Okay, selvom det er næsten to måneder siden, kan jeg huske denne dag ind og ud. Denne dag var så ubeskrivelig på mange måder og jeg kan ikke vente med at blogge om den.

Morgenmaden åbnede kl.8.00. Mange af pigerne tog på star bucks, fik en smoothie eller noget helt tredje i stedet for morgenmaden på hotellet. Jeg forstod dem godt, da morgenmaden ikke var det bedste, men vi havde allerede betalt for morgenmaden. Vi mødtes i lobbyen kl.9.00, hvor vi fik at vide, at vi skulle deles op i grupper 4-8 i vores grupper. Det var fint nok, da min gruppe bestod af Columbia, Remi, Simon, Moa, Henriette, Laura og Maria. Vi skulle ud og snorkle i dag og jeg så meget frem til det. Jeg glædede mig så meget og jeg var underlig nok ikke så træt igen. Vi sad ikke i to store busser, men små charter busser på vejen der ud til stranden, Hanauma Bay. Vejret var ikke lige det bedste. Det var skyet og solen var ikke rigtig fremme. Jeg fokuserede dog på det positive, da jeg havde virkelig set frem til denne dag. Vi ankom til stranden, men først skulle vi se en lille video. Efter videoen fik vi taget nogle billeder også videre ned på stranden.
Det blæste en smule og solen var ikke rigtig fremme endnu. På et tidspunkt små regnede det faktisk. Vi blev delt op i vores små grupper og vi fandt alle en plads på stranden. Da vi så at en anden gruppe havde fundet en plads, tænkte vi ikke over det, og gik bare over til dem og satte os ved dem. Det var åbenbart et stort problem, da vi kun måtte være otte i en gruppe og de var ti. De sagde ikke direkte at vi skulle gå, men hentydede rigtig meget til det. For os var det ikke det store, så vi gik bare over til en anden gruppe og var sammen med dem i stedet for. Jeg blev utrolig skuffet over snorkling. Jeg troede i starten at man fik dykke-udstyr på og alt det der, fordi de sagde, at man havde mulighed for at se det utrolig "sea life", såsom fisk, blæksprutter, krabber, ål og skildpadder, især fordi de var vant til mennesker, så vi kunne komme helt tæt på dem. Men nej. Vi fik nogle dykkebriller og den der snorkle-ting, hvor man trækker vejret igennem. Det var det. Vandet var så koldt og jeg fik øje på nogle fisk. Der var en masse store rocks i vandet og det gjorde ondt at stå i vandet eller hvis vi rørte dem. Av.
Jeg købte et undervandskamera med Henriette i går, så vi tog billeder selvfølgelig. Jeg regnede også med at vandet ville være renere, men ja. Jeg var i vandet i cirka 45 minutter, hvorefter jeg faldt i søvn på stranden. Jeg var åbenbart stadig træt. Jeg blev vækket af Moa, da hun tog fat i mit ben og ville tage et billede af min henna, som jeg også fik lavet i går. Moa, Henriette og Simon spurgte om jeg med op i kiosken og købe en is, men jeg takkede pænt nej tak. Jeg prøvede at sove igen, men det var umuligt. Jeg ville faktisk gerne ned i vandet igen og tage de sidste billeder med mit undervandskamera, men jeg havde brug for min "partner", ellers var jeg ikke allowed to do it. Det endte så med at Simon, Moa, Henriette og jeg var i vandet og dykkede rundt og havde det så rigtig sjovt, hvor Jakob råbte på os, og fortalte os at vores charter bus kørte om seks minutter. Vi skyndte os så meget og løb omkring 0.5 mile, før vi mødte Benjamin og Ludvig, som sagde, at de havde fået noget at drikke. Jeg troede på dem i starten, men det viste sig at de bare spillede. Lol.

Jeg kan ikke huske hvor jeg spiste frokost eller hvad der så skete efter. Det irriterer mig, da jeg kan huske næsten alt andet så detaljeret. But oh well..

Jeg tror, jeg gik direkte op på værelset og tog et bad. Jeg gjorde mig klar og pigerne kom tilbage en efter en. Vi var omkring syv til otte piger inde på vores værelse for at gøre os klar til i aften. Vi mødtes alle sammen kl.16.00, hvor vi tog bussen til Kapolei for Oahu's famous Paradise Cove Lu'au. Lu'au er en hawaiianske fest. I bussen var alle rigtig fine og klar på at feste den sidste aften. Nogle af dem havde endda alkohol med på bussen og var godt i gang. Musikken var skruet højt op og alle havde det sjovt. Da vi ankom fik vi alle en Hawaiian halskæde, som var lavet af små muslingeskaller og to billetter til drinks. Inden vi fik aftensmad tog vi masser af billeder. Det var så smukt og det beskrev virkelig den hawaiianske kultur og hvordan folk ser Hawaii. Vi kunne få lavet små hennas, gå ned på stranden, deltage i små aktiviteter eller lave vores egne flower lei. Uheldigvis var Henriettes kamera gået ud og havde intet strøm på. Det dårligste tidspunkt virkelig! Heldigvis havde Moa sit kamera og vi tog nogle få billeder. Jeg fik også lavet en henna af en skildpadde på min overarm. Den var rigtig sød, men jeg blev nødt til at fjerne den. Mest fordi at når jeg tog billeder, kunne man se min henna på mit ben og arm og jeg vidste ikke hvad jeg lignede. Da solen stille gik ned, blev alle rigtig sultne og satte os til bords. Det var to lange borde, som alle os 115 udvekslingsstudenter og vores fire tourguides kunne sidde ved. Vi fik noget rigtig lækkert hawaiianske mad, som smagte fremragende. Der var polynesiske dansere som opviste og sang. Vi fik også muligheden til at komme op på scenen, som jeg selvfølgelig gjorde.

