I går var jeg på shopping tur og skulle naturligvis lige i nogle genbrugsbutikker også. Der gjorde jeg mig tolv super lækre køb, som jeg simpelthen må vise her på bloggen. Jeg kan slet ikke vente med at tage tingene i brug.

Den her sorte tee fra mærket Les Artists, er faktisk en jeg har kigget på i noget tid. Den kostede 75kr. og er faktisk det dyreste køb jeg gjorde mig i genbrug i går. Jeg synes den er super fed og passer mig perfekt. Den er en størrelse S - jeg tror faktisk det er en herretrøje.

Så købte jeg også det her sorte net/taske (ved ikke lige hvordan man skal definere det), som jeg tror er hjemmelavet. Der er nemlig ikke noget mærke i og det har ret specielt og meget slidt inder stof og generelt meget gammeldags i det. Det er meget dybt og der er plads til utrolig meget. Det har en rigtig blød rem/hank. Jeg synes det er virkelig fedt! Det kostede 31kr.

Ja, som jeg skrev i mit 50 random facts om mig indlæg, så elsker jeg bøger. Jeg elsker i hvert fald at købe bøger, i håb om at få dem læst. Jeg interesserer mig utrolig meget for psykologi, og det kan I jo så også se på hvad det er for nogle bøger jeg har købt denne gang. De kostede en femmer stykket.

Jeg er også ret vild med boligting, så jeg købte denne fine patent glasflaske til 10kr.

Så købte jeg det her COVER MAN blad til 5kr. Det er gammelt blad fra maj 2012.

Jeg måtte altså også bare eje de her tre dækkeservietter af den danske provokunstner Kristian Von Hornsleth. De kostede 20kr. stykket og jeg synes de er virkelig virkelig fede.

Jeg kunne ikke stå for det her fine hvide smykkeskrin med rødt betræk indeni. Det kostede 25kr.

Den her sorte fake Gucci pung i noget lignende slangeskind, købte jeg fordi jeg synes den var fed og så ville jeg også gerne skifte min pung ud. Den kostede 35kr. og er meget vedligeholdt.

Jeg købte også den her LP. Det er Anne Linnets fortolkning af Tove Ditlevsens digtsamling ”Kvindesind”. Den oprindelige digtsamling af Tove Ditlevsen er fra 1955 og den her fortolkning er fra 1978. Jeg kan især godt lide ”Jalousi”, den er så smuk – og så spotify, så tjek den endelig ud! Jeg glæder mig meget til at høre den på en pladespiller

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

  1. Jeg har altid en elastik om håndledet, selvom jeg stortset aldrig sætter mit hår op.
  2. Jeg er altid gladere om foråret/forsommeren/sommeren.
  3. Jeg nyser altid kun én gang.
  4. Jeg synger og danser i badet.
  5. Jeg er meget stædig.
  6. Jeg fik for lidt væske til mit ene øje under fødslen, derfor er det mere lukket end det andet er.
  7. Min nr. 2 tå er den længste tå, men kun på den ene fod.
  8. Jeg elsker gyserfilm.
  9. Mit liv ville være tomt uden musik og jeg hører musik almost 24/7
  10. Jeg tænker meget over, hvad jeg vil opnå her i livet.
  11. Jeg har let ved at lære sangtekster hurtigt.
  12. Jeg går meget op i grammatik og stavning.
  13. Jeg rører tit ved de mennesker, jeg snakker med og mine veninder kommenterer tit på det.
  14. Jeg laver alt for mange lister og små noter om what so ever.
  15. Da jeg var yngre opfandt jeg rim eller sangtekster, når jeg skulle huske noget til en fremlæggelse.
  16. Jeg kan bedst lide de små chips i chipsposen og det i bunden.
  17. Jeg elsker politiprogrammer.
  18. Jeg er virkelig glad for grimme dyr.
  19. Jeg har en meget bred musiksmag.
  20. Mit kendte crush af mænd er helt klart ASAP Rocky.
  21. Folk kommentere tit mit tøj.
  22. Der var engang en lille dreng der sagde til mig at jeg aldrig ville få en kæreste pga. mit ene øje var mere lukket end det andet.
  23. Jeg ligger mærke til og kigger på andres øre.
  24. Jeg elsker når jeg har været i et langt bad og får gammeldamehud på fingrene.
  25. Jeg kan ikke fordrage pistacieis, men derimod elsker jeg pistacienødder.
  26. Jeg elsker at købe bøger og har ret mange, i forhold til at jeg meget sjældent læser.
  27. Jeg elsker at løbe så hurtigt jeg kan.
  28. Jeg får ofte hikke i køleafdelingen i supermarkeder.
  29. Jeg får foruroligende ofte afvide at jeg har bløde arme og hænder.
  30. Når jeg tæller på hænderne tæller jeg med ringfingeren som den sidste finger.
  31. Jeg hader ikke nogle mennesker og elsker meget få.
  32. Jeg drømmer helt vildt meget om natten og husker mine drømme.
  33. Jeg elsker når folk jeg ikke kender smiler til mig.
  34. Jeg hader min generation.
  35. Jeg kan godt være meget følsom nogle gange: jeg kan f.eks begynde at græde hvis jeg ser et sødt dyr eller spiser noget mad der smager virkelig godt.
  36. Jeg blev først døbt som seksårig, og blev sur på mine forældre over at jeg ikke måtte ændre navn til Bobbel.
  37. Min humor består bl.a af at zoome ind på folk i baggrunden af billeder.
  38. Jeg skraber aldrig julekalendere før tid, da jeg simpelthen ville få dårlig samvittighed.
  39. Jeg elsker at møde nye mennesker.
  40. Jeg elsker når folk siger mit navn, også selvom der kun er os to.
  41. Jeg ligger ting på plads i supermarkeder.
  42. Jeg elsker når nogle rør mit hår.
  43. Jeg får altid virkelig mange myggestik i forhold til andre. En dag i starten af juni fik jeg cirka tyve myggestik på benene, på én time og jeg havde lange bukser på. Jeg er deruover også allergisk.
  44. Jeg drikker kakaopulver med mælk og ikke mælk med kakaopulver.
  45. Jeg har altid voldsomt mange faner åbne på min computer.
  46. Jeg kan vrikke med ørene.
  47. Jeg har to katte som jeg kalder for Nugget og Numse.
  48. Jeg synes det er ualmindelig ubehageligt at blive støvsuget på huden.
  49. Jeg er aldrig blevet stukket af en hveps.
  50. Jeg er helt vild med Toms skildpadder.

