Posted i: Rejser, Veninder

Bedre sent end aldrig kommer der her lidt stemningsbilleder fra min getaway til London tidligere på måneden. Bloggen har, endnu en gang, stået lidt stille, og det skyldes primært at fokus har været på studiet. Jeg har simpelthen ikke haft tiden til at blogge og efter #nouw30daychallenge var jeg blevet lidt mættet af hele bloggingmediet. Så der har været en smule stille, men det bliver der forhåbentlig lavet om på nu.

Det her indlæg er egentlig primært bare lidt stemningsbilleder, men jeg tænker også lige, at jeg vil knytte lidt ord til miniferien. Vi fløj tidligt mandag morgen og fløj hjem igen onsdag aften. Så vi havde faktisk næsten tre fulde dage i London, hvilket var helt perfekt. Jeg kunne sagtens have brugt et par dage mere, for London byder virkelig på utroligt meget at se, så en dag ekstra til at opleve alt det som vi ikke nåede de andre dage, havde været helt ideelt. 48 timer er absolut for lidt i mine øjne, så jeg er glad for at vi endte med at tage en ekstra overnatning.

London er jo også kendetegnet som en af verdens dyreste byer, og det gælder absolut også på hotelfronten. Vi var derfor meget hurtigt afklarede med at vi ville indlogere os på et hostel i byen. Vi bookede et fællesværelse på Generator Hostel London og det var absolut fint til vores behov. Vi vidste godt at vi ikke ville bruge vanvittig meget tid på værelset, så vi skulle egentlig bare have en seng at bo i og nogenlunde toilet- og badeforhold. Det var et relativt stort hostel og der var ret mange gæster, hvilket medførte en del larm, men om aftenen overholdte folk generelt reglerne for stilhed, så intet problem der. Sengene på værelset var ikke verdens bedste kvali, så man savnede hurtigt en lækker boxmadras, men til et par enkelte overnatninger var det bestemt fint.

Vi havde alle fire besøgt London før og havde derfor alle nogle tanker om hvad vi ville se og opleve. Vi blev ret hurtigt enige om at det skulle være en hyggetur, hvor vi ikke nødvendigvis kun skulle på sightseeing, men også skulle se nogle lidt anderledes sider af London og så spise alverdens lækre steder. Så vi udarbejdede en oversigt over alle de steder vi gerne ville hen og Christine sammensatte så til sidst dette i et skema, der virkede super godt for os. Jeg tænker jeg lige vil dele en rejseguide i et andet indlæg til de nysgerrige :)


Derudover så er jeg i gang med at søge efter en ny tandlæge i København, så hvis nogle af jer har en god tandlæge med overkommelige priser, så hører jeg meget gerne fra jer.


Indlægget er sponsoreret

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Posted i: Forår

I går delte jeg et indlæg med hvad jeg tror der bliver næste sæsons helt store items. Og siden udgivelsen af det indlæg har jeg bare følt at nu er det altså forår. Det er blevet en del lysere om aftenen og det er så skønt at det fortsat er lyst udenfor når man har fri fra arbejde eller har haft eftermiddagsundervisning. Tror heller ikke det varer længe før fuglene for alvor begynder at synge og solen igen skinner over København. Det gjorde den blandt andet forleden dag hvor jeg gik en tur langs Christianshavn og de mange smukke både. Det her område bliver jeg aldrig rigtig helt træt af <3

Likes

Comments

Posted i: Fashion, Inspiration

Yes yes yes! Endelig siger kalenderen 1. marts og det betyder én ting; FORÅR. Noget jeg altid glæder mig ret meget til efter et par kolde måneder. Jeg er derfor også allerede gået i spring mode og glæder mig bare til at jeg kan pakke mit vintertøj væk og finde forår- og sommergarderoben frem. Men det er ikke altid at det er lige de samme items man har lyst til at have på, som man havde sidste år. Sådan har jeg det i hvert fald tit selv og opdaterer gerne min garderobe med et par nye items til hver sæson. Kunne jeg opdatere hele garderoben gjorde jeg det gerne, men nogle gange må man jo også bare være realistisk, ikke?

