I løbet af de sidste par dage, er der faldet en del sne her i kolonihaven. Det bliver nok ikke til det store havearbejde før sneen igen er væk, men det ser nu også lidt flot ud med en snedækket have.

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

I dag havde jeg inviteret min søde nabo i kolonihaven på en arbejdsdag. Vi startede dagen med rundstykker inden vi skulle ud og grave. Vi skulle egentligt "bare" grave den buskagtige plante op, som ses på første billede. Den var dog hurtig gravet op og hvad skulle vi så ellers få tiden til at gå med. Min nabo kunne se, at min kæreste havde været i gang med at grave en rod op, men han var ikke blevet færdig, så nu ville hun da også have den fjernet inden dagen var omme. Først prøvede vi at trække den op med bilen, men den gav sig ikke en centimeter. En anden nabo kom heldigvis forbi med en motorsav, så efter 20 lange og seje minutter kom det meste af roden op! Fantastisk med sådan nogle søde naboer. Arbejdet blev afsluttet med en dejlig fastelavnsbolle.

Likes

Comments

I julegave havde vi ønsket os gavekort til div. byggemarkeder og vi var sørme også så heldig at få det. Så i dag var jeg et smut forbi byggemarkedet for at hente isolering til kolonihavehuset. Det regnede og isoleringen stod jo selvfølgelig udenfor på 11. hylde, eller det var i hvert fald en hylde jeg ikke kunne nå med mine 156 cm. Jeg fik fat i en medarbejder, der stablede alle pakkerne på en vogn til mig så jeg bare lige kunne trille det ud i corollaen. Vupti og så landede det i kolonihaven, klar til at blive sat op.

Likes

Comments

Findes der noget bedre end et lille byggeprojekt til at starte det nye år? Det tror jeg ikke!
Det var en dejlig solskinsdag og jeg havde længe snakket om en ny kompostbeholder til kolonihaven.
Kompostbeholderen er lavet af nogle af de gamle beklædningsbrædder vi tog af huset, da vi skulle have ny beklædning på.

Der var to kompostbeholdere i kolonihaven da vi overtog haven, men de var i så dårlig stand, at de er blevet smidt ud. Vi har da også snakket en del om, om vi overhovedet skulle have en kompost igen. Min kæreste er nok mest tilhænger af, at alt haveaffald bliver kørt væk med det samme, hvor jeg godt kunne tænke mig en kompost med mulighed for at lave noget godt kompost til haven. Vi har lavet et kompromis, så nu får vi denne fine hjemmelavet kompostbeholder til haven, hvor vi kan smide haveaffald i, som så bliver kørt væk jævnligt.

Psst kompostbeholderen vender på hovedet på billedet. Pælene skal bankes ned i jorden, så den bliver stående i det danske vejr og til forår får den en omgang sort Gori, så den bliver flot og lækker at se på.



Likes

Comments

Min veninde Helena og jeg var ude i kolonihaven og rydde op i skuret her i sommer, og der fandt vi en masse skrammel inklusiv to fuglehuse. De var samme grønne farve som trykimprægneret træ - ikke særlig festligt! Jeg tog dem med hjem og fik dem malet. Jeg har bare malet med almindeligt akrylmaling, så jeg ved ikke lige hvor længe de holder ude i det danske vejr, men de må holde så længe de kan. Jeg sætter dem dog først op til foråret så de ikke bliver alt for ødelagte her i vinteren.

Likes

Comments

I disse efterårsdage, hvor vejret ikke rigtig er til at komme ud, sidder jeg og planlægger, hvordan haven skal se ud.
Her er det frugt- og bærhaven som skal etableres. Planterne er nogle vi har i forvejen, men vi kunne godt tænke os at få dem samlet i et område, hvor det er nemt at komme til dem. I øverste højre hjørne er det nogle fliser i forlængelse af vores drivhus, som er tegnet ind. Det lange grå stykke nederst i højre hjørne er et modul med rionet, hvor der skal gro brombær. Vi har også nogle dejlige hindbær, som jeg ikke lige ved hvor skal placeres endnu.

Det bliver spændende at komme igang. Planerne med haven kan nå at ændre sig mange gange endnu, men vi synes begge at tegningen her er et godt bud.

Likes

Comments

En skøn dag sammen med min veninde Helena, hvor vi fik snakket om mulighed for el ude i kolonihaven. Lige nu er der ikke el, og det kunne jo være rart hvis man kunne få en lille lampe eller sådan noget inde i huset. I første omgang bliver der nok "bare" sat nogle solceller op, men det er jo også længe nok til en lampe eller to.

På tegningen har vi tegnet stikkontakter ind til to loftslamper, to stikkontakter i det område, der skal blive til køkken - en til køleskab og en ekstra til, hvis det engang skal være muligt at bruge en elkedel mm. I stue/soveområdet er der tegnet 3 stikkontakter ind, jeg tænker de skal bruges til lamper, opladere, måske et TV engang osv.

Likes

Comments

Huset nu med hjørner og nye udhængsbrædder. Ja, det er et lidt grumset billede men man kan da lige ane hvor godt huset er blevet!

Likes

Comments

I dag har jeg været ude i kolonihaven og male den nye lækre træbeklædning. Jeg var så heldig at købe noget Gori 88 på tilbud, så nu skal huset bare have en ordentlig omgang så det er klar til efterårets og vinterens fugtige vejr. Jeg starter lige med at male én side af gangen, men er bagvæggen ikke bare blevet flot og glansfuld efter det har fået lidt Gori? Det bliver et flot lille hus. 

Likes

Comments

Det smukke og meget store æbletræ i haven, er blevet beskåret. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det var pænere nu, hvor det er blevet beskåret, men det skulle til. Træet fyldte hele haven og der var skygge i alle mine bede og på træsplænen, så det havde meget svært ved at blive tørt efter fugtigt vejr. Heller ej en eneste plet, hvor man kunne ligge på en solseng og få lidt kulør og varme. Æblerne blev aldrig sådan rigtig modne fordi trækronen var så tæt, så træet skulle have lidt luft, og det skal jeg da også love for at det fik.

Der kommer nok ikke æbler på træet næste år, men det skal nok blive et flot træ igen. Der går nok jo nok bare lige lidt tid. Men hold op, hvor er det også bare dejligt med alt det lys, der nu kommer ned i haven.
Nå men jeg fik da også lavet en dejlig æble tærte ud af nogle af de mange æbler vi fik samlet sammen.


Likes

Comments