En stille fredag aften uden planer, kan næsten ikke byde på andet end Netflix. Ihvertfald hvis man er ligesom mig, og ikke ligefrem er den store tilhænger af X-faktor. I den anledning valgte jeg en film som jeg har haft på min watch-list i lang tid nu: American History X

Derek er nynazisterne i LA's helt og ambassadør, da han bliver fængslet for mord på to sorte. Da han 3 år efter episoden bliver løsladt, er han fuldstændig forandret, og hans mål er at forhindre hans lillebror i at træde i de samme fodspor.

Anmeldelse: ★★★★★☆

Når man som uvidende tilskuer ser American History X for første gang kan man nemt blive forskrækket. Nynazisternes tro er så forskruet og idiotisk, at man ikke kan gøre andet end bare at iagttage. Man får med det samme sympati for lillebroren Danny, selvom han ikke er andet end en upcoming skinhead. Alligevel er hele handlingen så dragende og medrivende at man sidder limet til skærmen hele vejen igennem. En lettere pumpet Edward Norton mestrer rollen som lederen af banden, og hans pissed off-attitude skinner igennem hele filmen. De sort-hvide flashbacks skaber også et dramatisk visuelt udtryk, og kan ses inspireret af Hitlers propagandavideoer. Filmen er ikke kun en barsk skildring af bandemiljøet i LA, men bevidner også brødrenes forhold, og hvordan Derek er Dannys rollemodel. American History X er helt klart et must-see, og jeg kan klart anbefale den.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Lige meget hvor mange film jeg ser, og hvor mange anmeldelser jeg læser eller måske selv skriver, vil Interstellar altid være min yndlingsfilm. Jeg så den for 7. gang for et par uger siden, og hver gang jeg ser den opdager jeg noget nyt. Første gang jeg hørte om den var umiddelbart efter dens premiere i 2014. Jeg læste en anmeldelse om den sansynligvis i Soundvenue eller Politiken, hvor begejstringen faktisk ikke var særlig stor fra kritikerens side. De kaldte den 'Titanic uden en kærlighedshistorie'. Jeg tænkte ikke videre over det, og så gik der faktisk næsten et halvt år før jeg så den. Jeg kan huske at min umiddelbare reaktion efter at have set den første gang var: - "what the fuck." Den samme reaktion får jeg fra mine venner når jeg viser dem den for første gang. Jeg fattede absolut ingenting, og der gik måske lige et par gange mere før jeg forstod den fulstændigt. Nu kan jeg snildt forklare dem meningen med det 5 dimensionelle rum, og relativitetsteorien.

Filmen er gennemført på så mange måder, og den huser ikke kun ét tema om rumrejse, men den er så bred, at den også handler om vores maniske overforbrug af ressourcer, vores fremtid og en fars forhold til sin datter. Faktisk var det det tema, Hans Zimmer fik besked på at komponere soundtracket til filmen til. Et fantastisk soundtrack lavet af den samme komponist som lavede musik til Inception.

Jordens ressourcer er udpinte og den eneste afgrøde tilbage er majs. Cooper (spillet af Matthew McConaughey) er en landmand/tidligere ingeniør og pilot, der vha. sin datter opdager en tyngdeanomali på hendes værelse. Tyngdeanomalien er faktisk koordinater, som fører ham til NASAs base, skjult fra befolkningen i flere årtier. På basen møder han Dr. Amelia Brand (Anne Hathaway) og hendes far Professor Brand. Cooper bliver derefter sat til den mission at redde hele planeten, ved at rejse ud i rummet og finde en beboelig planet ud af 3 kandidater. På missionen oplever han et ormehul, og relativitetsteoriens alvor.

Christopher Nolan er i filmen bla. inspireret af Stanley Kubricks 2001: a space odyssey, hvor Kubrick gør brug af lange scener for at understøtte handlingen, og bevise hvor gennemtænkt alt er. En finurlig detalje i Interstellar, Nolan også har styr på er, at der ikke er nogen lyd i rummet, så da Dr. Mann eksploderer lugen til stationen, er der ingen lyd.

Interstellar er rørende, nytænkende, vovet, vanvittig og gennemført. En af Nolans bedste film nogensinde.


Likes

Comments

Dette blogindlæg er mit første af slagsen nogensinde. Jeg har aldrig i mit liv prøvet at have et publikum at skulle skrive ud til, men jeg har valgt at give det et skud.

