Søg

Hej alle sammen og velkommen tilbage.


Jeg var i går på riget til røntgen, samtale, og til sidst ergo, jeg tænkte at jeg derfor lige ville give jer en update på det hele, samt brudet på knoglen.

Jeg kom til ryggen på det “andet” Rigshospital, det der engang var et gammelt militære hospital, der er altid lidt bøvl med at få taget røntgen, fordi min arm jo ikke kan komme ud fra kroppen, men jeg er efterhånden vant til det, men det blev taget, og det var brugbart, så alt er godt.

Så var det tid til at jeg skulle til samtale, men den foregik på det “rigtige” Rigshospital, det i alle nok kender, så vi kørte med en lille bus lignede tingest, under jorden fra det ene hospital til det andet, det har i måske set hvis i følger med på snappen, eller Instagram.

Samtalen gik faktisk meget fint, knoglen er ved at hele, hvilket jeg er så lykkelig over, for det har fyldt ret meget, som nogen af jer ved, vil jeg rigtig gerne havde den hudtransplantation (hud ø) væk, som de lavede i marts måned sidste år, så jeg bliver kaldt til MR scanning, PET, og CT, her inde for de næste par dage, både for at se at kræften stadig er væk, altså kontrol, og for at se om de kan flytte en muskel, der sider mellem ryggen og under min arm, hvis de kan det for jeg måske udadrotison, den fonkution med at jeg kan dreje min arm ud fra kroppen, men alt det ved de først efter MR.

Jeg laver et indlæg engang når jeg ved lidt mere omkring det hele.

Offentlig Snapchat: blogfrederikke
Facebook side: frederikke juul
Instagram: frederikkejuul_

Tak fordi du følger med!


Kærlighed fra mig til dig!









Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hej alle sammen og velkommen tilbage.

Et spørgsmål jeg rigtig ofte bliver stillet er, "Hvorfor går du stadig med den der hat" og det er der skam ikke noget galt i at spørge om, for hvorfor gør jeg egentlig det? Mit svar er faktisk meget enkelt, jeg føler mig virkelig ikke klar til det, jeg er først her de sidste par uger/månder, begyndt at kunne lade vær at havde den på her hjemme, selv om det nu kun er min lille familie der bor her.

Der er nok rigtig mange af jeg der ikke forstår det, og det forstår jeg på en måde godt, og i (de fleste af jer) har jo ikke prøvet at være helt skaldet, uden en enste stup hår tilbage, for mig var mit lange hår ALT, jeg elskede at sidde og flette i det, bruge jeg ved ikke hvor lang tid på at glatte det, det kan jeg ikke nu.

Mange siger til mig de ikke forstår det, fordi at det jo netop har betydet så meget for mig, så derfor forstår de ikke at nu når jeg har fået lille smule, at jeg ikke vil vise det, og det er netop derfor jeg skriver dette indlæg, for at prøve at få jer til at forstå mine tanker, prøve at få jer til at hoppe ind i skalden på mig, og se det for jer - haha.

For mig er den her lyse grå hat/kasket, hvad folk vil kalde den, blevet en del af mig, hvis ikke jeg har den på føler jeg mig nøgen og utilpas, det kan godt være jeg ser mere syg ud med den, det ved jeg ikke, men en ting ved jeg, og det er at jeg meget hellere vil syg ud, end utilpas.

Men hvornår smider du så den hat?

Det gør jeg når jeg er klar, inden jeg blev syg, svor jeg at jeg aldrig ville gå uden for en dør, før jeg havde passage, og det var seriøst ikke for sjov, jeg var godt klar over jeg ikke kunne blive hjemme fra hospitalet, men derfor tog jeg en hue på, den husker de fleste af jer nok.

Den aften jeg fik skrabet alt mit hår af, turde jeg ikke se mig selv i spejlet, jeg gik ud i gangen, tog et håndklæde og smed rundt om hovedet, lige som i nok gør når i har været i bad, der gik også rigtig lang tid før jeg så mig selv i spejlet, og her snakker vi altså flere dage.

