Hejsa <3

Jeg er en pige på 14 år, jeg bor i Højbjerg, og jeg går i skole inde i Aarhus Midtby. I min fritid går jeg til dans og sang. Grunden til at jeg har valgt at oprette en blog, er fordi jeg ELSKER at skrive. Det kan være alt lige fra en almindelig tekstbesked, til at jeg skal skrive en dansk stil.

En anden grund er også, at jeg bestemt ikke er bleg for at ytre mine meninger. Det kan til tider være knap så godt, men jeg synes bestemt også, at det er en rigtig god evne at have. Det med at skulle fortælle til andre hvad jeg mener, har ofte kun været til mine venner, mine forældre eller på klassen. Her på det seneste har tænkt om der mon var en måde, hvor jeg kunne nå ud til et lidt bredere publikum, og der er en blog jo oplagt.

I hverdagen interesserer jeg mig også meget for tøj og mode, så det kan også meget vel være, at der vil komme nogen moderelateret blogindlæg.

For lige at lave en kort opsummering af, hvad jeg godt kunne tænke mig, at skrive om på denne blog, så vil jeg gerne skrive om:

- Eventuelle tabuer og emner, hvor jeg gerne vil ytre min mening.

- Indlæg om de hotteste trends, mode og måske makeup.

- Anmeldelser (rejser, koncerter, produkter, seværdigheder osv.)


Jeg er rigtig spændt på det at have en blog, og jeg håber den bliver taget godt imod.

Varme hilsner fra Clara <3

Likes

Comments