Header

Sjældent har man set mage til sådan en omgang mudderkast! Hvor bliver al fornuft, anstændighed og almen respekt for andre mennesker dog af! Hist hvor vejen slår en bugt, plejer som regel at føre til noget smukt og harmonisk, men jeg må efterhånden tilstå, at den kun har ført til hovedrøsten og harme. Debatten om det såkaldte ”solomødre-fænomen” har taget ikke bare en forkert, men ligefrem skammelig drejning. Mænd som kvinder, der har deltaget i denne debat har peget fingrer og kastet med nedværdigende kommentarer, som ikke engang er børnehavebørn værdige!

Hatten af for den danske sarkasme og man må sandelig sige, at netop dette benyttede Gertrud Højlund sig af i sin klumme i Berlingske den anden dag. Dog var det også en dråbe for meget, for kaster flere benzin på bålet, ser vi aldrig brændet klart. Kernen er ikke længere relevant for samtalen og i stedet er agurketidens mudderkastning begyndt. Det handler ikke om solomødre og deres mangel på fædre. Det handler om børnene. Dette er faktisk en ufattelig relevant samtale at have for det danske samfund, som har så travlt med at modernisere sig selv og være forgangsland for alt og alle. Men jeg bliver nødt til at spørge; hvor er værdierne? Hvor er familiens samhørighed? Hvor er vores ansvar overfor børnene?

Det danske folk er største delen af tiden, efter min opfattelse, et forstående og imødekommende folk overfor ændringer og moderniseringer. Det er derfor en skændsel af værste skuffe, at de såkaldte solomødre har været udsat for årets store heksejagt, -ja det er simpelthen skammeligt. Opfostrer vi virkelig vores børn nu om dage til, at det ikke er i orden at være single, grundet man endnu ikke har mødt den rette? Hvad er det for en adfærd, vi giver videre til den kommende generation? At det ikke længere, hvis det da nogensinde har været, okay at tage den utraditionelle vej? Hvilket bringer os tilbage til sagens kerne, børnene. Der hersker ingen tvivl i mit sind, at disse kvinder bliver fantastiske mødre, når de får ansvaret for et barn. Dog har barnet ret til at have to forældre til at varetage, beskytte og elske det. For barnet vil efter al sandsynlighed føle en splittelse og ikke mindst længsel efter det manglende led i stamtræet. Forstil dig en opvækst hvor halvdelen af din herkomst er ukendt, forstil dig alle de ubesvaret spørgsmål, forstil dig den ensomhed, fortvivlelse og ikke mindst nysgerrighed som nager.

Børn til solomødre vil uden tvivl blive opfostret på bedste vis i kærlige hjem, men det er ikke nok. Problemet består i at man fratager barnet retten til at kende begge sine forældre allerede inden dets eksistens. Det er simpelthen uetisk, når man er alvidende om, hvilke tanker og spørgsmål, der vil følge dette individ gennem hele livet. Spørgsmål som er så fundamentale, at de har hørt til hele menneskehedens eksistens. Nemlig kendskabet til vore ophav. Dette fænomen burde ikke stoppes på grund af mødrenes evner, men grundet barnets tarv.
Dette er dog ikke ensbetydende, med at disse kvinder ikke kan få deres moderdrømme opfyldt. Verden over lider børn, fordi deres oprindelige forældre ikke kunne varetage deres behov, og give dem den opvækst de fortjener, her har vi tale om et barn, der allerede er sat i verden, men ingen form for kærlighed givet udover fra børnehjemmets personale. Misforstå mig ikke, alle børn fortjener to dejlige og elskende forældre, men når man intet har, er én langt bedre end intet, når fremtiden allerede er sort, og stormen raser, er jeg sikker på, at solomødrenes favn ville varme dybt og hjælpe de børn, som allerede er sat i verden, hvis eneste ønske er en moders elskende favn. Moderlige evner burde ej gå til spilde, og selvom blod er tykkere end vand, er det trods alt opdragelsen, der præger barnet og ikke hvilket blod, der løber i dets årer.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Agurketiden må man så sandelig sige har ramt landet! Generalisering er det helt hotte! Ja, næsten ligeså hot som radioens evige klang af despacito, hver eneste dag... Foragt og harme ramte dog hårdt, da man uheldigvis kom til at falde over Geeti Amiris artikel i Eurowoman.

Fra én, som ikke engang kan holde styr på forskellen mellem Bamse og Peter Plys, må jeg ærligt tilstå, at det er svært at tage denne artikel seriøst.

For nogen må hellere indvie vore kære Geeti i en lille hemmelighed; næsten alle, der f.eks. har vovet sig ud på en af disser moderne tinder-dates, har måttet erfare nogle grusomheder og forargelser over, hvad dette kan føre med sig af diverse ubehageligheder, men Geeti må tydeligvis have stirret sig blind i deres kviste for ej at se kvindernes egne kæppe. For guderne ved, at vi er mindst ligeså urimelige at leve med.
Hvad er sandsynligheden for, at alle de mænd som hun hævder at have været på date med, var tilfredse med hendes måde at gebærde sig på? Ret så minimal, men det er også normalt! Vi er ikke alle sammen skabt for hinanden,- og heldigvis for det. Ret skal være ret, men dette manhating korstog må simpelthen stoppes. For når mænd slæbes til bålet på denne facon, har man ingen ret til at hæve sig eller så meget som nedværdige dem. For hvor meget bedre er man så?

Det sørger mit ellers kolde liberalistiske hjerte, (som Geeti sikkert ville kalde det) at hun har haft så traumatiske hændelser med de unge mænd i dette land, og jeg tør da slet ikke tænke på den uheldige unge KU’er, som har været gennem hendes rivejern. Nuvel, tag en dyb indånding og lad os så lige finde kammertonen på ny.

