Søg

operationer , personligt

Hey allesammen og velkommen tilbage.

Så er jeg landet på hospitalet, og så er der bare en 12 timers operation i sigte.

Jeg tænkte at jeg lige ville forklare lidt om hvordan min operation vil forløbe.

I morgen tidlig kl 06:00 bliver jeg vækket, og jeg får så lige det sidste at drikke, da man ikke må drikke 2 timer før operationen. Operationen tager ca 12 timer, så den er meeeget lang, men det er nok mest min familie der kan gå og havde ondt i maven, jeg sover jo bare. når men i hvert fald, de tager så og åbner min arm, og tager min venstre overarmsknogle ud, da der kun er 1/3 del tilbage, og så tager de selfølgelig også og skær min kræftknude væk. Så åbner de mit skinneben op, fjerner den knogle som sidder helt ude i siden, den skulle være meget tynd og ikke særlig nødvendig, de erstatter så den med den de har fjernet fra min arm. De tager så noget hud fra mit lår og syr fast til mit skinneben, da noget af huden fra mit skindeben bliver transpoteret op til min arm, for at være sikker på der stadig kommer blod ud i den. det er lidt kringlet men jeg håber at i forstår det nogenlunde, jeg syntes mest af alt det lyder som om jeg er en build a bear.

De næste 24 timer kommer sygeplejeskerne så ind og tjekker om mine tal er fine, og om alt går som det skal. Jeg kommer til at have ekstrem mange slanger rundt omkring, jeg får langt drop i hånden, kateter, nogen slanger i min arm, og så en slange inde i mit ben (der hvor knoglen var før) der er en masse huller i som væsken kan løbe ind i, så jeg ikke får et grande ben - det er iøvrigt også derfor mit ben skal være oppe.

Bivirkninger er der jo nogen stykker af, blandt andet kommer jeg ikke til at kunne gå ordentligt de næste 3 måneder, og skal ligge med benet strakt i 5 dage. Det her lyder lidt sjovt, men når de åbner mit ben op kan de risikere at ramme en nerve der gør, at hver gang jeg bukker mit ben, bukker min storetå, altså wtf, det lyder jo helt skørt. Jeg kommer nok aldrig til at kunne få min arm over hovedet, og der kommer nok til at være en del ting jeg aldrig kommer til at kunne igen - men hvad betyder det, min arm bliver, og det er det vigtigste. Jeg fik jo afvide til den første samtale jeg var til, at jeg kunne risikere at de amputeret min arm, hvortil jeg bare sagde "ja hvorfor ik`, i tager mit hår, så hvorfor ikke også min arm, og nu i er igang, hvorfor så ikke også mine ben, og så gik jeg" det var en pænt hård nyhed at få, og tror også det var derfor jeg reagerede så voldsomt.

Jeg har dog jordens mest støttende familie som jeg elsker over alt på jorden, det er også derfor jeg har det så hårdt med at være væk fra min søster så meget. Min mor er også den bedste støtte jeg kunne tænke mig, hun trøster mig når jeg er ked af det, griner med mig når jeg er glad, henter og gør alt hvad jeg beder hende om - kunne ikke ønske mig nogen bedre - min kærlighed til dem kan ikke beskrives med ord.

Som i kan se på billedet med min søster, er min kæbelinje fuldstændig væk, mit ansigt går i et med alt andet, pisse fedt må man sige - haha. dette er iøvrigt også den mega monster grimme hue jeg snakkede om, i et af mine forrige indlæg.

Ved ikke hvornår det næste indlæg kommer op, men gør hvad jeg kan for der ikke går for lang tid.

Kærlighed fra mig til dig.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hey alle sammen og velkommen tilbage.

I dag har været en dejlig dag, med det samme jeg stod op, kom min mors veninde for at give mig lidt massage, da min ryg er fuldstændig ødelagt at de senge inde på hospitalet.

Jeg spiste lidt rugbrød, sådan lidt en blanding af morgenmad og frokost, senere tog min familie og jeg op og købte en is, da det har været virkelig dejligt vejr i dag, Nu er jeg lige kommet hjem fra en tur ude at spise, det var mega hyggeligt, og så spiste vi da lige en is mere, lidt halv klamt, men altså så spiser jeg bare ikke is de næste mange dage, haha. Nu tror jeg at jeg vil sætte mig ind og se en hyggelig film med min familie, inden jeg skal indlægges i morgen.

Kærlighed fra mig til dig <3

Likes

Comments

Hey alle sammen og velkommen tilbage.

