Alt mellem himmel og jord

Hey guys!

Siden onsdag aften har jeg lagt syg (prøvede dog at tage i skole torsdag men måtte smutte hjem under dynen igen). Min mor tror det er noget halsbetændelse af en art, og det er pisse træls da jeg faktisk har en del planer lige nu.. SÅ jeg tænkte at jeg ville lave en lille "guide" til hvordan du hurtigere slipper af med din sygdom/forkølelse/influenza/halsbetændelse.

1. Drik noget varm!
Ja, ja, den her har i helt hundred hørt før MEN det er så vigtigt! Min personlige favorit er Mathilde-kakao varmet i mikroovnen og derefter honning i. Mmm...

2. Strepsils, strepsils, strepsils!
Strepsils er det bedste, i følge mig, når man har ondt i halsen. Ikke nok med at den får smerten til at forsvinde en lille smule, men de smager også SYGT godt! Dem med citrus er min all-time-favourite.

3. Få noget varmt på din brystkasse!
Det her lyder sygt mærkeligt, men det er et fantastisk tip jeg fik ad min moster, som er hjemehjælper. Det du gør er at du tager noget salve med menthol (spørg på apoteket), og smøre det ud på din brystkasse, da det hjælper med at få varmet kroppen/halsen op igen. Husk dog at det skal være et tyndt lag, da lugten er ret kraftig.

4. Bliv under dynen!
Fravær er selfølgelig ikke noget man skal have for meget af (især på gym), MEN med det sagt er det altså helt okay at blive hjemme hvis du virkelig har det skidt!

5. Gå til lægen!
Tag et smut til lægen og bliv tjekket. Det ville være så træls at rende rundt med fx. halsbetændelse hvis du kan få penicillin mod det!

6. Apoteket er din ven!
Hvis du ikke gider til lægen, så smut i hvertfald på apoteket, og spørg de søde mennesker om hvad der er bedst mod vintersnuen ;)

Ses!

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Gymlivet

Hey guys!

Her det sidste stykke tid, har jeg fået købt en hel masse - blandt andet til gymnasiet - og derfor tænkte jeg at det var oplagt at lave sådan en 10-ting-du-bliver-nødt-til-at-eje-i-gym.

1. Et rejsekort
Helt ærligt, så ved jeg ikke hvad jeg ville have gjort uden mit rejsekort. Jeg tager bussen hjem fra skole af hver eneste dag, og også til skole de dage, hvor min mor ikke kan kører mig, Det er en trillion gange nemmere (og billigere, da du kører til halvpris) at bruge rejsekort, da du desuden også slipper for at have kontanter med.

2. En lækker hoodie
Før jeg startede på gymnasiet var jeg ikke rigtig hoodie-typen, men det er da godt nok ændret nu haha. Jeg ville ønske jeg tog pis på jer, men jeg har en hoodie på 3-4 dage på en uge. Lige nu er min samling godt nok kun på én (halleluja for quick-vask på vaskemaskiner) , men jeg skal helt sikkert have nogle flere i fremtiden ;)

3. En printer (som faktisk virker)
Den her kan helt klart anbefales! På min skole, skal vi selv betale hver gang vi skal printe noget, og mine forældres printer derhjemme, har det med at stå af aftenen før en vigtig aflevering. Så derfor blev det her simpelthen året, hvor jeg skaffede mig min helt egen printer. Husk, at du sagtens kan finde nogle billige nogen, og at de ikke behøver koste en halv arm ;)

4. En ordentlig vandflaske
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har måttet låne min egen vandflaske ud til folk i min klasse, fordi de ikke selv havde en med. Dog skal du, for guds skyld, gå ud og købe en ordentlig en - altså en som du kan bruge igen og igen. Du kommer helt sikkert til at spare en masse penge på det, da du bare kan gå hen til den nærmeste vandfontæne og fylde den op.

5. En kalender
Det er egentligt lige meget med om det er en du kan have i hænderne eller om du bruger Google-calender, så længe du har noget som du kan skrive alle de afleveringer og planer ned i. Det er SÅ vigtigt at holde styr på sin tid på gymnasiet!

