Posted i: Fashion

Indlæg lavet i samarbejde med Morris York watches og indeholder reklame.


Hej guys.
Lige nu kan i få 10% rabat på alle ure fra https://www.morrisyorkco.com, hvis i bruger rabatkoden "EMLO". Jeg har uret Niagara på, som et et super simpelt unisex ur. Uret forener den britiske stil, den amerikanske stil og preppy stilen, hvilket gør det til et klassisk og stilrent ur. I kan købe det samme ur som mig her. I kan se deres udvalg på deres hjemmeside eller på deres Instagram @morrisyorkco.

- E <3

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Posted i: Hverdagstanker

Er der andre end mig der kender det, når man har sagt ja til ALT for mange ting? I et forsøg på at gøre alle omkring sig glade, springer man rundt fra den ene aftale til den anden, lægger øre til den samme venindes brok i timevis, presser sig selv, og er bange for, at man ikke er en god nok ven/veninde, hvis man siger nej. Hvis der er noget jeg har lært, så er det, at nej er det stærkeste ord i verden. Min veninde og jeg har indført en regel, at når den ene begynder at brokke sig, må den anden godt sige: "Du får 10 minutter til at snakke ud, og så gider jeg faktisk ikke, at lægge øre til det mere." På den måde kan man altså stadigvæk sige pænt nej samtidigt med, at man anerkender den andens følelser og behov. Dermed bliver begge parter respekteret.
Jeg tror på, at man får en helt anden selvrespekt, når man lærer at sige nej. Samtidigt mærker man også efter og glæder sig mere til de aftaler, man så endelig siger ja til. Forleden spurgte jeg den samme veninde, om hun ville ses samme dag. Der svarede hun nej. Automatisk spurgte jeg ind til, hvad hun skulle. "Jeg skal ikke noget, jeg gider bare ikke have aftaler i dag," svarede hun. Til at starte med kunne jeg ikke lade være med at føle mig lidt afvist, da hun altid plejer at sige ja til mig. Det fik mig til at tænke over, hvornår jeg sidst selv havde sagt nej overfor en ven/veninde, selvom jeg faktisk ikke havde andre aftaler.
Der er nærmest gået en folkesygdom i, at sige ja til alting og prøve at please alle andre. Hvad med at sige lidt mere nej til alle andre, og lidt mere ja til sig selv? Ja til sine egne behov. Ja til at læse en god bog for sig selv, gå en tur i skoven, lytte til musik eller se sin yndlingsserie alene på Netflix. Føle at det er okay, at man ikke lige kan overskue at høre på brok i timevis efter en lang dag, eller presse en kaffeaftale ind.
Jeg lover dig én ting. Det sekund du begynder at sige nej, vil dine omgivelser respektere dig meget mere. Du skal ikke være deres evige støttepude, eller den person de altid kan regne med, hvis de lige vil i byen eller en tur ud at shoppe. Nej. De skal ville dig, fordi at du er dig - også selvom du passer på dig selv og siger nej engang imellem. Når du er en god ven overfor dig selv, lytter til dine egne behov og sætter grænser, har du nemmere ved, at blive en bedre ven overfor andre.

Du er god nok som du er, også selvom at du siger nej.
- E <3

Likes

Comments

Posted i: Fashion

Contains affiliate links

INDEHOLDER AFFILIATE LINKS. Affiliate links er markeret med *

Hey girls.
Jeg har fundet 8 lækre og feminine eksempler, som passer perfekt til en date night. Jeg synes, at den mørkerøde skuldertaske fra Gina Tricot er så fin, hvis man sætter den sammen med en af de sorte kjoler. Hvis man har lange ben, fremhæver "Raven Dress" dem utrolig flot, da den har en høj slids på siden. Jeg er også helt tosset med de kjoler, der fremhæver ryggen, da det giver et meget elegant look. "Bordo Dress" har en v-hals og tynde rygstropper, hvilket fremhæver dine kvindelige former rigtig smukt. Jeg håber at i kan lide det.

God weekend. Knus E <3

I kan finde links her:

Likes

Comments

Posted i: Hverdagstanker

Godaften piger.


I dag har været en rigtig god dag. Jeg har ENDELIG afsluttet videnskabsteori med et flot 10 tal. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at gå i skole og fordybe mig, men hvis der er et fag der trækker tænder ud, så er det videnskabsteori. Jeg føler mig så lettet og fri. Kender i det, når man lige har afsluttet en eksamen?

Dette indlæg kommer til at handle om et af mine yndlingssteder i København. The Union Kitchen ligger på Store Strandstræde 21 i København K. Her serverer de rigtig god (og ikke mindst instavenlig) mad. Strøget ligger lige rundt om hjørnet, så det er et optimalt sted at tage hen efter en shoppingtur. Betjeningen er god og prisen er overskuelig. De har mad til enhver smag. Man kan altså både tage på venindedate, eller tage derover med sin kæreste. I kan besøge deres hjemmeside her.

