Dagene flyver afsted med lynets hastighed, og når denne uge er ovre, er jeg halvvejs i mit ophold. Der er sket ufatteligt meget de sidste par uger, og det er svært at opsummere det hele på en gang. Det er heller ikke alt, der kan sættes ord på, men må opleves. De første par uger har jeg tilbragt i et laboratorie, hos en praktiserende læge og på operationsgangen med en anæstesiolog (narkoselæge), men jeg får også oplevet andet end blod og alverdens sygdomme. Jeg har blandt andet snorklet, svømmet med delfiner på åbent hav, besøgt en lokal landsby, hvor absolut fattigdom og livsglæde lever side om side, og ikke mindst solbadet en masse bownty strande.

Alle billeder er små glimt fra dagene især udenfor hospitalet. Tiden på hospitalet er meget lærerig både fagligt og personligt. Kulturen og især hospitalsmiljøet er markant anderledes end i Danmark, og man opdager hurtigt, at vi tager tingene for givet derhjemme. Her har ord som patientomsorg og hygiejne ikke samme betydning som derhjemme. Alt i alt er der ingen tvivl om, at man kommer hjem med et nyt syn på verden og livet.

Varme tanker herfra

Likes

Comments

Instagram@_emmaolsen_