Likes

Comments

Jeg er rigtig pjattet med genbrug. Alle former for genbrug faktisk. Og det er ikke kun tøj, men også f.eks. møbler og pynteting, jeg handler. Jeg elsker at man kan købe noget til ingen penge. Og det behøver ikke nødvendigvis at værre noget billigt gammelt bras, det kan også være noget af god kvalitet. Jeg elsker også det med at det er alle aldre der køber ting brugt. Det er ikke kun gamle mennesker der sælger deres tudse gamle islandske sweater, nej det er også unge mennesker der har gjort et fejlkøb. Over halvdelen af mit tøj er på den ene eller anden måde genbrug, om det er noget jeg har købt på loppemarked, af andre eller i en genbrugsbutik. I dag vil jeg vise jer nogle af mine bedste genbrugsfund af tøj. Jeg har mange flere gode fund, men her er nogle af dem i hvert fald.

Hvis man kender mig godt, så ved man at jeg er en mega jakke narkoman. Jeg elsker elsker elsker at købe jakker – lange, korte, varme, kolde, tykke, tynde, i alle varianter og farver. Jeg har omkring 15 jakker, tror jeg. Den her jakke er en jeg har købt i en genbrugsbutik. Det er faktisk en herrejakke og den er fra mærket Jack & Jones. Jeg er virkelig glad for den, selvom den er en smule lang på ærmerne. Jeg gik med den stortset hele sommeren og efteråret.

En sweatshirt fra mærket Nike. Den har jeg også været utrolig glad for. Jeg købte den for omkring tre års tid siden og har gået meget med den. Den købte jeg også i en genbrugsbutik. Jeg synes den er super lækker og god kvalitet og fed med de grønne detaljer.

Denne her lækre langærmet trøje er købt i en genbrugsbutik i Glostrup. En lidt mere luksus én af slagsen, synes jeg selv. Det er en hvor man køber en stand og bestemmer hvad man vil sælge sine ting for og så er der nogle ansat i butikken, som så sælger det for én. Butikken får så en eller anden procent af det der bliver solgt. Jeg synes det er en super smart idé! Og jeg elsker at handle der, der er ofte nogle rigtig lækre ting og fede mærker. Dog kan det godt være lidt dyrere end i normale genbrugsbutikker. Den her trøje er fra mærket Abercrombie & Fitch kids. Så faktisk er det en børnetrøje og den er i XL, men sidder lidt stramt på mig.

En lækker sort og hvid stribet trøje fra Mads Nørgaard. Det er en super lækker kvalitet og jeg har gået rigtig meget med den. Den går til nærmest alt. Jeg har købt den i en genbrug, mener jeg. Og jeg har nok haft den i omkring to års tid.

Denne sweater fra mærket Everlast, har jeg arvet af mine kusiner. Den er så så så lækker og dejlig varm. Den sidder super flot på mig og jeg går virkelig meget med den. Jeg synes den er rigtig fin i den her mørkegrå farve og den går godt til nærmest alle outfits.

