FORSIDE

Godmorgen derude! 

På vej til job i morges, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor dunkle vi danskere egentligt kan være. Det er lidt som om, at vi missede traditionerne et sted tilbage i 1900-tallet, hvor man hilste pænt og nydeligt til alle på sin vej, ligeså et farvel, når man gik ud fra købmanden eller antikforretningen.

I kender det vel selv, når i er sammen med jeres bedsteforældre, hvordan deres tilgang til tingene og væremåder er. Da jeg var yngre tænkte jeg da nogle gange ”hold da kæææft en gammel skid” om mine bedsteforældre.. MEN, som årene går får man altså en helt ny forståelse for de gode gamle, dejlige mennesker. De ved sgu lige en anelse mere end dit eget ego-kloge jeg. Fx så er min farmor og jeg meget tætte, og har lavet alverdens ting sammen så længe jeg husker tilbage. Alt fra et (måske kikset) selvlavet julekort med et aftryk af selvfundne blade i skoven og til at sy mit tøj ind i rette størrelse, så jeg var klar til skolefesten. Sikke en dejlig dame.

Nå, men når hun fortæller en historie, måden hun formulerer tingene på, forklarer tilværelsen dengang og de forhold de havde til hinanden.. så tænker jeg – hvor er de traditioner og væremåder blevet af i dag?

Jeg tænker tit på, hvor fedt det kunne være at have levet i 20’er/60’erne. Bare for at opleve verden og menneskerne dengang.. Jeg ville ønske, at det hele ikke var blevet så mobiliseret i dag, at hver gang jeg tager metroen, så står 73 ud af de 80 mennesker og begraver deres hoveder ned i deres mobiltelefoner. Og jeg er også en af dem!! Desværre. Men hvor er den sociale dansker? Er vi så bange for at vise ansigt, at vi skal skjule os bag skærmen? Wow… Det er som om vores telefoner er blevet vores helt personlige sikkerhedsnet, hvorimod i gamle dage, der var det relationerne til andre mennesker der var deres sikkerhedsnet.

Jeg elsker når jeg ser nogle mennesker læse MetroXpress, fremfor hovedet begravet i deres telefoner. Jeg ved godt at det måske nogenlunde er det samme – en beskæftigelse - men af en eller anden grund, så virker det bare mere ambitiøst at stå og læse avisen, frem for at ”scrolle” eller spille på telefonen. Man bruger rent faktisk hjernen og så skåner man da også lige sine stakkels øjne for endnu en skærm.

Mit andet spørgsmål er så; Skal jeg hilse først?

Hvorfor er det så svært at hilse på en fremmede kl. 6 om morgenen, når man er de eneste mennesker på gaden og man går mutters alene med sit trætte hængende ansigt, som man har prøvet at vække op med 3 liter morgenkaffe for en halv time siden.. Er vi virkelig så trætte og indadvendte, at det er for ”meget” at skulle nænne at åbne munden og komme lidt i gang?

Jeg har personligt selv svært ved at sige godmorgen til en anden person.. Det er nok frygten for, at de ikke siger godmorgen igen, eller giver mig et skævt blik og kigger ned i jorden – værst af alt, hvis de bare ignorerer det fuldstændig. Så føler man sig lige pludselige som en meega kegle, der lige har trukket ”Pinlighed til 2000” i Jeopardy. Nej tak. Men ved du hvad, man skal egentligt nok bare gøre det..
Det sjove er jo så, at så snart man nosser sig sammen til at sige godmorgen, hej eller bare give et smil, så bliver folk (overraskende nok) glade og lettet, og smiler glad igen med en gensidig hilsen. Bliver i ikke selv glade når andre mennesker siger ”hej”, nikker med et smil til jer, eller smider den frygtindgydende ”Godmorgen”? Jeg bliver i hvert fald lettet indeni. Forfærdeligt nok, er det mest af alt, fordi så behøver jeg ikke selv at ”tage det første skridt”, så har de gjort det, og jeg returnerer med glæde en hilsen tilbage.

