Så blev det sgu januar!

Jeg er lige kommet ud af badet, da jeg impulsivt satte mig ved computeren og nu skriver dette. Det er ikke fordi jeg lider af en vinterdepression, som jeg kan læse/ kender nogle andre der gør. Men det er DÆLME svært at holde humøret oppe når det er mørkt hele døgnet og regner, sner og HAGLER!

Jeg vil dele et par ting med jer, som jeg godt kan li' at gøre når vejret er trist og humøret måske daler lidt!

De kommer hér!

- Ta' et langt varmt bad! Shampoo, balsam, hårkur, barber ben! Det hele. Ens humør bliver bedre når man føler sig lidt lækker ;)

- Læs en god bog. Jeg læser ikke ret mange bøger, men jeg kan anbefale et par stykker om selvværd. Skriv endelig hvis I vil ha' navnene på dem.

- Hjemmetræning! I kender hende sikkert, hun hedder Emilie Lilja og er model, DJ har en super lækker krop! Hun har lagt nogle små videoer på Youtube (søg på liljatraning) som er oplagte til hjemmetræning!

- Tænd stearinlys! De hygger, varmer og de er skaber bare en lækker stemning!

- Send en SMS til en du har kær. Sommetider kan man føle sig lidt alene fordi vejret er trist. Men der er helt sikkert en derude som sætter pris på en lille besked fra dig!

- Morgenkåbe! Hvis du ikke ejer en - så skal du altså ha' købt dig en! Og gerne en af de helt bløde! MUMS!

- Neglelak! Det er hyggeligt (hvis man har tid til det) og så ser det præsentabelt ud!

....efter jeg gjorde de her ting så endte jeg faktisk med at ha' haft en mega hyggelig fridag, selvom vejret forsøgte at få mig ned med nakken. I WON, and so can you!

Klap i numsen til alle jer derude, ha' en dejlig varm, hyggelig aften!


Likes

Comments