Hej søde læsere. Jeg er jo ret vild med at lave mad og bage, og jeg vil derfor gerne dele lidt opskrifter på de forskellige retter, som jeg kan lide og har prøvet at lave. I denne uge har jeg en opskrift til jer på vietnamesiske forårsruller med fyld. Har I prøvet dem? Det er virkelig lækkert! God fornøjelse og velbekomme :)

Ingredienser:

  • Vietnamesiske forårsruller, kan købes i Netto og Føtex – de er gennemsigtige
  • Fyld (det er op til dig selv, køb hvad du kan lide): evt. rejer eller kylling, avocado, peberfrugt, mango, champignon, agurk, gulerod osv. Man kan også bare bruge de grøntsager/det fyld man lige har i køleskabet. Det kan være en slags ryd-op-i-køleskabet-ret, hehe
  • Dressing: evt. sur-sød-sauce eller en peanutsauce

Fremgangsmåde:

  • Kog noget vand, hæld det i en skål, læg pandekagerne i én af gangen i det kogende vand i skålen i 10 sekunder
  • Tag den op - den skulle gerne være lidt klistret
  • Rul den forsigtigt ud, det kan være lidt svært de første gange - for ikke at sige næsten umuligt
  • Læg derefter fyld på midten, lidt ude i den ene side. Luk den sammen som en lille pakke. Gør det samme med de andre, og servér evt. med sur-sød-sauce eller en peanutsauce

and-i-foraarsruller

dsc_0010-747x1024

Knus fra mig

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Jeg har længe gået og tænkt på at få klippet mit hår kort, da jeg har haft det lange hår viiirkelig længe, og jeg var blevet en smule træt af det. Jeg trængte til forandring, og efter min nytårsaften - som man vidst også roligt kan sige var meget spontan - valgte jeg, at klippe mit eget hår. Jeg er faktisk blevet ret glad for det. Der kommer måske et tidspunkt, hvor jeg bliver træt af den længde og vil savne mit lange hår, men altså. Et nyt år er startet, så hvorfor ikke gøre lidt forandring, og det trængte jeg til! Nu har jeg vidst også gjort nok spontane ting for en stund, hehe :)

img_0697-1

Processed with VSCO with f2 preset

Knus fra mig

Likes

Comments

Hej skønne læsere og velkommen til 2018! Jeg håber, at I havde en skøn nytårsaften og kom godt ind i det nye år. Jeg havde den vildeste nytårsaften nogensinde, og det skal I høre om nu.

Planen var oprindeligt, at jeg tog med min storesøster og hendes kæreste til København, hvor vi skulle holde nytår med nogen af min søsters kærestes venner. Vi skulle spise hos en af dem, og så tage videre ind til byen i København senere på aftenen. Om morgenen, den 31., tog min søster, min søsters kæreste og jeg en bus fra Aarhus til København. Vi var i København ved en 14 tiden, hvor vi tog hjem til min søsters kærestes mor, for at gøre os klar. Efter vi havde gjort os klar, skålede i champagne og sagde godt nytår til hans mor. Ved en 17 tiden blev vi hentet af hans venner, og vi tog derefter hjem til en af dem, hvor vi spiste aftensmad. Men. Hjemme hos den der ven, havde de en hund, der var større end mig, og den fældede overalt. Min søster er allergisk overfor dyr, eller i hvert fald katte og hunde, så hun nøs og nøs. Hun fik det værre og kunne næsten ikke være der grundet hendes allergi. På grund af sygdom jeg havde tidligere på året, og fordi jeg får nogle mærkelige udslæt i ansigtet og hævelser på min tunge og sådan (forklarer jeg lige i et andet indlæg), så havde jeg nogle antihistaminer med på mig, hvis noget skulle ske mig. Min søster spurgte om hun ikke måtte få en, så hun kunne få det bedre. Det fik hun så, men hun skyllede den med alkohol, og det var nok en dum idé. 5 minutter efter var hun helt vildt fuld, og hun sagde dagen efter, at hun intet kunne huske. Det var måske en ret dum idé. Hun havde også fået lidt at drikke inden det, så hun skulle nok slet ikke have haft den antihistamin. Men altså... Klokken 21 eller deromkring, måtte min søsters kæreste og jeg få hende hjem til hans mor. Hun kunne slet ikke komme med i byen, så vi tog hjem til hans mor. Der faldt hun i søvn med det samme. Min søsters kæreste overvejede så også at gå i seng, da vi jo ikke bare kunne smutte i byen uden hende. Han sagde, at jeg bare kunne tage ind til de andre drenge (min søsters kærestes venner) i byen, men jeg kendte ikke nogen af dem, og det var første gang, at jeg havde mødt dem den aften.

