Posted i: New York

En uge i New York, er altså ikke særlig meget. Det er vigtigt, når man skal rejse så langt væk, at man nogenlunde planlægger sin rejse. Min kæreste er af den type, som tager tingene som de kommer, hvorimod jeg godt kan lide struktur og planlægning, og hvis der kan laves lister, så bliver jeg helt lykkelig. Men efter han så, hvor stor en by det drejede sig om, så kunne jeg godt mærke på ham, at han også blev glad for mine mange lister og skemaer, for tager man derover uden nogen ide om hvad man vil, så smuldre dagene væk under dig. Uden at lyve kunne vi sagtens have brugt 7 dage mere derover, også bare så man havde de der dage indimellem, hvor man bare lavede det man ville. Men jeg vil alligevel prøve og give en ide til, hvordan en uge i New York kunne se ud, det her var vores uge:

Mandag:
Her rejste vi tidligt fra Kastrup Lufthavn, vi fløj allerede ved 11 tiden, så tidligt og tidligt kan man jo diskutere. Da vi ankom var klokken 14 deres tid, så vi var helt vildt trætte, men vi fik alligevel fat i en taxa fra Newark Lufthavn ind til Manhatten. Vi boede 10 meter fra Times Square, så da vi havde tjekket ind og pakket ud, skulle vi selvfølgelig lige ud og se, hvor vi boede. Vi fandt et pizza sted, og fandt de her berømte turist busser, så vi havde billetter til resten af ugen. Vi kørte i åben bus, så da mørket var ved at falde på, så fik vi lige en forpremiere på vores nattur vi havde senere på ugen.

Tirsdag:
Var Halloween, vil faktisk sige vi ikke rigtig oplevede det helt store omkring den helligdag som når man ser det på film. Der var kæmpe parade om aftenen, men mere så vi faktisk ikke rigtig til det. Vi startede morgen med at køre til Downtown, her besluttede vi os for at kører hele turen rundt, og stå af på Times Square igen, for at få lidt morgenmad. Vi spiste på det der hedder Carlos Bakery, nogen der har set Cake Boss? Her er det værten som har hans eget bageri. Pga. Vejret var helt enormt dejligt, ja selv amerikanerne syntes det var varmt i november, så Anders fik hans vilje og vi tog vores helikopter tur. Wow. Hvis i ønsker at se filmklip fra turen, så se mit forrige opslag. Efter turen stod vi af ved Rocker Feller Center, skøjtebanen var åben, dog var Anders ikke så let at overtale, som jeg var. Trump Tower og filmoptagelser, blev også en del af vores tur, vi endte med en cykel tur i Central Park, her levede ja 200 egern, de fleste var håndtamme, men hver 5 meter stod et nyt egern. Var lidt sjovt.

Onsdag:
Stod vi meget tidligt på Times Square, og prøvede at få min telefon til at ringe facetime til min svigerfamilie. I det vi står der, kommer holdet bag Good Morning America hen og spørger om vi vil med op i studiet og være publikum til dagens afsnit, ømh jo tak! Efter den time, tog vi til World Trades Mindesmærket, det var det mest rørende jeg oplevede på den tur, hvis man ikke føler det er så rart at snakke om eller se eller hører ting fra det, skal man ikke tage derhen, det er spækket med følelser som rammer rigtig hårdt! Efter en følelsesmæssig onsdag, blev vi opmuntret i mercy, som er et af deres shoppingcentre.

Torsdag:
Først på dagen, tog vi i Empire State, for at se den flotte udsigt over Manhatten. Desværre var skyerne ikke helt enige med os, men fik da et par billeder og noget af udsigten! viser bare hvor højt oppe man stod! 86 etage. Der er rigtig langt ned! Derefter gik vi over Brooklyn brigde, eller det vil sige jeg gik hele vejen mens Anders følte han på halvvejen havde set hvad der var at se. fra Brooklyn brigde gik vi til chinatown, og stod pludselig i little italy, her fik vi en ægte italiensk lækker frokost, og man følte virkelig man sad i Italien, midt på Manhatten! Om aftenen tog vi på nattur med bussen, nej hvor var det flot, jeg prøvede at tage et billede, men det bliver altså ikke det samme som i virkeligheden, så vil klart anbefale at tage på en nat/aftentur til Brooklyn, var det hele værd!

