Hej igen!

I torsdags d. 10. august, holdt jeg noget afskedshygge for mine bedste venner. Vi havde købt en masse pynt på nettet, som jeg pyntede op med i vores havehus, og jeg satte nogle amerikanske flag rundt omkring i haven også. Gæsterne kom kl. 13, og vi skulle som sagt sidde ude i vores havehus.


Vi startede med at spise frokost da de kom, som vi havde lavet på forhånd. Der var en masse forskelligt at tage af, og det var så lækkert! Der var super godt vejr (mega heldigt!!!), så efter vi havde spist frokost, gik vi ud i haven og spillede kongespil og stigegolf, og ellers bare lå på nogle tæpper i haven og snakkede. Så fik vi noget dessert og spillede lidt brætspil, og ellers lavede folk egentlig bare hvad de havde lyst til. Til sidst lå vi allesammen og snakkede på tæpperne i haven, og det var seriøst så hyggeligt!

Dagen gik super hurtigt, og de sidste tog hjem ved 19-tiden. Det var en virkelig hyggelig dag, og det var lige som jeg gerne ville have det skulle være. Det med at tage afsked var faktisk ikke så svært. Det føles overhovedet ikke som om, at vi først vil se hinanden om 10 måneder igen, og det er stadig ikke gået op for mig. Nogle af dem når jeg også at se en gang mere, så mon ikke det bliver hårdere der. Nogle af mine rigtig gode venner er taget på efterskole, så dem når jeg i hvert fald ikke at se igen. Det er så mærkeligt at tænke på.


I dag er der 9 dage til jeg rejser, og det er så surrealistisk!!! Vi er i fuld gang med en pakkeliste, og åh hvor er der mange ting man skal huske, men jeg synes det er så spændende og hyggeligt at lave den.


Vi ses næste gang :DD


Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Hejsa!

I dag skal det handle om min tur på den amerikanske ambassade. Når man er kommende udvekslingsstudent, skal man møde op på den amerikanske ambassade "ansøge" om at få et visum. Man skal have et visum, for at kunne bo i USA som udvekslingsstudent.


Det startede med at jeg fik en formular af MyEducation, som jeg skulle udfylde, så de kunne finde en tid til mig på ambassaden. Jeg fik så min tid, og jeg var på ambassaden den 5. Juli. MyEducation havde sendt en mail med en masse informationer omkring besøget på ambassaden, og ting der skulle klares inden. Jeg skulle b.la. have taget "pasbilleder", som skulle bruges til mit visum osv.


Jeg skulle som sagt derind den 5. Juli, og jeg skulle være der kl. 9.45. Mine forældre og jeg skulle et smut forbi MyEducations kontor inden mødet, hvor vi fik nogle informationer og en kuvert med ting, som jeg skulle aflevere ved en af skrankerne, og derefter gik turen til den amerikanske ambassade.


Det var slet ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg troede det var en flot, stor, hvid bygning, but I was wrong haha. Da vi ankom skulle jeg op til en af vagterne og vise mit pas, og hvornår jeg havde en tid derinde, og blev lukket ind efter ham inden mig var igennem security, for man måtte kun være en i security ad gangen. Da jeg kom ind i security, skulle jeg aflevere min telefon, og ellers foregik det egentlig bare ligesom i lufthavne. Derefter blev jeg lukket videre ind på selve ambassaden, trak et nummer, og satte mig til at vente. Da mit nummer (endelig) blev kaldt op til den første skranke, skulle jeg aflevere den kuvert jeg havde fået af MyEducation, mit pas, og billederne. Så satte jeg mig til at vente igen, og blev efter noget tid kaldt op til næste skranke. Der sad en amerikaner, som stillede mig (meget) simple spørgsmål. Han spurgte b.la. hvem der betaler for mit år, og hvad jeg skal når jeg kommer hjem, og så var jeg ellers færdig derinde. Det tog i alt lidt over en time.


Jeg modtog mit pas og visum igår, og det ser mega sejt ud med mit visum i mit pas, hihi. Det var en spændende oplevelse, og endnu et tegn på at jeg snart skal rejse.

Likes

Comments

Hej igen!