Der findes mænd i dette land, som er hårdtarbejdende , ligestillings orienteret, velklædt, mandige og kærlige på en og samme tid. Så tag en tude kiks og led videre. Hvis det ikke var for hendes lille afsnit af selvrefleksion, skulle man da næsten få opfattelsen af, at man ej burde feje for egen dør før andres. Geeti Amiris burde i virkeligheden stille sig selv under luppen, for hun må hellere være stensikker på, at hun er en ”rigtige” kvinde, før hun så meget som tænker sine krav.

Så kære Geeti, jeg håber, du ved, at du ej taler for alle kvinder i dette land. Der er mange, som ikke er gået på kompromis. De som har, ligger årsagen nok i ordet; kærlighed. Lige en sidste ting, du går glip af en helvedes masse ”rigtige” mænd ved at affeje KU’erne. Erfaring taler af lykke og uden et hæsligt påtvunget KU-medlemskab.

Læs artiklen her: http://www.alt.dk/artikler/geeti-amiri-om-maend-og-dating


Likes

Comments

Sverige vil næste år afholde en ”mandefri” festival i kølvandet på de overgreb, som blev begået på dette års Bråvalla. Vi lever i et samfund, hvor feminister verden over fordrejer ordets oprindelige betydning om ligestilling mellem kønnene til en kamp om at nedgradere mændene. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der havde lydt et ramaskrig af den anden verden, fra de identitetsforvirret feminister, hvis mændene så meget som havde joket omkring at holde en festival, hvor kvinder ej var velkomne.

Dog er jeg helt enig i, at der skal ske ændringer, og vi som samfund skal komme overgreb til livs. Tror jeg, at en festival for kun kvinder, kommer det reelle problem til livs? Nej, blot ændre gerningsstedet. Hvorimod hårdere straffe f.eks. ville være en positiv faktor. Dog tror jeg, at vi skal starte et helt andet sted; nemlig se på hvem det er, som begår overgreb på kvinder. Vi kan desværre i Norden se, at tallene er stigende i de seneste år, og at der er en stigning af skyldige blandt de, som vi de seneste år har forsøgt at integrere og hjælpe til at blive en del af det samfund, vi ynder at kalde vort hjem. Man må aldrig skære alle over en kam, men tal lyver ikke, tværtimod skal vi forholde os til dem. Personligt ønsker jeg at bevare et land, hvor man kan gå alene som kvinde på gaden uden at skulle bekymre sig om de hændelser, der kan overgå én. Jeg tror på, at vi opfostrer gode anstændige mænd i vores samfund, som ser kvinder af samme værdi som dem selv… Nogle værdier, som skal vægtes højt, når vi forsøger at integrere andre nationaliteter. De danske værdier hersker på danskjord, hvis man ej er enig i disse, må man søge andetsteds hen. Ligeledes gælder det for resten af Norden. Vi skal aldrig som nuværende statsborger flytte os eller ændre vores måde, for at lade andre komme til. Respekt skal der uden tvivl være, en hjælpende hånd ligeså, men vi skal aldrig gå på kompromis med vort samfund og dets værdier.

Læs artiklen her: http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/music/news/sweden-music-festival-men-female-only-bravalla-rape-sexual-assault-emma-knyckare-a7824366.html

Statistik til opbakning af mine ytringer:

http://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=20403

http://www.dr.dk/nyheder/indland/nye-tal-indvandrere-og-efterkommere-fylder-i-statistikken

Likes

Comments

Hademails hører sig på ingen måde til, og jeg mener på ingen måde, at det er i orden at formulere nedværdigende beskeder i sådan en grad, som det er gjort i forbindelse med de beskeder Özlem Cekic (SF), har modtaget. Dog forarger hele hendes fortagende mig gevaldigt. Hendes nye koncept; ”dialogkaffe”, som hun ynder at kalde sit selvpromoverende korstog , er efter min mening, blevet fordrejet til en grad, at selv de venstre orienterede forhåbentligt må finde sine kritiske briller frem undervejs. Selvfølgelig skal sådanne emner italesættes, men det skal efter min optik være under objektive forhold, hvilket man med ro i sindet kan hævde, at denne dækning på ingen måde er.

Det bliver særligt interessant, da der i dialogen bliver inddraget reelle fakta og benyttet rationelt argumentation fra den ellers særdeles udstillet mand, da Özlem her simpelthen vælger at rejse sig fra bordet og gå væk fra manden med tydelig ”sorg.” Hun vælger at afværge et argument med sit kropssprog, da hun ikke havde noget verbalt modargument og på denne vis benytte sig af venstrefløjens ynglings våben, patos. Özlem er tydeligvis ikke interesseret i at skabe den dialog, som hun ellers proklamerer for, men i stedet skabe et medie stund for at fremme sin egen person.

Se videoen her: http://www.bbc.com/news/av/world-europe-40461626/danish-muslim-politician-confronts-senders-of-hate-mail

Likes

Comments

"Den eneste måde, man kan ændre det på, er ved at starte en bevægelse, en holdningsændring, om, at det er fucking usselt ikke at lave noget som helst for samfundet."

Der er opstået en kræver mentalitet i det danske samfund, og hvor er det sygeligt. Vi er så forkælet, men dog så utaknemlige. Jeg støtter Jesper Buch i, at det danske folkefærd i allerhøjeste grad er blevet for magelige og kunne have godt brug for en opsang.

Læs mere her: https://www.b.dk/politiko/danskerne-klynker-for-meget


Likes

Comments

Subscribe