Jeg har prøvet 2 gange at min hat fløj af på gaden og begge gange brød jeg grædende sammen, og gik helt i chok, jeg får hvertræknings problmer, stener, og hiver efter vejet.

Jeg har det rigtig svært med at folk ser mig uden hat på, ikke hvis det er på et billede, (mærkeligt nok) men hvis det er in real life, jeg føler mig virkelig blodet, og det er så svært at forstå når ikke man selv har prøvet det, det er faktisk umuligt.

Så vil i ikke nok lade vær at spørge mig flere gange? Det skal virkelig ikke opfattes negativt for det er det bestemt ikke, men jeg bliver bare rigtig stresset og ved ikke hvad jeg skal gøre, for for mig er det det samme, som at spørge mig om ikke jeg vil tage min trøje af, det lyder mærkeligt, men det er sådan jeg har det, lige så omkring skole osv, men det har jeg jo lavet et helt indlæg om.

Håber i har haft en helt fantastisk dag!


Offentlig snapchat: blogfrederikke

Facebook side: frederikke juul

Instagram: frederikkejuul_


Kærlighed fra mig til dig!


Likes

Comments

Hej alle sammen og velkommen tilbage.


D. 9 august 2015, startede jeg på efterskole, jeg fik mig en masse nye venner og veninder, nogen snakkede jeg bedre med end andre, men sådan er det vel altid.

I dag har jeg faktisk kun kontakt med 3 af dem, ikke fordi jeg er uvenner med resten, men nok mere fordi vores venskaber løb ud i sandet, og da vi stoppede, stoppede kontakten ligesom bare også.

Jeg startede i 10 klasse hjemme hvor jeg bor, og igen, jeg havde stadig ikke kontakt til andre end de 3.

D. 12 december 2016, fik jeg konstateret kræft i min venstre overarm, men det tænker jeg i nok allerede ved, dette var altså et halvt års tid siden jeg stoppede på min efterskole.


Jeg fik super mange søde beskeder fra folk fra mine tidligere skoler, og fra min efterskole, dem jeg snakkede med skrev, og det gjorde mig rigtig varm om hjertet.

Mange måneder senere, hvor jeg ikke havde hørt fra særlig mange af dem, blev jeg kontaktet af TV2, og hørt om jeg ville være med i knæk cancer programmet som blev sendt slut oktober 2017.

Pludselig begyndte det at vælte ind med beskeder fra folk jeg har snakket med minimale gange, folk jeg ikke har snakket med i 1-2 år, men ikke i min indbakke, men på min facebook side hvor alle kunne se det, det var et link der var delt med en lille teaser omkring aftens program, og en artikel der var skrevet omkring mig, det var super sødt at folk delte det, super sødt når de skrev godt gået, er stolt af dig, osv...

Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal formulere mig her, uden at blive misforstået - men nu prøver jeg.


Der hvor det rammer mig, og faktisk gør mig rigtig ked af det, er når folk de skriver lignende “Åhh så godt frede muz, er stolt af at kalde dig min veninde” “Åhh skat er så stolt af dig, stolt af at kunne kalde dig min gode veninde”

Nu vil jeg gerne havde det på plads en gang for alle, for nogen vil jeg lyde som en sur mormor, og andre vil måske synes det ikke lyder af noget, men jeg er IKKE et trofæ! Jeg er ikke en man skal prale med!

Er det fordi det er sejt at kunne sige “jeg har en veninde med kræft” eller “Hey alle sammen jeg kender Frederikke, hun har kræft” “min gode veninde Frederikke skal i tv”

Hvorfor gør folk det?!

Hvis man var så gode veninder som 90% af mine facebook venner for det til at lyde, hvorfor skriver de så først, når jeg skal i tv, eller har fået en livstruende sygdom?

