Hejjj:-) Vi er to piger, Lærke og Frida, som laver denne blog. Den er til vores projektuge, så er derfor fuldt OPDIGTET! Det vi skriver, er bare sådan, vi forestiller os, det kan være at være pårørende til en, der er syg. Vi kan selvfølgelig ikke sætte os 100% ind i det, men vi vil gøre vores bedste!

Først og fremmest: undskyld for at jeg ikke har været så aktiv her på bloggen. Det er virkelig lang tid siden, jeg har skrevet noget herinde! Der er sket rigtig meget siden sidst. Men det har også været nogle hårde tider. Jeg har bare været ret "nede" hvis man kan sige det. Jeg har været trist og kunne ikke overskue noget. Men nu sker der endelig noget godt! Lucia skal have sin sidste kemo i dag! Jeg har virkelig glædet mig til den her dag. Til at Lucia kan få det godt igen og vores familie kan komme tilbage til hverdagen. Det bliver så fantastisk ikke at skulle være bange mere. Man har jo hele tiden haft den der tanke "hvad nu hvis?" og det er virkelig ikke rart! Efter kemoen skal hun så tage nogle piller i noget tid, så hun ikke får et tilbagefald. Og nårhhhh ja, hun starter jo også i skole igen. Ej, hvor må det egentlig være mærkeligt og selvfølgelig rart at komme tilbage. Jeg er bare så glad på hendes vegne. Hun klarede fandeme!

Jaaaaaaaaa!

Lucia<3

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Hello friends!

I dag har været skide kedelig! Jeg har nemlig ikke været i skole. Det er ikke fordi, jeg har feber eller sådan noget, jeg har det bare dårligt. Ikke dårlig som i syg....eller det ved jeg ikke. Man kan måske godt kalde det for syg. Jeg føler mig bare underligt trist hele tiden. Så ja, jeg har ikke lavet noget som helst i dag.

Håber snart det bliver bedre...

Claudia<3

Likes

Comments

​Så var det tid igen. Lucia har fået kemo. Feeeedt! Ej, selvfølgelig er det ikke det, men i det mindste var vi allesammen mere trygge denne gang, da vi vidste, hvad der skulle ske. Det gik som sidste gang. Plastikrør i armen, kemo ind i kroppen og da vi kom hjem: kvalme.


Likes

Comments

​​

De sidste par dage har ​været virkelig hårde for Lucia. Hun har det virkelig dårligt. Hun går ikke i skole men ligger bare i sengen og har det dårligt. Det er nu 5 dage siden hun fik sin behandling, så hun burde snart få det bedre. Jeg føler at hun begynder at lukke mere af for mig. Før i tiden kunne vi snakke om alting. Nu er det som om, hun snakker udenom, hver gang jeg spørger ind til, hvordan hun har det. Hvis hun skal have et glas vand, VIL hun selv gøre det, selvom jeg tilbyder at hjælpe. Hun vil klare alt selv. Men jeg bliver nødt til at huske, at det nok ikke har noget med mig at gøre. Jeg tror bare, hun vil bevise over for sig selv, at hun selv kan klare det. Jeg vil bare så gerne hjælpe hende! Jeg føler lidt, at jeg står på sidelinjen og ser til.

I skolen kommer folk tit hen og spørger"Hvordan har hun det?" og "Hils din søster. Det må være så forfærdeligt for hende!". Men tænker de slet ikke på, hvordan jeg har det? Nu vil jeg ikke lyde som en selvoptaget nar. Selvfølgelig er det synd for hende, det er det. Og det er da også sødt, at de spørger til hende. Jeg føler mig bare overset. Det er det værste at se sin søster have det så dårlig, når man føler man selv bare står og kigger på... Selv mor og far glemmer mig. Det eneste de kan tænke på er, hvornår Lucia skal på hospitalet og hvordan hun har det. Det er selvfølgelig også fair nok. Hun er den syge. Jeg ville bare ønske, at der var nogen, som tænkte på mig...