De havde flotte kostumer, masker og de kunne lave syge tricks med ild osv. Til sidst kom der en stille sang på, hvor drengene skulle spørge en pige om hun vil med op og danse. Jeg kiggede over mod Phillip og gav ham et blik, som betød: "Kom, lad os gøre det!", hvorefter han lavede en bevægelse med sin hånd, som et tegn på at han ikke kunne se klart. Haha. Jakob, som sad ved siden af mig, var så sød og bukkede sig indover mig og rakte hånden frem og spurgte om jeg ville danse. Jeg rejste mig op inden jeg svarede og vi dansede. Det var rigtig hyggeligt. Jakob er sådan en god ven. Han spurgte mig indtil Nicolai og fortalte mig, hvor stor respekt han havde for os. Jeg fortalte ham, som jeg fortalte alle, at vores kærlighed er langt større og stærkere end afstanden mellem os. Intet kan skille os ad og vi stoler blindt på hinanden.
Da vi sad og nød hinandens selvskab, indså jeg at det her var vores sidste aften sammen. Jeg blev rigtig ked af det, da jeg blev rigtig tætte med dejligste personer på turen og jeg ville ønske, jeg kunne være her forevigt. Hawaii var det smukkeste sted nogensinde og jeg nød hvert et øjeblik. Jeg fældede nogle få tårer og vi aftalte at vi skulle ses til Roskilde i år. Det gjorde mig selvfølgelig rigtig glad at høre og i stedet for at være trist, så måtte vi bare få det bedste ud af den sidste aften vi havde sammen. Vi kom op i bussen og gud, vi var alle turned op! Vi kunne feste hele natten, hvis vi skulle. Vi dansede og sang, og tourguiderne og buschaufføren var med på den. Vi havde den vildeste tur hjem til hotellet.

Da vi var tilbage på hotellet, havde vi vores sidste møde på anden sal. Vi snakkede om hele ugen, hvor fantastisk det var og hvor godt alting havde været. Vi udfyldte nogle papirer omkring hvad de havde gjort rigtig godt, hvad de kunne gøre bedre og hvad der muligvis kunne ændres. Vi gik rundt og sagde farvel til alle og vi var alle triste og kede af det. Jeg græd igen. Det var så svært for mig at sige farvel til Moa og Simon. De betød så meget for mig og jeg kunne slet ikke forstille mig at forlade dem. Mine to ynglings svenskere. Klokken blev hurtigt 23.00, hvor vi virkelig gerne ville besøge Yogurtland en sidste gang. Den sødeste tourguide stod i ABC butikken og skulle sende alle udvekslingsstudenterne tilbage på værelserne. Vi spurgte om vi ikke bare hurtig måtte få vores sidste frozen yogurt og hun gad os lov. Vi skulle bare fortælle de andre hvis de spurgte, at hun ikke havde set os. Så nice!

Vi kom op på værelserne og vi var alle klar på snige os ud. Amanda ville dog ikke, da hun skulle med bussen kl.5.00 om morgenen, så det var bare Tone, Alberthe og jeg også de andre. Selvfølgelig var tourguiderne ekstra opmærksomme på os denne aften, da de vidste vi måske var ude på noget. Vi kom ikke ud før kl.1 om morgenen, og vi var alle rigtig trætte faktisk, men YOLO! Amanda holdte døren for os og vi sneg os ud. Da vi kom ud, var en masse af de andre allerede ude. Johanna, Tone, Alberte og jeg gik sammen og vi delte os op i grupper, da de ville en vej og vi ville den anden vej. Alberte og jeg gik sammen med drengene, Ludvig, Benjamin, Phillip og Rasmus. Det var rigtig hyggeligt og vi havde det rigtig sjovt. Vi gik langs Waikiki om natten og pludselig regnede det. Benjamin blev lidt muggen og blev ved med at sige han gerne ville have Mcdonalds. Til sidst gad han ikke vente mere og Benjamin og Rasmus gik tilbage. Benjamin skulle også med bussen kl.5.00, så ja.
Ludvig og Alberthe gik sammen foran Phillip og jeg. Ludvig kunne rigtig godt lide Alberthe, men hun havde ikke de samme følelser for ham. Det sagde hun i hvert fald. Phillip og jeg gik bagved dem og snakkede rigtig godt sammen. Tone spurgte hvor vi var og jeg skrev at vi var på vej over til dem, hvor hun siger at de er på vej tilbage på hotellet. Så vi gik tilbage til hotellet, hvor vi pludselig høre kvinde råbe "STOP!" Phillip og jeg kiggede på hinanden, vendte os 180 grader og løb alt hvad vi kunne. Vi var så bange for at det var tourguiderne. Alberthe ringede til mig to minutter senere og spurgte, om hvad vi lavede, og jeg fortalte hende det, hvorefter hun sagde at hende og Ludvig gik op til de andre. Det var fint nok. Phillip og jeg gik ind i en kiosk, fordi Phillip var blevet sulten. Vi fandt nogle danske kager/cookies, og det syntes Phillip åbenbart var temmelig cool, så han tog et billede af det. Vi gik rundt om nogle blokke og på et tidpunkt var vi faktisk faret vildt.
Til sidst fandt vi heldigvis hotellet igen og tog den lange vej op til de andre. Vi tog på 17.etage og kiggede ud over Hawaii. Det var så smukt, selvom det var nat. Vi stod begge så stille og hørte regnen. Vi snakkede om, at det var vildt, hvor hurtigt vores uge havde gået. Lidt efter gik vi op til de andre, og nogen var allerede fået under. Emil lå i en seng med to piger og Bjørn lå henover dem. Sivert snakkede med Alberthe i det ene hjørne og Ralle, Columbia, Tone, Johanna og to andre piger og drenge sad på den anden seng og snakkede. De havde drukket uden tvivl. Vi snakkede og hyggede os, hvorefter jeg blev rigtig træt. Klokken rundede snart de fire stykker, så jeg valgte at gå tilbage til værelset, fordi Amanda skulle med bussen kl.5.00. Jeg hjalp hende med at pakke de sidste ting, hvorefter Alberthe og Tone kom tilbage. Vi tog lige det sidste gruppebillede og jeg kunne med sikkerhed sige at vi havde det bedste værelse med de dejligste roommates. Jeg fulgte Amanda ned og sagde farvel til alle der skulle afsted kl.5.

