9 klasse er ved at være slut (eller der er lidt under et halvt år igen), men jeg skal VIRKELIG snart have fundet ud af, hvad jeg skal derefter.

Og jeg har ingen idé om, hvad jeg skal...

Jeg skal have skrevet, hvad jeg vil efter folkeskolen, inden slutningen af måneden, og jeg har VIRKELIG ingen idé om, hvad jeg skal, for der er så skide mange muligheder fx; STX, HTX, HHX, EUX, HF, 10 klasse, efterskole, arbejde et år, osv...

Men jeg har tænkt lidt over det, og jeg er kommet frem til STX, - selvom min mor bliver ved med at sige, jeg nok ikke er parart (selvom jeg har et fint snit og er uddannelses parat). Men hun siger det, fordi jeg er lidt skoletræt, og jeg har nok lidt svært ved at finde ud af hvem JEG er. Hun siger, at gym kræver meget, og jeg kan have nemmere ved at finde ud af det på en efterskole.

Jeg er egenlig lidt anonym. Jeg skulle skrive om mig selv i min ansøgning, og min mor læste den hurtigt i gennem (3 linjer), og sagde at alle og enhver kunne have skrevet det. Hun sagde at det nok var meget smart at skrive om hvilke fag jeg godt kunne lide, og jeg tænkte bare "øhhh.... der er altså ikke nogle fag, jeg syntes virkelig godt om".

Men jeg fik skrevet den (med nogle store diskussioner med min mor), og fik sendt den til STX gymnasium.

Så nu håber jeg bare på at komme ind på min 1. prioritet.


**KNUS😘**

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Mine forældre blev skilt, da jeg var 12 år.

Nyheden fik jeg, da de sad i sofaen og kaldte på mig og min bror. De sad der, kiggede på os og bad os om at sætte os. En af dem sagde: "der er noget vi skal fortælle jer." Den anden: "... vi skal skilles." Jeg rynkede brynene og kiggede fra den ene til den anden og tilbage igen. Det var som om, jeg havde fået en knytnæve i maven. "Hva?" spurgte jeg. Og de gentog sammen: "vi skal skilles." Min mund begyndte at dirre, og jeg lagde mit ansigt ind til min fars brystkasse og viklede mine arme omkring ham. Tårerne trillede fra mine øjne og blev absorberet ind i hans trøje. Der kom små hulk ud af min mund. Jeg prøvede at tørre mine øjne et par gange, men der kom hurtigt nogle nye dråber, der slørede mit syn.

Men min bror sad bare musestille med blikket rettet mod gulvet. Min mor spurgte ham, om han var okay, og han svarede: "jah, jeg havde godt set den lidt komme." Jeg var helt mundlam, jeg kunne slet ikke forstå, hvordan han kunne havde set den komme, tanken havde aldrig faldet mig ind. Ja, mine forældre havde fået hver deres soveværelse. Ja, de havde en del skænderier, men det havde de også haft før. Ja, den sidste ferie havde de holdt hver for sig. Men jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor de skulle skilles. Jeg var totalt chokeret. Når jeg tænkte tilbage, syntes jeg slet ikke, at de havde ændret sig... men efter afsløringen så jeg anderledes på dem.

De sagde, at vi ikke måtte fortælle vores lille bror det, (der kun var 7 år). De ville nemlig selv gøre det en anden dag. Men det pinte mig ikke at sige det, for det var en nyhed, han havde ligeså meget ret til at vide som mig og min storebror. Jeg havde mest af alt lyst til at løbe hen til ham og fortælle det, men jeg gjorde det ikke, for det var noget, som de skulle fortælle - ikke mig.

Mine forældres skænderier var konstant, de blev ved til sent om aften, efter sengetid, så man kunne høre dem igennem væggene, når man skulle sove. Skænderierne blev ved i flere dage - uger, hvor de før endte hurtigt. Efter afslutningen på et skænderi, begyndte der et nyt. De så trætte ud, og de smilede aldrig til hinanden længere. De var i konstant dårligt humør, der smittede af på os andre. Jeg glæde mig ikke længere til at komme hjem, faktisk gjorde jeg alt for at undgå at være hjemme i for lang tid.

Min mor kiggede på huse og lejligheder, og jeg fik kvalme af tanken, om at de snart ikke længere skulle bo sammen, for jeg kunne slet ikke se hvordan min hverdag kunne hænge sammen. Det havde altid været os fem (mig, min storebror, lillebror, mor og far) så hvad ville der ske, når den ene ikke var der? Jeg var fortvivlet, jeg var usikker på min fremtid og min hverdag.

Min mor flyttede ud, og min far beholdte (heldigvis) mit barndomshjem - jeg kunne slet ikke også overskue at miste det og sige farvel til alle de minder, der er i det hus.

Det var i starten skræmmende, hårdt men også spændende, for nu havde jeg lige pludselig to hjem, ét nyt hvor jeg lige skulle finde mig til rette og lære tingene af kende.

De blev begge meget gladere, efter de fik hver deres bolig. Det var ligesom, at de igen kunne overskue tingene. Selvfølgelig var det mærkeligt i starten, at når vi var hos den ene, var den anden der ikke, men det vænnede man sig hurtigt til. Det var heller ikke fordi, de ikke længere så hinanden, de snakker stadig sammen og kan godt være i sammen rum, (selvom det ikke er noget, de har så meget lyst til). Min far hjalp også min mor en del med hendes indflytning, hvor han bar de meste af hendes ting op i lejligheden, (selvom der var lidt konflikter om nogle ting).