Det er ved at vlre noget tid siden sidst, men jeg har haft så travlt med mine eksaminer. Jeg fik endelig (!!) sommerferie igår, og der er sket en masse, så jeg tænkte, det ville være på sin plads at skrive et indlæg om det.


Kaitlyn (værtssøster) havde fødselsdag den 7. maj, og jeg havde sendt en gave til hende. Hun spiller fodbold, så jeg gav hende den danske landsholdstrøje med hendes efternavn bagpå, og hun elskede den!! Lisa (værtsmor) filmede Kaitlyn åbne den, og hendes reaktion var så sød! Jeg sendte også noget dansk slik derover. Jeg havde fødselsdag her den 15. juni, og min værtsfamilie havde sendt de sødeste gaver til mig!!! De gav mig en Maryland-hoodie, som jeg virkelig elsker, en mega cute Maryland-pude, og så gav de mig det flotteste armbånd, hvor der står "Enjoy the journey" på. Derudover var der et Maryland-klistermærke og det sødeste kort!!! De havde alle 4 skrevet en hilsen i kortet, og det var virkelig virkelig sødt.


Derudover har jeg endelig fået min rejseplan!! Jeg har glædet mig så meget til at få den, og jeg blev så glad, da jeg så mailen i min indbakke. Vi havde skrevet med organisationen om nogle lægepapirer, og der havde vi spurgt om de vidste hvornår jeg skal rejse, og vi fik at vide at jeg skulle rejse den 31. august. Da jeg så åbnede mailen, stod der, at jeg skal rejse den 24. august i stedet for, hvilket jeg er mega glad for. Så skal jeg ikke vente så længe! Men i hvert fald rejser jeg fra København den 24. August, og lander i New York samme dag. Jeg har vidst ikke sagt det før, men inden jeg rejser hen til min værtsfamilie, skal jeg være i New York i 4 dage, sammen med en masse andre udvekslingsstudenter. Normalt efter de 4 dage i New York rejser man videre til sin værtsfamilie fra Washington DC., men da min familie bor så tæt på Washington, henter de mig enten i lufthavnen i Washington, eller på det hotel vi skal bo på, så det bliver spændende!


Alle de her ting har bare gjort mig endnu mere spændt på mit år, og nu kan jeg endelig begynde at tælle ned! 64 dage!!!

Hoodien, som jeg fik af min værtsfamilie!

Puden, klistermærket og det amerikanske slik

Kortet og det mega fine armbånd

Likes

Comments

Hej alle!

I dag skal det handle om forberedelsesmødet, som er obligatorisk, hvis man rejser med MyEducation. Det var jeg nemlig til sidste lørdag (6/5). Der er både et møde i Århus, og et møde i København. Jeg var til det i Århus, da det ligger tættest på hvor jeg bor. Mødet er som sagt obligatorisk hvis man skal på udveksling med MyEducation, så om man skal til USA, New Zealand, Spanien, England osv., så skal man med.


Mødet starter kl. 9.00, men der er morgenmad fra kl. 8.00. Vi kom omkring kl. 8.30 og satte os ved et bor, hvor der sad en anden sød pige med hendes forældre. Det var super nemt at komme i snak med alle, da vi jo alle har lidt den samme interesse i og med at vi alle skal på udveksling. Da mødet så startede kl. 9.00, hørte vi egentlig bare en masse informationer indtil omkring kl. 12.30. Det var super spændende og vi hørte om alt man føler man har brug for at høre. Kl. 12.30 tog vores forældre afsted, og vi skulle være sammen alene. Vi startede med at spise frokost sammen, og derefter gik vi igang med aktiviteterne vi skulle lave.


Vi blev sat sammen i grupper hvor vi fik hver sin tidligere udvekslingsstudent, som fortalte om sine oplevelser og erfaringer. Det var mega spændende, og vi fik stillet en masse spørgsmål. Derefter skulle vi b.la. løse nogle cases man kan komme ud for som udvekslingsstudent og spille kahoot om alt det vi havde "lært". Alle var super søde, og det er vildt at tænke på, at jeg højest sandsynligt skal rejse med nogle af dem. 

Det var en super spændende dag, og det gav bare følelsen af at nu er det snart.​ Tiden flyver afsted, og jeg glæder mig så meget til at komme afsted!



Until next time!

Likes

Comments

Hej igen!