Claudia<3

Likes

Comments

Vi er nu hjemme fra hospitalet efter en lang dag! Lucia kom ind på et værelse, hvor hun skulle sidde i en stol. Først snakkede hun lidt med sygeplejersken. Så fik hun sat et lille slags plastikrør ind i hendes arm. Det gjorde vist lidt ondt. Igennem plastikrøret kunne det der kemo-noget så flyde igennem og ind i kroppen. Sådan skulle hun så bare sidde i omkring en time. Selve behandlingen gjorde ikke ondt, men da vi kom hjem blev det slemt. Hen på aftenen begyndte hun at blive svimmel og få kvalme. Jeg ved ikke, hvor mange gange hun har kastet op nu, men det er mange! Hun skal i alt have seks af den slags behandlinger. Bagefter skal hun tage en slags kemo-tabletter. Hun skal vist have den næste behandling om 3 uger. I mellemtiden skal hun til en masse prøver på hospitalet. Så hospitalet er vist noget vi kommer til at se meget til...

Ha det godt!

Claudia<3

Likes

Comments

Shit! Lucia skal have sin første kemobehandling i dag... Jeg kan mærke på hende, at hun er virkelig bange. Men det kan jeg virkelig godt forstå! Man har jo hørt, hvor slemt det er. Og hendes flotte brune hår... Jeg ville slet ikke kunne klare at miste mit hår! Stakkels Lucia. Jeg håber virkelig, at det går okay. Jeg vil i hvertfald holde hende i hånden under det hele!

Likes

Comments

Lige nu ligger jeg seriøst bare på min seng og græder. Græder og græder og græder. Min far kom ind på mit værelse med et alvorligt udtryk i ansigtet. Han satte sig på min seng. I starten sagde han ikke noget, men så begyndte han at græde Jeg tog armen om ham. "Er det Lucia?" spurgte jeg. Han nikkede og tørrede tårene væk. "Skat, hun har kræft" sagde han. Líge i det øjeblik, faldt min verden sammen. Jeg faldt bag over i sengen og begyndte at græde. Sådan har jeg ligget lige siden. Jeg er glad for, at jeg kan dele tingene med jer. Jeg tror, det er en god måde for mig til at komme ud med tingene.

Likes

Comments

I dag stod vi virkelig tidligt op for at komme til lægen! Turen derhen føltes som en evighed. Stemningen var anspændt. Men så var vi der endelig! En dame i hvid kittel tog imod os. Vi blev ført hen til stue 13, hvor prøverne skulle tages. Nu overreagerer jeg måske igen. Men det blik de to læger fik på, efter de havde taget prøverne var altså lidt underligt. De sagde ikke noget men blev ligesom lidt mere alvorlige. Nå, vi blev sendt hjem igen. Vi ville få besked fra dem hurtigst muligt. Jeg kan virkelig ikke vente, men på samme tid vil jeg ikke høre svaret. Jeg er virkelig bange!

Vi ses, Claudia<3

Likes

Comments

​Dagen er kommet. Lucia skal til lægen. Jeg ved ikke, om jeg overreagerer på hele den her situation? Jeg vil bare ikke have, at der sker noget med hende... Men jeg tror på det bedste. Måske har hun bare fået en ordentlig gang influenza. Og måske var det bare en meget skarp bordkant. Jeg ved det ikke, men alt skal nok gå, ik? Jeg lover at fortælle om det hele når jeg kommer hjem!

De bedste hilsner Claudia<3


Likes

Comments

​Hej igen!

Det her bliver et meget kort indlæg, men synes bare i skulle vide det. Mine forældre er også begyndt at blive mere og mere bekymrede for Lucia. De har lige ringet til lægen. Hun har fået en tid om to dage. Jeg skider snart i bukserne af bekymring!!! Jeg håber virkelig ikke at det er noget slemt. 

Claudia<3

Likes

Comments