6. En computer
Den her siger lidt sig selv, men jeg skriver den sgu på alligevel. De sidste to år af min folkeskoletid, brugte jeg en ChromeBook fra Acer (som jeg gav 1.000 kr. for)... Det kan ikke anbefales! Gå ud og brug de penge det nu kræver på en ordenligt bærbar. Om det så er en HP, Acer eller MacBook er ligemeget!

7. En regnjakke
Hvis du, ligesom mig, skal stå og vendte på bussen i en halv time og ikke kan stå i læ, så er en regnjakke et must. Jeg har efterhånden lært, altid at have min regnjakke med i tasken, da jeg, alt for mange gange, har stået i silende regn og det vil jeg helst undgå igen!

8. En god rygsæk
Og når jeg siger rygsæk, så mener jeg egentligt bare en taske. Dit valg af taske burde afhænge af hvad du går på. Nu er jeg HHX´er og kunne egentlig godt nøjes med en skuldertaske (har dog valgt en "almindelig" rygsæk fra Day, som jeg er utrolig glad for), da vi på HHX ikke har nogle bøger (ligger på nettet). Jeg har venner (ja, det skulle man ikke tro) på STX, som slæber rundt på 20 kg bøger og derfor har brug for en ordentlig skoletaske.

9. Et par høretelefoner
Jeg kan ikke undvære mine høretelefoner (dem, du får med en iPhone 6). Jeg skal med 2 busser når jeg skal til og fra skole, og min veninde skal kun med den ene. Herefter står jeg og skal vente på den anden bus i 30 minutter (+ 10, da den altid er forsinket...). Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre, hvis jeg skulle overleve uden min musik/Netflix i den halve time.

10. En powerbank
Da jeg, som sagt (for 117. gang), skal med bussen, er en powerbank super vigtig for mig. Jeg kan ikke overleve uden min (den er faktisk bare købt i Bilka ahah).

(Dette blev et super langt indlæg - sorry for det btw)


- Christinasofie

Likes

Comments

Alt mellem himmel og jord

Hey guys!

Her for nylig er jeg begyndt at læse rigtig mange bøger! Og jeg elsker det!
Så i dag vil jeg simpelthen vise jer nogle af min TOP-3 bøger, som jeg helt klart vil anbefale jer at læse (uanset om i er den fødte læsehest eller ej) :)

HVIS BARE DU VAR MIN
"Hvis bare du var min" som, ifølge mig, er en vildt god bog. Den handler både om det at være ung, forvirret, High School og så selfølgelig en masse drama! Faktisk udkommer der snart en filmudgave af den (eller snart og snart - de er igang med optagelserne til den nu). Udover det er der også en 2´er i denne "serie" omkring Lara Jean, som jeg regner med at få fingrene i meget snart!

THE SELECTION (hele serien)
"The Selection", eller "Udvælgelsen" på dansk, er en serie på ?? bøger, som handler om den rødhårede pige America, som kommer med i konkurrencen om at blive gift med en prins. Mod sin vilje tager hun afsted og prøver faktisk at få sig selv ud af slottet igen.. Men går det nu også sådan? ;)

DØDE PIGER LYVER IKKE
Den her bog er til dig i alle aldersgrupper (Findes også på Netflix til dig, som ikke gider at læse ;)). Dig som mobber, mobbeoffer, hende ingen lægger mærke til eller dig der elsker sport. Den her bog synes jeg ALLE burde læse. Den har så godt et budskab (og må da indrømme jeg selv har grædt lidt over den), at alle simpelthen bare MÅ læse den (eller se den for den sags skyld! Men i har nok hørt om den for den var virkelig hyped da serien udkom.

Det var alt for mig i dag. Håber i har lyst til at følge med her på bloggen! Det ville i hvertfald gøre mig rigtig glad :)

Likes

Comments

Alt mellem himmel og jord

Hey loves!

For at I, læsere, kan lærer mig en smule bedre at kende, tænkte jeg at jeg ville starte ud med en 10 ting jeg ELSKER. Altså noget jeg ikke ville kunne undvære - trust me; der er mange underlige ting! Så enjoy!

1. Hvidløgsbrød
Ja, tro det eller ej, men jeg kan simpelthen ikke leve uden hvidløgsbrød. Det kan være alt fra den billige fra Budget nede fra Rema af til den halvdyre nede fra KimAnto (En super lækker mexicansk/italiensk restaurant i Esbjerg centrum).