Heldigvis var jeg så smart at pakke dagen inden, så jeg kom op og lagde mig til at sove med det samme. Jeg havde nok en timessøvn. Jeg sagde farvel til Tone og Alberthe, og gik ned i lobbyen kl.6.45. Jeg kom derned og der var ingen. Jeg tjekkede tiden igen og jeg var ikke for sent på den. En af tourguiderne kom og satte sig ved siden af mig. Der var slet ingen mennesker, og bussen var heller ikke kommet endnu. Da hun ringede til en af de andre tourguides, fandt vi ud af at jeg var den eneste der skulle med denne bus. Wow. En udvekslingsstudent ud af 115, men det var okay. Pludselig kommer der en person gående og det er Phillip. Phillip lovede han ville være der og sige farvel. Årh, hvor var han sød. Han fulgte mig ud til bussen, da den ankom og vi sagde farvel. Det gjorde mig faktisk utrolig ked af det. Jeg kom ind i bussen og jeg var grædefærdig. Jeg ville ikke forlade dette sted. Jeg ville ikke forlade de her mennesker, som betød så meget for mig. Det hele var som en drøm og jeg var så glad hele tiden. Jeg kunne godt nok ikke ønske mig en bedre tur! Hawaii 2014 - var den bedste uge i hele mit liv!

<a title="cindydeng" href="http://www.blogkeen.com/visit_blog.aspx?id=830300&mid=204290&f=true" target="_blank"><img alt="cindydeng" border="0" src="http://www.blogkeen.com/stats.aspx?id=830300&p=1&l=en" width="120" height="51" /></a>

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Okay, nu har jeg ikke updatet i rigtig langt tid, så jeg prøver at gøre det så godt jeg kan, da jeg kom hjem fra Hawaii for næsten to måneder siden. Jeg bør også skrive lidt om mit liv i the US, men jeg vil virkelig gerne have skrevet om alle dage, da jeg vil være i stand til at læse om det, når jeg bliver ældre. Nu må vi se hvad jeg kan huske. DSC_0800_2Dagen inden fik vi alle uddelt nogle blå t-shirts fra vores organisation. Vi skulle alle sammen have dem på, da vi skulle besøge Pearl Harbor og The USS Arizona National Monument. Vi skulle møde kl.8.00 i lobbyen, så vi stod op omkring 6.45-7.00. Alberthe, Tone, Amanda og jeg var alle utrolig trætte. Vi havde kun fået ca. tre timer af søvn, da vi sneg os ud om natten. Det var så svært at vågne, når jeg bare ville ligge mig til at sove igen. Jeg var ligeglad med at jeg var træt, fordi jeg ville få så meget ud af Hawaii som muligt, da jeg aldrig nogensinde ville være i Hawaii igen med de her mennesker som 17-årig. Alting handlede om at have det sjovt og nyde livet, da vi kun havde et par dage tilbage. DSC_0735 DSC_0702 1011030_10202211904311674_1215963844_n DSC_0692Vi forlod hotellet kl.8.00 og tog bussen til Pearl Harbor. Jeg sad med Moa, som jeg altid havde det så sjovt med. Rasmus og Phillip sad bag os og vi snakkede rigtig godt sammen. Vi ankom til det populære Pearl Harbor, som var hjemmet til the USS Arizona, hvor 1177 medlemmer af American battleship mistede livet d.7 december efter the upopulære japanske angreb. Vi ankom og det var faktisk utrolig spændende, fordi jeg havde om Pearl Harbor i historie derhjemme. Så jeg vidste faktisk godt hvad der foregik, så derfor var jeg ikke så træt igen. Da vi ankom, blev vi delt op i vores fire grupper blå, grøn, rød og gul, og de gav os en våd serviet og vi skulle gøre rent på skibet. I starten troede jeg det var for sjovt, men vi brugte underligt nok 20-30 minutter på det. Efter det blev vi vidst rundt på skibet og det var rigtig spændende at se. Rummene på skibet var smalle og de havde slet ikke privat liv, medmindre man var højere uddannet, tror jeg, så havde man et rum for sig selv. De fleste delte "værelse" med 15-20 andre og der var intet plads overhovedet. Guiden vidste os rundt på skibet, men det var så svært at høre ham og se ham, da vi var så mange. I didn't even pay attention at the end. Jeg kiggede rundt omkring og så og læste om alle de betydnings noter, men jeg blev så træt til sidst. Mest fordi jeg ikke fik så meget søvn, hihih. Vi kom ud og vi tog flere billeder af skibet og flagene af staterne etc. DSC_0905_2 DSC_0855_2Efter det tog vi over til the USS Missouri, hvor vi gik rundt og tog flere billeder. For at vise respekt skulle vi være stille og gå rundt, ligesom når man er i en kirke. Noget jeg har lagt meget mærke til er, at amerikanere har rigtig meget respekt for deres millitær og folk som kæmpede for deres land. Vi havde 30 minutter free time, da vi ventede på at se en video/film omkring Pearl Harbor, tror jeg. Grunden til at jeg "tror" er fordi jeg var SÅ utrolig træt og jeg kunne slet ikke holde mine øjne åbne. Jeg kæmpede med at holde mine øjne åbne under hele filmen, men det var umuligt. Jeg faldt i søvn og vågnede da filmen sluttede. Bagefter tog vi et skib over til U.S.S Arizona Memorial. Vi tog flere billeder og der var en væg med alle navne som døde på skibet eller noget i den stil. Der var en masse betydningsfulde and historiske facts omkring skibet. DSC_0982_2På vejen hjem i bussen aftale jeg med Henriette at vi skulle ud og købe nogle gaver til vores værtsfamilie, så det gjorde vi. Vi gik og ledte efter små souvenir gaver. Mange af butikkerne havde de samme ting og priserne var ens alle steder. I bussen snakkede de om, hvornår vi skulle mødes. I starten sagde de kl.17.00, men efter sagde de kl.17.30 eller 18.00 (Prøver stadig at huske tilbage), men i hvert fald så troede jeg det var en time tidligere, så jeg fik Henriette til at skynde sig, fordi jeg gerne ville have tid til at gøre mig klar. Da vi så kom tilbage til hotellet, skyndte jeg mig ind på værelset, hvor Amanda stod og gjorde sig klar. Hun spurgte mig, hvorfor jeg skyndte mig, og jeg sagde, fordi jeg kun havde en time til at gøre mig klar, hvor efter hun kiggede på mig og sagde "No Cindy, you have about two hours!" Omg, det gjorde mig så irriteret og fik det lidt dårligt over at skynde så meget på Henriette. But oh well.. Jeg tog et bad og gjorde mig klar. Jeg spurgte også Amanda om hvorfor hun var på værelset, og hun sagde, fordi hun skulle gøre sig klar. Amanda er virkelig så dejlig. Hun brugte omkring tre timer på at gøre sig klar og var ikke engang klar da vi skulle mødes i lobbyen. Årh altså!

