Hey,

I dag har jeg taget turen til Aarhus med min kæreste, for at se vores familier. Det er snart to måneder siden jeg flyttede fra Aarhus til Aalborg, og jeg har faktisk kun været hjemme på weekend en enkelt gang. Det er derfor dejligt lige at se lidt familie igen inden hverdagen fortsætter oppe nord på. Jeg er stadig super glad for at være flyttet til Aalborg, og jeg glæder mig kun til at lære byen bedre at kende.

Her er det outfit jeg iførte mig til vores tur. Jeg er en sucker for lyserøde ting, så denne fine t-shirt blev jeg altså nødt til at eje. Den er fra Ichi og er super blød!

God weekenden!

- Cat

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - klik hér!

Likes

Comments

Hej alle,

Jeg har i længere tid ønsket at lave en opslagstavle som denne, og nu er det endelig blevet til noget! I sidste uge valgte jeg at cykle ud til Biltema, hvor jeg købte dette armeringsgitter og en nedstryger. Efter lidt besvær med sådan et her på cykel (god beslutning hehe) fik jeg det hjem og savet til i den ønskede størrelse (ca. 60 x 60 cm), og med et par skruer i væggen blev det hængt op. Jeg er vild med den anderledes form for opslagstavle, som ikke mindst også pynter. Man kan hænge alverdens ting op på det. Jeg er vild med en blanding af lidt grønt, postkort, billeder og accessories, som giver et fedt udtryk.

Skrivebordet er for nyligt købt i Jysk. Det er super enkelt og pænt, men også dejlig praktisk med den store skuffe i midten og to åbne hylder i siderne.

Jeg elsker det nye udtryk, som gitteret giver vores skrivebords/arbejds-hjørne, og jeg har planer om at bestille lidt nye og fede mini-plakater fra Desenio.dk.

Rigtig god dag <3

- Cat

Likes

Comments

Hej,

Her er mit outfit fra i dag, hvor min kæreste og jeg tog på pizza-date. Nu skal vi bare have en stille og rolig aften hjemme på sofaen med en skål is ;)
Det her outfit er en super nem måde at se put-together ud samtidig med at det er behageligt at have på. Jeg er vild med kontrasten mellem læder-nederdelen og en løs t-shirt. Derudover er jeg blevet ret glad for den armygrønne farve - især sammen med jordfarver som fx min crossbody med leopardprint fra H&M.

God fredag aften!

- Cat

Likes

Comments

Hej,

I går lavede min dejlige kæreste disse lækre banancookies til jeg kom hjem. De fungerer som et rigtig godt og sundt alternativ til andre cookies fyldt med sukker, smør osv. De her tager stadig lækker-sulten, da de indeholder lidt mørk chokolade og banan, som giver sødmen.
Opskriften er fundet på Louises Madblog lige her, men vi tilføjede også lidt mandler, så de er crunchy.

Ingredienser:

- 1 banan
- 1 dl havregryn
- 20-25 g mørk chokolade, hakket
- 1/2 dl mandler

Det hele blandes blot sammen i en skål, fordeles i små toppe på en bageplade og bages ved 175 grader i 12-15 min.

Jeg vil klart anbefale at sætte dem i køleskabet, så de er lidt mere faste.

Held og lykke hvis I kaster jer ud i at prøve dem af!

- Cat

Likes

Comments

Hej alle!

I dag vil jeg vise et af mine seneste DIY-projekter, som er mit nye tv-bord. Jeg elsker at have gang i små projekter, hvor jeg kan være kreativ. Jeg har i lang tid ønsket at lave noget sjovt med en gammel trækasse, da jeg synes det ser fedt ud med rustikke ting blandet med moderne og nye pynteting.

Jeg fandt så denne fine gamle kasse, som var stor nok som tv-bord. I min begejstring efter at have fundet en fed kasse fik jeg dog ikke målt helt rigtigt, og kassen var alt for stor da jeg fik den op i stuen. Ups ;) Heldigvis ville min søde far gerne hjælpe mig med at få den i den perfekte størrelse!
Benene har jeg fundet på Amazon, og jeg elsker netop de moderne ben sammen med den rustikke kasse. De er fundet lige her.

Da det hele var samlet, malede jeg kassen hvid, men sådan at man stadig kan se træet igennem. Jeg synes det giver et fedt og trendy look, og jeg elsker mit nye tv-bord.

- Cat

Likes

Comments

Godmorgen!

I dag er en af de dejlige weekendmorgener, hvor jeg har tid til at sove længe og lave en lækker morgenmad, som kan nydes foran fjernsynet. Jeg kender intet bedre end en stille og rolig morgen. Jeg skal bruge min dag i dag på lidt shopping i byen med min kæreste, og i aften skal jeg ses med nogle veninder.

God lørdag derude <3

- Cat

Likes

Comments

Hej!

Jeg er for kort tid siden flyttet hjemmefra, og jeg bor nu i den dejligste lejlighed i Aalborg med min kæreste. Jeg elsker mit nye hjem – og ikke mindst at kunne indrette det! I stuen har vi skabt et lille hyggehjørne, som jeg nok må sige er blevet mit yndlingsspot. Gyngestolen og puden er begge fundet i Sinnerup, og jeg er vild med den blå farve i samspil med kobberlampen. Derudover kunne jeg ikke stå for de fineste (falske) blomster fra IKEA, som pynter i Lyngbyvasen.

- Cat

Likes

Comments

Hej alle!

Jeg er Cat, og jeg har en kæmpe passion for interiør, mode, livsstil og små skøre projekter. Jeg er 20 år gammel og afsluttede min studentereksamen på HHX i Risskov denne sommer. Nu er tiden inde til, at jeg skal prøve nye ting af og udfolde mine kreative sider. Dette blev kickstartet, da jeg netop er flyttet til Aalborg, hvor jeg bor med min kæreste, har fået nyt fuldtidsarbejde og snart flyver min veninde og jeg til USA i 1,5 måned, hvor vi skal opleve, nyde og suge kulturen til os – og ikke mindst shoppe!
Hvis du har lyst til at følge med i hvad jeg får tiden til at gå med, og hvad der inspirerer mig, så følg endelig med her på min blog eller på Instagram (@cathrinebaerendsen).

- Cat

Likes

Comments