Ærligt så gør det mig pisse ked af det, at det er på det grundlag folk vil være min ven, og så snart min kræft mere eller mindre er væk, og jeg er ikke er i tv mere, er folk ligeglade med mig.

Jeg har måske omkring 5 veninder, som jeg kan kalde mine veninder, resten er jo ikke i den kategori længere, nogen har været, andre har ALDRIG, for det er folk jeg aldrig har snakket med, eller folk som ikke kunne lide mig, og omvendt.

Jeg håber ikke i misforstår dette indlæg, for når i skriver til mig, bliver jeg så glad, bare ikke når man skriver at man er stolt af at være min gode veninde når vi sidst sås var fra 2 år siden, for så føler jeg mig brugt, rigtig brugt!
Føler at i “bruger” min sygdom til at få medlidenhed, eller hvad jeres grund ellers er.

Dette indlæg var ikke for at sprede negativitet, men simpelhen bare fordi det er noget der har gået mig rigtig meget på, i rigtig lang tid.


Hav en super dejlig aften, og så håber jeg i kom godt ind i det nye år.

Offentlig snapchat: blogfrederikke
Facebook side: Frederikke Juul
Instagram: frederikkejuul_


Kærlighed fra mig til dig.

Likes

Comments

Hej alle sammen og velkommen tilbage.


Jeg ville faktisk havde skrevet det her indlæg tirsdag, men havde slet ikke overskuddet til det.

I foregårs var det d 12 december, fra præcis 1 år siden sad jeg nede på Slagelse sygehus og fik beskeden at jeg havde kræft, hele december måned var for mig en lorte måned, en måned der bare skulle overstås, jeg startede til fysioterapeut i november, og fik taget scanninger osv i December.


Jeg skulle i tirsdags havde været på hospitalet til noget julefrokost, vi kørte derind og det hele gik faktisk fint, men da vi nåede derind kunne jeg simpelhen ikke, jeg blev så ked af det inden i, og ville bare hjem, der var syge små børn over alt, hvor deres forældre rendte rundt med dropstativ for dem, slanger i næsen osv, hvilket gjorde mig helt ulykkelig inden i, og det fik mig til at få så mange flashbacks.

Vi endte med at tage hjem, og nede i forhallen begyndte tårnede langsomt at trille, da jeg simpelhen ikke kunne holde det inde længere, tror i det hele taget mine følelser var meget ude på tøjet i går.

Heldigvis kan jeg ikke prise mig lykkelig nok for, at jeg den dag i dag, er ude af mit kemoforløb, og ikke mindst i live.

Sidste år tilbragte jeg både d 22, 23 og 24 december på hospitalet og ikke mindst nytårsaften, så i år skal det være anderledes, jeg glæder mig til at holde jul herhjemme med min over skønne familie, danse om juletræ, og spise julemad for begge år.

Her er et billede fra lige da jeg var kommet hjem fra hospitalet d 2 januar, og så et par dage efter, hvor håret røg.

God december til jer, og alt kærlighed i jeres retning, lov mig at passe på hinanden og vis kærlighed over for dem i elsker.

Offentlig Snapchat: blogfrederikke

Facebook side: Frederikke Juul

Instagram: frederikkejuul_

Kærlighed fra mig til dig.

Likes

Comments

Hej alle sammen og velkommen tilbage


I dags indlæg vil blive en lille update på hvor meget jeg kan med min arm, sidste røntgen billede, smerter osv.

Jeg var til røntgen her for noget tid siden, og så samtale efter, svaret var bedre end sidst, men det kunne vel heller ikke rigtig blive meget værre, min knogle viser tegn på heling, men man kan endnu ikke sige om den nogensinde vokser sammen, hvilket skræmmer mig ret meget.

Næste røntgen billede skal tages i slut Januar, så der er ret længe til, jeg er virkelig virkelig spændt på at se om den er vokset sammen, hvilket jeg selfølgelig håber på den er.

Samme dag skal jeg til samtale omkring min hudø på armen, om den kan fjerens, og hvis den kan, hvornår det så skal være, for det ser så klamt ud, og går derfor kun i bluser der dækker den.