DSC_0965_2Vi spiste aftensmad på Mac 24/7 og det var rigtig lækkert. Jeg sad med drengene, fordi pigerne forlod mig eller jeg sad med Mathilde og en anden pige jeg ikke kan huske navnet på. Vi snakkede om at snige os ud igen i aften, men alle var utrolige trætte, så jeg vidste ikke helt om jeg gad. En ting jeg var sikker på, var at jeg ville snige mig ud den sidste aften. Da vi blev færdige, havde vi free time igen. De fleste udvekslingsstudenter valgte at nyde den sidste aften af Waikiki beach. Jeg gik sammen med Simon, Jakob, Moa og Henriette. Jeg er så glad for dem. Vi var blevet så gode venner på så kort tid. Jeg holdte virkelig af dem og jeg blev trist ved tanken om at vi skulle hjem om to dage. Vi shoppede det sidste vi kunne og endte med at købe frozen yogurt igen. Frozen yogurt med de her mennesker var virkelig noget af det bedste. Tiden fløj afsted og vi skulle mødes inde på værelserne igen. Pigerne og jeg snakkede om at snige os ud, men jeg var alt for træt til det. Jeg ville meget hellere gøre det den sidste dag og være klar til næste dag, da vi skulle ud og snorkle og Lu'au. Jeg kunne slet ikke vente, da jeg var så spændt, men samtidig var jeg rigtig ked af at det var sidste dag med de skønneste mennesker. Åh gud, hvor gjorde tanken mig trist!

