Drømmer du om en klassisk safari, luksus safari eller privat guided safari?

Min kæreste og jeg har længe talt om at komme på safari. Jeg har i flere år holdt prædiker om, hvor fantastisk den afrikanske natur og dets dyreliv er. Hvorvidt det kun er mig, der går rundt med en lille Karen Blixen i maven eller mit kære herrebekendtskab deler samme passion eller blot er venlig, er der vel kun en måde at finde ud af på.

Off to Africa it is!

Det eneste problem vi har med safari er, at det er en jungle at finde rundt i - hvor er det bedst at være? hvilken årstid er bedst at rejse i? hvad får man for pengene? og listen fortsætter. Vi har tilstrækkelig gange prøvet at komme frem til et kæmpe no go på vores ferier og vi har bestem ikke lyst til at sådan en tur skal ende på samme måde. Jeg har eventyr og Out Of Africa printet på nethinden.

Anyways, jeg har fundet dette rejseselskab Outbound in Africa som kan svare på alle vores spørgsmål - også dem vi ikke vidste vi havde. Et kæmpe plus til historien er, at jeg faktisk kender ham, som driver dette og for det ikke skal være løgn også agerer guide. Han er lokal, han kender landet og dyrenes adfærd som sin egen bukselomme.

Her får vi en pakke, hvor vi stoler 100pct. på "produktet" og jeg er ikke bange for at guiden løber med geværet mellem benene, hvis en løvebasse skulle lægge vejen forbi vores camp. Jeg føler mig virkelig tryk og det ved jeg er vigtigt for min kæreste, da han ikke just kan skrive vildmand på sit cv.

Kan ikke vente med at dele flere detaljer når vi kommer bedre igang med planlægningen og ikke mindst give feedback når turen er ved vejs ende.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Min efterårs og vintergarderobe indeholder altid disse items, da det er en evig klassiker og et absolut must for at jeg kan komme igennem de kolde måneder.

Et lille tørklæde som dette KENZO varmer mere end man tror, så hvis du ikke altid har lyst til at spankulerer rundt i en vamset strik, kan du stadig holde dig varm iført en finere bluse eller skjorte tilsat et smukt tørklæde.

En lækker strik som denne fra HunkyDory, witch btw også er på dette års ønskeliste er også en fast gengangere i mit klædeskab. Jeg forsøger at holde mine striks i neutrale farver. På den måde giver det lidt frirum til at lege med forskellige accessories og på den måde pifte det hele lidt op.

Som kontrast til garderobens uld er jeg faldet over denne skønne RED Valentino skjorte, der vil gå perfekt til et par uldne bukser som disse IRO og et par cool støvler.

Jeg har altid kolde fødder, så et par fluffy slippers fra UGG Australia er endnu et must, som er på min To-Buy list denne måned. Tror min kæreste er pænt træt af at få kulde shock, når jeg sniger to istapper ind på benet i håb om at stjæle lidt kropsvarme.

Likes

Comments

I kølevandet af dokumentaren med Leonardo DiCaprio, Before the Flood, sidder man blæst bagover.

Hvis du ikke har set den, gør dig selv en tjeneste. Hvis ikke emnet har den store interesse, så i det mindste bare fordi der er lidt lækkert at kigge på.

Jeg må indrømme, at selvom man mere eller mindre er bevidst om hvad det foregår, så sidder jeg stadig helt mundlam. Tanken om, at vi faktisk har midlerne til at vende kurven, men bliver fortsat holdt tilbage, udelukkende fordi nogle store kanoner har lidt for dybe lommer, er simpelthen så skræmmende. Skal en håndfuld magtliderlige mænd og kvinder virkelig have magten til at bestemme, hvorvidt steder som Californien, Holland og tusindvis af ø-paradiser skal ligge under vand inden for en vis årrække?

Vores alles Obama, nævner 2 scenarier - den romantiske version og den der resulterer i borgerkrig. Tænk engang, at for kommende generationer vil sne være et sjældent fænomen. Jeg har first-hand oplevet, hvordan manglende ressourcer i et land ser ud. Flere år tilbage arbejdede jeg i Malawi, hvor en dag der bare ikke var mere benzin at hente i miles omkreds. Folk bliver irritable, folk får lange arme, penge bliver udvekslet, menneske mængder samles i frustration, og det tager kun til så længe det står på. I dette tilfælde varede det i 3 dage. Forestil dig 3 dage uden brændstof - ingen bil, lys eller varme.

Så hvad kan vi gøre? Slå os ned som selvforsynede med vindmøller hængende ud af vinduet eller lave køkkenet om til et mindre kemi lokale? Det er faktisk så små ting, der gør forskellen.

