Hej bloggen!

Mandag morgen, efter en god weekend, er aldrig sjov, (især ikke når man skal trække til eksamen). Kender I det, når en weekend går for hurtigt? Og når man godt kunne bruge... 2, 3 eller 10 dage ekstra? Det har denne weekend gjort, men heldigvis er det snart påskeferie.

Det startede med, at jeg fik fri fra skole i fredags. Det var skønt vejr, så jeg tog hjem og satte mig i solen. Derefter skulle jeg gøre mig klar til fest. Jeg havde inviteret nogle veninder hjem til aftensmad og klargøring. Derefter kom resten af mine venner og veninder til festen. Det var super hyggeligt - med høj musik og lækre drinks!


Lørdag morgen kom min mor hjem fra Stockholm. Vi spiste lækker morgenmad, satte min lille søster af til ballet i Hellerup, og derefter tog vi til Lyngby og shoppede. Senere tog vi ned til nogle venner i Trekroner. Min veninde og jeg hyggede os i byen og tog nogle billeder, som I kan se længere nede...

Søndag mødtes jeg igen med min veninde Anna Reither, denne gang i Roskilde - igen med dejligt vejr. Vi spiste frokost og shoppede. Så kom jeg hjem igen, og derefter tog jeg ned til min veninde Caroline, som lige er flyttet. Jeg så hendes hus, og derefter tog jeg hjem.


Dejlig weekend! Nu glæder jeg mig bare til påskeferien! :-) 

Mit budskab med dette lille oplæg er, at du skal nyde nuet i livet, for hvis du går og spekulerer for meget over tingene, nyder du ikke livet i en fuld længde.

Hvad har du lavet i weekenden? Og hvad skal du lave i påsken?


XOXO

Freja

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hej bloggen!
Foråret er på vej...
Nej okay... ikke hvis du kigger ud af vinduet. Lige nu hagler det og er helt gråt. Et rigtig trals vejr på godt dansk. I følge kalenderen burde det altså være forår nu. Så lad os håbe på, at vejret bliver bedre her i Danmark, så det er tid til at gå med culotte-bukser, t-shirts og trendscoats!

I dette indlæg vil jeg vise jer min fortolkning af forårets tendenser i 2017. Jeg vil vise jer fire forskellige outfits-billeder nedenfor.

Hvert år kan vi se nye tendenser som fylder modebilledet. I år er ingen undtagelse! I år er der meget fokus på blomsterprint, "farve-splash", lyserød, verus rød, et strejf af gul, sommerhvid, blåtoner, "denim på denim" og "lag på lag".


Jeg har fortolket mode-tendensen til forår, og har gjort det til mine egene fire forårs outfits.

*Links til tøjet vil være nedenfor...

Outfit nummer 1

Ovenfor ser I en masse blomsterprint, som er den store trend her til forår. Modellerne ovenfor har valgt blomster flair kjoler som stråler af forår, da vi ser mange løse flair kjoler i år. Blomster udstråler forår og løse materialer udstråler varme og overskud, så hvorfor ikke giv det et skud?

Jeg har valgt et lidt varmere outfit, da det stadig er lidt små koldt her i Danmark. Mit blomsterprint kommer til udtryk gennem min lyseblå stribet skjorte, som jeg har købt i London. Vi ser også meget til broderi i denne sæson, så jeg har valgt broderet blomster... to fluer med et smæk! ;-) Skjorten er løs, trekvartærmet, og så har jeg valgt at knappe den lidt op i halsen, så det ikke ser for varmt og "til-knappet" ud.

Mine trompet eller kontor ligende bukser, som også er et hit her i år uanset årstid, er virkelige behagelige at have på, da de er lavet af et stræk materiale. For bukserne ikke bliver for mørke og vinteragtige, skal der være et lille stykke ankel forneden, det gør det mere "forårs-venligt" og lækkert at se på.

Derudover har jeg tilføjet en læderjakke og et lille silke tørklæde. Læderjakken er kun tilføjet for at holde varmen udenfor, og desuden går man aldrig galt i byen med en læderjakke, men den kan sagtens undlades, når det bliver lidt varmere. Tørklædet giver outfittet det sidste personligetouch.

Her i år ser vi meget til små farverige tørklæder, som er med til at give outfittet det sidste glitter og personlige touch! Personligt er jeg helt vild med små silke tørklæder, da de gør noget helt unikt og lækkert til et outfit. Mit silke tørklæde har jeg valgt i nogle neutrale farver, da jeg vil have fokus på skjorten.