Likes

Comments

IMG_8447Dagen startede ud rigtig hårdt, da vi alle skulle ud på en lang vandretur. Vi skulle nemlig til Diamond Head Trial, som var verdens mest berømte vulkansk krater. Vulkanen havde eksisteret i over 150.000 år og man kunne se alting fra toppen. Vi havde godt med solcreme på og vand med på turen. Vi mødtes i lobbyen kl. 9.00 præcis og alle var klar. Vi vandrede afsted og stoppede op på en græsplæne, hvor vi lavede en kæmpe cirkel. Vi fik udvekslingsstudenter fra de forskellige lande til at stå inde i midten og lave en strækøvelse. De skulle lave øvelsen i ti sekunder og vi hjalp alle med at tælle på de forskellige sprog. Efter det skulle vi deles op i to grupper. En langsom gruppe og en hurtig gruppe. De sagde, at dem i den "hurtige" gruppe skulle nærmest løbe, valgte jeg med det samme den langsomme gruppe. Der var rigtig mange der valgte den hurtige gruppe, men vi hyggede os rigtig meget. DSC_0571 DSC_0583En af tourguiderne hed Natalia, og hun hadede de brasilianske piger. Jeg var ikke den type af person, som bruger ordet "hader", men jeg var faktisk enig med dem. Hun kørte på dem hele tiden og stak til dem når hun fik muligheden. Jeg brød mig heller ikke så meget om hende. Lisa var den bedste. Lisa var super cool og hun sagde ikke direkte at vi måtte bryde reglerne, men hvis vi gerne lige ville ud og have noget frozen yogurt og klokken var elve, så sagde hun bare, at hun ikke havde set os og vi løb allesammen. Heheh, men i så fald så var vi på vej op af Diamond Head og den anden gruppe var allerede ved at indhente os. Vi havde ikke engang gået 1 mil og pigerne klagede allerede og sagde at det var hårdt. 10003065_10203327560939665_2034439186_n DSC_0665Vejret var utroligt godt. En skyfri blå himmel og solskin. Vi kunne godt have brugt det i går. Da vi havde gået knap 2 miles, havde vi muligheden at løbe eller gå. Der var nogle få, der valgte at løbe bl.a. Benjamin. Benjamin var få sekunder fra at slå rekorden for drengene, men gjorde det desværre ikke. Jeg fik sammen med Rasmus, Phillip og Henriette hele vejen op ad vulkanen og udsigten var fantastisk smuk. Hawaii var utrolig smuk. Vi tog billeder oppe på toppen af the Diamond Head og gik hele vejen ned igen. Da vi kom ned og mødtes med de andre, lød en Shave Ice vildt lækker. En Shave Ice er næsten ligesom en Sluch Ice. Bussen kom en time senere og hentede os, fordi en masse orkede ikke at gå længere. Så da vi kom tilbage til hotellet omkring et og havde tre timer inden vi skulle mødes igen. DSC_0612Alberthe spurgte mig, om jeg ville gå sammen med drengene og hende, da de skulle ud og have lunch, og det sagde jeg ja til. Tone og Johanna gik med os, da de hørte vi gik ud, da de også ville have noget af drengene. Haha, det sagde Tone i hvert fald. Vi endte med at blive en temmelig stor gruppe omkring tolv tror jeg, som sad og spiste frokost sammen. Jeg skrev lidt med Moa, da jeg egentlig sagde til hende at jeg ville være nede på stranden. Vi blev færdige med at spise og vi delte os op i fire grupper. Tone, Johanna, Sebastian, Solveig, Karin, Thom osv. gik ned mod stranden. Phillip, Benjamin, Ludvig og Alberthe gik en anden vej. Rasmus og jeg tog tilbage på hotellet for at skifte til badetøj, da vi glemte at tage det med eller på indenunder. Thom og Julie gik deres egen vej, tror jeg, men i hvert fald, da jeg kom ned på stranden sammen med Rasmus, så jeg Moa. Jeg tror, hun var alene og jeg fik det så dårligt. Hun stod og snakkede med tourguiderne om et eller andet, så jeg gik over til hende. Rasmus gik ud i vandet til alle de andre. Hun fortalte mig, at hun havde brugt tiden på at lede efter sit visa-kort, som hun havde mistet eller fået stjålet. Vi konkluderede så at hun havde fået det stjålet, men heldigvis så havde hun ringet til sin mor i Sverige og fået kortet spærret. I det mindste var hun stadig positiv og sagde at ingen havde brugt nogen penge endnu. Så vi gik vi ud i vandet og spillede bold med de andre i godt 20 minutter, hvor drengene ville op i poolen. Pigerne gik selvfølgelig med, hvor jeg valgte at blive nede på stranden sammen med Moa. Det var blevet så utrolig koldt og vandet var faktisk varmere. Så vi lå i vandet og hyggede os, hvorefter vi skyndte os tilbage på hotellet og op på vores værelser. Vi skulle nemlig mødes i lobbyen kl. 16.00, da vi skulle ud SHOPPE! 