2. Shopping
Jeg ELSKER shopping, eller rettere sagt elsker jeg det, når man finder de FEDESTE sneakers. Men alt slags shopping kan bruges (også selvom det også bare er en tur ned i Faktas Bake-Off)

3. Fredagsbar/café
Noget jeg elsker allermest ved gymlivet (selvom jeg først lige er startet haha), er at man fredageftermiddag kan sætte sig ud i aulaen sammen med alle årgange og nye og gamle venner og få en øl eller to (eller bare Breezers til mig, da jeg ikke kan lide øl).

4. Eller bare fester (& druk) generelt
Udover fredagscafé elsker jeg bare en god fest! Uanset om det er en privatfest hos en gammel ven eller om det er galla på skolen, så elsker jeg det (Tror dog ikke mine forældre er særligt glade for det haha ;)).

5. "Underlig" musik
Noget andet er at jeg også er helt vild med musik! Min All-Time-Favorit-Kunster er helt 100% Selena Gomez! Men udover det kan jeg blandt andet godt lide Taylor Swift, Ed Sheeran, Shawn Mendes & Scarlet Pleasure. Så jeg har altså en rimelig bred musiksmag - dog har jeg også veninder som synes at jeg har en underlig smag.

6. YouTube
Jeg ELSKER YouTube! I så stor en grad, at jeg ikke engang har Netflix, ViaPlay eller hvad de nu hedder (TBH ville jeg også blive alt for afhængig af alle serierne!). Jeg vil meget hellere sidde og se et par videoer hver dag :)

7. Pinterest
En app/hjemmeside som jeg slet ikke kan få nok af er Pinterest. Jeg bruger den smarte app til at finde inspiration på, og hvis du ikke allerede kender til det, synes jeg helt bestemt du skulle tjekke det ud HER .

8. Elektronik
Et fact som ikke mange ved om mig, er at jeg elsker eletronik. MacBook (computere generelt), iPhones, TV - you name it! Jeg elsker at sidde og prøve mig frem til hvordan tingene fungere og hvordan man gør det nemmere!

9. At sove!
Helt ærligt så ved jeg ikke om det bare er fordi jeg er 16 og hermed midt i teenageårene eller om det bare er sådan jeg er haha. Men i hvertfald elsker jeg at sove.

10. Keeping Up With The Kardashians og Big Bang Theory!
Selvom jeg dog ikke har Netflix osv. elsker jeg at se KUWTK! Det er sgu nok ikke en sund ting at være afhængig af, men det er i hvertfald min guilty pleasure! Udover det elsker jeg at se Big Bang Theory (en mærkelig sammensætning I know). Det er en sygt sjov serie og køre i TV´et (de fleste aftener) fra kl. 18 - 21 på Kanal 5. Nu skal det lige siges at jeg ikke ser ALLE afsnit de viser, men har jeg lidt ekstra tid en aften, er det som regel det jeg lader køre i baggrunden mens jeg sidder og surfer på nettet.

Nå venner, det var så det fra min side af i dag. Husk at skrive nede i kommentaren om I er enige med nogle af tingene, det ville i hvertfald gøre mig pisse glad!

Bye! <3

Likes

Comments

Alt mellem himmel og jord

Hey guys!

I dag har jeg simpelthen besluttet mig for, at jeg skulle starte en blog. Det er noget jeg har overvejet et par gange faktisk, dog uden at det faktisk er blevet til noget haha. SÅ jeg håber, at i har tid og lyst til at følge med - det ville i hvertfald gøre mig MEGA glad!

Det bliver et superkort indlæg fra min side af i dag, men ville bare lige fortælle (hvis altså der dog overhovedet er nogen som gider at læse det her), at det her "projekt" snart kommer op og køre :)

Der vil komme alt fra de meget personlige indlæg til hvordan-man-finder-de-perfekte-sneakers-agtige-indlæg. Så det kommer til at komme an på hvilket humør jeg sådan lige er i.

Tak fordi i gad og læse med!

Christina´s out! (Nøj, hvor er det her virkelig en kikset måde at afslutte det på! haha)

Likes

Comments