Header

Sara som til daglig blogger ovre på sin egen blog Sara Bau, har været så sød at dele en af sine fine kreationer herinde. Sara er generelt mega kreativ og laver rigtig mange fine ting selv. Her har hun lavet et rigtig praktisk net som man kan bruge på strandet, nok ikke så nødvendigt mere, men også når man skal på shopping eller er ude at handle. Jeg bruger selv rigtig mange af sådan nogle net, både til når jeg handler, når jeg skal have ekstra bøger med på studie eller hvis jeg bare lige skal ud af døren med få ting. Det er nemt at have med, og så kan man jo selv lave dem i det stof man synes er fedest.


Jeg har været så heldig at få æren i at lave et indlæg til søde Frejas blog. Selvom sommerferien for mange er over, så er jeg evig optimist og regner med at vi i de kommende uger selvfølgelig får en masse sol og varme dage – særlig i weekenderne!

Jeg har for noget tid siden efterhånden lavet mig det ultimative sommernet eller shopping-pose. Jeg er stor fan af diverse poser – det er så nemt at have med, da man kan pakke dem sammen og smide i tasken. På den måde undgår man at skulle betale penge for plasticposer i supermarkederne eller kan sige ”nej-tak” til poser i butikkerne. Jeg hader virkelig at skulle bruge de der penge på plasticposer – i min verden er det SÅ sure penge og så er det bare også mere miljøvenligt at sige nej tak til alt det plastik. Derfor har jeg næsten altid et shoppingnet liggende i min taske, og det gode er, at det er super nemt selv at lave et.

Jeg har brugt mit ekstra meget her på min ferie til Kroatien, da jeg kunne have alt det jeg havde brug for deri. Det er også en nem måde at lave sit eget net på, da man kan vælge stof og designe det ligesom man har lyst til, men sådan har jeg det generelt med at være kreativ – også derfor jeg elsker denne kjole, da det kun er mig, som har sådan en. Jeg vil derfor give jer en kort guide til, hvordan I selv laver et.

Du skal bruge:

  • Stof – allerhelst møbelstof, da det oftest er kraftigere
  • Gjordbånd – kan købes hos Stof & Stil
  • Symaskine
  • Strygejern

Sådan gør du:

  • Klip 2 stykker stof i den ønskede størrelse (min måler cirka 31,5 cm x 43 cm). Læg 1-2 centimeter til, så du har sømrum til syningen, hvis du overlocker så læg 2 centimeter til, da der oftest forsvinder mere stof på denne måde.
  • Klip to stykker gjordbånd i den ønskede længde. Nogle kan godt lide hanken er kort, men andre foretrækker den lang. Mine måler cirka 80 centimeter, men den næste jeg laver, skal forkortes, da jeg synes de blev alt for lange.
  • Sy bunden af tasken sammen ret mod ret (pres efterfølgende syningen)
  • Sy de to stykker stof sammen i siderne (pres efterfølgende syningen, det giver flottest resultat)
  • Sy kanten foroven 2 x 2 cm om til vrang

Det vil sige, at du bukker den øverste kant 2 cm én gang og så bukker du denne kant en gang til og så sy en stikning.

  • Sy gjordbåndet på foroven indvendigt – sy den på med en firkant (2,5 x 2,5) med et inde i firkanten kryds, så bliver den forstærket

Og voilà så har du en taske, som er helt din egen kreation, og som du nemt kan have med på stranden, i svømmehallen, til idræt eller ud og handle – super nemt.

Jeg tror samlet, at jeg havde købt materiale for 50 kroner – og der er meget gjordbånd tilbage, så der kan nemt blive til flere shoppingnet, hvis du bliver hel vild med ideen.

Følg mig via Faceboook, Bloglovin og Instagram @Frejjack

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Instagram@frejjack