PERSONLIG

Det bliver mørkere og mørkere udenfor, vejret den sidste uge har været meget svingende og solen brænder ikke længere på den ellers sommerfriske hud. Det er lidt en mørk tid vi går i møde, og alligevel ikke - for selvom solen ikke længere viser sine stråler til langt ud på aften, så har vi jo stadig en masse at glæde os over.

Det sker desværre dog engang imellem vi rammer disse "mørke perioder" i vores liv, og at solen ikke længere giver os de samme endorfiner, gør absolut intet godt når man føler sig en smule fortabt i et tomrum. Jeg kender efterhånden mig selv ganske godt og jeg plejer også at vide hvornår jeg får disse "udbrud" og hvad der gør de kommer. Men denne gang kom det som regn fra en skyfri himmel. Jeg er faktisk inde i en vindunderlig tid i mit liv lige p.t, jeg får oplevet byen og verden med de skønneste mennesker omkring mig, jeg har mange mennesker nært som jeg bruger mange lange og skønne aftner med, både til fest og sjov men også til dybe samtaler. Hvad der har været årsagen til denne lidt mørke tid er jeg endnu ikke klar til at fortælle, men til gengæld trænger jeg til at fortælle lidt om hvordan jeg egentlig går og har det - for i bund og grund har jeg det jo egentlig ganske fint, livet spiller sin klag og jeg har altid noget at se til, på stående fod kan jeg faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har været hjemme mere end 2 timer af gangen.

Mest af alt tror jeg bare jeg har været stresset, livet tog en lidt stor og pludselig drejning for omtrent 8 uger siden og hverdagen har været gået i stå siden, jeg har absolut intet overskud, jeg laver intet andet end overspringshandlinger (læs: meget modent, i know) vi som unge har simpelthen så mange ting i dag og en person som mig selv vil gerne klarer det hele på den halve tid, hvilket altid rammer mig som et nederlag når det ikke sker. Det lyder lidt tragikomisk, når man som blogger bliver stresset, for hvor svært kan det lige være at skyde nogle flotte billeder, ligge et billede på Instagram eller opdatere snappen med det ellers overdådige hverdagsliv som man har (læs: ironi kan forekomme). Men jeg har ikke overskud til at blogge og har faktisk ikke haft det i en længere periode nu. Det har skræmt mig lidt og jeg har derfor også overvejet hvad der skulle ske med bloggen, men mest af alt har en pause faktisk været meget rart. Det har givet mig lidt ro og muligheden for at trække vejret ordentligt igen - en ganske simpel ting som har været alt for svær at opfylde. Men i skrivende stund føler jeg dog at jeg heldigvis er ved at være ovenpå igen, og forhåbentlig klar til at blogge hver dag snart. Heldigvis er det bare perioder og livet kræver mange løsninger, som jeg nok skal finde, alting tager vel bare sin tid?



Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Årh hvor jeg dog elsker de danske sommeraftner - især en dag som idag.

Min kære veninde Sara skrev til mig for et par dage siden at hun havde fundet sine rulleskøjter frem og om vi ikke skulle nyde en aftentur sammen, hvilket jeg bestemt ikke kunne sige nej til. Jeg er blevet kæmpe fan af at stå på rulleskøjter og så gør det jo ingenting at det er godt for ballerne ;)

Jeg er derfor klippet en lille video sammen fra vores aftentur

Likes

Comments

Tillid kommer i mange størrelser og former. Mange former for tillid er ganske almindelige og typisk ting vi ikke tænker over i hverdagen - jeg har f.eks tillid til at bilisten holder tilbage når jeg kører i Københavns gader på min fine røde cykel, mens andre former for tillid er sjældne og unikke og er typisk den vi finder i kærligheden - det kan have dybe konsekvenser hvis den unikke tillid bliver brudt, for tilliden er nemlig ikke gratis. Alt kommer med en pris

Jeg valgte at ligge min tillid hos et forkert menneske for et par år tilbage - hos en mand der aldrig turde ligge sin hos mig. Hvilket resulterede i at jeg sad tilbage med følelsen af at blive berøvet for alt hvad jeg var og indebar.
Jeg mærkede den sivende frygt, sorg og smerte langsomt tage alt jeg kendte til fra mig - hvilket har sat sit spor og selvom jeg er kommet videre og startet forfra den dag idag, så vil frygten altid sidde dybt, for jo mere tillid du har til et andet menneske, jo større er smerten når nogle misbruger den.


