I dag er det allerede 3 uger siden, at jeg ankom til Peru. Jeg tænker faktisk over det hver morgen, jeg vågner, hvor "længe" jeg allerede har været væk, og i starten var det underligt, men som tingene er ved at blive hverdag, bliver det mere og mere normalt, at jeg er langt væk hjemmefra. I dag vil jeg skrive om mit førstehåndsindtryk, som jeg først føler, at jeg har fået dannet nu, og ikke over de første dage. Hver dag ser jeg noget nyt, og får nogle nye indtryk, gode som dårlige..

.. der er KÆMPE forskel på rig og fattig. Det er noget jeg bliver overrasket over hver eneste dag. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan folk kan leve i så primitive, for ikke at tale om ulækre områder. Jeg tænker meget over, hvor godt jeg har det hjemme i Danmark (ikke at jeg ikke har det godt her), og at jeg aldrig burde klage over noget, for mine hverdagsproblemer er absolut intet i forhold til her, men jeg synes, at det er en vigtig ting at lære. På de to første billeder kan i se noget "ghetto" – jeg vil ikke kalde det slum, da det er mindst 10x værre, og ikke noget jeg synes man skal dele billeder af – men der er altså enormt beskidt, forurenet og fattigt.

.. og så er der steder, som Miraflores og San Isidro, som er "overklasse" (jeg kan ikke finde et ord, imellem over- og middelklasse, men det er sådan, jeg ville sammenligne det med Danmark), hvor der altså er forholdsvist rent. Dog er der ikke rigtig forskel på menneskerne, da de alle er meget ens, hvilket bringer mig til næste førstehåndsindtryk..

.. gæstfriheden. Det er også noget, der overrasker mig, for hold op hvor er folk venlige, imødekommende, og gæstfri! Der er plads til alle, hvilket er enormt rart, altid at blive mødt med et smil. Det er noget af det jeg holder allermest af ved kulturen, og jeg vil meget gerne tage det med hjem til Danmark (ikke at Danmark ikke er gæstfri, men i forhold til Peru er vi altså nogle smålige typer). Billedet til venstre er af min værtssøster (som desværre lige er rejst til USA..) og jeg, hvor JEG faktisk betalte – dels fordi det er 1/3 af prisen i Danmark, og fordi jeg har lært, at de altid vil gøre det samme for mig. Det handler meget om at give igen, for hvis man giver får man ofte selv – og egentlig ikke, at de forventer at få noget igen, hvilket er en stor forskel fra danskere. Billedet til højre er af Karelia, Lion, Piero og jeg (også på Starbucks, lol), for et par dage siden efter skole. Apropros mad..

.. maden er samlingspunktet. Uanset hvilken form for aftale man har, kan man regne med at det er inklusiv mad (og en masse af det). Det Peruvianske køkken er en anden ting jeg er MEGET (!!!) vild med, og jeg glæder mig altid til hvert et måltid. Peruvianerne er også meget gæstfri angående mad, og de deles om alt. Du kan altid spise med, og hvis der ikke er nok springer de selv over, for at du kan få – eller også laver de bare noget mere. Billedet til venstre er fra den anden dag, hvor jeg var med mine to søstre og mormor ude at spise Chifa, som er peruviansk mad, blandet med kinesisk, hvilket var vildt lækkert. Det til højre er Pollo a la brasa, som er noget vi meget tit får – eller også bliver pomfritterne skiftet ud med ris. Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg skal man dog passe på hvad man spiser, hvis man vil undgå madforgiftning, hvilket har meget at gøre med..

.. hygiejnen. Billederne er bare fra vores eget køkken, men sådan ser der altså for det meste ud. De første dage synes jeg virkelig det var slemt, og jeg var meget påpasselig med, hvad jeg spiste. De går ikke rigtig op i hygiejnen her, og der skal altså meget til, før at deres grænse går, for hvor beskidt der kan blive. Men det er ikke noget at lade sig slå ud af, fordi..

.. det er præcis, hvad du gør det til. Det er også noget jeg har lært, på meget kort tid. It's up to you – og det lever peruvianerne efter. Hvis du har en dårlig dag, eller er i dårligt humør, må du altså gøre dit for at ændre det – det er ikke andres job. Hver morgen beslutter jeg mig for, at i dag skal være en god dag, for sådan skal det være. Jeg vil bestemt ikke bruge mit ophold på at være smålig eller fordomsfuld, eller på at være ked af at have hjemve (selvom det hænder, tro mig..), for jeg har kun et år, og jeg gør alt mit for at gøre det til det bedste år. Så sent som i dag vågnede jeg, og havde virkelig meget hjemve, men jeg havde planer med min skønne ven Lion, og det har været en dejlig dag, fordi jeg tænkte, at det skulle det blive. Vi tog en uber til Miraflores, hvor vi var i et (meget) fancy shoppingcenter, og spiste god mad. Var jeg blevet ved med at tænke i de baner som i morges, havde jeg ikke haft en god dag. Det er op til en selv, og det er alle her klar over, så jeg tror også, at det er derfor, at de fattige virker glade og tilfredse, selvom de knap har tag over hovedet – fordi de beslutter sig for at være tilfredse. Og det er noget life-advice som jeg i den grad kan give videre – vær positivt indstillet, og du får det bedste ud af det. Der er mange ting, jeg synes er underlige, og måske endda forkerte omkring Peru, men jeg ser meget åbent på det, og derfor elsker jeg det.


Jeg ville gerne have skrevet lidt om Blazers Night, men billederne er ikke kommet ud endnu, så det håber jeg snart, at de gør.

Tak for at læse med.


- Emilie

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments