Her til morgen faldt jeg over en ret fin udsendelse. Jeg er ret vild med Petra Nagel som er TV-vært hos DR Ung og står bag nogle meget personlige programmer. Sidste år ledte hun efter kærligheden - og nu i morges handlede det om at elsker sig selv.

Petra stiller skarpt på selvværd og vægt og det er helt sikkert et ømt emne for mange kvinder. Hun er jo en rollemodel og sej TV-vært med store smukke brune øjne. Når man har succes på nogle punkter i livet er det virkelig tabulagt at sige hvis man er ked af det - eller ligefrem utilfreds med noget andet i sit liv. Det handler i bund og grund om at kunne være glad og lære at elske sig selv. Jeg synes helt sikkert I skal tjekke udsendelsen ud her.

Personligt er det et emne som altid har fyldt hos mig også så kan jeg virkelig godt relatere til hende. Jeg har altid været i den normalvægtige kategori, men har i den grad haft yoyo-vægt. Jeg har ofte følt mig udfordret på den front, men det hører til kategorien over 'ting man ikke snakker om'. Mest fordi jeg har former. Når man ikke kan gå med skjorte fordi de ikke kan knappes over brystet og samtidigt sidde til. Eller når man prøver trøjer og pludselig ligner et telt. Det er fordi det er problemer som er forbundet med en underlig selvoptagethed og rækker langt ud over sundheds- og livsstilsbekymringen. Men fact er, at jeg jo egentlig bare gerne have at jeg kan klæde mig pænt og har det godt med sig selv. Et kæmpe I-landsproblem.

I programmet snakker Petra med en pige som har vundet Binikifitness i 2014. Det vinkles på, at hun følte sig tyk selv i den periode. Så hvem er det lige man prøver at narre? Vil man ikke altid være utilfreds med sin vægt uanset så? Jeg har altid stillet mig uforstående overfor at nogle af de veninder jeg har som er modeller - gudesmukke piger - har dårlige selvtillid. Problemet er bare at man konstant sammenligner sig selv med andre. De får hele tiden at vide at de er tykke fra bureauer og når de kigger på deres kollegaer er det jo nærmest en konkurrence om hvor lidt man kan spise på en dag. Så jeg forstår egentlig godt hvordan man kan få de tanker.

Jeg plejer ikke at gå og tage så mange billeder som før jeg startede bloggen. Og jeg kan godt mærke at jeg er blevet ramt af sådan en mærkelig selvbevidsthed som jeg ikke har haft længe. I blogland vrimler det med 'Beverly Hills' piger helt ned til 14 år som ser fantastisk smukke ud. De unge, de smukke og de rige. Hvad har jeg lige at tilbyde i den sammenligning? Så er det jo klart at man hurtigt føler sig som en gammel hængt kat.

Fordelen ved at blive ældre er dog, at jeg ved at meget handler om indstilling og den måde man vælger at møde verdenen på. Man bliver aldrig rigtig glad før man accepterer sig selv og finder hvile. Alle har deres skrubler. Nogle har store lægge, en lille numse - en stor numse. Det handler om at acceptere sig selv og få det bedste ud af det. Vi kan jo ikke alle gå og ligne Kim Kardashian. Det er ikke noget bedre når man møder andre der hviler i sig selv - det stråler ud af dem. Og det smitter. Og måske det er et godt skridt på vejen til at være glad for sig selv i stedet for at drømme sig til at man var en lækker bikinimodel på en strand på Ibiza? Og gad vide hvordan bikinimodellerne på Ibiza egentlig har det med deres krop?

Det var bare lidt strøtanker... Har I nogle gode råd til at blive komfortabel med sin krop?

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments