​Vi tog et lille smut ud til udsigtspladsen ved Øresundsbroen her i eftermiddag. Et af mine absolut favorit steder. 

Vi så en lille mink derude. John troede det var odder, men det tror jeg nu næppe det var Haha. 

Der kom en lille gruppe af unge mænd, med deres fiskestænger, grill, øl osv. De satte op og i løbet af få minutter havde de allerede fået bid. Det er mange år siden jeg har fisket. Men det så virkelig hyggeligt ud. Måske man skulle investerer i et par fiskestænger ?!


Blog using your mobile phone - One of the best blogging apps on the market - click here!

Likes

Comments

Ville egentlig også gerne have været til Arcade Fire på Roskilde i aften. Sidder og ser en live stream derfra. ÆV. Maybe next time.

I stedet for tog jeg en tur ned på stranden for at fange solnedgangen. Det er lidt et fri-rum for mig. Billederne i aften blev ikke særligt gode. Men jeg elsker at komme ud lidt for mig selv og samle tankerne. 

Jeg tænker lidt på at starte på et fotokursus igen. Og bare sådan rigtig komme i gang med det igen. Der er så meget teknik at lære og jeg savner at bruge kameraet. Kunne helt vildt godt tænke mig at lære at tage bedre portrætter, at lære at få brugt lyset, stille helt skarpt osv. Troede jeg ville få brugt mit Canon meget mere til at tage billeder af Ella. Men for det første glemmer jeg det tit, og for det andet er hun ikke særlig god til at sidde stille .... HAHA. 


Likes

Comments

Vi trængte sådan til at komme ud og få lidt frisk luft i eftermiddag. Så vi tog en tur i Pildammsparken. Der er de fineste små haver. Det er næsten som at gå ind i et lille parfumeri, duftene af de mange forskellige roser er simpelhent himmelsk.

_____________________________________________________________________________________

En af mine gamle veninder og hendes mand holder kobberbryllup i dag. En stor grisefest. Jeg havde desværre ikke mulighed for at tage hele vejen op til Strandby for at være med. Men tænker på dem i aften og håber de har en dejlig fest. Ville så gerne have været med og været hjemme en tur i byen hvor jeg voksede op. Men håber at vi får muligheden igen inden sommeren er ovre. Det er et af de bedste steder at være om sommeren. Savner den friske luft, havets brusen, de lyse nattetimer, stilheden .. og jeg kunne blive ved. 

Ha`en fin aften derude. 


Likes

Comments

I dag har vi været på safari, elgsafari i Makaryd.

John og jeg var der tilbage i 2013. Vi kom tilfældigvis forbi på hjem fra vores første og eneste campingtur sammen.

Markaryd ligger i Småland. Og ca. 1 1/2 times kørsel fra Malmö. Det er en fin køretur med masser af smuk natur.


​Du kan enten vælge at køre med et lille tog rundt i parken eller køre i egen bil. Ruten er ca. 3 km. Og der er masser af elge derinde. 

Der er en hyggelig lille cafe, med maden er ikke noget særligt. De er dog ved at bygge en stor restaurant derude. 

Ved siden af cafeen, har de en lille indhegning med geder (ligesom i Zoo i København). Der var de sødeste små gedekid og Ella elskede det. 

​Her er et gammelt billede fra 2013, hvor vi kom lidt tættere på end i dag. 

Likes

Comments

I går fejrede svenskerne midsommar. Det er en stor dag, hvor de danser omkring majstangen, spiser sild på knækbrød og drikker masser af snaps. Pigerne har de fineste blomsterkranse i håret. Så dejligt svensk og en mine favoritdage i Sverige. 

Vi fejrede det ikke i år, da John skulle arbejde. Så Ella og jeg tog ned i Folkets Park og mødtes med en af mine veninder og hendes søde børn. De havde som sædvanligt hejst midsommarstangen og dansede omkring den til folkemusik. 

Ella havde den fineste kjole på og en fin lille blomster ting i håret. Kjolen var ikke særlig hvid mere da vi tog hjem og meget våd, da hun besluttede sig for at ligge sig ned i et vandbassin de har dernede. Hun er en rigtig lille vandhund og badede som en af de eneste og elskede det. 

Vi spiste lidt god mad om aftenen og var pænt kreative efter. John lavede den fineste lille Olav fra Frozen...HaHa og jeg lavede et lille armbånd. Ella tegnede og så iPad imens. 

Likes

Comments

I dag er dagen efter denne store midsommaraften. Stort set alle butikker har været lukket. Og her har været pænt stille i forhold til at det er lørdag. 

Vi tog ud til KFC for at spise lidt frokost. Og Ella fik en gratis ansigtsmaling derude. Hun valgte at få lavet en fin sommerfugl.

Jeg læste at de havde et marked nede ved Sibbarp. Og vi besluttede for os for at køre derned og se hvad det var. Vi købte et lille tur-kort til Ella. Og hun ville prøve det meste. Vi måtte stå i ly fra regnen et par gange. Men vi hyggede os alle og var kun lidt våde da vi gik hjem ad. 

Likes

Comments

Godmorgen

I morges vågnede jeg kl. 04.00 og kunne ikke sove mere. Det er første gang siden jeg var i lufthavnen at jeg er stået op så tidligt.