Fredag:
Fredag tog ud til Frihedsgudinden, det tog det meste af formiddagen, så da vi kom tilbage til Manhatten tog vi en frokost også ledte vi ellers efter den nye IPhone 10 til Anders. Efter vi opgav dette, ja tingene kan åbenbart også blive udsolgt i New York, så tog vi en taxa hen til Central Station, det er lidt vildt, for udefra ligner det en lille bygning men den er så dyb og stor bagved facaden. Vi kørte også med turistbusserne op i Uptown, det var vildt med vejret denne dag, der var tæt på 20 grader, en dag i november. Så vi rendte rundt i t-shirt det meste af dagen.

Lørdag:
Blev brugt på National History Museum, og det kunne vi vist godt have brugt 3 dage på. Vi spurtede halvvejs igennem, for at se lidt mere af det vi kom efter (dinusarus og mumier) og lidt mindre af fuglelivet. Men der er noget for alle derinde. Også åbner de kl 10, og lukker først kl 5 om morgen!!

Søndag:
Stod på flyveren hjem igen.

Hvis vi ikke havde en nogenlunde plan over disse dage skal bruges på de her 2 - 3 ting, og kunne fylde de manglende timer ud med vores egne små ting, så havde vi stadig gået rundt derover i dag, fordi man bliver grebet af så meget derover. Jeg siger ikke man skal planlægge hvert et minut, men vil man se de gense seværdigheder, så er det en god ide at planlægge sine dage bare nogenlunde.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Posted i: Paris

Den perfekte julegave er i hus!

Jeg har længe ønsket mig en tur til Paris, sammen med kæresten. Så i år, har jeg valgt at give ham en tur til Paris, med selvfølgelig mig som håndbagage.

Sidste gang jeg var der, var helt tilbage i 2009, som var en skoletur. Det var den FEDESTE skole tur nogensinde. Paris solgte mig virkelig, helt ind til benene, så meget arkitektur og kultur, der hele tiden var for næsen af dig, følelsen af at være langt væk hjemmefra, også alligevel "kun" være i Frankrig.

Min familie har altid haft et særligt bånd til Frankrig. Min mormor og morfar bor fast dernede, efter de har haft sommerhus dernede i flere årtier, faktisk lige så længe som jeg kan huske. Så det betyder nok mere for mig, at få min kæreste med derned, end det gør for ham. Det kribler allerede i fingrene om, hvad vi skal se dernede, vores lille tur er desværre kun en 3- dags tur. En tur i Eiffeltårnet? På Louvre? Gå en tur op til Sacré-Cæur? Mulighederne er mange, dog er tiden knap. Desværre!

**Billederne er fra Pinterest**

Likes

Comments

Posted i: New York

Når man tænker New York, tænker mange shopping, og det er der også mange gode grunde til, for byen er fyldt med diverse butikker! Både dem man kender, men der findes også et hav af ukendte butikker. Da vi boede 10 meter fra Times Square, og det er New Yorks hovedpulsåre, så havde butikker urealistisk lang tid åbent. Deres H&M lukkede kl 02. Og åbnede kl 09. Men gaderne er også fyldte med mennesker både nat og dag. Fra Times Square til WallStreet, var ikke andet end butikker som lå ved siden af hinanden, i hver eneste gade og selve turen er 6 mil (næsten 10 km). Var så uvirkelig at kører forbi så mange butikker, som bare konstant dukkede op. New Yorkerne har også frit mulighed for at kombinere shopping med kaffe, da ud af alle butikkerne derovre er 250 af dem Starbucks.

Macy’s er et af deres kæmpe shopping centre, som ligger en spytklat væk fra Empire State. Det minder utrolig meget om en forvokset udgave af Magasin. Jeg ville skyde på at det nok er 5 gange så stor, som hele Magasin. Det er nemlig også et af de største centre de har i New York.

Bloomingdales er heller ikke langt fra al ting derovre, dog så skulle vi rejse lidt længere for at komme herud. Da dette center ligger i SoHo. Vi var desværre ikke herinde, da vi ikke udforsket denne del af New York, nok mest af alt fordi min kæreste ikke orkede flere butiksbesøg og SoHo mest af alt er kendt for at være et butiksområde. Men her skulle man eftersigende få de fedeste poser med, som også bliver brugt som almindelige håndtasker i hverdagen.