Derudover har jeg taget nogle neutrale sneakers på og en crossover taske. Begge dele i sort med sølv detaljer.


Links til tøjet:

Skjorte - Zara: https://www.zara.com/dk/da/dame/skjorter/skjorter/skjorte-i-poplin-med-broderi-c401033p4082693.html

Kontor bukser - Zara: https://www.zara.com/dk/da/dame/bukser/se-alle-varer/skinny-fit-bukser-med-stretch-linning-c719022p4264557.html

Adidas sneakers: http://www.shoechapter.com/adidas-superstar-80s-metal-toe-w-black-white.html

Læderjakke - ukendt mærke

"Cross-over" taske - Michael Kors



Outfit nummer 2

Til foråret ser vi også masse af stribet skjorte-kjoler. Overfor kan I se nogle eksempler på denne forårs trend på modellerne. Jeg har også valgt at lægge vægt på den lange skjorte-kjole mode.

Jeg har taget en lang - hvid - skjorte-kjole på med sorte striber, og et sort stofbælte på som samler hele outfittet. I skjorte-kjolen går der to sliser ned i hver side, som gør det let og luftigt at se på.

Man kan også vælge at have skjorte kjolen åben, tage et par jeans indenunder og en stram t-shirt. På den måde kan man bruge kjolen på en anden måde som også er super fin her til forår.

Derudover har jeg valgt at tage nogle lyse lyserøde lædersko og en lys læderjakke på. Det har jeg gjort for at holde outfittet lyst og forårs-agtig at se på.

Som mit sidste touch, har jeg valgt at sætte nogle retro, runde, mørke solbriller i håret. Til foråret ser vi igen en retro-bølge med runde- og "cat-eye" solbriller.


Links til tøjet:

Lang skjortekjole - Zara: https://www.zara.com/dk/da/dame/kjoler/stribet-tunika-med-bælte-c358003p4242502.html

Læderjakke - Only: http://www.only.com/dk/da/on/womens-fashion/jakker-and-frakker/imiteret-laeder-jakke-15102997.html?cgid=on-outerwear&dwvar_colorPattern=15102997_PureCashmere

Billi Bi sneakers: http://www.boozt.com/dk/da/billi-bi/espadrille_800774/14467934?utm_source=google&utm_medium=feed&utm_content=dk&utm_campaign=productsearch&gclid=CjwKEAjwkq7GBRDun9iu2JjyhmsSJADHCD_HBZFi0vAu7ye07r-ofSKCP3ezF-p_OtLFusvUuDw41RoCks_w_wcB




Outfit nummer 3

Jeg elsker dette outfit! Jeg er helt vild med denne lyse sand farve. Det er en klassisk farve som altid er in, men især her til forår. Dog kan man i denne sæson selv vælge sin egen nuance af sand-farven, hvorimod sidste sæson var det en bestemt sand-farve, der var in. Som I også kan se ovenfor på modellerne, bær de hver deres nuance af sand-favren, så i år kan man selv eksperimentere med nuancer af sandfarver. Fedt!

Jeg har taget en hvid - blonde - flairskjorte på som går lidt op i halsen, den stråler af forår, lethed og er sååå fin! Jeg har bare valgt at tage et par ganske normale sorte jeans til, men man kan sagtens smide en stram nederdel til eller et par sorte culotte bukser. Som jakke har jeg valgt klassikeren indenfor forårsjakker nemlig trendscoaten i en lys sandfarve. Mine læder cowboy lignede støvler, som også er sandfarvede, er tilføjet for at lege lidt med stilarterne og skabe kontraster i outfittet. Derudover har jeg tilføjet en stor lys sandfarvet taske til. Til forår ser vi mange store maxi tasker, så denne sand-farvet taske jeg har tilføjet kunne være et bud på en taske til forår. Den er dejligt stor og praksis... og pæn!


Links til tøjet:

Sorte stramme jeans - Sparkz: http://www.sparkz.dk/pi/ALLY-BLACK_2494446_158141.aspx

Bluse skjorte - Zara

Trendscoat - Zara

Lyse bootz - ukendt mærke

Skuldertaske - Louis Vuitton


Outfit nummer 4

I foråret og til sommer kommer vi til at se masse af outfits med kimonoer ligesom sidste år. Forskellen på i år er bare, at det har fået et mere japansk udtryk end sidste år.