Jeg synes nogle gange godt det kan være lidt svært at finde hoved og hale i hvad der nu er 'in' og hvad der bare er yt og slet ikke skal ses i modebilledet længere. Jeg har derfor lavet en lille collage, hvor jeg giver mit bud på, hvad jeg tror der bliver yderst moderne og noget som vi kommer til at se rigtig meget til det næste halve års tid over foråret og sommeren.

Læderjakke

Der er ingen tvivl om at læderjakken selvfølgelig fortsat er in! Jeg tror aldrig rigtig helt at den får lov til at blive skiftet ud for good - det gør den i hvert fald ikke hos mig. Bomberjakken har været inde i et par år nu, men jeg tror stadigvæk at læderjakken vil være min go-to jakke igen i år.

Pyjamas

Okay, hvis der er noget, der er blevet populært, så er det pyjamas! Jeg ser dem i alverdens afskygninger og både som en reel pyjamas til at sove i, men også pæne office-sæt, der bare har ladet sig inspirere af den kendte pyjamas. Jeg er ret vild med det, men skal også lige vende mig til det må jeg indrømme. Jeg tror dog det er noget vi kommer til at se en hel del til her i foråret. Jeg er især ret vild med Ambassador 1867's pyjamaser og vil klart anbefale jer at tjekke dem ud.

Sneakers

Det er selvfølgelig heller ikke noget nyt at sneakers er en populær forårs sko, og derfor tror jeg også man fortsat kommer til at se denne i modebilledet. Jeg har fået et lille crush på Adidas' Stan Smith sko og synes den grønne er ret lækker. Den er på tilbud hos Asos lige nu, men jeg overvejer at se om jeg ikke kan gøre mig et scoop i London på den i næste uge. Hvis der er nogle af jer der ved hvad priserne ca. ligger på i London på sneakers, så skriv meget gerne!

Farver og print

Noget som jeg lige skal vende mig til, men som jeg tror kan blive yderst cool er farver og print. Jeg synes jeg har set en del prints på både jeans og t-shirts og ikke mindst et hav af farver i butikkerne over den seneste tid og derfor tror jeg også at dette bliver det helt nye i år. Jeg synes at ovenstående bukser fra Asos er SÅ cool og så overvejer jeg helt vildt at klikke Guns n' Roses t-shirten hjem, fordi den bare er alt for fed til ikke at gøre det. Derudover så tror jeg også at vi kommer til at se en hel del til farvede glas på solbriller, da det bare er en fed måde lige at pifte et outfit op på. Jeg har selv nogle Raybans med blåt glas og tror også at de skal i brug her til foråret, når solen for alvor kommer frem.

Hvad tror I bliver den nyeste mode her til foråret?


Likes

Comments

Så er det endelig ved at være tid til endnu et indlæg i denne føljeton. Instagram er det medie jeg opdaterer allermest og dermed hvor jeg er mest aktiv. Derfor er det også så hyggeligt en gang i mellem lige at kigge tilbage på, hvad der er sket i den seneste tid og lige få opfrisket sine seneste oplevelser. Så her kommer lige et lille tilbageblik:

Jeg har været på ferie i Marokko i smukke, smukke Marrakech og nød absolut alle 10 dage. Det er uden tvivl et af de smukkeste steder jeg nogensinde har været og derfor også noget, der har fyldt ret meget på bloggen på det seneste - jeg tror faktisk det har fyldt meget på størstedelen af mine kanaler, også Instagram, og derfor bliver dette indlæg et noget kort tilbageblik, da det ellers blot ville være fyldt med billeder fra Marrakech. Du kan læse mere om mine oplevelser i Marrakech her, her og her og se flere billeder fra byen på min Instagram @cillebrevadt.