Lige nu er status med genoptræning at det går fremad, jeg få min arm lidt fremad, men KUN med hjælp, efter brudet er der nogen ting jeg ikke længere kan, men mon ikke jeg kommer til at kunne det igen.

Jeg har ikke rigtig nogen smerter i armen mere, engang imellem kommer der nogen der hvor den er brækket, men det forsvinder altid igen.

Det var et ret kort indlæg, men trængte bare lige til at give jer en update på min arm.

Facebook side: Frederikke Juul
Instagram: frederikkejuul_
Offentlig Snapchat: blogfrederikke


Kærlighed fra mig til dig.

Likes

Comments

Hej allesammen og velkommen tilbage.


Der har været lidt stille her på bloggen, hvilket jeg er ret ked af, men jeg har og er stadig rigtig stresset og deprimeret oppe i mit hovede, der er nok mange der ikke vil forstå hvorfor jeg stresser, for jeg ligger jo bare herhjemme dagen lang, eller hvad?

Jeg er på hospitalet minimum 1 gang om ugen, jeg stresser over om min knogle nogensinde vokser sammen, over at jeg skal huske at lave mine genoptrænings øvelser, over at jeg skal holde mit hovede igang, angående skole osv, selv om jeg seriøst intet overskud har til det, det er også derfor jeg ikke kan ligge indlæg op hele tiden, men jeg gør hvad jeg kan, jeg skal finde ud af hvad jeg vil med mit liv, hvilken udsendelse, hvilken skole, og hvornår? Jeg skal næsten dagligt høre på folk spørge mig, “Er du ikke snart klar til skole?” “Hvornår starter du i skole?” “Husk nu at kigge på noget skoleværk” osv, det stresser mig så helt ekstremt meget, og det skal virkelig ikke forstås negativt, men kan ikke forklare det anderledes.

Jeg troede inden jeg blev syg, som mange andre nok også gør, at når man har kræft skal man vel bare havde lidt kemo og videre med dagen, engang når man er færdig er man rask, og så kan jeg passende starte i skole efter sommer, når nu min behandling er færdig nogen uger før skolestart...

Men sandheden er at det slet ikke er sådan at det hænger sammen, en ting er min behandling varede 2 1/2 måned mere end forventet, jeg fik 2 forskellige slags kemo, den ene varede 2 dage, men jeg blev så dårlig af den, at jeg faktisk nogen gange ikke kunne noget flere uger efter...
Forstil jer at ligge med 40 i feber, havde så ondt i hovedet at du ikke kan kigge fjernsyn, mobil, eller computer, forstil dig at havde så ondt i maven at du nogengange går i krampe, at havde det så skidt, at du ikke selv kan komme på toilet, at du har så meget kvalme at du ikke spiser noget i over 24 timer, udover piller som du er tvunget til, jeg spiste mellem 3-22 piller om dagen.

Men samtidig med at jeg havde det så dårligt fysisk, skulle jeg bearbejde alt det der skete med mig, og ikke mindst min krop, jeg tabte noget af det aller dyrebareste jeg ejede, nemlig mit hår, noget som ikke bare kommer igen foreløbig, nu har det vokset i omkring 4 måneder, (billede længere nede) som i kan se går der jo mange år før jeg får langt hår i igen, det er noget der plager mig dagligt, noget jeg græder over flere gange om ugen, noget jeg er så bund ulykkelig over.

Inden jeg blev syg vejede jeg omkring 52-53kg, jeg kom op at vejede 68kg, (da jeg var syg) (nu vejer jeg omkring 63,5, som stadig er alt for meget for lille korte mig) på meget kort tid, og ikke fordi jeg spiste flødeskumskager hver dag, og levede af McDonald’s, jeg levede af kemo og saltvand, og spise nok mindre end jeg normalt har gjort, jeg har på meget få måneder taget rigtig meget på i vægt, hvilket min hud ikke har kunnet håndtere, jeg har fået så mange skrækmærker at mine ben ligner en tigers, jeg har det på begge mine inderlår, lige over mine knæ, begge mine balder, og fra det nederste af maven og længere ned end hoften, og så er de ild røde, jeg har også fået lidt på mine boobs, men det er dog ikke så slemt, heldigvis.