Dette bliver nok et af de sværeste indlæg jeg kommer til at lave, jeg vil nemlig fortælle om mit syn på da jeg mistede mit hår, mine tanker op til, imens og efter.

Ja altså det er nok en hver piges marridt at få af vide at man skal miste sit hår, og især hvis man er en pige som mig med forholdsvis langt hår og som går meget op i det.

Dengang jeg fik konstateret kræft var det slet ikke de tanker der løb gennem mit hoved, men da jeg sidder inde på rigshospitalet til samtale og fik hele forløbet af vide, det er som jeg har skrevet tidligere en meget sjælen kræftform jeg har, det sidder i min venstre overarmsknogle, kræften har spist 2/3 del af min knogle så der er ikke meget tilbage, og jeg skal passe meget på den ikke brækker.

Når men til den samtale fik jeg af vide at jeg ville miste mit hår måske øjenbryn og måske øjenvipper, det har jeg dog ikke gjort og håber jeg hellere ikke jeg gør, men er stadig meget bange for de en dag ryger.

Jeg havde fået af vide at jeg nok skulle klippe mit hår til omkring skuldrende, da det ellers ville blive at for hårdt når det begyndte at falde af. Jeg gjorde som de sagde, fik min frisør til at klippe mig, jeg græd ret meget imens da det virkelig var meget hun klippede af, men så ville det måske ikke være så hårdt senere hen.

Nå, men jeg vågnede op en morgen, sætter mig op i sengen og kigger på min pude, der ligger 3 hår, jeg tager dem og smider dem ud og skubber tanken væk om at det var nu. Jeg havde fået af vide af min overlæge at der var 0,0001 chance for jeg ikke ville miste mit hår, jeg håbede ønsket og troede på at jeg var den ene, jeg måtte bare være lige præcis den 0,0001% der ikke gjorde.

Men det var jeg dsv ikke, mit hår begyndte langsomt at falde af, først var det 5 hår af gangen og til sidst 30.

Da der var gået 3 dages tid ringede vi og fik min frisør til at komme hjem og barbere det af, jeg har grædt så mange tårer over det her at i tror det er løgn.

Jeg havde forberedt alt og alle jeg kendte på at jeg ikke ville gå ud for en dør så snart jeg tabte håret, det var ydmygende og grænseoverskridende, men det kommer vi til.

Jeg har verdens bedste fætre, den ene af dem havde hår til skuldrende, han valgte at få det barberet af sammen med mig.

Da vi sad der på hver vores stol, hånd i hånd og min frisør tager første stribe, kunne jeg ikke mere jeg brød sammen i gråd, nu var det nu, det var for sent, det var intet at gøre. Hun fortsatte og da hun var færdig sagde alle de syntes jeg var smuk, men jeg ville ikke se mig selv, og der gik også mange dage før jeg kiggede mig i spejlet, nu kan jeg stille mig foran spejlet tage huen eller kasketten af, og bare kigge, stå der og kigge på mit nøgne hoved, det hoved der plejede at være 30 cm langt hår på, nogen gange græder jeg, andre gange står jeg bare og kigger og tænker hvorfor mon det lige er mig der skal stå her, uden hår på hovedet, ind og ud af hospitalet hele tiden, imens jeg bare kan se den ene my story efter den anden af mine venner der hygger sig i Østrig, fester og drikker sig helt i hegnet, og så tænker jeg bare, ”ja, og jeg ligger her, på hospitalet med nåle og slanger over hele kroppen og kan bare intet gøre.” jeg er så småt begyndt at vende mig til ikke at havde hår på hovedet, nogen dage tænker jeg ikke over det overhovedet, men andre gange har jeg bare allermest lyst til at ligge hjemme i min egen seng, under min dyne med hoved begravet nede i puden, og så bare græde, og andre gange gider jeg slet ikke græde, der er jeg bare klar på at gå ud og leve mit liv og dræbe den fu*king kræft!

Jeg var overbevist om jeg ikke ville gå ud for en dør før om nogen år, men altså jeg blev jo nød til at tage på hospitalet, da jeg så var på vej hjem skulle vi lige handle jeg havde en hue på der var lyserød, orange, hvid og grøn strippet, med andre ord virkelig grim, haha, men ved du hvad, da jeg stod der midt i Rema var jeg for at sige det ligeud, røv ligeglad.

Der gik ikke mange dage før jeg havde accepteret at det er sådan jeg ser ud, det er mig om jeg har hår eller ej – og som min skønne veninde Natasja hele tiden siger til mig ”skønhed kommer indefra smukke” og det er så rigtigt.