Og så er jeg kommet hjem fra Marrakech igen.. På trods af jeg kun var væk i 10 dage havde jeg alligevel et par pakker ventende på mig. Et af mine seneste køb er blandt andet denne, lækre paper bag, som jeg fandt på eBay. Måske jeg lige skulle tippe om den en af de kommende dage.

Så er jeg også startet undervisning igen og da det ikke kunne være anderledes efter næsten 2 måneders ferie, så må det jo være sådan. En af morgenener på vej i skole skulle da også foreviges med denne flotte solopgang.

Jeg har også været ude og spise på Dining Week, og pigerne og jeg var så heldige at få billetter til søren k i Den Sorte Diamant. Det var virkelig lækker mad og selvom vi fik frokostbilletter og stemningen derfor ikke er helt den samme, så var det fortsat over al forventning. Det er klart en restaurant jeg kan anbefale.

Du kan læse flere indlæg fra denne føljeton her og her.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

I uge 6 sætter folkeskolerne fokus på sex. I uge 7 sætter København fokus på mad med Dining Week og nu her i uge 9 er det de sociale mediers tur (yes!). Det er nemlig Social Media Week i denne uge - noget jeg ikke har været med til at opleve før, men som jeg glæder mig helt vildt til.

Ugen byder på en masse events og præsentationer rundt om i byen, og man kan blandt andet høre om de nyeste trends på Facebook, hvorfor vi influencere har så meget magt, generelle trends på de sociale medier i 2017 og meget mere. Jeg har tilmeldt mig en masse oplæg og glæder mig til at blive endnu skarpere og lære mere om de sociale medier - det er jo trods alt noget jeg virkelig brænder for.

Det er gratis at tilmelde sig samtlige events og det kan gøres online på Conferize, der har samlet alle de oplæg der vil være i løbet af ugen. Jeg håber vi ses!

Likes

Comments

Så er det endnu en gang seriesøndag og det betyder endnu en gang at jeg tipper lidt om en ny, god serie. På trods af at jeg ser en masse serier, så er de fleste af dem nogle som mange allerede har set og derfor er der selvfølgelig ingen grund til at tippe om dem. Jeg synes det er lidt sjovere at tippe om en serie som der måske ikke er så mange der har hørt om, feks i sidste uge da jeg tippede om serien 3%. Min uge har været lidt travl, så jeg har desværre ikke selv fået startet på serien endnu, men jeg håber at jeg i den kommende uge kan starte op på den. Men jeg er kommet lidt i tvivl om jeg skal starte på 3% eller om jeg skal starte på den serie som jeg i dag tipper om; How To Get Away With A Murderer.


Som serien rigtigt nok antyder i sin titel, så handler den om hvordan man kan slippe afsted med et mord. Det er en amerikansk tv-serie og handler om et hold advokatstuderende der bliver inddraget i et mordplot og får til opgave at finde ud af hvordan man kan slippe afsted med dette mord. Lidt indviklet måske, men jeg har hørt at det skulle være en rigtig let serie at følge med i, hvilket nogle gange er rart, så man ikke behøver at være obs på alt der sker hele tiden. Jeg elsker serier der omhandler advokater eller noget inden for "law" genren, så jeg håber virkelig at denne kan leve op til mine forventninger.

Har I set serien endnu?

Likes

Comments

Jeg har tidligere talt om dette emne her på bloggen, da jeg i perioder har det med at gå meget offline her fra domænet. Det er ikke noget jeg bevidst gør eller på nogen anden måde gør med vilje, jeg tror bare det er min krops måde at fortælle mig, at jeg skal tage at slappe lidt af. På trods af at jeg har en del sponsorerede indlæg her på bloggen, så er bloggen ikke min levevej og derfor har jeg heller ikke dårlig samvittighed, når jeg vælger ikke at dele indhold eller at logge ind på bloggen - nogle gange i flere uger. Og det er helt ok. Og det er det fordi, det er min blog. Det er mig, der bestemmer, hvornår der er noget, der skal udgives her på bloggen og ikke mindst, hvad der skal udgives. Det er 100% mit domæne og noget som jeg har fuldstændig eneret over. Det er mit hjerterum, mit frirum. Her hvor jeg kan skrible og dele alverdens tanker og meninger. Men det er også her, hvor jeg kan være stille. Her hvor jeg ikke behøver, at dele noget, hvis det er det, jeg har lyst til. For det er min blog.