10003227_10203327434976516_441866384_nBussen stoppede ved Ala Moana mall. Ala Moana Mall var Hawaii's største shoppingcenter med over 260 butikker. Det var en unik inderdørs og udendørs shoppingcenter uden tag. Der var alle slags butikker, som Chanel, Marc Kors til små enkle souvenirbutikker. Inden vi fik lov til at shoppe, skulle vi spise aftensmad først. Vi spiste aftensmad på Bubba Gum og det var rigtig godt. Jeg sad med Simon, Henriette, Moa, Columbia og Amanda. Vi hyggede os rigtig meget og snakkede om alting. Efter aftensmaden ville jeg gerne shoppe, men Moa ville ikke. 10003011_10203327435176521_2114788158_nI starten troede jeg, at det var fordi hun gerne ville gå med drengene, som det også var, men hun havde fået sit kort spærret. Så Henriette og jeg gik sammen, og vi var fuldstændigt faret vild. Vi kunne slet ikke finde rundt i centeret og vi gik i cirka 40 minutter uden at være inde i en butik, fordi vi ledte efter en bestem butik. Det endte så med at vi gik ind i Forever 21, som vi også har i Fresno. Ja, skuffende. Tøjet var også dyrere, tror jeg. Da vi skulle mødes med de andre udvekslingsstudenter, havde vi kun været inde i fire butikker. Victoria Secret, P!nk, Forever 21 og en mere, jeg ikke kunne huske navnet på. På vejen over mod bussen snakkede jeg med Phillip. Vi snakkede om at snige os ud i aften. Pigerne og jeg havde allerede snakket om det dagen inden og vi syntes det kunne være så fedt. 10261936_10201777353136832_994405799_n 10268308_10201777353056830_198731251_n 10259410_10201777353016829_1527180476_n 10250843_10201777353176833_592290294_nDa det blev aften blev vi sendt ind på vores værelser som de forrige dage. Amanda lå i sengen og sov. Tone, Alberthe og jeg skrev løs omkring at snige os ud i nat. Jeg kiggede tit ud af kiggehullet og så op til flere gange at guiden overfor vores værelse, kiggede ud. Hun stod bare ude på gangen og når nogen åbnede døren, åbnede hun straks døren. Klokken blev et om natten og Ludvig skrev til Alberthe, at de allerede var ude og hvornår vi kom. Jeg spurgte, om jeg skulle vække Amanda, men de sagde nej. De sagde, at drengene ikke brød sig så meget om pigerne fra Brasilien, så vi endte med at lade hende sove videre. Tone, Alberthe og jeg listede os ud og døren smækkede i stille og roligt, og vi løb over mod døren til trapperne. Det var så uhyggeligt, men samtidig spændende. Vi sneg os ud og mit hjerte hamrede så meget. På et tidspunkt var jeg SÅ bange, at jeg faktisk gik tilbage til værelset. Amanda skrev til mig og hun var oppe. Jeg kom ind på værelset og mit hjerte var helt lettet. Jeg var ikke bange længere, og det hele var faktisk lidt sjovt. At snige sig ud med sine venner mens vi er på Hawaii, var ikke noget man kan gøre hver dag. Så jeg skrev til Simon, som fortalte mig, at de var nede på stranden. Amanda og jeg sneg os ud og mødte de andre nede på stranden. Det var så vildt. Vi var først nede på stranden og vi havde højt musik. Vi snakkede og hyggede os, indtil politiet kom og fortalte os at vi ikke kunne være på stranden, da det var mørkt og der ikke var nogle livreddere. Vi blev alle sammen utrolig bange, men reagerede rigtig modent og gik. Vi gik over mod en græsplæne, hvor vi stod og hyggede os i to/tre timer. Vi havde det så sjovt og omkring tre tiden, begyndte vi at blive lidt bekymrede over hvordan vi skulle komme ind på hotellet uden at blive opdaget. Ludvig var helt oppe at køre og var rigtig bange for et øjeblik. Næsten alle gik tilbage og nogle få blev. Vi tog den længeste vej tilbage og vi blev ikke opdaget endnu. Vi delte os op, da drengene boede på sal 16 og 17 og pigerne boede på sal 14 og 15. Amanda og jeg stod ude ved trapperne for 25 minutter, fordi vi var begge så nervøse og var så bange for at blive opdaget. Vi tog os sammen og kom ind på værelset uden at blive opdaget, hvilket var en stor lettelse. Tone og Alberthe var ikke kommet op endnu og de havde ikke taget deres nøgle med, så jeg var oppe til klokken fem cirka og ventede på dem. De kom heldigvis tilbage i sikkerhed og var heller ikke blevet opdaget. Jeg kunne gå lettet i seng. Jeg havde den vildste aften og jeg fortrød ingenting fra da jeg gik ud af døren og ind igen. Jeg havde det så voldsomt sjovt og det var i hvert fald ikke sidste gang vi gjorde det!