Pludselig stod jeg og så hele aftenen for mig. Hvordan det var endt lidt i kaos, og hvordan jeg skulle gå i seng kl. 21-22 nytårsaften... Det var ikke lige sådan, at jeg havde set den aften skulle være, men det var jo selvfølgelig ikke min søsters skyld, vi skulle måske have tænkt os lidt om. Sket var sket. Jeg tænkte på min kæreste, som var taget til Aalborg, hvor hans storebror bor med 4 andre venner. Der var kæmpe fest. Ligesom sidste år, hvor jeg var med. Der holdt vi nytårsaften sammen. Det var mega hyggeligt, og vi fik virkelig god mad. Pludselig slog det mig, at jeg ville se, om jeg kunne nå til Aalborg inden min nytårsaften var helt slut. Det var den mest skøre tanke nogensinde, og hallo.. fra København til Aalborg, det var nok den længste distance... Men. Det var nytårsaften. Alternativet var at gå i seng, eller at tage i byen med 5 drenge jeg overhovedet ikke kendte, og tænk hvis der skete mig noget derinde? Jeg kunne jo ikke selv finde hjem, jeg aner ikke hvor min søsters kæreste boede i forhold til indre København. Jeg ved godt, at det bare var en aften, og at nytårsaften selvfølgelig kommer igen, men.. Nu havde jeg bare glædet mig til at tage i byen, men det blev ikke til noget, desværre.
Jeg spurgte min søsters kæreste, om det var muligt at tage en taxa fra København til Aalborg med det samme. Han grinte af mig og sagde, at det fandt jeg nok ikke en taxachauffør der gad. Han sagde også, at det ville blive åndssvagt dyrt. Hm.. Jeg havde tjekket togene, men det ville tage 5 timer og 43 minutter, og så kunne jeg jo ligeså godt gå i seng. Jeg tænkte alligevel at jeg ville forsøge. Forsøge at se om det kunne lade sig gøre. Jeg ringede til en taxa og sad i kø i 10 min. i telefonen. Efter 10 min. holdt en taxa udenfor huset. Jeg pakkede mine ting og sagde farvel til dem. Jeg spurgte taxachaufføren imens jeg grinte lidt af mig selv, om det var muligt, at han ville køre mig til Aalborg. Han grinte ad mig. Men så sagde han "sæt dig ind, du kan fortælle historien på vejen". Det gjorde jeg så. En smule nervøs. Nervøs for, om jeg kunne nå det, og nervøs for, hvad pokker det lige ville koste mig. Var det det værd? Det vil mange nok ikke mene. Mange ville nok ikke give så mange tusinder for at komme til en anden fest, selvom det var nytårsaften. Men jeg ville. Af mange grunde faktisk. Og alle de grunde kunne jeg sidde og tænke over, imens jeg sad i en taxa på vejen fra København til Aalborg nytårsaften 2017.

Jeg er ung. Jeg havde pengene til det. Jeg lever kun én gang. Det var nytårsaften. Jeg ville se min kæreste. Jeg ville have en fest ud af den aften. Jeg kendte alle der var i Aalborg, men kun 2 i København, og de var begge gået i seng, haha. Jeg har aldrig gjort noget så spontant i mit liv. Men ved I hvad. Jeg fortryder det overhovedet ikke. Jeg havde gjort det igen. Jeg havde brugt 5000 kr. på at komme fra København til Aalborg på 3 timer igen (det tog kun 3 timer?!?). Jeg havde fortrudt det, hvis ikke jeg havde gjort det. Det ved jeg. Penge er bare penge. De kommer igen. Penge er ikke lykke. Men i denne situation skabte det mig lykke. Det gjorde mig glad, at jeg betalte så mange penge for, at komme op til min kæreste og alle de andre jeg kendte, hvor jeg festede til den lyse morgen. De stod med åbne munde da jeg kom til Aalborg, og havde alle svært ved at tro på det. Men de syntes det var fedt gjort. Og det synes jeg også.
Det var den bedste, sjoveste og vildeste nytårsaften nogensinde. Jeg glemmer den helt sikkert aldrig.