#nouw30daychallenge er ved at være ovre og jeg havde egentlig tænkt at jeg ville kommentere på dette yderligere i et seperat indlæg, da det har været en noget interessant måned for mig på blogfronten. At skulle blogge hver dag i 30 dage har været en kæmpe mundfuld for mig, og der har været dage, hvor jeg ikke har haft overskuddet til at blogge, men alligevel har taget mig sammen, fordi jeg nu havde tilmeldt mig denne challenge og gerne ville bevise at jeg faktisk godt kunne leve op til at skulle blogge hver dag i 30 dage. Jeg kan mærke det nogle dage ikke har faldet mig naturligt ind at åbne bloggen og skrible på et indlæg, for nogle dage har jeg bare ikke lyst til at åbne min computer. Og det har fået mig til at tænke om jeg egentlig var i gang med at opbygge en slags dårlig samvittighed over ikke at blogge, nu hvor jeg jo skulle gøre det. Jeg glæder mig lidt til at udfordringen er ovre og jeg igen kan blogge, når det er lysten, der driver. For det er jo lige præcis dét en blogger skal have; lysten til at dele noget.

Det var lige en masse tankemylder her på bloggen til aften. Jeg sidder på Baresso på Christianshavn og nyder en kop kaffe. Helt alene. Og det er faktisk ikke en helt så dårlig måde at tilbringe sin lørdag på. Jeg håber I har en dejlig lørdag aften og nyder jeres weekend. I morgen er det seriesøndag, og dét kan I godt begynde at glæde jer til!

Likes

Comments

Jeg har et par gange eller ti skriblet lidt om hudpleje herinde på bloggen. Jeg har blandt andet tidligere nævnt nogle gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem vinteren. I dag deler jeg nogle af mine favoritter her på bloggen, som virkelig er mine all time favorites. Det er klart nogle af de produkter, der får mig bedst gennem vinteren uden alt for store udslag i min hud. Jeg kæmper selvfølgelig stadigvæk, som så mange andre, med perioder med urenheder og især tørke. Men nedenstående produkter hjælper mig virkelig.

Fugtighedscreme

Jeg bruger en fugtighedscreme fra Clinique, der hedder Moisture Surge. Den opretholder fugten i huden og giver på samme tid huden et kæmpe fugtboost. Da jeg har så mange forskellige dagcremer jeg veksler i mellem (en af fordelene ved at arbejde inden for hudpleje), så er det ikke hver dag jeg bruger denne creme, men i de perioder jeg gør, har jeg aldrig tør hud. Som i virkelig aldrig! Noget som jeg ellers er meget plaget af, især om vinteren, hvor min hud nærmest kan tages af i flager. Det gode ved cremen er at den er en multitasker, så den kan bruges til forskellige ting. Jeg bruger den primært som fugtighedscreme, men den kan også bruges som en intens fugtmaske og faktisk også som øjencreme. Virkelig smart!

Læbepomade

Fordi der bare ikke er noget værre end tørre, sprukne læber. Uh! Det er jeg altid plaget af, men min nye bedste ven, Carmex, hjælper heldigvis på dette. Jeg har slet ikke været plaget af tørre læber denne vinter og jeg bilder mig selv ind, at det er fordi jeg bruger denne læbepomade. Den dufter helt vildt dejligt og har samtidig en kølende effekt på læberne, hvilket er ekstremt rart for sådan en som mig, der generelt altid har det mere end bare varmt. Den er også lidt dyrere end andre læbepomader, men synes absolut den er alle pengene værd.