Jeg har lært at livet ikke altid er lige nemt, det går ikke altid som man tror det vil gå, men ligegyldig hvor hårdt livet er, kan man altid få et lille smil frem, for det er nogen gange det eneste der kan holde en oppe i svære tider som disse, der er en masse bump i vejen og de kan være svære at komme over, men jeg gider ikke ligge mig ned og give op. Jeg kæmper til det sidste og jeg er sikker på, at når jeg engang er færdig med det her lort, kommer jeg ud på den anden side stærkere end nogen sinde før.

Jeg håber i nød dette meget lange indlæg, og så håber jeg virkelig at i værdsætter at stå foran spejlet hver morgen og køre børsten gennem håret, for det er særligt noget jeg savner.


Vi ses, kærlighed fra mig til dig. <3

Likes

Comments

operationer

Hej allesammen.

Jeg ville bare lige skrive et kort indlæg fordi, jeg skal ind og opereres her den 27 Marts, de første 5 dage kommer jeg til at skulle lægge i en seng, må slet ikke gå overhovedet. Det er en pæn stor operation jeg skal igennem, så ved ikke hvor mange smerter jeg kommer til at havde. Jeg er indlagt i mindst 14 dage, (som det ser ud nu) så vil derfor bare lige sige, at hvis der ikke kommer nogen indlæg op i den periode, må i endelig ikke tro jeg er stoppet, der kommer masser af indlæg senere hen, blot bare lidt info.

Udover det har jeg bare hygget i dag, jeg skal på rigshospitalet i morgen, så har bare været hjemme i dag. Jeg har spist lidt jordbær på vores skønne altan, imens jeg skrev et indlæg til bloggen, jeg har FaceTimet med en skøn veninde, og gået en dejlig lang tur med endnu en dejlig veninde, er livet ikke skønt? Nyder de gode dage i fulde drag.

Kærlighed fra mig til dig. <3

Likes

Comments

Hey alle sammen.

Denne gang vil jeg fortælle lidt om min juleaften på hospitalet, til min første kemo behandling.

Altså hvis vi lige spoler tiden tilbage til den 22 december, godt så den 22 december var jeg til operation på rigshospitalet, der fik jeg taget min ene æggestok ud da kemoen kan risikere at ødelægge alle æg, så jeg ikke kan blive gravid senere, det håber vi så på at jeg kan nu.

Den 23 december.

Den 23 december kommer min mor ind at vækker mig mega tidligt og så køre vi ind til hospitalet, da vi ankommer bliver jeg langt ind på en stue, jeg får lagt drop i min hånd, og koblet til et stativ med en masse slanger overalt.

Først sætter de noget saltvand og altmuligt andet fis til at løbe ind, noget jeg særligt husker er da en sygeplejeske kommer gående ind af døren med en kæmpe gul pose i hånden, ej hvor så den giftige ud, men altså det er jo også ren gift. Sygeplejesken sætter posen til og jeg kan bare følge det der gule flydende noget, løbe længere længere ned mod mig i slangen, da det rammer min hånd kan jeg lige et kort sekund mærke det bliver lidt koldt, og så kigger jeg bare på min søster ”nu det for sent, nu mister jeg håret, nu er det hele startet. Der gik ikke lang tid før jeg bare fik det så dårligt, jeg fik så meget kvalme at jeg bare lå i min seng med en pose op for munden i omkring 2 timer, og jeg faldt også i søvn med den i hånden. Jeg har ALDRIG haft så meget kvalme før, eller bare i det hele taget haft det så skidt, det er som at havde 40 i feber gange 50. Da kemoen langt om længe var løbet ind, det tog ca 6 timer kørte vi hjem, jeg var så dårlig at jeg blev båret ud af min seng og så sat i en kørestol, som jeg blev kørt i hele vejen ned til bilen i, da jeg ikke kunne gå selv. Resten af dagen lå jeg bare og sov, jeg spiste hverken frokost eller aftensmad.

D 24 december.

Julemorgen kommer min mor igen ind og vægger mig, jeg havde det værre end i går hvilket jeg blev meget overrasket over, for det troede jeg virkelig ikke kunne lade sig gøre.

Jeg spiste heller intet mad denne morgen, da jeg simpelthen havde så forfærdelig meget kvalme.

Vi køre ind til hospitalet igen det tog ca 1 times tid, og det ret lang tid når man ikke har det godt, vi bliver lagt på samme stue som d 23, de sætter poserne på stativet og ligger nålen i min hånd. Denne dag sov jeg ret meget derinde og spiste igen heller igenting, det var heller ikke meget jeg drak.