  • Skift dine pære ud med LED - psst. din el-regning bliver også mindre
  • Træk tv- og computerstikket inden du går i seng og når du tager på ferie
  • Måske endda indfør en meat-free dag om ugen? Ikke kun miljøet vil sætte pris på det, det vil din fordøjelse også

For mange er det et uoverskueligt emne, for hvad kan man som enkelt person gøre til forskel? Der er egenlig ikke så meget man skal tage stilling til. Det er ligesom, hvorvidt du køber du økologi eller ej. Det er en livsstil.

Likes

Comments

Rent logisk burde kvinder have mere i løn end mænd. Vi har simpelthen markant flere udgifter end mænd har.

En herreklip f.eks. er en brøkdel af, hvad kvinder skal punge ud med for at få studset lokkerne. Derudover kommer udgifter på at leve op til nutidens kvinde og samtlige mænds forventninger - zero hair politikken. Vi ligger i smertehelvede og med benene i vejret for at få vokset alt på nær vores øjenbryn -dem har vi trods alt fået lov til at beholde lidt endnu.

Det åbentlyse er, at én gang om måneden skal vi invisterer i diverse Ob og Always, men også fylde medicin skabet op med smertestillende for at komme igennem ugen.

Så kommer lingeriet. Tror ikke at et par nye Calvin Klein boxer er det, som sprænger budgettet for de kære mænd, hvorimod et sæt blonder til kvinder ligger på den gode side at at skulle vælge imellem grød og pasta resten af måneden eller lidt nyt eye candy for sin udkårende. 

Så er der også lige lidt prævention, der skal smides oven i puljen. Og kære damer, vi har slet ikke nævnt make up, cremer og hårprodukter endnu. Ikke nok med, at det er et gedemarked at finde rundt, hvis man ikke har en instruktionsbog liggende så er det også noget af en udgift, med mindre du selvfølgelig er beriget med en hud som en barnenumse og lækker naturlig glød around the clock. 

Prøv engang at regne lidt på, hvor meget du bruger på ovenstående og lur mig om du ikke sender et skævt blik næste gang din kære mand bliver lidt næring med at svinge kortet. I know I do. 

Likes

Comments

Hvor meget jeg end frygter at indrømme dette, så laver jeg fejl. Fejlkøb. I sær i udsalgs-sæsonerne. Det er som om min hjerne slår fra og jeg tror jeg er et matematisk geni. Fra det øjeblik jeg får øje på de neongule 50%-off skilte, har jeg allerede købt en vare tiltrods for jeg faktisk ikke engang har brug for netop dette item. Logikken står af, når jeg i prøverummet er omringet af skønne farver og materialer. For hvad man nu sparer på én varer, har du jo ekstra til en anden og så løber det løbsk. Hvis jeg kunne have en out-of-body-experience, vil jeg med garanti se en pukkelrygget grip med dollars tegn i øjnene snige sig rundt med armene fulde.

Med den tilgang har man mildest talt brug for en mansion til at opbevare sit tøj og bor man i en klassisk københavner lejlighed, ved i at pladsen er trang. Derfor sælger jeg ud på Secondhand Leisure. Her slipper jeg for alt. Der er ingen 3. grads forhør fra potentielle købere, der spørger om indersømmen og om en str. 34 rent faktisk er en str.34 for efterfølgende at sende utallige billeder iført, hvad jeg nu engang har til salg fra alle mulige (og umulige) vinkler.

Så den skjorte jeg engang gav mere en end husleje for og nærmest aldrig fik brugt, kan nu få nyt liv hos en anden, uden jeg skal løfte en finger. Skal dog lige ulejlige mig med at poste pakken, men når porto også er dækket af Secondhand Leisure, er det helt sikkert ulejligheden værd.

Er det noget bedre end at se et beløb tikke ind på din konto fra noget tøj du allerede har sagt farvel til?

Nedenfor kan du se et lille udvalg af, hvad man kan finde på deres shop

Likes

Comments

Vidste du, at trofæ jagt er yderst udbredt?

  • Vidste du, at man kan sidde komfortabelt hjemme i sofaen og shoppe sit næste trofæ?
  • Du kan vælge blandt forskellige billeder og vælge, hvilket dyr der skal hjem og hænge på din væg
  • Du "jæger" et menneske opfostret dyr sammen med en lokal guide i et lukket område
  • Du skræmmer ikke dyret væk med din tilstedeværelse, eftersom det er vant til mennesker
  • Du skyder og dræbe dit bytte med få meters afstand og tager efterfølgende dit trofæ med hjem

Er det jagt eller snare online shopping med et like kick?