Læs også: 5 råd til en god hudplejerutine over vinteren

Masker

Jeg er begyndt at gå all in på masker efter jeg har oplevet, hvor stor en effekt det egentlig har på ens hud. Den maske jeg bruger oftest er en skrubmaske fra Origins, der hedder Modern Friction. Jeg bruger den cirka to gange om ugen - nogle gange tre, hvis jeg virkelig føler min hud har behov for det. Det anbefales dog at masken kun bruges to gange om ugen, da det er en intens skrubmaske. Den dufter absolut himmelsk (nærmest som slik - seriøst) og derfor sværger jeg også til denne maske uge efter uge - også selvom skabet er fyldt med alle mulige andre masker. Den er virkelig god og kan varmt anbefales

Håndcreme

Her vil jeg egentlig påstå at nærmest hvilken som helst håndcreme gør gavn. Jeg har i den seneste periode brugt en fra Origins (Make a Difference), men har blandt andet også nogle liggende fra andre mærker som jeg bruger ofte. Mine fingre bliver hurtigt meget tørre, når det er tørt uden for, så jeg har altid en håndcreme liggende i min taske til nødsituationer.

Ekstra pleje

Derudover kan jeg varmt anbefale at gøre noget ekstra godt en gang i mellem i din hudplejerutine. Jeg lægger f.eks. en maske en gang i mellem, da jeg har fundet ud af, at det er super godt til min hud, men det kunne også være nogle olier eller andet pleje, som lige præcis din hud har behov for. Jeg har f.eks. nogle olier liggende fra Chleopatra som jeg bruger en gang i mellem, hvis min hud har slået fuldstændig ud eller min normale rutine ikke er nok.


Likes

Comments

Jeg har i flere år døjet med hovedpine. En hovedpine så ekstrem at jeg nogen dage slet ikke kan overskue noget eller høre, hvad jeg selv tænker, simpelthen fordi det hele er ved at sprænge i tusinde stykker indeni. Det resulterer i hele dage, hvor jeg ligger under dynen og har ondt af mig selv. I fosterstilling selvfølgelig. Hovedpinepiller hjælper mig mange gange - også selvom jeg ikke har det helt godt med at stoppe mig sådan med piller - jeg så jo gerne at hovedpinen gik over af sig selv, men det er bare ikke altid at tankens kraft er lige så stærk som en panodil.

Men jeg tror netop, jeg har fundet kuren, der lader til at virke på mig og min hovedpine. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange folk har sagt, at det er fordi jeg sidder for længe foran skærmen, ikke drikker vand nok, ikke har mine skærmbriller på og desuden propper mig med for meget sukker. Og selvom de har ret - faktisk på alle de ting jeg lige listede op - så har det virkelig bare naget mig at rende rundt med en smerte og en tinitus i øret nærmest dagligt.

Derfor besluttede jeg mig for lidt over en måned siden at få en migrænepiercing. Jeg lider ikke af migræne, men ‘bare’ en meget slem hovedpine. Jeg tænkte dog alligevel, at jeg ville prøve at se, om ikke den diath piercing (som den så pænt hedder) kunne lave mirakler på mig også, ligesom jeg har hørt den har kunne på så mange andre. Og det har den sgu gjort. Jeg har slet ikke haft snerten af en hovedpine siden jeg fik piercingen lavet og jeg er derfor ovenud glad for resultatet. Derudover synes jeg faktisk det er en yderst flot piercing og jeg tænkte at jeg alligevel kunne få det bedste ud af det, så jeg valgte selvfølgelig den største ring, de havde. Til dem der ikke er så interesseret i at den kan ses, kan man sagtens vælge mindre ringe, men også stave, hvis man hellere vil have det. Da jeg har haft den i i en måned efterhånden må jeg snart skifte den ud og jeg går lidt og overvejer om ikke den skulle være guld i stedet for sølv :)

Jeg fik den lavet hos The Old Barber Shop, der ligger inde i byen og det gjorde ikke spor ondt at få den lavet. Øret har selvfølgelig været lidt ømt efterfølgende, men jeg kunne sove allerede på den side efter et par dage, så det har simpelthen været så nemt. Det eneste, der faktisk har været irriterende er, at jeg har en tragus piercing i det andet øre, så det er lidt af en kamp at have høretelefoner i ørene, men sådan må det nu engang være ;) Jeg er derfor på jagt efter nogle gode høretelefoner, der ikke falder ud af ørene, når man løber, så hvis du har nogle der er gode, hører jeg meget gerne fra dig!