Hvad kan man gøre? Kan man genskabe noget der er gået tabt?

En klog mand sagde engang til mig.
"Hvis der ingen tillid er, er der heller ingen kærlighed"

Hvilket rammer mig en smule dybere end jeg havde regnet med, det er nemlig en kunst at være stærk nok til ikke at trække den svigt og det tillidsbrud man har oplevet, med sig videre. Jeg tror på at en brudt tillid kan genskabes med lidt vilje, kærlighed og sammenhold - spørgsmålet er egentlig mere om det er noget man har lyst til, hvilket man skal tage til sig før man presser sig selv ud i en situtation man egentlig ikke ønsker. Men hvis der ingen tillid er fra start, er det kun et spørgsmål om tid før man rammer bunden.

Jeg har stadig tillidsbrud helt tilbage fra da jeg var barn, som jeg kæmper med den dag idag og de ting der har været sket gennem tidernes løb har givet mig en masse på godt og ondt. Jeg har f.eks. en klar forventning om at alle på et eller andet tidspunkt forlader mig (hårdt ikke?) men jo det har jeg - for hvis de mennesker jeg holder aller mest af og burde stole mest på svigter mig, så gør alle det vel før eller siden?

Det sætter mig faktisk i mange situationer jeg ikke har lyst til at tage del af og jeg mangler roen til at slappe af i det jeg er og i det jeg gør. Derfor er det vigtigt for mig at folk og mennesker omkring mig ikke ser det som et tabu at række hånden ud og bede om hjælp. Det gjorde jeg selv i en meget tidlig alder og det har givet mig nogle redskaber som har hjulpet mig godt på vej. Min gamle psykolog sagde en dag til mig

"Jamen kære Frederikke, det handler om at tro på sig selv - kan du ikke se det"


øh nej det kan jeg faktisk ikke, det er vel det du er her for? Men jo, det kan jeg nu. For som sagt kan et tillidsbrud være mange ting og det kan være et traume der kan ligge i dvale indtil den rette person, eller den rette oplevelse vækker det til live igen - derfor er det vigtigt at folk der f.eks føler jalousi, og/eller generelt mangel på tillid til andre mennesker graver end smule dybere end som så. Min psykolog og jeg fik gravet så dybt og så langt tilbage til min barndom som muligt, hvilket har lettet trykket fra mine skuldre gevaldigt.

Jeg har bevist valgt mange mennesker fra i mit liv og beholdt de få unikke og smukke venskaber jeg har - af den ene grund TILLID der er nemlig ingenting over et venskab hvis man ikke kan lukke øjnene og være sig selv.

Og husk nu....
"Tyv tror hver mand stjæler"

Likes

Comments

Så blev det mandag og hverdagen er igen igang - dog havde jeg fri idag, så min kære veninde Amalie og jeg pakkede en taske imorges og kørte en tur på Dragør strand, hvilket var tiltrængt efter en hård og lang dag igår! Vi var nemlig super seje at hoppe en tur op på vores cykler og cyklede hele vejen fra Amagerbro til Dragør kl. lort om aften, vi rundede selvfølgelig lige Mac driven på cykel på vejen (vi skulle nødig gå hen og blive for sunde) og så heeeele vejen tilbage igen med proppede maver 🙄 vi endte med at have cyklet hele 21,5 km! Jeg er ret stolt 😂

Nå men efter stranden kom min skønne veninde Martine på besøg til kaffe og kærlighed - vi tog en taxa ind til byen og nød solen på Original coffee ❤️ så ja, alt i alt en herlig dag!