Jeg har i et stykke tid gerne vil stå tidligt op og tage ud for at fotografere solopgangen. Da jeg vågnede i morges, tænkte jeg at jeg lige så godt kunne stå op og tage afsted.

Så der kl. 0430 sad jeg i bilen på vej ud. Jeg kørte ud til en landevej imellem Malmö og en lille landsby udenfor Malmö, Tygelsjö. Og fandt en fin lille mark, med nogle poppies (Kan ikke huske det danske navn for blomsten)

Der er noget særligt ved at være en de første på vejene. At se byen vågne stille op. Det er fantastisk at have så smuk en natur bare få minutter væk fra byen. Hvis du kender et godt og smukt sted i nærheden af Malmö, må du meget gerne give et praj. 

Her er et lille udpluk af morgenens tur i de skånske marker.


Likes

Comments

Så blev det en ny dag. Efter at jeg havde afleveret vores datter i dagis, cyklede jeg hjem og indtog en skøn morgenmad. Hendes dagis ligger ca. 4-5 min. væk på cykel. Dejligt tæt på.

Hun var super klar på at komme afsted i dag efter at vi har haft nogle fridage sammen. En af pigerne sagde glad "Hejdå, Mamma" da jeg gik igen. Så sødt altså.

Dagis, eller förskola (har hørt at det er mere korrekt at bruge förskole, men vi har været vant til at sige dagis herhjemme) er en blanding af vuggestue og børnehave. Børnene må ikke starte i dagis, før de er fyldt et år her. Hvilken jeg synes er så ekstremt godt. I vores datters dagis, er de delt op i små grupper, her er de blandet sammen fra 1 år og til de skal starte i skole ved 5-6 års alderen. Det har sine gode og dårlige sider. Nu har jeg aldrig haft børn i Danmark, så ved ikke helt hvordan det er i en dansk børnehave, udover at jeg selv har gået i børnehave, men det er mere end 30 år siden.

Det gode ved at de er blandet sammen, er at de små lærer ekstremt meget af de store børn. Det dårlige er nok at de store kommer til at kede sig lidt, da meget skal foregå i de mindres tempo. .

Jeg kan godt lide at de bliver i denne samme afdeling helt fra start til de skal begynde i skole, medmindre at man selv skal flytte el.lign. Da jeg har læst og hørt om mange børn, der får lidt problemer når de skal fra vuggestue til børnhave.

I svenske skoler og förskoler, får de varm mad hver dag. Jeg kan huske, de der lunkne madpakker, jeg selv fik da jeg gik i skole. Æv hvor trist.. og de lugtede. Jeg ved at de spiser godt og at jeg ikke behøver at stresse hvis jeg en aften ikke har lyst til at lave den sunde og gode aftensmad.

Et af plusserne, og selvfølgelig en selvfølge, da vi bor i Sverige, er at hun lærer svensk. Jeg har lært meget svensk efter at hun er begyndt i dagis. Hun lærer at snakke 3 sprog (dansk, svensk og engelsk) Hvilket jeg synes er en kæmpe gave. Det kan godt være at hun er lidt sprogforvirret pt. og at hendes sprog er lidt forsinket i forhold til andre 3-årige, men jeg synes det er så godt og skønt at hun lærer alle 3 sprog. Og det er ikke noget, der stresser mig (måske mere noget af familien, you know who you are <3 ) Mit første sprog var grønlandsk. Jeg kunne ikke et ord dansk. Men da vi flyttede til Danmark, da jeg var rimelig ung, glemte jeg det hurtigt. Det ærger mig i dag. Så unikt og flot et sprog.

Sprog er en gave, man giver til sine børn.

Det var alt fra mig for nu. Håber I nyder dagen og sommeren der er over os.

Likes

Comments

​Hjertelig velkommen til min nye blog. 

Tanken om at starte denne blog, er kommet inden for de sidste par dage, hvor Sverige virkelig har vist sig fra sin pæneste side ;-)

De der kender til mig, ved at jeg og min kæreste de sidste par år, har gået med tanken om at flytte til Danmark. Specielt efter at vi har fået vores datter, som lige er fyldt tre år. 

Jeg tror at vi nu er kommet frem til at vi bliver her i Sverige. Trods de mange forskelligheder vi føler vi har med dette land. 

Jeg har været slem til kun at se på de dårlige sider, ved at bo her. Vi danskere og svenskere er nu en gang meget forskellige, selvom vi er nabolande. 

Men jeg har virkelig arbejdet meget med at prøve at se de positive ting, ved at bo her. Og der er MANGE, som jeg vil komme lidt nærmere, det næste stykke tid. Jeg vil ikke at dette bliver en politisk blog, selvom der er også der er mange forskelligheder. 

Lige nu sidder jeg på vores balkon, vores datter ligger og sover efter en herlig dag ved stranden. Og min kæreste sidder og ser "Dødbringende våben" :-) Solen er ved gå ned over smukke Øresund. Det eneste der mangler, er et koldt glas Rosé, men det må blive ved tanken, for fik vist rigeligt i weekenden. 

Jeg håber at du vil følge lidt med i Dansk i Sverige. 

Ha`en god aften 

Likes

Comments