Min interesse for film er enorm, og startede da jeg var helt lille, hvor min far ville komme med en stak film han havde fået på arbejdet. Jeg har mange gange skulle give anmeldelser eller anbefalinger til venner og familie, hvor det flere gange har strejfet mit sind at jeg kunne skrive om filmene i stedet. Mine venner, - og helt sikkert min familie, kan skrive under på at jeg er en kæmpe filmnørd, for jeg bruger faktisk størstedelen af min tid på at læse filmanmeldelser, og se filmene selv. I øjeblikket går jeg på efterskole og har derfor en overflod af tid til at se film når jeg er hjemme i ferierne. Lige nu går min to-do liste på at have set alle de store filmklassikere fra før min tid som; Goodfellas, Holly Golightly, Star Trek osv. da jeg ligesom føler at jeg er gået glip af noget. Jeg kan rigtig godt lide at undersøge og studere de enkelte instruktører som Quentin Tarantino, Christopher Nolan, og Stanley Kubrick som også er mine yndlingsinstruktører.

Min viden indenfor film er større end normalt, taget min alder i betragtning, men jeg føler mig stadig som en reje i det kæmpe ocean af film der findes, og det er en af grundene til at jeg har skabt denne blog: Så min erfaring og horisont indenfor filmkunsten kan blive udvidet og trænet.

Årsagen til min kærlighed for film (specielt science fiction), er muligheden for at blive trukket ind i et andet univers. I filmens verden er alt muligt, og scenarier der aldrig ville opstå i det normale liv er hverdag i film. Specielt i sci-fi er det muligt at skabe interessante teorier og historier baseret på ægte begivenheder og videnskab. Der er ikke særlig mange piger på min alder der er kan lide science fiction, og det forstår jeg godt, for alt sådan noget med rumvæsener er da mærkeligt? men jeg synes alligevel at det er ærgerligt, for sci-fi er ikke kun rumvæsener og galaksekrige. Det er meget mere.

Derfor passer det perfekt med, at min første anmeldelse er af den helt nye sciencefiction-drama Arrival med Amy Adams i hovedrollen, og bla. Forest Whitaker fra 'The Butler'.

Anmeldelse: Arrival (2016)

★★★★☆☆

Jeg havde et par måneder tilbage set traileren til filmen, og havde med det samme besluttet at den skulle jeg se. Det er ikke særlig tit at science fiction film bliver udgivet, og det er endnu sjældnere at de faktisk er værd at se, men da jeg så traileren fandt jeg hurtigt ud af at det ikke var endnu en tryhard-Alien-film. Et par måneder gik, og jeg havde lykkeligt glemt alt om den. Da var det at jeg skulle i biografen for at se en film med min søster, og der var Arrival og Passengers bla. på spillelisten. I det øjeblik konstaterede vi, - uden at have set filmene, at Arrival var mere sciencefiction med vægt på det videnskabelige, og Passengers var sciencefiction udgaven af Titanic. Derfor besluttede vi at vores valg måtte ligge på Arrival.

Dr. Louise Banks er landets førende lingvist, og bliver tilkaldt da 12 kæmpe monolit-lignende objekter dukker op 12 forskellige steder på kloden. Hendes opgave er at kommunikere med de blækspruttelignende væsner, og finde ud af hvad deres formål på jorden er.

Spoilers!!

Arrival, er en på mange måder unik og gennemført lavet. Men den manglende viden om Dr. Banks, og den til tider gennemskuelige handling gør, at når handlingen ikke foregår indeni objektet bliver det lidt... kedeligt. Derimod er noget der trækker filmen op dens visuelle fremtræden, og præsentationen af de fremmede væsener. Historien er gennemført og velskrevet, og måden rigtige videnskabskoncepter som relativitet og vores perspektiv på tid bliver anvendt, er også en fin detalje som fremmer realismen. Arrival er en god film, som på mange måde kan sammenlignes med Interstellar, i måden at visualisere begreber og teorier som kan være svære at forklare. For eksempel får Dr. Banks efter mødet med de ekstraterrestrielle væsner, - hvad man tror er flashbacks af hendes datter, men som viser sig er det modsatte - fremtidssyn af hendes liv. Noget jeg personligt savnede, var at de ikke kom udenfor klodens atmosfære. Hele handlingen foregik på jorden, og det er noget der personligt trækker lidt ned. da jeg er kæmpe fan af rummet.

Alt i alt en god film med et unikt plot, som helt klart gør den spændene og værd at se.




Likes

Comments