Det var alt for nu.
Knus E <3

Likes

Comments

Hej derude.

Dette indlæg kommer til at handle om livet i 20'erne. Det formodes, at du føler dig fortabt på et tidspunkt i 20'erne. Jeg er sikker på, at du har hørt dette ordspil: "Ikke alle dem der vandrer, går tabt". Jeg kan ikke lade være med at tænke over, at nogen af dem der vandrer er tabt - og det er bare fint.
Livet i 20'erne kan være virkelig vanskeligt at navigere igennem. Nogen har sin egen lejlighed, har et fuldtidsjob, børn, fast kæreste og de månedlige parmiddage, mens andre stadigvæk bor hjemme, studerer eller går i byen hver torsdag, fredag og lørdag. Jeg er så heldig, at have min egen lejlighed, men hvis en pærer springer, en reol skal samles eller jeg har "voksenspørgsmål", må jeg ærligt indrømme, at min far bliver tilkaldt. De fleste af os har nyfundet frihed og plads væk fra vores forældre. Vi beskæftiger os med voksenting i en halvvoksen alder. Vi lever i en zapperkultur, hvor den næste veninde/kæreste kun er ét klik væk. Vi har et hav af uddannelser at vælge imellem og står mere alene end nogensinde før. Så er det da klart, at vi har brug for andres anerkendelse og føle, at man er god nok som man er, ligemeget om man bor i en papkasse, egen lejlighed eller hos mor og far, har fuldtidsjob eller studerer.
Stop med at bekymre dig om din næste destination. Lad vær med at bekymre dig om dit næste job eller næste kæreste. Det jeg prøver at sige er, at hvis du er i 20'erne og er single, så er det helt okay. Hvis du ikke lige ved hvad du skal med dit liv, så er det også bare fint. Jeg tror de fleste af os føler os fortabte engang imellem i 20'erne.

Det var nogle onsdagstanker fra mig
Knus E <3




Likes

Comments

Posted i: Beauty, Fashion

Godaften piger.

Hvis der er noget som jeg elsker at gå med, så er det rød læbestift. Jeg synes virkelig, at rød læbestift er så smukt til kvinder, hvis man selvfølgelig kan finde ud af ligge det ordenligt. Det er en rigtig fin detalje på et klassisk hverdagsoutfit, eller hvis man skal til fest. Især her i vinterhalvåret, hvor vejret er gråt og kedeligt, synes jeg, at det giver et godt twist. Derfor har jeg lavet en guideline til, hvordan man bærer rød læbestift.

Tip 1 - Identificer din hudtone. Til at starte med, er det vigtigt at du ved, om du har en varm eller kølig hudtone. Du kan tjekke dine årer; hvis de er grønne i farverne, har du en varm hudtone. Hvis de derimod er blå i farverne, så har du en kold hudtone.

Tip 2 - Vælg den læbestift der passer bedst til dig og dine undertoner. Hvis du har en varm hudtone, bør du undgå rød læbestift med neon nuancer. Gå derimod efter dybere nuancer. Hvis din hudtone er køligere, er det en god idé, at bruge lys og neon nuancer.

Tip 3 - Forbered dine læber. Rengør din læber. Du kan evt. skrubbe dem blidt, så de er klar til at få læbestift på.

Tip 4 - Brug lipliner. Lipliner er et must før du påfører den røde læbestift. Du kan evt. også påføre læbeprimer inden du ligger din røde læbestift.

Tip 5 - Hvis du har meget iøjenfaldende mascara eller øjenskygge på, kan det ende med, at du ligner en diskokugle. Hold derfor alt andet makeup neutralt.

Jeg kan personligt godt lide de matte læbestifter fra MAC, da jeg synes, at det giver et dristigt udseende, men de lidt mere glossy læbestifter er også super fine.

Jeg håber at i kan bruge det.

Knus E <3

Likes

Comments

Jeg hedder Emilie Lohmann og jeg er 24 år gammel. Til dagligt læser jeg Arbejdslivsstudier og Psykologi på Roskilde Universitet og bor på Østerbro i København. Jeg elsker alt der har med mode, beauty og selvudvikling at gøre. Denne blog kommer derfor til at blive mit frirum, hvor jeg kan dele min passion. Bloggen kommer både til at indeholde store og små ting i dagligdagen. Mit mål med bloggen er, at du kan indsamle nogle tips og lade dig inspirere. Jeg håber at i vil tage godt imod mig.

Mange hilsner
Emilie <3

Likes

Comments