Hej skønne mennesker.

Mit blogindlæg i dag, skulle egentligt have handlet om hvordan det er at være handicappet, og hvilke fordomme der hører med. Men har simpelthen lige brug for at komme ud med noget.

Dagen i dag, har bare været en rigtig en rigtig øv dag. Jeg startede dagen, med at ende ud i et kæmpe skænderi med min bonusmor, og derefter tage rasende i skole.. WUHUUUU! Så var min dag startet!

Nå men, nu var min dag startet, jeg var som sagt mega rasende, da jeg gik ud af døren i morges. Så jeg håbede lidt på at min dag ville blive en smule bedre, når jeg kom i skole.. Det gjorde også.. Alt gik vældigt fint, indtil kl. slog lidt i 12. Jeg har det som sagt rigtigt svært med min psyke lige pt. og jeg har en flirt som jeg VIRKELIG elsker.. Nå men denne her flirt, har så en ekskæreste som prøver på at ødelægge mit forhold til ham her fyren. Nå men denne her pige, har langet ud efter ham og jeg i et godt stykke tid nu, og kan mærke at det virkelig tager hårdt på mig, både fysisk og psykisk.. Er blevet rigtig bange for at være ude, at være sammen med andre, at stole på folk. Er rent ud sagt ængst igen.

Nå men det der så skete der kl. 12 var at jeg kom op og skændes med min flirt, jeg fik sagt nogle grimme ting til ham og ligeså vel gjorde han. Nogle meget grimme ting, da jeg ser det han skriver, slår det klik for mig. Jeg ender med at banke min knytnæve ned i min bærbar så skærmen flækkede, (Fik skiftet skærmen efter jeg var kølet ned) Nå men skærmen flækkede, jeg kastede med alt jeg kunne komme i nærheden af. Smed med frugt, stole, tavler, mad, slog mine hænder ind i væggene, sparkede til ting jeg kunne komme i nærheden af o.s.v. Jeg vælger at løbe ud, i håb om at jeg måske vile få det bedre. (Hvilket jeg også gjorde) Jeg valgte at ringe til min flirt og få snakket med ham, hvilket ikke lykkedes da han ikke kunne høre mig. Så han slukkede og jeg begyndte at græde og skrige.. Af afmagt.. Men jeg er så heldig at have så god en klasse, som støtter, trøster og hjælper mig. Min bedsteven kom og holdte om mig, indtil jeg var faldet til ro.. Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget lign. Det var helt sygt, det var helt skræmmende, jeg har kun oplevet mig selv i det humør EN gang, og det var tilbage i Maj 2016..

Jeg vælger derefter at pakke mine ting og tage hjem, problemet var ligesom bare at jeg var mega paranoid.. Jeg ringer til min psykolog og beder om en tid hurtigst muligt, en hastetid. Hvilket jeg også får. Så i morgen skal jeg til psykologsamtale! JUHUUUUUU!! Glæder mig! Jeg går derefter til en lærer og fortæller at jeg længere ikke kan være med da jeg virkelig har det skidt, og begynder at stortude igen. Min lærer går med mig ud, og vi får snakket om tingene. Vi bliver enige om at jeg bliver, da jeg ikke nåede min bus.. Var så derfor nødt til at aflyse min tid til tandlægen, fordi jeg ikke havde noget energi i mig overhovedet.. Jeg bliver på skolen, og går så ned i RAMA 1000 sammen med nogle venner og veninder, hvor jeg efterfølgende fik det bedre.

Så blev det igen pause, og jeg kunne mærke at jeg så småt var ved at være mig selv igen, jeg sad og snakkede med mine venner om hele situationen. Vi sad og jokede med det hele (skal lige siges, at jeg var så sur at jeg ikke kunne bære min bærbar hihi. Var ved at tabe den op til 5 gange) xD Nå men vi sad og jokede omkring det hele, det var nu meget hyggeligt. Vi endte med at spille UNO.

Så skulle jeg hjemad. HAHAH har aldrig i mit liv været så paranoid, hørt så mange lyde/stemmer på en gang, det var helt vanvittigt. Nå men jeg kommer ud til busstoppestedet og hopper så ind i bussen, og egentligt bare venter på at komme til Holbæk St. Da jeg stiger af bussen, kan jeg mærke at jeg igen bliver paranoid, og begynder igen at høre stemmer, men denne gang så jeg også syner (Rigtig ubehageligt) Det ender faktisk med at jeg bliver så ængst, og paranoid at jeg besvimer i det jeg skal over vejen. Men bilisten som kørte forbi mig, var så sød at "vække" mig, hun gav mig vand og mad, hun kørte mig resten af vejen, hvor jeg fik en hyggelig sludder med hende.
Danmark har nogle af de sødeste bilister!! Tak Danmark!

Nu er jeg så hjemme, og prøver at samle mig. Skal som sagt til psykologsamtale i morgen, derudover skal jeg have taget blodprøver. Så ja, nu slapper jeg bare af, og håber på at min dag bliver bedre.((:

KH. Elvira.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Hej alle skønne mennesker.

Dette indlæg kommer nok ikke til at være så langt, da jeg vil gøre det så præcist og kort.((:

Mit navn er Elvira, jeg er 18 år gammel om 4 dage.

Jeg er en meget genert pige, som er rigtig ængst, for mange ting. Jeg er en pige som lider af rigtige mange psykiske og fysiske problemer. Jeg er en pige som elsker at møde nye mennesker, som elsker rutiner. Jeg er pt. under behandling, da jeg har det rigtig dårligt psykisk. Jeg er på piller og psykologsamtaler. Lige pt, har jeg det rigtigt dårligt, da jeg bliver chikaneret af visse personer. Min stress er derudover blevet værre.

Men hvis man ser bort fra alle de ting, så er jeg en glad, positiv, livglad, pige. Som elsker at møde nye mennesker og prøve nye ting.

Grunden til at jeg har valgt at blogge er fordi jeg ser det som den eneste udvej, at komme ud med mine følelser, meninger og tanker ud på. Jeg håber I vil tage godt imod mig ((:

Kh Elvira.

Likes

Comments