Jeg er vokset ud af alt mit tøj, bukser, bluser og de fleste jakker, jeg er gået 2-3 størrelser op i tøj, og jeg kan ikke genkende mig selv længere, det er noget der tager hårdere på mig end jeg kan og giver udtryk for.


Jeg kan mærke at da mit forløb var i gang, var jeg så dårlig og havde tankerne et andet sted, jeg kunne ikke nå at opfange alt det der foregik rundt om mig, folk der lå stuer ved siden af mig, som pludselig dødede, jeg har skulle være stærk, for at holde mig selv oppe, og overleve, jeg har ikke nået at bearbejde alt dette, og det er det der kommer nu, alle de dumme tanker, tanker jeg ikke kan håndtere selv, jeg går derfor også til psykolog 1 gang om ugen ca, jeg har så mange søvn problemer at jeg ofte først sover kl lort om natten, nogen gange er den 1, andre gange 3, og så er jeg minimum vågen en gang on natten, nogen gange i 10 min, andre gange flere timer, her forleden vågende jeg kl 00:30, meget kort tid efter jeg var gået i seng, prøvede på at sove tidligt den dag, når men jeg vånede 00:30 og sov først igen omkring 03:30, og stod så op med min søster kl 06:45, d 1 December.


Jeg er ikke en person der nogensinde har været vildt kristen, med det mener jeg at jeg ikke er gået i kirke vær søndag, og bedt bordbøn hver dag, men efter jeg er blevet syg har jeg bedt, nogen gange gik der flere dage imellem, andre gange flere gange om dagen, jeg har bedt til at jeg ikke skulle dø, bedt til min arm nok skal forblive på min krop, jeg er rigtig heldig at jeg stadig er her, noget jeg minder mig selv om hver evig eneste dag.


Dette er ikke et indlæg for i skal få ondt af mig, men blot for i skal forstå hvordan mit liv har og er, jeg håber i har fået et støre indblik i hvordan det er, og har været for mig at gå igennem det her.

Tak fordi du læste/læser med, håber du vil fortsætte, der kommer nok et indlæg omkring hvordan jeg inderstinde har det med julen efter min besked sidste år.

Offentlig Snapchat: blogfrederikke

Instagram: Frederikkejuul_

Facebook side: Frederikke Juul

Kærlighed fra mig til dig

Likes

Comments

knæk cancer showet

Hej alle sammen og velkommen tilbage


Dette bliver det sidste indlæg af “serien” bag om knæk cancer.

Hvis ikke de har læst del 1, 2 og 3 kan du læse dem her, her og her.


Da showet skulle til at begynde blev vi vist ind og så hvordan salen så ud, alle sad klar, men jeg skulle jo være live på facebook med Julia, så vi kom lidt senere.

Jeg var den første der skulle på, så jeg blev vist ud i en af gangene bag ved, fik mikrofon på, og opfrisket hvad der skulle ske.

Jeg satte mig ned på min plads sammen med min familie, det var en hyggelig ret så stor sofa, og så stod der vand og nødder til os, vi var jo ekslusive gæster som de sagde, ret mærkeligt, hihi.

Da showet gik i gang, kom der jo en masse reklamer osv i starten, så i mens det blev vist på tv, blev jeg vist op i den store sofa på senen, jeg sad der med min mor, og kunne se Cecilie og Mikkel stå på selve senen, de vinkede og smilede, da kameraerne ikke filmede på dem, hvilket fik mig til at føle mig tryg.

Da alle reklamer og sådan var slut, filmede de hen på Cecilie og Mikkel, som så gik hen til min mor og jeg, vi snakkede lidt som i så, og så blev der vist det vi havde optaget på hospitalet, i mellemtiden kom Julia så ind og sad i sofaen ved mig.

