hej alle nu vil jeg fortælle jer lidt om min konfirmation.

jeg blev konfirmeret den 12 maj, det var en meget stor da for mig jeg havde set meget frem til den dag fra da jeg var helt lille, helt fra da jeg var ca 10 år begyndte jeg allerede at se efter kjoler. Og jeg begyndte efterhånden at planlægge hvordan det skulle være. Når men da der så lige pludselig kun var 2 måneder til at jeg skulle konfirmeres så begyndte jeg bare at glæde mig helt vildt meget, men min mor og jeg skulle til at planlægge hvordan det hele skulle være, vi skulle lave en bordplan og vi skulle ud og købe en kjole til mig og ja hvad man nu ellers skal have. Vi kom tættere og tættere på da jeg skulle ud og købe min kjole tog min mor, momse og jeg ud for at købe en vi tog til KBH og der fik jeg lov til at prøve alle de kjoler jeg ville, men jeg tog 3-4 kjoler med ind. Den første kjole jeg skulle have kunne jeg ikke lide men den anden kjole jeg så prøvede den viste jeg bare jeg skulle have det var bare lige den jeg ville have.

Så var der lige pludselig kun en dag tilbage. Jeg var mega spændt og glædet mig meget, en af min mors kolleger hun er rigtig dygtig til at sætte hår så vi fik hende til at sætte det og det blev os bare mega flot. Lige efter hun havde afprøvet og sætte mit hår skulle mig og min mor op og have spray tan så vi kunne blive dejlige brune. Så skulle vi enlig bare hjem og jeg ville bare hjem og sove så jeg kunne blive frisk, da jeg så stod op skulle jeg gør mig klar jeg skulle ligge min makeup og have sat mit hår og have min kjole på så skulle jeg i kirke. jeg blir så kørt hen til kirken og er bare meget spændt og har os ret meget undt i maven. Os alle konfirmander skulle stå og vente på at alle kom ind i kirken lige pludselig sagde præsten at nu går vi ind, vi gik så ind og jeg satte mig på min plads så skulle vi gå op en efter en og jeg blev så konfirmeret, så gik vi ud fra kirken og skulle tage en masse billeder, da vi så havde gjordt det hentede min veninde mig og sagde du skal lige gå med mig, og jeg blev bare mega sådan åårh nej hvad skal der ske nu, vi kommer så ud på parkeringspladsen og min venindes storbror er der han tager imod mig og står ved den fedeste bil (en dutch) så siger han til mig det er en bil du skal hentes i og jeg begyndte bare og græde fordi jeg blev glad sefølig. da jeg begyndte og græde gjord min veninde os fordi hun var glad for at jeg blev glad. vi blev køret rundt og ud til forsamlingshuset så kom alle gæsterne og vi fik noget lækkert mad jeg fik os holdt en tale..

jeg kommer os til at skrive om en af de gaver jeg fik fra min veninde.

det var den bedste dag i verden.

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

jeg ved ikke lige helt, hvordan jeg skal starte det her op, men ja. jeg hedder Cecilie, jeg er 14 år gammel og vil fortælle jer om hvad der sker for tiden.

For 4 måneder siden skiftede jeg skole, for jeg følte at jeg ville prøve noget nyt. jeg fik min mor til at ringe til den anden skole, som jeg gerne ville hen til. Hun ringede så til lederen fra den skole, og hun sagde så til ham "jeg har en datter som gerne vil flytte skole fordi at hun har brug for at prøve noget nyt". to tre dage efter fik jeg af vide, at jeg bare kunne starte ugen efter. jeg skulle så sige farvel til min klasse, og ligsom fortælle dem hvorfor jeg skulle flytte, de alle var meget kede af at jeg skulle flytte. Så kom jeg så hen til den nye skole og jeg kendte godt nogen af dem som gik på skolen, jeg skulle gå i klasse med to personer, som jeg kender. De er rigtige søde og tog godt i mod mig. senere hen ville mine lærer godt have at jeg skulle have en ordblinds test, fordi de havde en fornemmelse af at jeg var lidt ordblind. Så jeg kommer ind til nogen søde mennesker og skal have en test på en computer, da jeg havde taget testen kom den søde dame ind til mig ,og hun sagde så at "du er alså lidt ordblind, du er ikke meget ordblind men du er lidt sådan lidt imellem". jeg blev sådan lidt mærkelig, og jeg viste ikke rigtig hvad jeg skulle sige til det, alså min mor og viste godt at jeg var ordblind, så jeg fik nogen ting der kunne hjælpe mig igennem det, og det er jeg meget glad for. men da jeg havde været der i to, tre uger fandt jeg ud af at den skole var ikke noget for mig, jeg følte ikke at jeg kunne være mig selv på nogen måde. ligesom jeg kunne på den anden skole. så jeg tog hjem og snakkede med min mor om at jeg gerne ville flytte skole, hun kunne os godt mærke på mig at jeg ikke var lige så glad, som jeg var før jeg var på første skole. Så min mor ringede til den gamle skole og spurgte om jeg havde en mulighed for at komme tilbage, det var der igen problemer med, jeg kunne sagtens komme tilbage igen os i den sammen klasse som jeg var i før. jeg kommer så tilbage til den samme klasse som før, og alle var glade for jeg kom tilbage, og nu kan jeg være 100p være mig selv igen.

Så jeg har lært at man altid kan prøve noget andet: :)

Likes

Comments