Knus fra mig

Likes

Comments

Hej igen søde læsere. Hvis I også mangler en nytårsdessert, er panna cotta helt klart en sikker vinder, den ville være perfekt til en nytårsmenu! Panna cotta er en af mine yndlingsdesserter, og den er samtidig vildt nem at lave, så det kan man sagtens kaste sig ud i, for første gang, på nytårsaften! Opskriften kommer her. God fornøjelse og velbekomme :)

GODT NYTÅR! Vi ses i år 2018.

Panna cotta

2 personer

Ingredienser:

Panna cotta:

  • 2 dl fløde
  • ½ vaniljestang
  • 25 g sukker
  • 1,5 blad husblas

Hindbærcoulis:

  • 100 g frosne hindbær
  • 1 spsk sukker (kan undlade sukker, gør desserten mere frisk og syrlig uden synes jeg)

Pynt:

  • Lidt hakket hvid chokolade

Fremgangsmåde:

  • Læg husblasen i blød i koldt vand
  • Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland kornene med sukkeret
  • I en gryde blander du vanilje, sukker og fløde – varm det langsomt op. Det må ikke koge
  • Når flødes er lige ved at begynde at koge, tager du gryden af varmen og tilsætter husblassen. Rør godt rundt til det er helt smeltet
  • Hæld flødemassen over i en kande el. lign. – helst med en hældetud, så er det nemmere at fordele i glassene
  • Stil kanden i køleskabet og rør ofte i den (ca. hvert 10. min) indtil konsistensen er lidt som letpisket fløde. Det forhindrer vaniljekornene i blot at falde til bunds
  • Hæld panna cottaen i dine portionsglas og stil dem i køleskabet indtil de er stivnede – ca. 1-2 timer
  • Imens panna cottaen står på køl, kan du lave din hindbærcoulis
  • Bland frosne hindbær og sukker i en gryde og varm det op indtil de begynder at koge. Tag gryden af varmen
  • Hæld det i en skål og kom på køl
  • Lige inden servering fordeler du hindbærcoulisen ovenpå panna cottaerne og drysser måske evt. med lidt hakket hvid chokolade

25728992613_3008cae33b_b

Knus fra mig

Likes

Comments

Hej med jer. Nytårsaften er lige om hjørnet, og mangler I at komme på en forret til middagen nytårsaften, kunne denne lækre tunroulade være en idé. Den er virkelig god, I skal prøve den! Den er super nem at lave. Så god fornøjelse og velbekomme :)

Tunroulade

4-6 personer

Ingredienser:

  • 250 g Spinat
  • 4 Æg
  • 1,5 dl fløde
  • 2 dåser tun
  • 200 g flødeost
  • ½ rød peberfrugt i tern
  • ½ finhakket løg
  • Salt
  • Peber
  • Citronsaft

Pynt:

  • Tomat
  • Salat
  • Citron
  • Rejer

Fremgangsmåde:

  • Tø spinaten og tryk den fri for vand
  • Tilsæt æggeblommer, fløde, salt og peber og til sidst de stiftpiskede hvider
  • Bred massen ud på et ark bagepapir i et tynd lag
  • Bag den til den stivner ved 190°
  • Køl den helt af
  • Hæld vandet fra tunfisken og rør den med flødeost, rød peberfrugt og løg
  • Smag til med salt, peber og citronsaft
  • Bred massen ud over spinatbunden
  • Rul bunden sammen som en roulade ved hjælp af bagepapiret
  • Sæt den koldt til den skal serveres
  • Pynt med tomat, salat, citron og rejer

