Pyha nu er det den tid på måneden igen - det er på godt jysk meget træls. Men der er heldigvis gode råd at hente, som kan gøre den tid på måneden en lille smule nemmere.

Anskaf dig en menstruationskop - det vil du ikke fortryde

Hvad i alverden er en menstruationskop tænker du måske - her kommer svaret. Det er en en lille kop lavet i TPE, som minder om silikone. Du indsætter den i skedeåbningen, hvor den opfanger al det blod, der måtte komme.

En menstruationskop er smart, fordi den tilpasser sig efter dine bevægelser. Derfor egner den sig godt både til søvn, motion, at sidde stille og hvilke bevægelser, du ellers måtte lave i løbet af en dag. Den kan ikke mærkes.

Der er tilmed penge at spare, da den er et godt alternativ til bind og tamponer. Luftgener minimeres, og du slipper for frygten for, at dit bind sidder forkert. Menstruationskopper fås i flere forskellige varianter og størrelser, det er en god ide at spørge ad, hvilken menstruationskop der passer til dig. Du kan læse mere om dem her: https://www.apotekeren.dk/menstruationskop.aspx

Koppen kan rengøres og genbruges i flere år.

Sæt fokus på sundheden

Menstruation er for mange kvinder forbundet med slemme mavekramper, sløvhed, og mange føler sig mere uoplagte end ellers. Det kan fokus på at leve sundt råde bod på!

Motion hjælper nemlig mod krampe og smerter. Derudover giver det dig også den energi, du kan føle mangel på i din periode. Sund kost og rigeligt med vand og søvn er ligeledes at anbefale gennem hele perioden, da det hjælper gevaldigt på energiniveauet, så du ikke lader dig mærke af menstruationsrelateret irritabilitet og humørsvingninger.

Husk på, at du ikke er alene - og det er snart slut

Det er nemt at sige mange grimme ord om menstruation. Det er jo en ekstra byrde i hverdagen at huske bind, menstruationskop eller tampon. Men endnu mere frustrerende end at have menstruation er, hvis den udebliver.

De fleste seksuelt aktive kvinder kender til, at menstruationen lader vente på sig, og det kan om noget få bekymringerne i gang hos dem, der ikke har et ønske om at blive mor.

Derudover er en regelmæssig periode tegn på sundhed. En krop ude af balance, som ikke får nok næring, søvn eller er udsat for stress kan opleve, at perioden ikke kommer. Det er ikke sundt, så værdsæt en regelmæssig menstruation.

Vær altid forberedt

Menstruation er først en frustration, når den kommer uventet, og du hverken har bind, menstruationskop eller tamponer i tasken. Hvad gør man så? Så er man nødsaget til at udspørge alle kvinder inden for rækkevidde om, om de har et ekstra bind med, du kan få. Det kan du undgå ved altid - uanset om der er længe til din næste periode eller ej - at have et bind til at ligge i tasken. Skulle det ske, at du har glemt det, så husk blot på, at det garanteret er sket for samtlige kvinder i din afdeling.


Likes

Comments

Godt og vel halvanden million danskere er singler i dag, og mange går rundt med en drøm om at finde den udkårne et sted derude. Der findes et hav af online datingsider og apps, som Match.com og Tinder, hvor man kan møde nye potentielle kærester. Men hvis man er blevet træt af denne form for dating og er nysgerrig på andre måder at finde kærligheden på, så kommer der nogle alternative forslag her.

www.Horoskop.dk kan du finde frem til dit stjernetegn og læse karakteristika som passer på dig som person. Der er mange, der siger, at man ikke kan regne med disse horoskopuddrag i ugeblade, og nej, der er da heller ingen personer inden for et stjernetegn som er helt ens. Så for at få et præcist billede af, hvad stjernerne har at fortælle om dig i fortiden, nutiden og fremtiden, skal du få lagt dit helt eget horoskop. Det vil kunne fortælle dig om ting såsom personlig udvikling og karriere, men også om relationer i dit liv. Horoskopet giver dig gode råd og løsningsforslag og viser dine styrker og svagheder, så du er godt klædt på, når du begiver dig ud på kærestejagt. Samtidig kan du også blive klogere på hvilke typer af personligheder, du kunne passe sammen med.

En anden måde er gennem enneagrammet, som er en model der inddeler ni forskellige typer af personlighedstyper. Ved at dykke ned i enneagrammet, får du en dybere forståelse for din egen og andre menneskers adfærd og en indsigt i behovene hos dine nære relationer.

Der findes også en udvidet model kaldet '16 personalities', der giver en konkret, præcis beskrivelse af hvem du er, og hvorfor du gør ting som du gør. Du kan tage en test gratis på hjemmesiden af samme navn, og disse forskellige personlighedsmodeller kan være guld værd for kommunikationen i et kommende parforhold.

Mange tyr som sagt til onlinedating. Det er der heller ikke noget i vejen med, men problemet er, at man ofte går efter personer, man tror, man passer sammen med. Prøv derfor at gå efter en person, du aldrig ville vælge, og gå på date tre gange før du afskriver personen. Fungerer det stadig ikke, så brug det som erfaring til næste gang, du skal på date.

Ofte bliver vi så optagede af at lede efter kærligheden, at vi udstråler en desperation som i sidste ende bare spænder ben for os. Det sidste alternative tip til at finde kærligheden er derfor at sætte pris på at være single, selvom det måske lyder fjollet. Findes der f.eks. noget bedre, end at slappe af på sofaen med yndlingsserien, som man helt selv kan vælge og styre tempoet i? Nyd at du kan køre dit eget show uden nogle at skulle tage hensyn til hele tiden, og at det er dig der bestemmer middagsmenuen og indretningen i lejligheden. Når først du værdsætter mange af de her goder, vil du udstråle en uafhængighed som tiltrækker og vækker nysgerrighed hos en partner i langt større grad end før.


Likes

Comments

Her på bloggen kommer du til at læse om om stort og småt.

Jeg vil starte med at give dig en kort intro, så du kan lære mig lidt bedre at kende.

  • Kvinde - 28 år
  • Bor pt. i syd Spanien
  • Selvstændig
  • Elsker dyr, særligt hunde
  • Jeg er besat af blondetoppe og mit skab er fyldt med dem.
  • Jeg drikker aroniasaft dagligt og elsker det!
  • Jeg er ligesom alle andre vild med sex og har ingen filter, så du kommer sikkert til at læse mere om sex og sexlegetøj

Du kommer helt sikkert til at lære mig meget bedre at kende, hvis du følger med på bloggen :)

Likes

Comments