Når det så er sagt så findes der mange mange flere shoppingcentre der kan udforskes. Bare 5’th ave er i sig selv, nok den mest berømte shopping attraktion man kan komme på, “gaden som blev kendt igennem Pretty Women”.

Mens os kvinder shopper i Macy’s, SoHo eller bare almindelige gadebutikker, så findes der et hav af elektronikbutikker til mændene. Her købte min kæreste et GoPro kamera, jeg var utrolig skeptisk over det, mens han var helt rolig. Ja, det endte jo nærmest i diskussion om han skulle købe eller lade hver. Men han købte det, da han tænkte han havde sparet penge. Dog viste det sig hurtigt at de sparet penge, kun var en minimal procentdel af prisen, i det Tax kom oven i, hvilket vi ikke var blevet gjort opmærksomme på. Vi havde det selvfølgelig i baghovedet, men når man står i butikken, forsvinder det lige hurtigt et kort øjeblik.

Så hvis man ønsker at shoppe i USA, så husk at prisen er + tax og drikkepenge på restauranterne.

Likes

Comments

Posted i: New York

Et af min kærestes største ønsker var at flyve i helikopter hen over Manhatten, for at se byen i dens fugleperspektiv, og lad mig bare sige at turen var alle pengene værd! Vi fløj i 20 minutter, og det kostede lige knap 4000 danske kroner. Men når det så er sagt, og man har slugt den væsenlig store kamel over prisen, så er pengene altså givet godt ud. Jeg var selv utrolig skeptisk i starten, for først skulle selve den almindelig flyvetur overstås, og blot 2 dage efter skulle vi så igen i luften, men må sige at efter de første par minutter, så gik turen fra at være skrækkelig til at have været den fedeste tur på hele vores ferie. Det er altså heller ikke hver gang og alle og en hver, som kan sige de har fløjet hen over Manhatten i helikopter. Så hvis man sidder med den mindste tanke om at det kunne være det fedeste, så gør det! Jeg lover jer for at I ikke vil fortryde!

Likes

Comments

Posted i: New York

Et af vores helt klare punkter, på vores oplevelsesplan, var Frihedsgudinden.

Desværre så er hun jo en meget eftertragtet dame, så man var altså ikke alene om det, selvom vores rejse lå ude fra højsæsonen.
Hvis man har læst mit indlæg om tjeklisten, så vil man læse om turistbusserne - Citysightseeing. Ruten til Down-town, har stoppested lige ved havnen, hvor færgen til Liberty Island sejler fra, og faktisk så er ens billet til bussen også en færgebillet som sejler rundt om hende, men sådan som vi forstod så stopper færgen ikke, så man kan ikke stå af ude på øen.
Heldigvis går køen hurtigt, da der kan være rigtig mange ombord, så vi havde faktisk kun ventetid fra havnen til Liberty Island.

Det var en rigtig smuk tur, og vi havde bare så fint et vejr den dag. Selve bådturen giver også et super flot view ind over både Manhatten og Brooklyn. Så det var helt klart også en super oplevelse i sig selv.

Ønsker man en fin bådtur som er gratis, og som giver et flot billede af byen set ude fra vandet af, så er Staten Island færgen en gratis sejltur, som sejler lige i nærheden af havnen til Liberty Island. Det var bare lige et lille tip, til dem som vil gøre rejsen så billig som mulig.

Vi brugte vores ene ‘klip’ fra vores Citypass til denne tur.

Likes

Comments

Posted i: New York

Inden din rejse kan begynde er der nogle ting, som der bare skal være i orden, inden din indrejse i USA. Noget skal man ordne derhjemme, og noget i flyet på vejen derover.

1 : Lave din ESTA ansøgning. Hvis man bare skal på "almindelig" ferie, (dvs. fx. 14 dage), er det helt fint kun at udfylde en ESTA ansøgning, da den dækker helt op til 90 dage i USA. Hvis man skal være der længere skal man have et visum. Det kostede 70$ at lave denne.