Likes

Comments

OH EHM GEE! Denne her opskrift har jeg simpelthen glædet mig sådan til at dele med jer! Både billede og opskrift er tyvstjålet fra min skønne veninde fra Food Salute, der serverede denne dessert til hendes (lettere forsinkede) fødselsdag i sidste weekend. Det hele var, ligesom det plejer, ekstremt lækkert, men især sorbeten smagte himmelsk. Det hele var hjemmelavet og det gjorde det bare endnu mere lækkert! Det er sjældent jeg decideret drømmer om desserter efter jeg har smagt dem, men denne her har jeg drømt om lige siden. Den er klart på listen over top 5 desserter som jeg nogensinde har fået - og det siger altså lidt, for jeg har virkelig spist mange. Derfor ville jeg lige dele opskriften med jer i dag, så I har mulighed for at give jer i kast med lidt hjemmelavet sorbet også.

Hindbærsorbet (giver ca. 1 L)

  • 300 g hindbær (du kan sagtens bruge frosne)
  • 250 g sukker
  • 250 ml vand
  • 20 ml æggehvide
  • 2 spsk citron

Lad hindbærene koge i sukker og vandlage i omkring 5 minutter. Si hindbærkernerne fra og lad siruppen køle ned. Smag til med citron og kom sorbeten i fryseren. Herefter røres der i sorbeten hver halve time indtil sorbeten får en grødet konsistens. Dette tager ca. 2 timer.. Pisk æggehviderne stive og vend dem i sorbeten – dette er med til at give isen en cremet konsistens. Rør fortsat i sorbeten hver halve time til den begynder at sætte sig (yderligere 2 timer). Det er derfor lidt af et projekt og min veninde havde desværre startet med at lave isen lidt for sent om aftenen, så hun havde været oppe det halve af natten for at røre i den. Så start gerne i god tid, og især hvis du laver en større portion.

Mandelcrumble

  • 100 g mandler (finthakket)
  • 100 g hvedemel
  • 100 g sukker
  • 100 g koldt smør

Hak mandlerne fint og bland dem sammen med mel og sukker. Skær smørret i tern og arbejd det ind i blandingen til dejen smuldrer fint. Bag i ovnen i 15 minutter ved 170 grader. Rør rundt i crumblen, så smulderet falder fra hinanden, og lad det køle af på en rist. Opbevar i en lukket beholder på køkkenbordet.

Marengs

  • 50 ml æggehvide
  • 150 g sukker
  • 1,5 tsk citronsaft
  • ¼ tsk vaniljepulver

Pisk æggehviderne luftige og tilsæt sukker lidt ad gangen, mens du pisker. Når æggehviderne næsten er pisket stive, tilsæt citronsaft og vaniljepulver og pisk det færdigt. Stop først når marengsen er helt stiv (det er den, når skålen kan vendes på hovedet uden det falder ud). Kom marengsen i en sprøjtepose og sprøjt små toppe ud på en bageplade med bagepapir. Sørg for at marengstoppene får cirka samme størrelse, så bagetiden er den samme. Bag marengsene i ovnen i 1 time ved 100 grader. Sluk ovnen og lad marengsene køle af i ovnen. Du må ikke åbne ovnen, før den er kølet af, da marengsstoppene ellers vil falde sammen.

Likes

Comments

Så er Søstrene Grene (endelig endelig endelig) ude med ny kollektion igen! Jeg har i den sidste uge gået og trippet lidt og ventet på at kataloget blev offentliggjort og i dag fik jeg en lille notifikation på telefonen om at kataloget var udgivet. YES! Jeg har absolut ikke råd og ej heller plads til endnu en gang at rippe hele butikken som jeg gjorde sidst, men jeg overvejer alligevel nøje om jeg ikke lige skal forbi og have noget alligevel. Bare fordi...