I dette indlæg kommer jeg til at vise jer mine yndlings blogs og instagrams fra andre udvekslingsstudenter. Jeg elsker at høre om andre udvekslingsstudenters oplevelser, og det gør mig bare endnu mere spændt at læse om det.


- Emilie Helene - Hun var på udveksling i Kansas i året 15/16. Hun har både en blog (HER ), en instagram som hun også opdaterede meget på i løbet af sit år som udvekslingsstudent (HER), og en youtube kanal (HER). Hun rejste med STS.

- Kathrine Fisker - Hun bor lige nu i Wisconsin, og var allerede en kendt youtuber inden hun tog afsted. Hun lægger mange videoer op fra hendes år i USA, og især mange vlogs (HER) . Udover youtube poster hun også en masse på hendes instagram (HER). Kathrine rejser med Explorious.

- Rose Ørsted - En anden udvekslingsstudent jeg bare elsker at følge er Rose Ørsted! Hun bor lige nu i Tennessee, og hun har en blog hvor hun deler sine oplevelser (HER). Derudover deler hun også en masse billeder på sin instagram (HER). Rose rejser, ligesom jeg selv skal, med MyEducation.

- Emma Lundberg - Emma bor lige nu i Arkansas og har også en blog (HER). Hun poster også billeder på instagram fra hendes år! (HER) . Hun rejser også med MyEducation.

Malou Eggertsen - Jeg fulgte faktisk allerede Malous blog (HER) inden jeg fandt ud af at hun skulle afsted, men hun bor i hvert fald lige nu i staten Iowa. Malou rejser med Explorious. Hun deler også billeder på instagram ind imellem. (HER)

Arlinda Nyward - Den sidste jeg vil nævne i dag er Arlinda Nyward. Hun bor lige nu i Californien. Hun har en blog på facebook, hvor hun lægger en masse videoer ud (HER). Hun poster også en del billeder på sin instargram (HER)


Jeg håber i kunne lide dette indlæg. Som sagt synes jeg selv det er super inspirerende at læse om andre udvekslingsstudenters rejser.

Vi ses næste gang!



Likes

Comments

Hej igen!

I dag har jeg tænkt mig at fortælle om hele ansøgningsprocessen, og give et overblik over hvordan det foregår, da der er en masse ting der skal ordnes. Jeg rejser jo som sagt med MyEducation, så jeg kan kun fortælle hvordan det er, når man rejser med den organisation.


1. Uforpligtende ansøgning

Du starter med at udfylde en uforpligtende ansøgning på MyEducations hjemmeside. Her skriver du lidt om dig selv, dine interesser og hvad der ellers lige falder dig ind. Denne ansøgning sikrer dig en plads på det valgte high school program, men det betyder selvfølgelig ikke, at du ikke kan springe fra igen, hvis du fortryder. Jeg lavede min (uforpligtende) ansøgning allerede i maj 2016.

2. Møde/Interview

Når din ansøgning så er sendt og er blevet foreløbigt godkendt, bliver du kontaktet af MyEducation, og finder sammen med organisationen en dato for et møde/interview hos en af medarbejderne. Mit møde var den 3. Juli 2016. Jeg skulle medbringe mine tre sidste karaktergivninger, samt et spørgeskema jeg havde fået tilsendt. Under mødet fik vi en masse informationer, og vi fik lov at stille alle de spørgsmål vi havde. Det var super hyggeligt. Efter ca. en time, gik mine forældre en tur, og jeg skulle snakke lidt med intervieweren alene. Her stillede han mig nogle spørgsmål. Til sidst havde vi en samtale på engelsk. Her snakkede vi bare lidt om hvad jeg skulle i sommerferien. Det var et super hyggeligt og lærerigt møde.

3. Mail om optagelse

Allerede første hverdag efter mødet, får du besked om du er optaget eller ej. Jeg tror, det er meget sjældent, der er nogle, som ikke bliver optaget. Det var mega fedt at få den mail! Fordi jeg var så tidligt ude, kunne jeg dog ikke gå igang med ansøgningen endnu. De sagde jeg ville kunne gå igang omkring september/oktober måned, så det var bare at vente!

