Hej med jer. Søde jer! ❤

Først og fremmest vil jeg lige sige TAK. Tusind tak fordi I har taget så godt imod min nye blog. Det krævede overvindelse at kaste sig ud i det, men jeg er glad og stolt over, at jeg endelig fik taget mig sammen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at lave om herhjemme, nipse rundt og indrette - og lamper kan virkelig gøre det sidste og sætte prikken over i'et, hvis I spørger mig. Derfor har jeg lavet en lille top 3 over mine yndlings lampe mærker, som I kan se nedenunder. De kan alle købes hos http://www.bekko.dk - og lige nu (til og med søndag) er der penge at spare på ALLE lamper. Koden: "salglamper15* giver dig nemlig 15% i rabat 😍



Den første lampe jeg gerne vil dele, er denne søde lightbox fra "a little lovely company". Den kan styles på ALLE tænkelige måder, og kan gøre et hvert rum virkelig hyggeligt og personligt. Skriv en lille hilsen, et citalt, eller lad den blive en del af legen. Det er kun din fantasi der sætter grænsen. Her står den i Valdes legekøkken på værelset, men den får ofte ny plads. Synes simpelthen det er så fint med den lille deltaje. Den er meget mere end "bare" en lampe.



Den næste jeg gerne vil vise jer, er også fra samme mærke. Jeg er helt vild med skyer, og denne lampe er ingen undtagelse. Den må helt klart på ønskelisten til børneværelset. Synes den taler for sig selv - er den ikke bare fin? 😍


Et andet mærke jeg er blevet ret pjattet med er Dyberg Larsen. Vi har selv to enkle pendler hængende i køkkenet, og jeg elsker dem! De fuldender køkkenet og knækker det ellers meget hvide look på en måde jeg er helt vild med. Jeg kan rigtig godt lide at nipse rundt og sætte tingene på forskellige måder i mit køkken (surpriiiise) og derfor synes jeg det er vigtigt, at lamperne bare er enkle og stilrene i sådan et rum. De er virkelig fine - synes I ikke?


Sidst, men bestemt ikke mindst, vil jeg gerne fremhæve den smukke, elegante og enormt populære fjerlampe fra Eos. Dén kan lyse et hvert rum op og gøre noget helt særligt. Jeg elsker alt ved den, og vi har en mellemstørrelse hængende i soveværelset som i kan se på billedet, og som hyggelys i stuen. Jeg har allerede den grå på listen til Valdes værelse, for den er virkelig bare smuk med smuk på! Jeg elsker, at en lampe kan være så enkel og smuk på samme tid. Jeg kan virkelig godt forstå hvorfor den er så populær! 👌


Udover de tre forskellige mærker jeg har fremhævet her, har http://www.bekko.dk MASSER af andre lamper, fra eksempelvis House Doctor, Bloomingville og mange flere. Husk, at du med koden salglamper15 får 15% på hele deres lækre sortiment af lamper.

Tusind tak fordi du læste med. Jeg håber du kunne bruge det til noget og jeg kunne inspirere lidt til noget lampe-shopping 😜 Ha' en rigtig dejlig dag. Og hey, husk nu - at DU er noget helt specielt, ikke?

Kærlighed til DIG ❤


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Pyha.. Det her, det er vildt! At skifte navn på IG og oprette en blog på samme dag! Jeg har LÆNGE gået med tanken, men for mig er der tit langt fra tanke til handling. Kender I det? Men, nu skal det være!

Jeg elsker selv at følge med i diverse blogs og jeg har i lang tid godt kunne tænke mig et sted at nedfælde mine tanker på. Så det er med kriller i maven og en klump i halsen jeg skriver dette 😍

Mine tanker omkring min blog er, at den skal skille sig ud fra "mængden". Den kommer til at omhandle mit liv som mor, kæreste og til tider sikkert en masse tankemylder om alt og intet. Og ja, dem er der mange af.. Men! Jeg er næsten 100% sikker på, at der sidder mange som jeg derude bag skærmen. "Og hvad mener hun så med det?" tænker du måske nok. Jo, altså..

Jeg har længe helt ubevidst brugt enoooormt meget energi på at stræbe efter det "perfekte". Det vil alle vel gerne se? Eller hvad? Det perfekte hjem, den perfekte mor-krop, og perfekte familieliv. Jeg glemte bare mig selv på vejen. Måske der sidder flere som jeg, der ind imellem har brug for en lille (læs: STOR) reminder om, at stoppe op, trække vejret og NYDE det du rent faktisk har. Det ER godt nok! DU er god nok lige præcis som DU er!

Måske er jeg ikke den eneste der har taget sig selv i, at "stresse" over, at ville have den nyeste kubus lysestage, og at det eneste rigtige at bo i, er det flotte og top istandsatte hus? For ikke at glemme mærkevare til mit barn, og byklipklap madrasser i både stuen og på børneværelset? Vi er ikke uenige! Det ser skide godt ud, men... gør det dig mere lykkelig? Det er SLET ikke skrevet og ment som at skulle træde nogle over tæerne, tværtimod. Jeg synes det er FEDT at gøre det hvis man rent faktisk har råd og interesse i det, men hvis det "bare" er fordi alle andre på Instagram har det - glemmer du så ikke dig selv?

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, for det gjorde jeg. Jeg glemte helt at nyde min lille familie, i hvert fald sådan helt ned i maven. Vores nye hus vi købte sidste sommer, og som vi har knoklet for at skabe som VI ville have det, for det var jo aldrig godt nok. Der manglede altid liiiige et eller andet - og så var jeg jo forresten også for tyk? Jeg bliver sgu helt flov over mig selv. Hold op, jeg kan godt forstå mit stakkels hovede har været på overarbejde og jeg er SÅ glad for jeg er blevet obs på det nu. Det tog fuldstændig overhånd for mig! Men, tag nu ikke fejl.. Jeg ELSKER Instagram og jeg ELSKER de nye bekendtskaber jeg har fået derigennem, samt alt den nye inspiration det giver mig. Men fra nu af, bliver det med nye øjne jeg kigger mit feed igennem. JEG skal lære at være glad for den JEG er og det jeg HAR. Selvfølgelig er det fantastisk med drømme, og dem vil jeg aldrig opgive.. Det er svært, og det er uden tvivl en hård fin balance jeg skal finde, for jeg er typen der elsker at lave om i mit hjem, og som elsker at tage nye billeder. Jeg elsker de samarbejder jeg har igennem Instagram og at inspirere andre, og DET stopper jeg ikke med, og det vil min blog helt sikkert også omhandle. Jeg er for min egen skyld bare nødt til at lære at slappe af.

Det var lidt om mig. Jeg håber I vil tage godt imod min blog. Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang og håber af hele mit hjerte, at I i fremtiden har lyst til at læse med og få et indblik i min lille verden.

Tusind tak fordi du læste med - og ha' nu den aller bedste aften ❤ En masse kærlighed til DIG!

Likes

Comments