4_880

Knus fra mig

Likes

Comments


God eftermiddag og glædelig 4. juledag. Jeg håber, at I alle har en dejlig juleferie. Engang for et par år siden, det er nok en 4-5 år siden, ville jeg bage noget til min farmor i julegave, fordi hun ikke rigtig ønskede sig noget. Jeg begav mig derfor ud i, at bage cantuccini til hende, som er den der lidt hårde småkage, man dypper i kaffen, og så bliver den blød og lækker. Det lykkedes mig meget godt, og siden har jeg altid bagt dem til en af mine bedsteforældre eller min far, som også elsker kaffe. I år bagte jeg dem både til min farmor og svigerforældre i julegave, og så lavede jeg også en lille portion til min far og mormor og morfar ved siden af. Jeg har ikke prøvet at begive mig ud i, at bage dem med lakrids, men det skal jeg helt sikkert prøve, og derfor har jeg også tilsat det i opskriften her, hvis man har mod på det. Jeg forestiller mig egentligt, at det kunne smage godt, og jeg så også på nettet, at andre har prøvet det, men det er helt sikkert noget, man skal kunne lide. Det er nok ikke alle der kan lide en lakridssmag i sin småkage til kaffen. Jeg turde ikke at putte det i til mine bedsteforældre, men min far og jeg skal prøve det en dag. Her er den opskrift, som jeg har brugt alle år. Den forsvandt på internettet for nogle år siden, men så var det godt, at jeg havde nået at gemme nogle billeder af den på min telefon, hehe. God fornøjelse!

Cantuccini

Ingredienser:

  • 300 g. mandler
  • 1 vaniljestang
  • 375 g. sukker
  • ¼ tsk. salt
  • 1 appelsin (både skallen og brug ca. halvdelen af appelsinens saft)
  • 4 æg
  • 500 g. mel
  • 2 spsk. lakridspulver (hvis man har lyst, det hører ikke med til den rigtige opskrift)

Fremgangsmåde:

  • Varm mandler på en pande ved middel varme
  • Køl dem derefter af og hak dem fint i små stykker
  • Tænd ovnen på 190°C varmluft
  • Skrab vaniljekorn og bland med ca. 30 g sukker, og lav på den måde din egen vaniljesukker
  • Pisk vaniljesukkeret, de resterende 345 g sukker, æg, salt, lakridspulver og appelsin (skal+saft) til en let og cremet masse
  • Tilsæt lidt efter lidt melet og mandlerne
  • Dejen må gerne være lidt klistret
  • Form 3 lange ”brød” på en bageplade med bagepapir
  • Dyb evt. lidt vand ovenpå dem
  • Kom i ovnen i 20 min.
  • Tag dem ud og skær dem i cantuccini stykker og fordel på bagepladen med lidt afstand mellem hinanden
  • Sæt i ovnen igen i 15-17 min. ved 175°C
  • Lad dem køle af på en rist og læg dem i kagedåser med låg

img_0276

img_0317

Knus fra mig

Likes

Comments

Hej med jer. Jeg synes det kunne være lidt sjovt, at jeg fortalte nogle underlige ting om mig selv - så I også kan lære mig bedre at kende. Så her kommer 10 underlige facts om mig:

1) Jeg kan vende min tunge om - altså sådan dreje den hele vejen rundt.

2) Jeg bliver vildt træt, når jeg spiser. Nogle gange kan jeg næsten falde helt i søvn, fordi jeg er så træt efter jeg har spist. Det er underligt..

3) Jeg snakker meget hurtigt, så hurtigt at nogen ikke helt kan forstå, hvad jeg siger.

4) Jeg er meget perfektionistisk. Hvis den ene bog står 1 mm længere fremme end den anden, skal det lige rettes.

5) Jeg kan rulle mine øjne fra side til side, så hurtigt, at alle der har set det, nærmest får et chok og beder mig om, at gøre det igen, haha.

6) Jeg husker de mærkeligste ting - sådan f.eks. hvad jeg havde på af tøj for 5 år siden på min fødselsdag, eller nummerpladen på vores gamle bil, som vi havde da jeg var 13 år. Jeg husker også meget præcise datoer og år for de underligste ting, som min familie nogle gange ikke forstår, hvor i al verden jeg kan huske fra.

7) Jeg elsker skorpen på en pizza, og spiser gerne den, fremfor resten af pizzaen.

8) Jeg hader smeltet ost. Som i hader. Sådan når man tager en nachos op for at spise den, og der sidder en masse smeltet ost klistret til den. Ad.

9) Jeg er alt for perfekt - ifølge min familie. Hmm. Måske har det noget at gøre med, at jeg er så perfektionistisk og går meget op i små latterlige ting, som ingen andre end mig lægger mærke til.

10) Jeg er hypokonder - mener min familie igen...