4. Ansøgningspakken

På et tidpunkt modtager du en mail om, at du kan starte med den fulde ansøgningspakke, og så bliver der ellers sendt en masse papirer og ting og sager, der skal klares! Jeg fik min mail den 24. oktober, og jeg blev så glad! Det var sådan en spændende mail at få, og jeg kunne ikke vente med at komme igang. Hos MyEducation skal ansøgningspakken b.la. indeholde; et brev til den kommende værtsfamilie på 2 sider (selvfølgelig på engelsk), en collage med billeder af dig selv, din familie, venner og hvad du ellers synes, en kopi af dine karakterer, lægeerklæring, lærerudtalelse osv osv. Du skal også tage en engelsktest på skolen, som en lærer hjælper dig med. Som i nok kan høre er der super mange punkter der skal klares, men jeg syntes det var så spændende! Din ansøgningspakke bliver så godkendt af organisationen, og derefter sendt til USA, hvor der bliver fundet en værtsfamilie!!!!


Jeg håber ikke dette indlæg blev alt for lang (og kedeligt), men at i kunne bruge det til noget! Vi ses næste gang ;)



Likes

Comments

Det er så surrealistisk at skrive dette indlæg, men ja - jeg har fået min værtsfamilie! Det startede med, at jeg den 3. marts blev ringet op af MyEducation. Jeg lå syg derhjemme, og følte mig pludselig rask da jeg så hvem der ringede, haha. Der var dog et problem ved familien, og sammen med organisationen kom vi frem til, at jeg skulle have en ny familie. Det var en meget svær beslutning, men det var 100% det rigtige at gøre. Det var en længere proces, og den 14. marts fik jeg en mail om, at jeg var tilbage i puljen om at få en ny familie. Jeg tjekkede min telefon KONSTANT efter den mail, men troede lidt at der ville gå pænt lang tid før jeg fik en ny, da der er en masse ting der skal ordnes med den kommende værtsfamilie og skole osv.


Men så skete det; den 29. marts, kun 2 uger efter jeg fik at vide, at jeg var tilbage i puljen - fik jeg min nye familie. Jeg blev så lykkelig da MyEducation ringede, og den her familie, virker som den perfekte familie for mig! Familien består af forældrene Lisa og Tim, Taylor som er 19 år og går på college, og Kaitlyn på 15. De bor i delstaten Maryland, som ligger tæt på bl.a. Pennsylvania, (West) Virginia og Washington. Jeg skal gå på Great Mills High School som Kaitlyn også går på. Jeg kunne ikke være mere glad! Familien virker som den sødeste familie, og de har taget så godt imod mig. Jeg har allerede snakket i telefon og FaceTime med dem et par gange, og jeg har kontakt til dem hver dag. De er en meget aktiv familie, og kan godt lide at opleve en masse ting. De har allerede sendt billeder af hele huset, og det er så amerikansk og fedt! Et af mine ønsker jeg havde var at få en søster på min egen alder, og det fik jeg! Vi har skrevet sammen hver dag siden, og vi har så mange ting til fælles.


Jeg glæder mig så meget til at komme afsted nu!



Her er lige et billede af hvor Maryland ligger i USA :)

Great Mills High School

Likes

Comments

Hej og velkommen!

Jeg skal et år til USA, som udvekslingsstudent i skoleåret 17/18 og derfor har jeg lavet denne blog, så min familie, venner og andre kommende udvekslingsstudenter kan få et indblik i forbederelserne op til, og selvfølgelig også min hverdag under opholdet. Som sagt rejser til til sommer, og jeg glæder mig så meget!

Jeg rejser med MyEducation, som jeg klart kan anbefale! Jeg har lige sendt min ansøgning afsted, som tog ret lang tid at få lavet færdig. Den skal b.la. indeholde et brev til den kommende værtsfamilie, en fotocollage, karakteroversættelse, lægeerklæring osv. Derudover skal jeg have 4 vacciner. Jeg har allerede fået 2 af dem, så jeg mangler (heldigvis) kun 2.

Det næste indlæg bliver nok omkring min værtsfamilie, som jeg går og venter på at få. Jeg er så spændt på at få den! Jeg ved ikke hvornår jeg får den endnu, da det er en ret lang proces, men jeg håber da ikke, at der går sindssygt lang tid ;)





Likes

Comments