Likes

Comments

KØBENHAVN

For et par uger siden var min storebror og hans kæreste taget eg smut forbi Danmark, i anledning af min nieces konfirmation. Og da de begge to er i kokke verden og lever drømmen med egen pop up restaurant - så kender de virkelig også de rigtige steder at tage hen &' leckerbear er selvfølgelig en af dem! Og nu også min nye absolut yndlings pastry shop!

Det er et engelsk begreb som dækker over en butik der sælger kager og søde sager - Sounds like dream, right? It is...

Velkommen til kage himlen venner!

Likes

Comments

PERSONLIG

Som i nok har set allerede, har bloggen stået stille i godt og vel en lille måneds tid - det har der været mange grunde til og da jeg typisk er en travl kvinde har jeg valgt at prioritere min tid anderledes.

Dog skal i ikke snydes for en update for ugens plusser og minusser!

MINUSSER: jeg har ingen ide om hvad jeg har lavet, måske det er en arbejdsskade - men blondinen her har slået sit knæ, det resulterer så i at hælene er blevet lagt på hylden og jeg har fundet mine sneakers frem igen 🙄 #flotfrede

MINUSSER: Der sker jo mange ting i mit liv pt, hvilke i nok skal få et langt resume på en anden dag, men det betyder også jeg ikke har haft overskuddet til at prioriterer mig selv - hvilket resulterer i jeg 6 ud af 7 dage om ugen bor i en stor strik, uden makeup og håret i en hestehale #someonehelpme

MINUSSER: Jeg arbejder når solen er ude, og har fri når den er gået ned #længelevehvidemennesker

MINUSSER: Jeg kommer ikke til at holde sommer ferie #kanmandøafondtihjertet?

PLUSSER: Jeg har taget en "stor" beslutning! Jeg starter nemlig udannelse d.27 november og jeg har derfor taget det første skridt mod drømmen om at blive sygeplejerske - vildt ikke? 💉

PLUSSER: Min husleje er faldet 500kr fordi jeg er så sød og artig (eller...) men ja, det er den faktisk! Hvilket betyder jeg nu kan spise endnu mere sushi #sorrynotsorry

Likes

Comments

KØBENHAVN, PERSONLIG

Vi kvinder ved altid hvad vi og hinanden har brug for og vi er med sikkerhed det køn som er bedst til at forkæle os selv. Så efter en hård uge med arbejde og en ellers travl hverdag, besluttede min skønne veninde Amalie og jeg at smutte en tur forbi Bella Sky og nyde et par timer i deres spa - hvilket var fantastisk og bedst af alt overraskende billigt.

Vi gav 350kr pr. person og kunne komme og gå som vi ville resten af dagen, skønt ikke?

Vi afsluttede aften med lækker mad på Sticks 'n' sushi på toppen af Tivoli hotellet.

Likes

Comments

FASHION

Cetina skincare er en voksende virksomhed der sælger fantastiske hudprodukter, lavet på 100% krokodille olie. Det lyder vild ikke? Men det er slet ikke så farligt som det lyder. Krokodille olie er nemlig rig på omega 3, 6, 7 & 9 fedtsyrer - alle kendt for at genskabe ødelagt og skadet hud.

Det vil sige, at hvis du går og kæmper med røde ar efter akne, pigmentfejl m.v. så er Cetina Skincare din løsning. Det er Dansk kvalitet, lavet på Australske råvarer.

Jeg har fundet 3 produkter frem til dig - som du absolut ikke kan leve uden.


1. Er den rene olie som du kan finde HER

- Olien er perfekt til udsatte områder på kroppen og har også en fantastisk virkning på psoriasis.


2. Er deres face wash som du kan finde HER

- Ansigtsrensen er første step til en ren hud, og bør afsluttes med deres face creme.

3. Er deres face creme som du kan finde HER

- Face cremen er fantastisk, også hvis du ikke bruger rensen først. Den har også en god virkning mod akne, uren hud, psoriasis m.v. og du vil hurtigt kunne mærke resultatet.