Likes

Comments

Vi fik morgenmad kl. 8.00 og vi skulle være klar i lobbyen kl. 9.00. I dag tog vi bussen til den østlige del af Hawaii. Jeg startede dagen ud med et rigtig dårligt humør, da vejret ikke var helt i top. Solen var ikke fremme og himlen var grå. Sikke en uheldig dag at tage på stranden. 1947945_10203327550859413_1472686733_n 1947790_10203327551539430_1150991181_nMen inden stranden tog vi et smut forbi Pali Lookout. The Nuuanu Pali Lookout, som betød Cool Height Cliff. Det var rigtig smukt deroppe fra og udsigten var utrolig fantastisk, selvom vejret var gråt. Vi blev fortalt at King Kamehameha bekæmpede sine fjender her og når han besejrede fjenden smed de dem udover kløften. Mere af historien fangede ikke min opmærksomhed. Vi tog en masse billeder og efter knap 15 minutter gik vi tilbage til bussen. Inden vi tog til stranden, stoppede vi ved en lille by, hvor vi skulle købe vores frokost. Alting i Hawaii var simpelthen så dyrt. Vi gik ind i en helt almindelig supermarket og selvom det ikke var helt så dyrt som i DK, så var det stadigvæk dyrere end maden, snacksene og drikkelsen i Fresno, som jeg var blevet vant til. Vi havde under en time og jeg tror Moa, Henriette og jeg brugte en time inde i to supermarkeder, da vi ikke kunne beslutte hvad vi ville have til frokost. Det endte så med at jeg blandede lidt salat, ris, osv. sammen og købte en bakke cookies og en ekstra stor flaske vand. Guiderne sagde, at det var vigtigt med vand og drikkelse, så selvfølgelig brugte jeg lige 2.3 dollars på det. 1980803_10203327553019467_1120590940_n DSC_0391 2Endelig kørte vi mod stranden, Kailua Beach, som var blevet kaldt "Den bedste strand i verdenen". Stranden var et rigtig godt sted til at svømme, da bølgerne ikke var så stærke igen, syntes jeg. Men dog siges det, at mange surfing konkurrencer blev holdt der, så det var måske bare den enkle dag, vi var der. Vi ankom omkring 12.00 og tog hjem igen 17.00. Vi havde en livredder, som havde nogle latterlige regler. Vi måtte kun være nede i vandet på et lille bestemt område. Vi måtte kun være 15 nede i vandet ad gangen, og vi skulle altid fortælle ham det. Jeg forstod godt, at det var på grund af sikkerhedsmæssige regler, men vi var 115 udvekslingsstudenter og fire tourguides. Jeg var heller ikke helt tilfreds med vejret, da det var gråt og solen var gemt bag alle skyerne. Men i stedet for at fokuser på det negative, tænkte jeg positivt, og det gjorde mig automatisk glad igen. Amanda havde taget sin højtaler med, så musikken var høj og nogle af pigerne dansede og sang. Andre gik ned i vandet. En masse af os tog billeder inden vores hår blev ødelagt og vådt. 1980568_10203327552899464_1655704101_n DSC_0341 2Tourguiderne havde taget forskellige bolde med, så drengene spillede amerikansk fodbold. Jeg elskede det spil underligt nok. Simon, Moa, Jakob, Henriette og jeg gik over mod nogle af de andre udvekslingsstudenter, som spillede fodbold og joinede dem. Det var helt vildt hårdt at løbe i sandet, men det var sjovt. Til sidst var der så mange med, at vi endte med at gøre banen større og holdene blev delt op i drengene mod pigerne. En dansk udvekslingsstudent fra Danmark, Benjamin, havde været på U-15 eller U-17 landsholdet. Jeg kunne ikke helt huske det, men jeg syntes det var ret nice. Sebastian var fra Nordjylland, Benjamin var fra Århus, Østjylland, og jeg var fra Vestjylland. Alberthe, Caroline, Ludvig og Phillip var alle fire fra København. Vi spillede fodbold i rigtig langt tid og pigerne gjorde et ubeskriveligt godt arbejde. Det endte også med at vi vandt, hehe. Til drengenes forsvar så var vi også 30 piger mod 10 drenge, og der stod nærmest 10 piger foran målet. Jeg var bare utrolig glad, fordi jeg lavede et mål. Jubi! Vi spillede også noget volleyball senere hen på dagen og spiste vores frokost. Vi havde det utrolig godt alle zusammen og tiden gik forfærdeligt stærkt. Inden længe så var tiden 17.00/5 pm. og vi smuttede hjemad. DSC_0517 2Da vi kom tilbage til hotellet, løb jeg nærmest hele vejen ind til elevatoren og op mod mit værelse, da jeg vidste vi havde omkring 1.5 time til vi skulle mødes i lobbyen igen for aftensmad. Vi var fire piger om et badeværelse, og jeg kendte mine roommates, de ville tage en evighed. Så heldigvis var jeg den første inde på værelset og tog et bad. I dag skulle vi på Hardrock Cafe og det glædede jeg mig utrolig meget til. Så jeg stod inden på værelset med mine tre roommates og nogle nå andre piger, som delte om to spejle. Det var forfærdeligt. Klokken blev hurtigt 19.00, og vi gik alle 115 teenagers mod restauranten. Vi ankom og de havde allerede fået vores ordre, så det hele gik meget hurtigere. Hardrock cafe var så awesome. Der var en væg fuldt med guitarer og bass' og det så så svedigt ud. Vi spiste og maden var så utrolig lækker! DSC_0473 2 1964309_10203327558299599_1419100087_n IMG_8442Efter havde vi free time til at gå rundt i Waikiki og shoppe lidt. Vi gik i en rimelig stor gruppe og pigerne irriterede mig bare så meget. Jeg vidste ikke helt hvorfor. Jeg gik sammen med Columbia, Thomas, Simon, Victoria, Henriette, Moa og nogle få andre. Vi vidste ikke helt hvilke butikker vi ville ind i og pigerne kæmpede om Simons opmærksomhed. Jeg kunne se med det samme at grunden til at Victoria var sammen med os, var udelukkende fordi at hun gik efter Simon. Hun plejede at gå sammen med sine veninder fra Brasilien, men ikke i dag. Jeg kunne også mærke lidt på Moa at hun ville i kontakt med ham og jeg prøvede ikke at tænke så meget over det, men da vi kom ind på et emne, blev jeg pludselig så irriteret på dem. Heldigvis så på vejen hjem mod hotellet så jeg drengene. Drengene reddede simpelthen min aften. Jeg stoppede op og drengene stod i kø til at få en henna. De bladrede og kiggede igennem to mapper. Jeg valgte så at stoppe op og snakke med dem, og de andre gik videre, uden jeg vidste det. Ludvig fik lavet et Ralph Lauren mærke på sit bryst, som lignede virkelig godt. Phillip og Benjamin fik begge lavet en slags sol på brystet og det så rigtig godt ud. Jeg valgte så selv at få en henna på min hofte, tror jeg. Jeg tror det kaldes hofter, men i hvert fald så fik jeg lavet en henna, hvor der stod Aloha. Den var utrolig nice. På vejen hjem mod hotellet gik jeg med drengene, og de vendte mit humør fuldstændigt. De var så sjove og søde, og jeg snakkede rigtig godt med dem. DSC_0354 2Vi kom tilbage på hotellet, hvor vi snakkede om at snige os ud. Det var vores fjerde dag, så hvorfor ikke? Men vi endte så ikke at gøre det, fordi vi var lidt usikre og ikke helt vidste hvad vi ville gøre. Tone, Alberthe og jeg snakkede om at gøre det i morgen i stedet, hvor vi måske kunne planlægge det lidt bedre. Så vi gik roligt i seng og var helt friske på i morgen!