Jeg bliver kørt ud i kørestol ligesom sidst, vi køre ud til vores moster og onkel hvor jeg bliver båret op i seng, imens de andre spiste flæskesteg og dansede om juletræet. Jeg lå oppe på et værelse og havde det bare af helvede til. Da vi endelig kom hjem sov jeg til næste aften, da jeg vågnede var jeg voldsomt sulten men havde stadig virkelig kvalme, jeg fik min mor til at varme noget and og brun sovs og jeg får langt om længe spist lidt.

Næste dag altså d 26 sover jeg også bare, men senere samme aften pakker jeg så mine julegaver op, ret sent I know, men havde slet ikke lyst eller overskud før der.

Jeg håber ikke det blev et for kedeligt indlæg, men det var i hvert fald lidt om min første kemo og juledage.

Kærlighed fra mig til dig.

Likes

Comments

Hey allesammen.

Dette bliver nok et ret langt indlæg så er du advaret.

Denne gang vil jeg fortælle lidt om hvordan jeg opdagede jeg havde kræft.

Godt så, det hele startede helt tilbage fra et halvt år siden.

Jeg begyndte at få ondt i min venstre overarm, skulder og det øverste af ryggen, om det kom fra den ene dag til den anden eller om det kom langsomt husker jeg ikke helt præcist da det er så længe siden.

Jeg husker dog at det gik rigtig stærkt, så stærkt at jeg begyndte at spise piller dagligt og til sidst havde jeg så mange smerter at jeg ikke sov ret meget, og nogen gange ikke kunne tage i skole pga smerter.

Jeg gik til lægen men blev sent videre til fys. Da det ikke hjalp tog min fysioterapeut en ultralydsscanning, hvor han så sendte os akut på skadestuen, der var nogen problemer da vi skulle forbi min læge først og han ikke syntes det var alvorligt nok til at vi kunne komme afsted akut, dette skete slut november.

Da jeg langt om længe kommer afsted til røgten bliver jeg sendt videre til MR scanning, da de kan se der er noget rave ruskende galt, vi fik af vide den var brækket, men at der også var noget mere, han viste bare ikke hvad.

Vi får så en tid til samtale d. 12 december, jeg tænker at jeg skal snakke med en narkose læge omkring operation, da den jo er brækket. Da vi kommer ind til samtale sidder der en overlæge, min mor og jeg kigger lidt mærkeligt på hinanden, men tænker så ikke videre over det, vi får så af vide at det er kræft og vi allerede er overgået til rigshospitalet.

Jeg bryder grædende sammen og kigger bare på ham overlægen og siger ”jeg vil ikke dø.” Han var heldigvis rigtig flik. 

Vi kommer på rigshospitalet og får fortaget en beopsi, det er hvor de stikker en nål ind i din knogle og tager en prøve af kræftknuden, det gør, uden at bande for meget, rigtig fu*king ondt!

Senere samme dag kommer vi til samtale hvor vi får hele forløbet af vide, først 2,5 måneds kemo, så 1 måneds operation og så 2,5 måneds kemo igen og måske stråler bagefter. (har så lige fået af vide jeg skal havde 5 måneders kemo efter operation, yahh.. nej hvor dejligt, har jo alligevel ikke andet at fortage mig, ork jo)

Det en ret sjældent form for knoglekræft jeg har som kun rammer 5 til 15 om året, jeg har været igennem første omgang kemo og den store operation ligger om under en uge, spørg mig om jeg er ved at skide en grøn gris, og nej hele zoologisk have er på vej ud haha.

Det var så lige en lille smule om hvordan jeg opdagede jeg havde kræft, der kommer snart et indlæg op om hvordan jeg tilbragte min juleaften, det var nemlig til kemo på hospitalet, yes.

Håber i vil glæde jer.

Kærlighed fra mig til dig.

Likes

Comments

Hej og velkommen til min blog.

Det er lidt mærkeligt det her, fordi jeg er meget ude for min komfortzone, jeg er lidt nevøs for hvordan I vil tage imod min blog, men håber I vil tage godt imod den og mig selfølgelig haha.

Ville bare lige lave et kort indlæg hvor jeg skriver velkommen til jer, der kommer snart et indlæg op om, hvordan jeg opdagede jeg fik kræft, så det håber jeg selfølgelig I vil glæde jer til.

knus<3

Likes

Comments