Måske er kommunikationen også bare på et minimum her i Danmark, fordi vi er ligeglade? Måske ligger det bare så dybt i vores danske natur, at ”det gør man bare ikke”.. eller ”det er unødvendigt” – måske, måske ikke. Jeg bliver i hvert fald ikke ked af det eller irriteret når folk har overskud til et lille Godmorgen !

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Efterhånden som de sociale medier er blevet en ny platform, hvor man bl.a. kan markedsføre sig på, brande sig på, vise sig selv på osv., så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvorfor man egentligt poster det man gør til tider?

Især kvinder i min aldersgruppe kan finde på at poste nogle billeder på Instagram nogle gange, hvor jeg bare tænker; Waow… Hvad er det egentligt du vil opnå med det her?

Selvfølgelig er det i orden at lægge billeder ud af sig selv, hvor man efter egen mening (+10 af sine veninders) synes man selv ser godt ud eller er tilfreds med sin krop. Jeg har absolut intet imod folk som poster bikinibilleder af sig selv - sidder da selv og dør lidt i mit eget halvsavleri hver vinter, når der er Victoria’s Secret Fashionshow (who doesn’t)..

Men der er altså nogle gange, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke på, hvorfor det er man vælger at poste et direkte, undskyld ordet, vulgært billede/direkte seksuelt billede. Selvfølgelig har man lov at være stolt af sin krop, men når de når den nedre grænse(host host), så undrer det mig virkelig. Er det fordi man gerne vil have opmærksomhed fra gutterne? Fordi det er der da mange andre måder man kan gøre det på – måske er det bare den nemme vej til mange følgere/kommentarer? Jeg ved det virkelig ikke..

Nu har jeg ikke selv en 'wonder-body' der er tonet og brun nok til, at jeg ville turde at poste sådanne billeder, men selvom jeg havde, så tror jeg faktisk ikke engang jeg ville poste det. For nyligt postede jeg et billede, som jeg naturligvis først sendte til mine veninder ”Ej hallo, kan jeg godt poste det her?” - i ved, den der lidt kiksede bekræftigelsesmåde man nu engang gør det på, for at få et ”Ej du SÅ lækker! Post det!” tilbage.. Jeg gjorde det så, men jeg havde det et eller andet sted lidt dårligt med det fordi – det var bare ikke mig. Efter min kærestes reaktion på det, havde jeg 100% fået svaret, det skulle bare væk. NU.

Efterfølgende tænkte jeg på, hvad sådan et billede egentligt signalerer, og hvordan andre mennesker egentligt opfatter det? Jeg har mega meget respekt for de kvinder, som bare lægger det op de vil uden videre overvejelser. Der er så mange smukke kvinder i lille Danmark som poster undertøjs/bikinibilleder af dem selv – og det skal de bare blive ved med! MEN respekten går altså kun til en vis grænse efter min mening.. Kvindekroppen er en smuk ting og i mine øjne er der ingen grund til at ”vulgærtisere”(not a word – but you get the point) den og udstille den på en 100% sex-minded måde..

Måske er det også bare mig der skal holde min kæft, men jeg ville sgu nok et eller andet sted miste selvrespekten, hvis billederne decideret siger ”meet my lips”. Ville du ikke?

Hvorfor skal jeg dele min krop med alle i verden, når det i sidste ende kun er Ma man der får fingrene i den?

- H

Likes

Comments

Som sagt, er jeg hos Le Management og arbejder i min fritid som model. Det er et mega fedt job! Jeg er omringet af søde mennesker i en fascinerende branche, som altid har haft min interesse. Man møder en masse dejlige mennesker, og ser den indre modeverden helt anderledes, når man først er inde i den.

Mange tror, at når man arbejder som model, så er det bare piece-of-cake – man skal jo kun se godt ud i en hel dag? Hvor svært kan det være?! – lad mig svare jer på det… det er bestemt ikke det letteste job i verden. Psykisk set, er det muligvis en af de hårdeste.