Showet gik rigtig godt, og alle var super søde, og så fik vi doneret en masse penge ind, i alt kom der 147.113.040-, ind, helt åndssvagt mange penge, det er for vildt!

Da showet var ved at slutte kom alle fra callcentret ind, da kameraerne slukkede, gik vi alle rundt og snakkede lidt, vi fik taget nogen billeder, og snakket om hvordan showet var gået.

Efter lidt tid gik vi udenfor, folk begyndte at rydde op, og nogen fik sig en hotdog.

Da klokken var ca 00:45 kørte vi hjem ad, det havde været en lang dag/aften men helt fantastisk, og følelses laden, der startede kl 15, og sluttede da jeg sov kl 03:00, så 12 timer.

Jeg håber i har kunne lide at læse lidt om hvordan det for mig var at være med og opleve showet, og så håber jeg i har fået indblikket af at være lidt med bag ved.

Husk at følg min Instagram hvor jeg opdatere ret ofte her

Min facebook side, hvor jeg opdatere om nye indlæg, her

Min Snapchat er blogfrederikke,og den er åben.


Kærlighed fra mig til dig.

Likes

Comments

knæk cancer showet

Hej alle sammen og velkommen tilbage.


Som i nok har gættet på titlen vil dette indlæg blive en, bag om knæk cancer del 3.

Hvis ikke du har læst del 1 og 2, kan du læse dem HER og HER.


Det var d 28/10 showet gik live, dagen inde var der vild med dans i fjernsynet, hvor i reklamen der kom en lille teser med mig, det var sådan lidt mærkeligt, jeg sad lidt på min mobil og bum, kom jeg frem på skærmen, ret mærkeligt, men meget sjovt.

Da vi kom til lørdag d 28, kunne vi faktisk tage det meget med ro, da det jo først var ret sent, jeg gik i bad, lagde en let Make up, da jeg skulle i makeuppen senere på aften, vi var blevet inviteret ud og spise af knæk cancer, så vi kørte allerede kl 15.

Da vi kom frem til restauranten, ventede vi lige på de sidste, da vi kom ind var forretten allerede på bordet, det var noget lækkert brød, med en masse forskelig skinke, vi skulle gå lidt over 1 time efter vi var kommet, da vi skulle være til showet kl 18.

Så snart vi kom hen til nordisk film, kom Anne og viste os hen til makeuppen, Nicoline (min søster) og mor sad ude bag ved i mens, ikke ret lang tid efter jeg var kommet, kom Julia sammen med hendes manager og en anden jeg ikke ved hvem er, måske en tilrettelægger, vi skulle lige havde lidt styr på hvordan og hvorledes, når vi skulle live på facebook inden selve showet.

Da jeg var færdig inde i makeuppen, tøffede vi videre, ind til der hvor vi skulle på facebook live, i call centeret.
På vejen ud gik jeg lige forbi Simon Jul fra vild med dans, og lige efter kom Medina da hun skulle optræde senere på aften - jeg følte mig en anelse malplaceret sammen med alle de kendte.

Inde i Call centret sad de fleste klar, der var blandt andet, Claudia fra vild med dans, Mette Blomsterberg, Linse og you name it.

Ikke ret lang tid efter jeg var kommet, kom Julia, vi fik lige styr på de sidste ting inden vi skulle på live.
Da vi var færdige med facebook live skulle vi direkte ind til selve showet, men det laver jeg en del 4 af, ellers bliver dette indlæg aaalt for langt.


Kærlighed fra mig til dig.

Likes

Comments

knæk cancer showet

Hey allesammen og velkommen tilbage.


I dag vil jeg lave del 2, af bag om knæk cancer showet.