2 : Sørg for at have dit hotel i orden, inden du letter fra Danmark. Under din tur fra DK til USA, bliver der delt en flyvers ud, som skal udfyldes under din flyvetur. Her skal man besvare spørgsmål om, hvad man har i sin bagage samt hvor man opholder sig den første nat. Man kan vist risikere at blive sendt hjem igen, hvis man ikke har en adresse på det første overnatningssted. Men udover det praktiske så, syntes jeg personligt selv, også at det giver en god og rolig fornemmelse, at vide, hvor man skal opholde sig, under sin ferie.

3 : Veksel hjemmefra. Jeg har Danske Bank, og hvis man flyver fra Kastrup, så findes der både automater både på den ene og den anden side af sikkerhedskontrollen. Da jeg selv kontaktede Danske Bank inden min rejse, anbefalede de at man vekslede inden. Da man kunne risikere at hæve i en Amerikansk hæveautomat, og her bliver der vist ikke sparet på gebyret for at hæve. Så hvis man ville undgå dyre gebyr, så hav nogle kontanter med hjemmefra.

4 : Hvis man kun tager til New York, for at opleve shopping, så anbefaler jeg at man springer dette afsnit over, da det mere er til en hjælpende hånd for de kulturelle læsere. Da det var vores første tur til New York, havde vi selvfølgelig planlagt en masse hjemmefra, så vores dage, var stort set fyldt ud af skemaer. Jeg stod selv i tvivl og overvældelse da vi skulle til og afsted. Hvad skal man se? Kan man købe billetter på nettet før tid, så man spare de mange timers kø? Hvor ligger seværdighederne henne, i forhold til hinanden og mit hotel? OG trust me, man kan ikke gå rundt selv til det hele! Jeg søgte nettet tyndt, for brugbar information omkring, gode råd og ideer til at gøre min tur fantastisk. Jeg fandt en blog, hvor han havde skrevet om noget som hed "City Pass". Det var det mest oplagte at købe til sådan en stor tur. Vi havde 9 seværdigheder, som vi frit kunne vælge i mellem med 3 seværdigheder. Vi gav 1000 kr pr. mand, og allerede der var der både penge og tid at spare! Slet ikke sidste gang vi benytter os af dette.

5 : Guidet tur i åben bus. Ja, hvis I har været meget i hovedstaderne, når I har været ude og rejse, så har i sikkert set disse røde busser, City Sightseeing. Min kæreste og jeg, benytter os altid af disse når vi har været ude og rejse, både i Frankrig og Berlin, brugte vi disse busser. Det er et supersmart koncept. Da der typisk findes 3 linier bussen kører på, en blå, grøn og rød. Så betaler man efter hvilken linie man vil på, eller om man vil have alle linier. I New York, er der både en tur til Up - town, Downtown samt Brooklyn. Vi kørte mest nede i Downtown. Her er det både til World Trade Mindesmærket, færgeafgangene til Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge samt Chinatown og meget mere. Vi brugte faktisk meget mere Downtown, end Up-Town. Her var vi kun med bussen 3 gange, mens Downtown, tog vi bussen flere gange om dagen. Den fedeste tur, var deres midnatstur. Vi kørte over Manhatten Bridge, hvilket var det mest fantastiske jeg nogensinde har set i mit liv. Det skyline billede man fik, som når man ser plakater fra New York. Jeg prøvede at tage et godt billede, men det er noget som skal opleves, og kan ikke fåes på foto. Dog ville jeg råde dig til at tage hen til bussen i god tid for at få en god plads, og at sidde forrest i bussen, er ikke det perfekte sted!

Likes

Comments

Posted i: New York

Waow, allerførste indlæg, det passer nok meget godt med at det var min allerførste tur til USA. Jeg havde gået og sparet op i næsten 6 måneder, solgt det her hjemme der kunne sælges, taget de ekstra vagter på arbejdet som der kunne tages, også til sidst havde jeg altså pengene i mine hænder, klar og parat til at blive brugt til nok det, som jeg vil mene var verdens fedeste tur. 7 dage til New York, min kæreste var overlykkelig, kunne jeg sådan set godt forstå, da det også havde været en af hans drømme at komme til USA. Men efter min lykkerus over turen, så skulle jeg også lige mentalt forberede mig på at skulle sætte min ind i et mega fly, i 8 timer. 

Likes

Comments

Instagram@living_larsen