Hej igen. Jeg tænker at jeg vil lige lave en hurtige opdatering på mit liv.

Jeg har været til min kusines 20 årig fødselsdag. Super kedelig, ikke nogle af snakke med, for mange børn, for mange voksen.

Jeg har altid gerne vil lave en boganmelde sååå det her bliver bogen.

"Back in the saddle" af K.F Breene.

Bogens Bagside: Jessica Beslutter hun har haft nok. nok partier, nok fejltagelser, og nok af Hvis bare det var så let. Ikke en nat i Texas og hun møder den: rigdom, prestige, og enhver kvinde, han ønsker. Ham er vejen ud af hendes liga. Men han har aldrig mødt en næsvis pige som hende før.

Min holdning til bogen: Jeg elskede bogen, den var super god, og jeg hyggede mig med at læse den. Hovedpersonen Jessica eller som forfatterne skrive Jess. Hun er så sød, ærlig og meget LA type. I modsætning til William som er meget Texas type. De to er så søde, det de sige, tanker og det de gøre, er så søde. Jeg ønskede bare at de skulle finde sammen. Min søster sagde at jeg skulle læse den og jeg var endelig meget glad for at jeg læste den, i denne serie er der 3 i alt. og den første er fri at hente i Ibooks, det var også der jeg fandt den. Bogen er på engelsk og det kan godt være svært at forstå, så den vil måske ikke være så god til de personer som har det lidt svært med at læse det på engelsk. Det eneste ting jeg synes var lidt trist var at man ikke fik Williams synsvinklen på bogen, men måske sker det i bog 2. jeg vil give den 4,5 ud af 5. Super hyggelig, sjov og meget spændende at læse, hvis i får tiden til at læse den, så vil ikke blive skuffet!

Jeg lover også at anmelde nogle danske bøger. Hvis i ønsker at jeg blive ved at lave anmeldes så like dette :D

Hvis i har nogle spørgsmål skrive endelig til Freja@kardel.dk

Håber vi ses :P


Likes

Comments

Hej Freja her.
Ja lige en hurtig opdagening på hvem jeg er, jeg er 16 år og går i 10-klasse på en skole med handicappede personer.
Det har jeg gjort lige siden jeg var 6 år... På min skole kan man komme ud for at ha 2 klasser med de sammen formål, lige udover at den ene er en handicap-klasse og den anden er en "normal-klasse" (ikke for at fornærme nogle) Jeg var engang en af de "normale" lige indtil min mor skulle beslutte om jeg skulle flyttes over på en anden skole eller om jeg skulle blive på skolen men at jeg så bliv en del af den anden klasse. Min mor besluttede at jeg skulle blive og forbedre min faglig niveau, det var så svært at forstå at mine gammel venner bare skulle væk og at jeg så skulle blive. Det har taget tid at skulle acceptere og jeg har det super godt nu. Men i de pauser over i skolen, sad jeg for det meste bare og kiggede på den anden skole. Ej hvor var jeg ked af det. Min mor kunne også se hvor dårlig jeg havde det for jeg bliv ikke bedre i det faglig fx dårligere. Men det hele ændre sig da jeg kom i 8'en. Jeg fandt nye venner og kunne snakke og grine med dem, det faglig bliv bedre og jeg kunne har det bedre. Udover at de nye venner jeg fik boede ikke i den by jeg boede i, så når jeg kom hjem var jeg for det meste ensom. Når jeg ude eller køber ind til aftensmaden og jeg møde nogle af mine gammel venner, blive jeg nemt bange for at se dem i øjnene, jeg er bange for hvad de vil sige om mig eller tænker om mig. Jeg kæmper stadigvæk med det i dag.

Det var endelig lige lidt om min skole-gang og hvordan jeg har det.

Håber vi ses 😉

Likes

Comments