Header

Jeg ønskede mig flere timer i døgnet i fødselsdagsgave, men det fik jeg desværre ikke. Til gengæld fik jeg en masse andre skønne ting, da jeg i går holdt fødselsdag for nogle af mine tætteste venner. Efterfølgende var kæresten og jeg på Restaurant Vår og spise. Det var virkelig lækkert og kan helt sikkert anbefales. Hvis du følger med på Instagram @Frejjack kan du i min story se nogle af de retter vi fik serveret. Efter at vi have været på Vår, gik vi over til en veninde som holdt fest, og fik en enkelt øl inden vi gik hjem igen. Så i dag er jeg virkelig træt og har lidt ondt i hovedet. Heldigvis står dagen på lidt mere fødselsdags fejring, vi skal med min far og hans kæreste på Konditoriet Kagedåsen. og spise lækker kage. Det tror jeg lige jeg kan overskue.

Hvis du lige som mig har lidt ondt i hovedet i dag og bare skal ligge på sofaen, så kommer her tre serier som jeg kan anbefale, som du kan finde på Netflix.

Den første er "How to get away with murder", det er en serier som handler om en flok Jura studerende og deres professor. Igennem hele serien følger man forskellige sager, med tiltalte som man aldrig ved om er skyldige eller ej. Men ved siden af de her sager, sker der en masse internt i gruppen som både splitter dem og samler dem. Der er flere sæsoner af denne serie og jeg vil sige at vi er nået til sæson 3, og nu er den ved at blive lidt lang. Men de to forgående sæsoner er helt sikkert et kig værd.


Hvis man er lidt historie interesseret eller bare er til serier om tidsrejser er den her serier super god. Serien hedder "Timeless", og handler om de tre "helte" på billedet ovenover. De er på jagt efter en mand som springer tilbage i tiden for at ændre på den amerikanske historie, hvilket får store konsekvenser for nutiden og fremtiden. Stort set alle spring tilbage i tiden er til nogle af de store historiske øjeblikke, og her møder man alle de mennesker som senere får stor betydning for den amerikanske historie. Jeg synes den er helt genial og jeg er helt tosset med at det er rigtig amerikansk historie som bliver gengivet i serien. Men jeg tror mest min kæreste synes at hele den her jagt igennem tiden er sjovere. Men så har vi trods alt en serie som vi begge synes er rigtig god.


Den sidste serie er også baseret på en virkelig historie. Det er historien om Unabomber som var en amerikansk mand som sendte brevbomber til universiteter og lufthavne. Vi er først lige startet på serien, men indtil nu er den virkelig spændende. Og igen så er jeg helt vild med det historiske aspekt i den.

Rigtig god søndag :)

Følg mig via Faceboook, Bloglovin og Instagram @Frejjack

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Inspiration, Personligt

Nu er det blevet tid til at vise mine nyeste tatoveringer frem. Jeg er blevet ret godt tilfreds med dem begge to. Dog skal den ene lige have en gang mere, da den har nogle små utydeligheder flere steder.

Mine tatoveringer har aldrig haft nogen videre betydning eller mening. Det har altid bare været 'pynt'. Denne gang har den ene dog en hvis betydning. Det er nemlig min lillebrors stjernetegn, men som stjernebillede. Jeg elsker at den er sammen sat af både prikker og streger, som giver det her virkelig simple og flotte udtryk. Jeg er i hvert fald helt vild med det.

Min anden tatovering har ikke samme betydning som den anden, dog er det en tatovering som jeg har ønsket mig i flere år. Jeg har i flere år ønsker at få en armring tatoveret, men har været meget i tvivl om hvordan den skulle se ud og om jeg kom til at fortryde at have den. Nu er jeg ikke et sekund i tvivl om at det er en af de tatoveringer som jeg er aller gladest for. Måske er den en kombination af at gå og ønske det så længe og så at jeg virkelig synes det giver et fedt udtryk. Jeg elsker den personlighed som en tatovering giver, og altid noget ekstra til ens stil.

Jeg har allerede en masse ideer til mine næste tatoveringer, se blandt andet det her indlæg. Jeg tror at den næste bliver en bog eller Mumrikken, men det er aldrig til at sige om jeg kommer på noget endnu bedre i mellemtiden.

Ny vil jeg smutte tilbage til alle mine afleveringer og eksamen som er ved at tage pusten fra mig.

Følg mig via Faceboook, Bloglovin og Instagram @Frejjack

Likes

Comments

Glædelig 2. søndag i advent! Sidste år lavede jeg denne video, hvor du kan se hvordan du nemt kan lave en virkelig fin julestjerne. Jeg tænkte at den godt kunne tåle at blive vist igen i år, da den stadig er virkelig fin at have hængende og rigtig nem at lave. Jeg lavede blandt andet et par stykker af dem da vi pyntende kontoret op i mandags, dog uden lyskæde.

Nu er sneen også kommet til Fyn, så det er lige vejr til at være indendøre og hygge. Vi skal til julefrokost hos svigermor i dag. Det er altid spændende at se hvad hun har fundet på af mad.

Følg mig via Faceboook, Bloglovin og Instagram @Frejjack

Likes

Comments

Reklame - Inviteret

I sidste uge var jeg inviteret, sammen med en masse andre skønne Odense bloggere, til at se Dahl PR's showroom. Til daglig ligger det i København, men for en enkelt dag havde de taget en masse af deres produkter med til Odense. På selve dagen lånte de mest fantastiske lokaler, hvor Odense Fodplejeskole til daglig har klinik sammen Corpus Care.

Jeg faldt straks for blandt andet skoene her som er fra Fourrure. Jeg er helt vild med pelsen ovenpå, og så fandtes de både i loafers og med hæl. Jeg har jo et eller andet med sådan noget der har lidt pompom. Jeg læste hos Sarah at man skulle følge dem på Instagram, og det tip vil jeg gerne give videre, det er virkelig nogle fede sko og en lækker profil.

Udover skoene var jeg totalt forelsket i smykkerne fra Mai Copenhagen. Jeg elsker det her lidt rå udtryk de har, som passer lige ind i den smykkestil jeg har. Mai var der selv til at fortælle om hendes smykker og hvor hun finder inspiration, hvilket jeg synes var mega fedt. Jeg har især forelsket mig i den serie af ringe som hedder Elegant diamond. Da det var sidst på dagen, var lyset ikke særlig godt så jeg har desværre ikke fået taget et billede der fanger hvor smukke de er, så hop evt. forbi hendes instagram @maicopenhagen, for at se dem. Derudover var jeg også helt vild med de perlearmbånd som du kan se på billedet, de ville også passe perfekt ind til resten af det armlir jeg altid har på håndledet.

I dag står den på arbejde og det gør den sådan set også i morgen. Lidt kedeligt, men man bliver jo glad for lønnen i januar. Skal du bruge weekenden på noget spændende?

Følg mig via Faceboook, Bloglovin og Instagram @Frejjack

Likes

Comments

Instagram@frejjack