En typisk dag
Man ankommer på et job omkring 8/9 om morgenen, og så plejer kunden typisk, at have sørget for morgenmad, te og kaffe - which is fucking awesome. Herefter kommer du hen til makeup-artisten, hvor du får ordnet hår, makeup og negle. Efter halvanden times tid, ryger første sæt tøj på, og så er det ellers bare at gå ind foran kameraet og ”work your magic”. Man når måske lidt under halvdelen i sæts, inden frokostpausen omkring kl. 12/13. Efterfølgende skyder man til kl. 17, og så er dagen slut. Nogle gange går tiden også over, og det kan blive en lang dag til kl. 20 om aftenen(min seneste dag var 8-23).. det er hårdt.

All eyes on YOU
Når man kommer ud på et job, afhænger alt af dig. Som i: alt.
Det er ikke bare en dag, hvor du kan lege solstråle og prinsesse, hoppe rundt og grine 3 gange + du ligner en idiot. Nejnej.. Det er et job ligesom alle andre jobs i verden. Man skal levere en vare, og levere den godt. Ellers får du, meget simpelt, sparket. Kunden regner med dig og skal netop bruge dig til at sælge sin vare. Hvis jeg ikke leverer det jeg skal, så bliver stemningen meget hurtig tung og presset, hele shootet er ødelagt og du får nok ikke den fedeste feedback fra kunden. Og dét vil man jo helst ikke have på nakken.

Du bliver blitzet en hel dag – og til jer der har let til hovedpine, så kan i forstå hvordan det må være, at se 40 blitzprikker nonstop i 8 timer, ligegyldigt hvor du kigger hen. Du SKAL være pæn under hele dagen – makeupartisten hjælper til – men der er sgu et bristepunkt, hvor tyngdekraften i øjenlågene kommer på besøg, og makeuppen langsomt siger farvel og tak til dit bæfjæs.

Du får vintertøj på i sommervarme, skal stå og lege du fryser, mens du hygger dig i den lækre pels, men du er i virkeligheden ved at danne en mindre vandpyt af sved under armene og dehydrerer snart, hvis du ikke drikker en flaske vand hver halve time. Du får sommertøj på i minus (fucking)5 grader, og er ved at blive følelsesløs i godt 70% af kroppen. Sådan er det. Jeg tror ikke man kan forestille sig det, uden at have prøvet det.. Det lyder måske ikke af meget, men det kan virkelig være hårdt.

Rolig nu ..
Når alt det her er sagt, er det altså sagt med en ”overdrivelse fremmer forståelse”-måde. Ja det er hårdt at være model, det er ikke et easy-peacy job, og nej, du skal ikke tro at du sagtens selv kan gøre det.

Jeg elsker virkelig mit job, det er et job med muligheder og en masse oplevelser – det er virkelig en fed måde af kombinere arbejdslivet og oplevelser på. Trods det hårde arbejde, har jeg været så heldig, at have arbejdet sammen med SÅ mange søde og fantastisk dejlige mennesker. Så selvom man er ved at svede bukserne af, står der det sødeste hold omkring dig, og tager hensyn til dig 100%. Alle vil altid gerne hjælpe dig, og det er så dejligt. Jeg er personligt ret dårlig til at sige, hvis jeg har det dårligt eller hvis jeg er utilpas. Jeg ønsker virkelig ikke at være til besvær for kunden og er meget villig til at gøre det de beder mig om.

Ja jeg var jo en sucker for Americas Next Topmodel for godt 10 år siden nu, og der sagde Tyra altid ”Never complain about anything. Always do as you’re told. Be humble.”, og det er nok nogle af de tre bedste råd en model kan tage til sig. 

Man skal huske at være sig selv på shoots, det elsker kunderne, og det elsker jeg også! So i’ll keep on doing ma wierd stuff!

- H

Likes

Comments

Tilbage i december måned lavede jeg den nye kampagne og lookbook for Natures Collection, som er et mærke der laver pelsvarer i fineste kvalitet. Under modeugen var de så søde at spørge mig, om jeg ikke ville holde mig varm i nogle af deres pelse ? - Jo tak! Så fantastisk, det var LIGE hvad jeg havde brug for!