Derfor har jeg valgt at tage en silkekimono på fra Japan (min mor købte den, da hun var i Japan på forretningsrejse). Den er super fin med dens søde japanskemønster, og den passer til stort set alt! Jeg har stylet det med et par flair blomsterbukser i mørkeblå med lyse blomster på. Vi ser også masser til blomsterbukser i år, og dem jeg har på er faktisk også virkelige rare. 

Indenunder min kimono har jeg taget en stram silkebluse på, da de to andre elementer i outfittet er ret løse og oversized. Den stramme bluse har fine blondedetaljer på ærmerne og i halsen. Jeg elsker den!

Til sidst har jeg tilføjet et par spidse lædersko, der passer i stilen til outfittet og en retro, firkantet lædertaske (faktis en fra min farmors ungdom). Vi ser også en tendens til spidsesko og retrotasker med spidse kanter.

Man skal lige vende sig til det, vil jeg ærligt indrømme, da jeg ikke plejer at gå med det, men jeg er allerede blevet en del mere vild med trenden.


Links til tøjet:

Bluse - Stylebutler

Flair blomster printet bukser - Mango

Kimono - Ukendt mærke (Købt i Japan)

Spidse sko - Metropol

Taske - ukendt mærke (Har fået dem af min Farmor)


Håber I kunne lide dette første modeindlæg på bloggen... lidt langt, men håber at I vil læse det alligevel!

XOXO

Freja <3

Likes

Comments

At få sine drømme til virkelighed. Du tænker nok gab..., men det er slet ikke så tungt, som det ellers lyder! Med et par enkelte skridt, kan du blive lykkeligere, få mere overskud og ikke mindst, føle succes ved at opnå dine mål og føre drømme til virkelighed.

Drømme og mål er et meget personligt emne, da man har forskellige mål, man går og ønsker bliver opfyldt. Derfor vil jeg ikke tage udgangspunkt i en drøm eller et mål, men komme med eksempler.

Drømme som at blive bedre til et fag i skolen, møde nye venner eller blive bedre til at tro på sig selv, kan være drømme eller mål, vi alle kan gå rundt med. De popper op i vores hoveder engang imellem, men hvad med at gøre noget ved dem? Det kan virke uoverskueligt eller ligegyldigt, men kunne det ikke være fedt, at få det gjort, hvis det ville gøre dig mere lykkelig eller få mere overskud? Det er slet ikke så besværligt som det lyder! Nedenfor ville jeg komme med nogle tip og tricks til, hvordan du kan få motivation og kan udfører dine drømme eller mål.


Hvad er din drøm eller mål?

Først skal du finde ud af hvilket mål eller drøm, som du gerne vil have gjort til virkelighed. Det kan være alt fra, at blive bedre til noget såsom, at sige mere i skolen, slappe mere af i hverdagen, elske sig selv, som den man er, leve sundere eller at få nogle nye venner. Du skal aldrig begrænse dine drømme! Hvis du drømmer om et stort hus, men ved at det aldrig kommer til at ske, da det er for dyrt, skal du ikke give op eller drømme om noget "mindre". Så ville det jo ikke være en rigtig drøm for DIG. Hvis du allerede har givet op, kommer det aldrig til at blive til virkelighed. Så begræns aldrig dine drømme, for hvem siger at det aldrig kommer til at ske?


Hvorfor er det en drøm for dig?

Herefter skal du finde ud af, hvorfor det er en drøm eller mål for dig. Hvorfor drømmer du om dette? Hvad giver det dig? Hvorfor vil du opnå dit mål? Hvis du kun drømmer om, at opnå denne drøm for at gøre andre glade, så er det ikke en drøm som kommer til at give dig noget. Den vil ikke gøre dig lykkeligere eller noget andet. Det er ikke engang sikkert, at andre ville blive glad for det. Så sæt dig et mål som gør dig glad, og ikke noget du føler dig presset til. Find så ud af hvad dit mål eller drøm vil give dig entet rent fysisk eller psykisk. Når du er helt afstemt omkring disse ting, kan du gå videre i processen.


Specificer din drøm

Specificer dit mål eller drøm, så det ikke bare er, "jeg vil blive bedre til fodbold". Dette er et meget bredt mål, og det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte henne. I stedet specificer målet eller drømmen, så det kunne lyde sådan "jeg vil blive bedre til at lave en god aflevering i fodbold". Så er du helt sikker på HVAD dit mål eller drøm er. Skriv det ned eller lav et mood-board over dit mål eller drøm.


Et skridt ad gangen

Lav en liste med små steps for at opnå dit mål eller drøm. Dette kan gøre det mere overskueligt, så du ved, hvad du skal gøre for at opnå din drøm. Det kan være, at du skal gøre tre ting hver dag, for at opnå dit mål. Det kan være du skal læse 15 minutter i en engelsk-bog, for at blive bedre til engelsk.


