Det at være sig selv. Hvad vil det egentlig sige? Er man ikke altid det? Hvorfor skulle man ikke være sig selv? Jeg er da mig selv? Hvornår er man sig selv?

Det tænker mange nok når man beder dem være sig selv. 100 procent sig selv. Jeg tænker selv sådan når folk beder mig være mig. Jeg kan tit forvirre mig selv i forsøget på at finde ud af hvem jeg egentlig er. Det er ikke noget man bare sådan lige finder ud af. Man lære hele tiden noget nyt om sig selv og man forandre sig med alderen.

For at svare på det første spørgsmål. Hvad vil det sige at være sig selv? Det vil sige at man, haha sjovt nok, er sig selv. Men det er ikke noget man bare er. Det kræver en masse mod at være sig selv hele tiden. Vi agerer i forskellige arenaer dagligt. Altså vi færdes forskellige steder. Der er skolen, arbejdet, klubben med vennerne, hjemmet osv. Vi agerer forskelligt alt afhængigt af hvor vi befinder os. Det kan for eksempel være at man er stille og sky i skolen, mens man der hjemme går og danser rundt og skråler med på alle sangene som bliver spillet i radioen. Man er aldrig helt den samme i alle arenaer, der vil altid være nogle forskelle.

Måden man er på, på de sociale medier, som Snapchat, Instagram, Facebook, Twitter osv. Er også sjældent den samme som man er i dagligdagen. På de sociale medier vil man oftest fremstå som ’perfekt’. Man laver sjældent et opslag på Facebook om hvor nederen en dag man har haft, eller hvor dumme forældre man har, men derimod om hvilken fantastisk ferie man lige har været på, hvilken konkurrence man lige har vundet, måske deler man nogle billeder fra gode minder med venner og familie, eller noget helt andet. Vi ved jo godt alle sammen, at der ikke findes nogen med et perfekt liv. Vi har alle vores fejl og det må vi bare leve med.

Hvorfor skulle man ikke være sig selv? Som nævnt lige før vil man oftest vise den bedste side af sig selv. Det vil man af den simple årsag, at få anderkendelse. Man ønsker, at folk skal se ens bedste kvaliteter og nærmest tro der ikke findes nogle dårlige. Men det gør der, og mange er bange for at vise de dårlige sider og tider af frygt for, hvad andre vil tænke om dem. De fleste tænker mere over hvad andre synes om én, end hvad man egentlig synes om sig selv.

Det sidste spørgsmål har nærmest svaret på sig selv. Hvornår er man sig selv? Det mener jeg man er, når man er for sig selv. Her tænker man ikke på hvad andre synes og man kan gøre hvad der passer én. I det øjeblik hvor man er ligeglad med andres meninger, mener jeg at man er sig selv. Her har man accepteret sig selv i en sådan grad, at man ligefrem elsker sig selv på både godt og ondt. En af de sværeste ting her i verden er, at nå til det punkt hvor man har accepteret sig selv, med alt hvad der følger med. Jeg synes det er en spændende rejse at nå til denne fulde accept. Rejsen med alle de nye erfaringer man får med tiden, både fra venner og familie, fra arbejdet/skolen, men også de erfaringer man får af sig selv.

Likes

Comments