Endnu en jakke. Den er fra et svensk mærke der hedder KappAhl. Det her er virkelig en af mine aller aller bedste køb længe. Den kostede sølle 100kr. og har 100% været pengene værd. Og jeg har endda også fået mange komplimenter på den. Den er også købt i den genbrugsbutik i Glostrup, hvor jeg også har købt Abercrombie trøjen. Jeg købte den i november og har vitterligt gået med den lige siden. Jeg tager den på nærmest hver gang jeg skal ud, om det er når jeg lige skal et ærinde, ud og handle, på shopping tur, til fest eller i byen. Den er perfekt her i det kolde vejr, for den er rigtig varm og utrolig blød. Der er også en stor hætte på.

Og en jakke til. Mærket er ONLY og jeg mener jeg har købt den i en genbrugsbutik. Den passer godt til foråret og sommeren. Jeg har desværre ikke gået vildt meget med den faktisk, to be honest har jeg kun haft den på én gang, tror jeg. Men håber jeg kan få gået med den når det bliver lidt varmere, for jeg synes den er skide sød.

Likes

Comments

Lidt for sent begyndte jeg at tænke på at jeg skal da have nogle nytårsforsæt for 2017. Nogle ting jeg skal huske og nogle ting jeg skal blive bedre til osv. Jeg kan nok altid komme i tanke om flere ting, men her har jeg i hvert fald syv af mine nytårsforsæt.

  1. Fjerne makeup inden jeg skal sove
    Det er desværre en ting jeg er forfærdelig dårlig bare få gjort og det er et punkt hvor jeg virkelig er doven. Så det er klart noget jeg skal blive bedre til, for det er pisse dumt og derudover usundt for huden ikke at få luft i løbet af et døgn.

  2. Passe på min hud
    Jeg vil gerne blive meget bedre til at huske at rense min hud hver dag og pleje den med cremer og ansigtsmasker. Huden skal forkæles og jeg vil gerne begynde at blive bedre til at gå noget mere op i min hud, så den forbliver sund og ren.

  3. Lægge budget over mine penge
    Jeg vil gerne passe bedre på mine penge og blive bedre til at spare. Jeg ejer ikke penge lige nu og låner derfor penge af mine forældre og min kæreste, hvis jeg virkelig er i nød. Så derfor er det også vigtigt for mig at tænke på om jeg virkelig mangler de ting jeg køber og måske blive bedre til at overveje det i noget tid forinden, inden jeg bare køber det. Og eventuelt lægge et budget for hvad jeg bruger mine penge på.

  4. Rydde mere op
    Jeg skal bestemt også rydde op på mit værelse oftere. Og egentlig ikke kun på mit værelse, men også i mine billeder på mobilen, på computeren, apps og rydde op i mit skab og hvad man ellers kan rydde op i, så tingene ikke bare hober sig op og bliver endnu mere uoverskueligt med tiden.

  5. Spise sundere
    Og generelt også bare flere grøntsager og frugt. Og måske gøre det til vane at lave smoothies med frugt og grøntsager ofte, så man får det på en lidt mere lækker måde end bare at spise en kedelig gulerod.

  6. Mere positiv og optimistisk
    Ja, der er ikke så meget at sige til den. Bare generelt være mere optimistisk og have en mere positiv indstilling til ting. På den måde tror jeg også skaber man også et bedre jeg, både indeni og udadtil.

  7. Dyrke yoga
    Jeg elsker faktisk at dyrke yoga og det er utroligt så smidig man kan blive på kort tid og det er derudover super sundt for både hjernen, lungerne, hjertet og immunforsvaret. Så det er klart også en ting jeg skal gøre meget oftere.

Likes

Comments

Hej. Mit navn er Lærke, og jeg er et sommerbarn fra 1998. Jeg bor i en lille by lidt udenfor Næstved. Jeg holder lige nu et sabbatår fra gymnasiet. Jeg har en kæreste, som jeg bruger meget tid med. Jeg har også et par skide gode veninder, som jeg også virkelig nyder at bruge tid med. Denne blog vil jeg bruge som mit frirum uden faste rammer, men hvor jeg kan udfolde min kreativitet og perfektionisme. Jeg har stor interesse for både fashion, interior, musik, kunst og skæve eksistenser, hvilket også vil komme til udtryk på bloggen. Jeg har en meget blandet smag, både indenfor musik og for tøj, men tro mig – det vil du opdage. Og deruover elsker elsker elsker jeg både at inspirerer, men også at blive inspireret.


Jeg håber du har lyst til at lærer mig bedre at kende, og hvis du har - så hold dig endelig opdateret på bloggen! Vi ses.

Likes

Comments