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan de gang på gang kan ramme noget, der er SÅ lækkert. Det er jo absolut nærmest hele kollektionen som jeg er plaskforelsket i. Jeg har dog alligevel et par favoritter fra kollektionen og som jeg tror jeg skal ud og have fingrene i d. 2. marts, når kollektionen udkommer.

Guldbestik

Til sidste kollektiv havde Søstrene Grene lavet et salatbestik i træ. Det var så fint og jeg købte det også, men nu har de altså lavet salatbestik i guld! Og det passer jo derfor så fint til det guldbestik som jeg købte sidst. Så jeg tror altså lige jeg skal have fingrene i sådan et sæt..

Puf med bakkebord

Denne her puf er jeg så forelsket i. Den sarte, rosa farve og det mørke træ fra bakken spiller bare så godt sammen. Jeg har vitterligt ikke plads til denne her puf i lejligheden, men jeg overvejer altså at gøre en undtagelse, for den er jo så lækker (!!!)

OBS: Hvis du ligesom mig vil have fingrene i denne her, så husk at de først udkommer 16. marts.

Diverse nipsting

Der er ingen tvivl om at kataloget emmer af forår. Der er de fineste pastelfarver på alle siderne og jeg får helt lyst til at smide alt ud jeg ejer og bare købe mig fattig i den nye kollektion. Vi kunne jo evt bare kalde det for forårsrengøring - så er det vel okay, ikke? Jeg synes især der er nogle søde vaser og lysestager. Jeg kan lige se hvor fint det kunne være med et par eucalyptusgrene og så de sarte rosa farver.

Skal I ud og have fingrene i noget fra den nye kollektion?

Likes

Comments

Jeg har haft delt et par blandede rejseguides her på bloggen fra min ferie til Marrakech, men jeg føler alligevel, at jeg har en masse skønne billeder liggende, som jeg endnu ikke har delt med jer.
Marrakech byder nemlig på en masse andet end bare lige mad og turistattraktioner, så dette indlæg bliver uden så meget snak, men derimod blot en masse billeder fra mit seneste feriemål. Jeg er ret fascineret af den smukke mosaik som en masse gamle paladser og bygninger fortsat er udsmykket med den dag i dag, så en stor del af mine billeder fra byen er billeder af netop dette og den arkitektoniske stil byen har. Enjoy..

Skriv endelig gerne en kommentar, hvis der er andet om byen eller landet, du kunne tænke dig at vide.

Likes

Comments

Jeg sad forleden og talte om serier med mine veninder, da flere af os, sørgeligt nok, var ved at være nået til vejs ende. Og så kommer det store problem jo som altid, når man afslutter en æra; hvad skal man dog så lave?
Heldigvis har vi ikke alle set de samme serier og vi kunne derfor anbefale hinanden nogle på kryds og tværs. Min ene veninde anbefalede blandt andet en serie på Netflix, der hedder 3% og den vil jeg tale lidt om i dag. Jeg valgte selv at starte på en anden serie (Orange is the New black), for ja, den har jeg sgu ikke lige fået set endnu. Shame on me, I know! Så jeg tænkte at den kom i første række, men bagefter må jeg altså lige se 3% - jeg tror nemlig den kunne være ret god.

Det er en thrillerserie og er Netflixs første brazilianske serie. Den foregår i fremtiden og omhandler at folk får én chance for at komme over på den "gode side" og leve blandt eliten. Problemet er bare, at kun 3% overlever.
Der er lidt Hunger Games over plottet, så hvis man er til den slags, tror jeg virkelig det kunne blive en god serie. Der er kun 1 sæson lige nu, men Netflix har bekræftet, at der kommer en sæson 2 også.

Hvilke serier er I i gang med lige nu?

Likes

Comments