// Dette indlæg indeholder affiliatelinks //

Likes

Comments

FASHION, KØBENHAVN, PERSONLIG

I foråret får København et helt nyt ansigt, gaderne bliver fyldte, kinderne bliver røde af den varme forårs sol og Københavnerne er klar på at tage hul på byens gader - og nå ja, bloggerne kommer ud fra deres skjul fra de små cafeer og er klar på at få taget billeder i alle hjørnerne af byen.

Så i anledning af forårets farver, byens glæder og bloggernes instafeed - har jeg lavet en guide til 7 fantastiske steder du kan opleve byens fine farver 🌷

1. Bispebjerg kirkegård

I April bliver netop dette spot, fyldt op. Folk står nærmest i kø for at se netop dette smukke sted blomstre. Her kan du få det fineste billede af de smukke Sakura-træer. Hvis du virkelig vil have det perfekte billede, står du op før alle andre for at få muligheden for at stå alene under de lyserøde træer og den morgenfriske lyseblå himmel.
Og nå ja - mens du er der, kan du ligeså vel gå fordi Grundtvigs-kirke som snildt kunne gå for at være Københavns flotteste, grotiske kirke.

2. Langelinie park

Et andet sted du kan opleve de smukke lyserøde kirsebærblomster, er Langelinie park. Du kender sikkert allerede stedet for at være hjemmet for Den lille havfrue, men selvom den fine lille havfrue tager det meste fokus på dette spot - så er det en utrolig smuk oplevelse at vandre igennem gaden. Du kan også se Gefionspringvandet som også er utrolig smukt.

3. Vestre kirkegård

Masser af mennesker besøger Københavns kirkegårde i foråret og sommeren. De kan bruges til smukke løberuter, en god gåtur, til at besøge en kær eller helt simpelt at sidde og nyde fuglenes kvirken og de skønne omgivelser med en god bog i hånden.

4. Københavns kanaler

Københavns kanaler er en fryd for øjet, et fantastisk sted at nyde en kop kaffe, hoppe i en kajak eller leje en GoBoat. Hvis du lejer en GoBoat er det en god mulighed for at nyde en flydende picnic omringet at det stille vand og solen foroven - du kan også altid hoppe en tur i kanalrundfarten og lege turist i egen by.

5. Kongens have

Kongens have er et perfekt spot til en picnic. Haven er som en lille oase og ligger op ad Rosenborg slot som også er en fryd for øjet. Har du børn, ligger der en skøn legeplads hvor ungerne kan lege.

Et perfekt spot til en fredsfyldt dag med familien

6. Islands brygge

Åh Bryggen, Bryggen, Bryggen. Nok en af Københavns mest besøgte steder på en solrig sommerdag. Her er du omringet af vand, grinene børn og har fri mulighed for at hoppe i havnebadet, leje en båd eller nyde en is i solen.

7. Sønder boulevard

Sønder boulevard er et livligt byrum, der strækker sig gennem Vesterbro. Tager du en tur med gennem boulevarden vil du på din vej møde små legepladser, bordtennisborde, basketballbaner, gode restauranter og cafeer. Det tiltrækker mange mennesker til området og det er er super fint sted at sidde og observere livet omkring sig.


Kæmpe forårs knus herfra 🌷

Likes

Comments

PERSONLIG

Så blev det endelig min tur til at få lidt medvind. Som nogle nok ved skulle jeg være ude af min gamle lejlighed d.16/3-17 da det var en studiebolig og jeg desværre ikke længere studerer.

Og da jeg desværre ikke havde fået en ny lejlighed, flyttede jeg hjem til min kære mor. Hvilket jo er fantastisk at jeg kunne komme derhjem, men når man først har boet alene er det altså ikke altid helt nemt at komme hjem igen.

Dog gik der ikke længe før jeg fik tilbudt den skønneste lille lejlighed i hjertet af Amager - som jeg selvfølgelig sagde ja til. Jeg var så heldig den allerede stod tom så igår fik jeg æren af at flytte ind og jeg er faldet så godt til allerede.

Likes

Comments