Kender I det, med at man bare har rigtig meget på hjertet, men aldrig helt ved hvordan man skal få taget hul. Nogle gange kan man også blive bange for at tage hul. Bange for dig selv, hvis I forstår?

Nå men jeg har besluttet at det må stoppe, altså tien.
Hvorfor skal man leve i et liv, hvor man tier alt for meget, når man faktisk ikke har lyst til at tie.
Jeg har læst mange forskellige blogs det sidste lange stykke tid, og beundret og misundte at de har turde. Det sværeste for mig, er hvad ville min familie tænke.

Men det må stoppe nu, jeg har kun ét liv, og hvorfor ikke få det bedste ud af det.

Min far er misbruger, min mor tidligere misbruger. Hvem gav mig mit lod i livet?
Nå men det skal ikke være så sørgeligt og negativt det hele. Men nogle af de ting, må jeg på et eller andet tidspunkt forholde mig til. Jeg må se det i øjnene. Det gør ondt. Helt ind i hjertet.

Hvor skal jeg starte. Er det muligt at forholde sig til det lod man er født ind i, uden at blive påvirket? Jeg har min tvivl, men bliver nødt til at prøve - jeg er nervøs for at det vil drukne mig fuldstændig på et tidspunkt ellers.

Mange af mine tanker virker grå og dystre. Samtidig er jeg nok af sind positiv, men hvad gør man, når man er 23 år, har en dejlig kæreste som også har sit at tumle med, taler om børn, hus og hund, fremtidsplaner osv. når man føler man spænder ben for sig selv hele tiden eller måske er det livet der spænder ben for mig. Jeg ved det ikke og kommer nok aldrig til at vide det, men jeg ved at jeg fortjener at leve mit liv, på min fine måde, i mit tempo, med mine kvalifikationer. Men hvordan lever man sit liv?

Jeg har forsøgt med forskellige ting, og den største fejl, har været at leve livet gennem andre og have så travlt med alt andet, end netop mig selv og mig liv. Jeg mener, jeg har altid arbejdet helt vildt, gået alt for meget i byen, set en del fyre, shoppet for meget, når jeg har været trist osv.
Der har aldrig været balance for mig og det er nok det jeg efterlyser.

Jeg håber at jeg kan få reflekteret over mit liv, gennem denne blog, og gøre mit liv synligt for mig selv, så jeg ender med at leve det liv jeg faktisk gerne vil!

Tak og dejlig dag til Jer :)



Likes

Comments