Positivitet er vejen frem!

Hvis du tænker negative tanker om din drøm eller mål, bliver det en frygtlig kamp at opnå det. Tænk derfor positive tanker omkring dit mål. Mind dig selv om, hvorfor du gør det, og hvor lykkelig du bliver af det. Dermed får du det bedste ud af processen hen mod dit mål. Det gør det meget nemmere, også føler du det heller ikke som en sej og kedelig proces. Elsk processen, som du gør, når du opnår dit mål eller drøm.

Det er okay, hvis du kommer ud for at miste motivationen for at opnå dit mål, eller at du glemmer dine opgaver for at komme i mål. Du må ikke give op pga. dette. Op på hesten igen! Alle kan have oppe og nedture, og det er helt okay. Så op igen og kæmp videre.

Giv dig selv belønninger i løbet af processen til at nå dit mål eller drøm, så det ikke blive alt for tungt for dig selv.


Jeg håber, at I nød at læse dette blogindlæg og kunne bruge det til noget i jeres liv. Jeg håber, at I har en dejlig weekendt! Skriv gerne nogle mål eller drømme, I har i kommentaren.

XOXO

Freja


*N.B.: Jeg er hverken uddannet eller har speciale i dette område, så det er kun mine egne anbefalinger, tips og tricks.

Likes

Comments

Mit første rigtige indlæg på bloggen, er et selvfølgelig rejse relateret indlæg. Rejser betyder meget for mig, så selvfølgelig skulle det være det første.

I vinterferien tog min mor, jeg og min lille søster Anna til Dubai. Vi boede hele ferien hos min gudmor og hendes familie fra Danmark. Min gudmor er faktisk min mors gymnasie-veninde, så de kender hinanden rigtig godt. Derudover har min gudmor Cristina en mand ved navn Peter, (lol... det samme som min fars navn) (vi kalder ham faktisk for Peter Verner), så har de et barn som hedder Zara, hun er cirka på alder med mig, også har de det ældste barn som hedder Amalie, der er 18 år. Hun bor dog ikke i Dubai, men læser på et universitet i London som hedder "King's College". Vi fløj til Dubai søndag og tog hjem en uge efter for at være tilbage til skolen igen om mandagen. Seks timers lang flyvetur også var vi i Dubai. Vi landede om morgen, og tog direkte ud til min gudmor Christina for at spise morgenmad.

De bor i et stort villa hus med plads til os alle. Lige over deres hus ligger en hyggelige, lokal moske, som kalder til bøn fem gange om dagen (super hyggeligt, bare ikke kl. 5 om morgen i ferien.)

Første dag tog vi det stille og roligt. Vi fik blandt andet lavede mig en ny ring, da jeg har arvet fem diamanter af min afdøde Farmor. Vi tog også en del på stranden, shoppede i The mall of emirates (hvor vi også fik købt min afgangs gallekjole), hyggede i haven med gode bøger, fik lavet henna tatovering, og tog ud for at spise om aften.

Alt i alt var det en skøn og meget afslappende ferie. Det var dejligt at se min gudmor og hendes familie igen for femte gang i Dubai.

Håber også i havde en god vinterferie! Hvor var i henne? Og hvad lavede I? Svar gerne i kommentaren.

Likes

Comments

Hej og velkommen bloggen... ej det lyder helt mærkeligt!

Jeg har altid ønsket mig at starte en blog, men har aldrig rigtig taget mig sammen til det. Så nu er det nu!

Jeg hedder Freja, er 15 år gammel og går i 9. klasse. Efter sommerferien starter jeg på en ny privatskole i 10. klasse året. Skolen hedder Sankt Josef International School, derfor kommer jeg til at snakke en masse engelsk. Jeg interesserer mig for mode, veninder og rejser i varmen. Jeg går til badminton og fodbold i min fritid. Jeg havde aldrig forventet, at jeg ville starte til fodbold, da jeg er meget "pige" agtig. Da jeg startede til det ville jeg udvide mit netværk... og foruden er det faktisk rigtig sjovt!

Jeg bor lidt ude for byen Roskilde på Sjælland. Jeg bor med min familie bestående af min mor Helen, min far Peter og min lille søster Anna i et villahus.


Min blog kommer til at indholde mode, lifestyle og rejser. Så hvis du trænger til noget afslappende eller inspirerende at læse, så er dette lige noget for dig.

Likes

Comments