Folk gør faktisk forretning ud af, at opfostre vilde dyr for efterfølgende at prissætte dem. Så kan man undre sig, hvor de unger så kommer fra.

Mens man venter på, de vokser sig store og flotte, hvorfor så ikke tjene en ekstra skilling ved at lade tourister klappe en løve unge?

Jeg ligger på mine blødende knæ og ber til, at alle lige tænker sig om en ekstra gang før man besøger steder, der tilbyder disse muligheder for tourister.

Har du lyst til at læse mere om løvens og andre store kattes frygtelige fremtid kan du læse mere her http://www.walkingforlions.org/lion-information/

Kan du forestille dig en verden uden disse skønheder?

Likes

Comments

Her behøves som sådan ingen introduktion, Paris er og bliver Paris what's else to say.

Alligevel har jeg samlet mine personlige favoritter over ting du kan lave, when in Paris.

  1. Spis morgenmad på den charmerende Café de Flora. Et mødested for kunstnere og kreative folk, der diskuterede politik, kunst og literatur. Om ikke andet, læg turen forbi, blot for et kig, for yndig er cafen altså.
  2. Rejs tilbage i tiden og forkæl dig med en middag på Maxim's. Her træder du ind i en verden af luksus, art décor, danse gulv og ikke mindst mind blowing, over the top, fantastisk mad.
  3. Laudrée har de smukkeste kager i verden. Den på Rué Bonaparte er knap så turistede og indretningen er magisk.
  4. Palace of Versailles og haven, er et must. Stedet, der har husseret konger og dronninger er fortryllende. Jeg skal indrømme at rollen som Marie Antoinette er yderst tiltalende når man traver drømmende rundt i haven.
  5. Trænger du til lidt ro efter flere timer på Louvre, kan en tur i Tuileries Garden varmt anbefales. Snup en coffee to go og plant måsen ved springvandet og bare nyd det.
  6. Man kan næsten ikke komme uden om katedralerne i Paris. Notre Dame er et must, men Saintre Chapelle gotiske stil og smukke vindueglas gør den et besøg værdigt. Psst.. hop da også lige op i tårnet, hvor Klokkeren fra Notre Dame tog form, nu hvor du faktisk har stået i uendelig lang kø.

Foruden sight seeing, er Paris den ultimative shoppe distination. Hvem drømmer ikke om at slentre rundt i Paris gader med armene fulde af Chanel poser og lige føle sig 10cm højre og total uovervindelig?

For at det kan blive en realitet, må jeg krybe til korset og indse, at jeg stadig ikke er Fru. DiCaprio og derfor bliver nødt til at skrabe lidt ekstra håndøre sammen.

Jeg rejser for maden (og for butikkerne) så derfor er min storby-rejse-filosofi, ikke at bruge alle mine penge på hotellet, for lets face it, man skal jo kun sove der. Men alle de charmerende hoteller Paris kan tilbyde, bliver jeg draget af flotte rum, som en skade der samler på skindende objekter kan jeg ikke sige nej. Så selvfølgelig ender jeg med et totalt overpriced hotel jeg kun opholder mig på 7 timer i døgnet. Og det er frygteligt, for jeg vil SÅ meget hellere få min lille popo transporteret fra A til B fremfor at gå mine fødder af - for ja, jeg pakker altså ikke kun sneakers og så smager en steak altså lige dét bedre end en salat nicoise.

Likes

Comments

Velkommen til Fashion For Travel

Grundlæggende vil denne blog være endnu en på listen over kvindelige bloggere. Du vil finde indlæg om min garderobe, mit hjem, rejsetips samt køkkensituationer, men ikke mindst vil jeg også dele nogle af mine hjertesager med jer. Jeg håber min stemme kan vokse og nå ud til flere end blot min omgangskreds, til trods for min efternavn ikke er DiCaprio, selvom jeg inderligt vil ønske det var.

Jeg håber i finder Fashion For Travel interesant nok til at blive hængende, for jeg ser frem til at lærer jer alle at kende. Jeg grubler lidt ved tanken over, hvad i mon vil synes om denne blog, så jeg tager imod al feedback med kys hånd.

Mit håb er at gøre dette til et mere levende medie, hvor jeg ligeledes håber i vil dele ud af jeres egne oplevelser, erfaringer, tips og tricks, så andre kan få gavn af dem.

En lille teaser om kommende indlæg er bl.a. 5 ultimative rejsedestinationer, renovering af min entre, lidt om løn og ligestilling, men ikke destomindre om bæredygtighed og Afrikas wildlife.

Adiós blog-lovers

Likes

Comments