Hvis ikke du har læst del 1 kan du læse det lige HER

Som i læste sidst, var Mikkel og nogen tilrettelægger (Anna, og Anne) på programet med mig inde til min sidste kemo, da der så var gået et par uger, kom de så igen, for ligesom at lave en opfølgning på hvordan det gik, siden sidst vi sås, og så havde de jo selfølgelig også en “lille” overraskelse.

Når men altså...
Det startede med at det “bare” var Anne og Anna og kameramanden der kom. Vi hørte lidt om hvordan showet og det hele ville foregå, vi begyndte at filme, og så kom Mikkel så, vi snakkede lidt om hvordan det gik osv.

Jeg sad med ryggen til vores hoveddør inde i stuen, så kunne ikke rigtig se andet end Mikkel der sad ved siden af mig, og min mor og søster der sad overfor mig, kameramanden (han vil helst ikke havde hans navn nævnt) og Anne sagde så at de skulle ned og hente noget i bilen, så Mikkel og jeg sad bare og snakkede lidt.

Pludselig høre jeg en bekendt stemme der siger “hallooo” jeg vender mig om og ser så det var Julia, Julia Sofia, jeg går helt i chok og ved slet ikke hvad jeg skal sige, jeg synes hun er et noget så rart, betænksomt og positivt menneske, nogen af de egenskaber jeg selv stræber efter at være.

Vi filmer lidt, snakker lidt om alt og intet, og hygger, til hun så skulle videre til danse træning med Frede, det var den fedeste overraskelse overhovedet, og får stadig et smil på læben når jeg tænker på det.


Kærlighed fra mig til dig!





Likes

Comments

personligt, knæk cancer showet

Hey allesammen og velkommen tilbage.

Dette bliver et ret langt indlæg, så har valgt at dele det op i 3 indlæg, del 1, og del 2, og del 3

I dag tænkte jeg at jeg ville lave et indlæg omkring forberedelserne til knæk cancer showet.
Som i nok ved var jeg med i knæk cancer showet, her i lørdags d 28 oktober.
Jeg blev kontaktet af en tilrettelægger på knæk cancer tilbage fra nogen måneder siden, vi skrev lidt frem og tilbage, aftale at ringes ved, og om det var noget jeg havde lyst til at medvirke i, senere hen har vi lavet et par telefon interviews.

Da vi havde skrevet og snakket et par uger, kom der en kameramand hjem til mig, og en tilrettelægger på programmet, (hende jeg havde skrevet med)

Vi lavede lidt interviews, hvilket var lidt mærkeligt i starten da jeg skulle snakke i hel sætninger, så hvis hun spurgte “hvornår fandt du ud af du havde kræft?” måtte jeg ikke sige “d 12/12” men “jeg fandt ud af jeg havde kræft d 12/12” da man ikke måtte høre hende snakke, de lavede også nogen “billeder” der hvor de filmer noget, men man snakker indover, lidt voiceover agtigt, håber det giver mening.

Næste gang jeg mødes med dem var på hospitalet, Mikkel Kryger var med, sammen med en tilrettelægger mere, vi mødes alle sammen, sammen 1 time før jeg rigtigt skulle være der, for lige at møde hinanden ordenligt, altså kl lort om morgen.

Vi gik op på afdelingen, de så lige hvilken stue jeg skulle lige på osv, vi tog nogen af scenerne om et par gange, så det klip i så hvor vi gik ind på stuen, og sagde “neeej der er balloner” var nok 3 gang vi så det, det var lidt mærkeligt, men meget sjovt.

Da Mikkel og de andre var taget hjem, var kemoen igang, og dermed min sidste kemo, normalt har jeg været indlagt fra tirsdag morgen - fredag, og i starten fra mandag - lørdag, men denne gang, faldt mine tal så meget at jeg allerede kunne komme hjem torsdag, helt fantastisk!

Der kommer en del 2, fra da jeg blev overrasket af Julia Sofia, og også en del 3, hvor jeg forklare om selve showet.

Link til min instagram HER

Link til min facebook side HER



Kærlighed fra mig til dig.





Likes

Comments