Siden de flyttede fra hinanden, har de haft det meget bedre, end de havde den sidste tid i deres ægteskab, - og dette er jeg jo glad for.

Der var der en del der spurgte mig, om jeg var ked af, at de blev skilt. Jeg svarede bare: "I starten var jeg, men nu har jeg det faktisk okay godt, for det var den rigtige beslutning de tog."


**KNUS😘**

Likes

Comments

Uh...! så er det snart konfirmation!

Jeg faldt over nogle konfirmationskjoler, jeg så i en reklame, der lå i vores postkasse (ja, jeg ved det godt, totalt old school at kigge på reklamer på papir). Men så tænkte jeg, at jeg lige ville skrive om min konfirmation.

Jeg blev konfirmeret sidste år, og det er nok ikke en dag, jeg glemmer lige foreløbig (faktisk var det to dage, da jeg blev konfirmeret i kirken én dag og holdte min fest én anden, fordi alt var booket, for jeg var for sent ude og finde et sted).

Jeg kan huske, at jeg havde de vildeste sommerfugle i maven, da jeg stod ude foran kirken med de andre konfirmander, og da kirkeklokkerne ringede, blev sommerfuglene indnu vildere.

Selve ceremonien gik okay hurtigt, og lige pludselig var jeg blevet konfirmeret, og alle de mange timer jeg havde brugt i kirken på forberedelse var forbi. Ude foran kirken fik jeg roser og lykønskninger af mine venner og familie. Derefter tog jeg hjem og skiftede, da jeg skulle videre til min venindes konfirmationsfest lige efter, for min fest blev holdt den følgende dag.

Min konfirmationsfest blev holdt på slotspavillonen ved Bagsværd sø, et hyggeligt sted, med god udsigt over søen.

Bordene var dækket op, folk snakkede, jeg havde nogle af mine veninder med, vi hyggede os, - og ikke mindst var jeg i centrum *urgh*!😨 Jeg hadede OG hader at være i centrum, alles opmærksomhed var rettet på mig, og der blev holdt taler for mig...! Men selvom jeg var midtpunktet, var det stadig en helt fantastisk dag.

-- Men selvom det er en fantastisk dag, det er igen "bare" en konfirmation, hvor du kan opleve at være 'prinsesse for en dag' - konceptet. Helt vildt specielt og eventyrligt, men jeg er sikker på, at både du og jeg får sådan en dag igen. ❤


Gode råd til kommende konfirmander:

  • Sko! - tjek der hvor du skal gå (især kirkegulvet), og ha nogle sko på som du kan gå i, det vil jo være totalt surt at falde foran alle de andre. Hvis du gerne vil have høje sko på, men har svært ved at gå i højhælet, så find nogle med kilehæl, disse er meget lettere at gå i. Tag også nogle flade sko med, for du kan hurtigt få ondt i fødderne, hvis du går i højhælet.
  • Gør alt det du kan inden! Have styr på alt inden din store dag, for så har du mindre ting at tænke på. Du kan have øvet din makeup og hår, så du (og evt dem der skal gøre det) har styr på det. Og hvis du skal have bare ben, er det en god idé at barbere dem dagen inden, for så slipper du for det på selve dagen.
  • Billeder og dokumentation! Personligt bad jeg min moster om at tage billeder af dagen, for så slap jeg for selv at tage dem, og bagefter var det rart, at jeg havde en del billeder, som jeg kan kigge i. Mine veninder hjalp også bl.a. med at skrive hvilke gaver, hvem jeg havde fået hvad af. For det kan være en del svært at huske hvem, du har fået hvad af (og hvis du evt vil skrive takkekort, så ved du helt præcist hvem du skal takke hvad for).
  • Nyd det nu!<3 Dagen kommer kun en gang i livet, så husk nu at nyd den.


**KNUS😘**

Likes

Comments

Jeg opdagede her forleden dag, at jeg rent faktisk ikke havde så mange guldsmykker. Jeg tænkte, at det måtte der laves om på, og jeg fandt en del, som jeg totalt forelskede mig i. Du kan se mine ynglings foroven på billederne:)


Billede 1: Simpel kædeørering i guld fra hvisk - kan købes (her)

Billede 2: Skinende guldring med ædelsten fra hvisk - kan købes (her)

Billede 3: Plissé ørering med bordeaux emalje fra Jane Kønig - kan købes (her)

Billede 4: Elegant guldring fra hvisk - kan købes (her)

Billede 5: Ur i rose gold med læderrem fra Daniel Wellington - kan købes (her)

Billede 6: Earcuff i forgyldt sterlingsølv fra hvisk - kan købes (her)

Billede 7: Simple og elegante ringe fra hvisk - kan købes (her)

Billede 8: Halskæde i 22 karat forgyldt sterling sølv fra hvisk - kan købes (her)


**KNUS😘**

Likes

Comments

Hvorfor har jeg egentlig valgt at starte en blog?

Tanken havde ikke rigtig strejfet mig, men en dag spurgte min far mig, om jeg havde en, og jeg svarede overrasket "nej?!". Han svarede så, at han troede, at alle piger havde sådan en.

Det fik mig til at spekulere på, om jeg også kunne lave en, for jeg kan godt lide at læse blogs - lige fra bogblogs til mad - og modeblogs. Nogle af mine venner har også blogs, og jeg har det fint med at skrive lidt om forskellige ting.

Jeg læste også på en hjemmeside, at en blog for nogle er som en dagbog - bare hvor andre kan læse og give den respons.

- Så nu prøver jeg det😄 (og så må vi se hvad der sker).

**KNUS😘**

Likes

Comments