Likes

Comments

DSC_0311Den tredje dag havde vi ingen tid at spilde. Dagen var planlagt godt og vi skulle være der til tiden, hvis vi ville nå det hele. Som sædvanligt startede vi med at spise morgenmad og vi gjorde os klar til at tage af sted. Først tog vi et smut forbi kongen, Kalākaua og dronningen, Lili'uokalani af Hawaii, hvor vi fik noget historie at vide og tog en masse billeder. Bagefter tog vi bussen over til Dole Plantation Center, hvor jeg fandt ud af hvad mit Hawaiian-navn var. Det var Hina, som betød "The goddess of the moon". Jeg syntes, det lød så sødt, så selvfølgelig fik jeg lavet et armbånd med mit Hawaiian-navn, som "kun" var $10.47. Der var alle mulige slags frugt vi kunne købe, såsom kokos, Papaya, ananas og mango. Vi kunne få lavet hennas. Jeg købte en ananas smoothie/is og det var så lækkert. Efter vi havde været der i godt en time, gik vi tilbage til bussen og kørte. DSC_0330Vi tog ud til en lille by Haleiwa town, hvor den første surfing-butik blev bygget. Vi skulle spise frokost der og vi havde selvfølgelig free time til at gå rundt og se stedet. Der var en blind pige med på turen og en af Tour guiderne spurgte om hun ville gå med os. Jeg stod sammen med Henriette, Moa, Maria og de fem piger fra Brasilien. Hun sagde ja, og pigerne kiggede lidt frem og tilbage på hinanden. Jeg forstod godt vi helst ville gå alene, men jeg syntes simpelthen pigerne reagerede forfærdeligt på det. I starten gik jeg med hende, fordi jeg havde snakket med hende før og hun var utrolig sød. Jeg skulle egentlig have haft delt værelse med hende, så  jeg kendte hende lidt i forvejen. Hun fortalte mig, at hun ikke blev født blind, som gjorde mig rigtig ked af det indeni. Da hun var 14 år gammel, var hun inde i hospitalet, fordi der var noget galt oppe i hendes hjerne, tror jeg. Jeg kunne ikke helt huske det og jeg var i chok da hun fortalte mig om det. Lægen lavede en fejl og hun endte med at blive blind. Det var så forfærdeligt at høre. I hvert fald så tog Amanda over og gik med hende. De andre piger var virkelig irriteret, sådan som jeg opfangede det. DSC_0396 DSC_0070 2Vi gik forbi de fire danske drenge,  Benjamin, Ludvig, Phillip og Rasmus. Benjamin og Phillip havde helt sikkert de bedste overkroppe på turen. Så da de passerede os piger, så kunne jeg simpelthen ikke lade være med at spørge om jeg måtte få et billede med dem. Haha. Det føltes som at stå mellem to Abercrombie & Fitch modeller. Efter vi gik ind i en lille butik, var de fleste af dem sultne. Så vi valgte at spise på Kua Aina, hvor man kunne få en Ananas-burger. Jeg var ikke så sulten, men gik stadig med. Det var stadig Amanda der gik med Cloe. Der var den længste kø, og de brasilianske piger var så forfærdelige, undskyld. De snakkede hele tiden på portugisisk, så vi andre ikke kunne forstå noget. De blev ved med at sige, "if you guys aren't hungry, you can just go" og gjorde alt for at komme væk fra os, fordi vi gik med hende den blinde, Cloe. DSC_0199 2Jeg mistede alt respekten for dem og jeg blev inderligt så skuffet over Amanda og sur. De kom op med de dårligste undskyldning og gik. Moa, Henriette, Maria, Cloe og jeg stod stadig i kø og jeg prøvede at tænke positiv, men de havde virkelig ødelagt mit humør. Jeg sukkede og tænkte at jeg måtte få det bedste ud af det. Jeg havde betalt for maden før de andre piger og lagde min pung på bordet. Vi spiste og skyndte os ud, da vi ikke havde set så meget af stedet endnu. Cloe gik også langsomt naturligvis, og det kunne hun jo ikke gøre for. På vejen tilbage til bussen, stoppede vi ved toiletterne, hvor jeg var så dum at træde i en hundelort. Føj det var ulækkert og det lugtede forfærdeligt. Jeg stod inde på toilettet og prøvede at fjerne det så meget som muligt, hvor efter jeg ville tage en penny til at skrappe det sidste væk. Da jeg ledte efter en penny, opdagede jeg at jeg havde glemt min pung på restauranten. Jeg havde alting i min pung. DSC_0201 2Mit pas, mine penge, mit MasterCard, alting. Så jeg glemte alt om min lugtende sko og løb tilbage til restauranten, men så uheldig som jeg var, kunne jeg selvfølgelig ikke huske hvor det var. Jeg løb op og ned af gaden, og jeg havde kun tre minutter til at jeg skulle mødes med de andre udvekslingsstudenter ved bussen, men selvom jeg var så uheldig, havde jeg dog lidt held i uheld. En flot ung fyr spurgte, om han kunne hjælpe. Så jeg hoppede ind i bilen og han kørte mig hele vejen ned af den ene gade, hvor jeg opdagede at det var den anden side, og fik ham til at køre den modsatte vej. Vi snakkede og snakkede og pludseligt spurgte han, hvad det var der lugtede, og jeg fortalte ham alt det med min ene sko. Det var så pinligt, men heldigvis genkendte jeg restauranten og hoppede ud af bilen og takkede ham mange gange. Jeg løb ind i restauranten, hvor alle i køknet og bag disken genkendte mig og gav mig et stort bifald. De smilede og gav mig min pung tilbage. Jeg spurtede ud og løb over mod busserne, hvor tre surfer drenge sad ved et træ og vinkede og piftede af mig. Så tænkte jeg, "Har man uheld i spil - har man held i kærlighed!" Lol. Jeg kom endelig op på bussen og bus chaufføren kørte os til North Shore. DSC_0440North Shore var virkelig det smukkeste jeg nogensinde havde set. Vandet var helt klart og blåt og bølgerne var så store. Derfor blev der også holdt de bedste surfing konkurrencer ved Bonzai Beach, fordi bølgerne var så store! Vejret var så godt og vinden var helt perfekt. Vi kom ud af bussen og alle tog billeder. Uheldigvis var det kun billeder. Vi brugte ca. 15 minutter på billederne og til sidst tog vi et gruppebillede. Vi prøvede også at tage et gruppebillede med alle udvekslingsstudenterne fra Danmark, men vi manglede to piger fra DK og vores flag, men billederne blev stadig gode! Da Moa og jeg ville have nogle billeder sammen, kom bølgerne selvfølgelig stormende ind på land og gjorde begge af mine sko våde. Fedt, uheld på uheld. DSC_0210 2DSC_0153 2Vi drog af sted til the Polynesian Culture Program, hvor man kunne opleve syv forskellige kulturer. The Polynesian Culture Program består af syv små "ø'er", Samoa, Aotearoa (Maori New Zealand), Fiji, Tahiti, the Marquesas, Tonga and, Hawaii. Vi så to shows, som var utrolige sjove. Hawaiianere havde en rigtig god humor og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine ligesom alle de andre 200 tilskuere. Vi sad i en kano, hvor vi så hvor smuk naturen var og hørte små historier. Vi fik en undervisning på godt 10 minutter, hvor en kvinde viste os hvordan man dansede. Dansene havde hver en historie, så man brugte mange håndbevægelser til at fortælle, mens man svingede hofterne frem og tilbage. Aftensmaden var en stor buffet og det var rigtig lækkert. Heldigvis havde de en masse ananas! Jeg sad blandt Simon, Henriette, Moa, Jakob, to norske fyre og til sidst kom Remi og Columbia. Det var rigtig hyggeligt. Jeg prøvede at snakke fransk med Remi og jeg klarede det ok, selvom jeg havde haft to års fransk hjemme i DK. Vi sluttede dagen af med at se et sidste show, som hed "Ha", som betød Breath of Life. Det var rigtig godt, men jeg var simpelthen så træt og jeg prøvede flere gange ikke så lukke mine øjne i, men det var bare så svært. DSC_0258Det tog 45 minutter til en time til vi kom til hotellet med bussen, og alle var så utrolige trætte. Så tourguiderne havde mødet på bussen, hvor vi snakkede om, hvad vi skulle i morgen. Jeg tror, at de fleste var allerede faldet i søvn, for det var jeg selv. Haha. Dagen har været rigtig god, selvom jeg har været den mest uheldige person på turen, men godt nok noget jeg aldrig nogensinde ville glemme. Da jeg fik at vide hvad vi skulle i morgen, kunne jeg simpelthen ikke vente. Vi skulle nemlig på stranden og hygge og slappe af hele dagen, og muligvis kunne jeg få noget sol! Yay.

Likes

Comments