Hej og velkommen til mit kreative pusterum.

Som I forhåbenligt også er kommet frem til, så er mit navn Caroline Husum, jeg er 20 år og har de næste små 2 måneders tid, stadig stor glæde af det sabbatår, som jeg sidste år ved denne tid begyndte på, efter jeg blev færdig med min STX på Aalborghus Gymnasium. Jeg kan ikke undvære Aalborgs hyggelige og rolige miljø, og har derfor valgt at ville læse sociologi på Aalborg universitet til september.

Jeg har længe været fascineret af bloggerkulturen, den kunstneriske frihed samt det før nævnte kreative pusterum som jeg håber at opnå med bloggen. Jeg er stor fan af sociale medier, hvor jeg er mest flittig på instagram, og tror på at min udvidelse fra instagram til blog, vil lade mig dyrke min kærlighed inden for faget, i alt fra små kvadratiske hverdagsmomenter til sjove samt mere 'alvorlige' indlæg.

Jeg tror ikke på det perfekte liv som normalt ses på de sociale medier, men nok nærmere på den rigtige indstilling til livet, og perspektiverne man sætter livet i, og deraf udspringer det, at min glas er halv fyldt med farver og glimmer, da jeg forsøger at leve efter dette, formentlig mit ynglings, citat.

Jeg håber I fristes til at følge med i mit dokumenterede univers her på bloggen.

Caro

Likes

Comments