frem for at vælge en entreprenør

Likes

Comments

Posted i: Mit seneste køb

Jeg har en svaghed for planter, specielt grønne planter og kaktusser

Jeg bruger store planter i min indretning, hvor der ikke lige er plads til et møbel, fordi der mange gange kan virke tomt, og så er planter en god måde at skabe stemning og hygge.

Mit seneste køb er en Philodendron og en cowboy kaktus. Jeg manglede en plante til vores køkken. Vi har en stor køkkenø, og den kan gode se tom ud, eller rodet ud, hvis der kommer alt for meget til at stå der, og den skal jo samtidig være praktisk, så man kan lave mad. Nå men jeg købte den her Philodendron i IKEA, og jeg synes den er så fin, og skaber så meget liv.


I går var jeg i REMA 1000 for at handle og lige inden jeg skulle betale, så jeg den her fine cowboy kaktus til 89 kr.! Det er altså billigt! Så den kom med hjem. Jeg havde faktisk en kaktus i den krukke hvor den her cowboy kaktus er i, men den havde det ikke så godt, og måtte lade livet.

Jeg synes den her cowboy kaktus er så fin og giver så meget liv til vinduskarmen. Jeg har tidligere haft rigtig mange nips ting i vinduskarmen, men det kan hurtigt komme til at virke rodet, og det er der jo ikke nogen der synes er hyggeligt. Jeg synes det skaber ro, at der ikke foregår alt for mange ting på en gang i indretningen, men det er en smule minimalistisk, uden det bliver for koldt.

Det var lidt om mit seneste køb og min svaghed for planter

Likes

Comments