Pelsen ovenfor var mega cool til et par loose-fit bukser, en dejlig rullekrave og et par afslappet sneakers. Det dæmpede den lige lidt ned, hvilket gjorde, at den blev lidt mere casual at have på - i loved that.

Let's be honest, last week was freaking cold!! Men med en vindtæt og varm, pelset jakke var kulden ingen problemer!
Så tusind tak Natures Collection, for at holde mig varm!

- H

Likes

Comments

Jeg har altid tænkt at det må da være lidt halvkedeligt at sidde og skrive om alt muligt man laver i sit liv og hvad man selv synes osv.. Det har faktisk aldrig rigtig interesseret mig, at læse med i andres liv og hvad de synes. Det vigtigste er da, hvad jeg selv synes?

Nu går jeg altså lidt i mod mine egne tankegange, eftersom jeg nu selv er hoppet med på blogger-bølgen. Man tænker jo altid, at ”min blog skal være anderledes end de andres”, dét vil jeg få mange følgere på! Arrh.. Man skal skrive om det der interesserer en, uanset hvor sejt, kikset eller ligegyldigt det end er. De fleste bloggere jeg kender til og har hørt om, skriver primært om mode og brander en masse forskellige mærker. Det er også mega cool, at de er gode til det! Grattis til dem.

På min side her, vil jeg gerne prøve at komme lidt mere ’rundt omkring’ i mine posts. Eftersom jeg befinder mig trygt i modebranchen som model, så vil jeg naturligvis gerne give jer en indsigt i, hvad det egentligt vil sige at være model. Man er nemlig ikke bare et kønt ansigt, man kan hurtigt anses for, bare at være et objekt.

Jeg går ikke ud fra, at skrive om mit studie tiltrækker så meget opmærksomhed(jeg ville i hvert fald selv tænke ”gaaab”), så den bliver nok lige holdt på et ”low”, da det også er lidt begrænset, hvor meget jeg kan fortælle jer der!

Derudover har jeg været så heldig, allerede at have fundet min prince-charming i en prinsessealder af 21, som jeg trygt bor sammen med, i vores 2-værelset slot på Bryggen. Vi har snart været sammen i 2 år, og det går heldigvis fantastisk. Halleluja!

Jeg synes tit, at mode kan blive meget overratet og meget, meget mærkeligt. Der er godt nok mange gange jeg tænker, hvorfor i al verden skal det være sejt at gå med et halstørklæde der ligner en Aldi-pose? Er det mode?... ej.. Nogle gange synes jeg, jeg bliver snydt for, at hvad der egentligt er et fiasko bliver fremstillet som værende ’fabulous’! !?
Klassiske linjer, og ren stil dét er lige min stil. Jeg elsker absolut det tidsløse image, som ikke er for pyntet og bragende. Det håber jeg også jeg kan vise jer her på bloggen.

Okay, for at sige det mildt, så ELSKER jeg at lave de lækre, små og velkendte, franske macaroons. Første tur til Paris og Ladurée og jeg var SOLGT! Ja der går vel lidt wifey i den, men fuck nu det – det er skide skægt!
Første forsøg var godt nok en kæmpe joke, for at være mild. Det hele flød, hele køkkenet så flormelis, som om snedronningen havde eksploderet - smørret lå alle vegne, så selv Bambi ville ligne en, der kunne skøjte. Upss.. men jaja, it was a first!
Efterhånden som bage-gangene gik, er jeg ved at få rimelig godt styr på det nu, og jeg glæder mig meget til at vise jer, hvad man kan lave af lækkerier, med de her små fantastiske kager.

Nu er bloggen kick-startet – følg med hvis kan !

P.S. Jeg er totalt - som i: TOTALT - newbee til det her blog-gøjl, så jeg prøver at stable den sammen så hurtigt som muligt! 

- H

Likes

Comments