Det var de 10 ting for denne gang, jeg håber at I synes det var sjovt. Måske I kan genkende nogle af tingene, så jeg er ikke er den eneste der er så underlig. Det håber jeg lidt, hehe :)

Knus fra mig

Likes

Comments

Hej igen. Her er et billede af nogle af alle de skønne julegaver, som jeg fik af min søde familie, kæreste og hans familie.

dfghj

Jeg fik 4 af de sorte Aida tekrus og 4 af de grå stentøjsfade, som man evt. kan servere sushi på. Jeg fik også 2 af Georg Jensen kagegafler. Udover disse fine ting fik jeg noget undertøj, nogle flere håndklæder som de røde i grå og en æske chokolade fra mit nye arbejde. Jeg fik også noget fint tøj af mine svigerforældre, nogle viskestykker og grydelapper som min mormor selv havde lavet, og så fik jeg de smukkeste øreringe af mine dejlige kæreste. Det var en skøn aften. Jeg håber også at I fik nogle gode gaver og havde en skøn aften.

Knus fra mig

Likes

Comments

Godmorgen og glædelig 2. juledag! I dag skal min familie og jeg holde julefrokost for hele familien. Der kommer ca. 30 mennesker. Det bliver vildt hyggeligt, er jeg sikker på. Jeg skal derfor hjælpe en helt masse til i dag, men jeg ville lige gøre mine inspiration til bolig-indlæg færdige, og her kommer det sidste, som handler om soveværelset. Jeg håber at I kan lide det.

wertyu

Nr. 1 er dette fine citat fra Desenio, som kan købes herNr. 2 er også fra Desenio og findes her. Jeg synes, at de to plakater passer vildt godt sammen. Rammerne kan fås herNr. 3 er dette fine guld trådreolmodul, som kan købes her. Den er virkelig flot synes jeg! Nr. 4 er denne smukke vase herNr. 5, den flotte bordlampe, kan købes her. Den ville være flot at have to af på hver side af sengen, som sengelamper. Nr. 6 er et sengestel fra IKEA her. Det ville passe til de sorte reoler ved nr. 11, som også er fra IKEA herNr. 7 er en fin pyntekrukke fra her. Den kunne være fin at have stående med nogle smykker eller andet i. Nr. 8 er denne fede stol fra Nordal, som kan købes herNr. 9 er et hyggeligt duftlys, som findes herNr. 10 er disse fine lanterner herNr. 12, dette vildt flotte tæppe, er fra her. Det er virkelig smukt. 

Et soveværesle skal, ifølge mig, helst have mørke og rolige farver, da det giver en ro til det sted, hvor man skal sove. Jeg har også hørt, at man helst ikke skal have et tv i det rum, hvor man sover, da det er forstyrrende for hjernen, når den prøver at finde ro. Jeg kunne godt tænke mig, at have nogle store skabe med spejllåger, som f.eks. det her.

Knus fra mig

Likes

Comments

Godmorgen og glædelig 1. juledag! Jeg håber, at I havde den bedste juleaften i går. Det havde jeg. Jeg har fået nogle fantastiske julegaver, som jeg nok skal vise i næste indlæg. I dag skal jeg til noget familiejulefrokost hos noget af min kærestes familie. Det bliver helt sikkert hyggeligt, og det glæder jeg mig til! Her er indlægget om noget inspiration til en entré. Jeg glæder mig også til, at skulle indrette min entré. Det er det første rum, som man kommer ind i, og derfor også det første indtryk, man giver andre om sit hjem. Jeg glæder mig til at indrette en rigtig hyggelig entré!

rty

Nr. 1 er dette stativ til overtøj, som kan fås her. Nr. 2, disse netkurve, er fra IKEA og findes her. De kunne bruges til at have vanter, nøgler osv. i. Nr. 3 er denne vildt smukke gulvvase, som kan købes her. Den er jeg helt vild med! Nr. 4, det brune lammeskind, findes her. Nr. 5, som er denne seje og lidt specielle lampe, kan købes her. Jeg tror, at den ville være hyggelig at have hængende i en entré. Nr. 6, som er det her vildt flotte store sorte spejl, findes her. Nr. 7, de søde lanterner i to forskellige størrelser, kan købes her. Nr. 8 er denne lidt sjove dørstopper. Den kan købes her. Nr. 9, denne flotte bænk, som jeg tænker, at jeg vil lægge det brune lammeskind ovenpå, og så kan man sidde der og tage sko på eller bare slappe af. Den kan købes her. Nr. 10 er det flotte tæppe fra IKEA, som findes her. Jeg synes at alle tingene er helt vildt fine, de passer godt sammen og kunne skabe den hyggeligste entré.

Knus fra mig

Likes

Comments