Hej igen!

Først og fremmest, mange tak til alle jer, der har været så søde at støtte op omkring min nye blog. Hold op - hvor har det været skønt at modtage beskeder fra både mennesker, som jeg kender, og folk jeg ikke kender. Jeg synes sgu, det er fedt, at man tør at smide en besked til en anden person, selvom man ikke er bekendte. Specielt, når det omhandler noget, som kan betragtes personligt. Bliv endelig ved med det. Jeg er meget åben og modtagelige, og jeg synes kun, det er hyggeligt at møde nye mennesker.

I så fald, så har jeg fået et par kommentarer og beskeder vedrørende de model-billeder af mig, som er på min profil. - Nej, jeg ikke model, da jeg ikke er en del af et modelbureau, selvom jeg er blevet tilbudt det en del gange over facebook og instagram. Det er heller ikke fordi, at jeg ikke vil. Problemet er bare, at hvergang de spørger indtil min højde, så går den ikke helt alligevel. Sådan er det at være 2 lorte høj (162cm.) Dog, blev jeg tilbudt, af smykkefirmaet, ByFossdal, at være deres 'front-model' for samtlige af deres smykker fra deres nye kollektion. Derfor kan man også finde en masse fine billeder på deres webshop her: https://byfossdal.myshopify.com/
- Alle billederne, bliver uploadet nedenfor i dette indlæg.

Det var rigtig fedt, men også meget grænseoverskridende, og faktisk også virkelig hårdt. I tænker nok, 'kom nu lidt ik', det kan sgu da ikke være hårdt at stå og posere foran et kamera. - men det er det lidt. Specielt fordi, at man så gerne vil præstere sit bedste og håbe på at alle bliver glade. På den måde forventer folk noget af en, som man faktisk ikke er sikker på, at man kan leve op til. - og slet ikke, hvis man aldrig har prøvet det før. På den måde, var det hårdt, men småligt at beklage sig over... I fremtiden har jeg 2 kommende jobs som model, og det ser jeg frem til. Jeg havde i hvert fald en god oplevelse sidste gang.

I har også spurgt lidt ind til mig som person, og det vil jeg super gerne svare på. Det må enten blive i morgen eller i næste uge, da jeg ikke har mere tid for i dag.

Det var alt for nu.

Jeg håber, at I får en super dejlig weekend.

Mange knus

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Det her opslag virker måske prætentiøst overfor jer, og det er også lidt grænseoverskridende for mig.

Jeg tænkte, at I lige så godt kunne få hele smøren på en gang. Det betyder også, at kommende oplæg ikke nødvendigvis kommer til at være på samme måde.


5 ting om mig:

1. Hvorfor har jeg lavet en blog?

- Jeg synes, det var på tide, at give mine følgere (på instagram) et kendskab til mig som person. Ofte synes jeg, at det hele bliver meget overfladisk og perfekt. Hvilket jeg bestemt ikke er. Det skal forståes på den måde, at jeg vil og kan byde på meget mere end blot billeder fra min hverdag. Ikke fordi andre ikke kan, men nu når jeg efterhånden har en del som følger med, synes jeg, at det er vigtigt, at I kender til mig på en anden måde og ikke blot følger med udefra. Jeg synes, at det er enormt hyggeligt at modtage beskeder fra mennesker fra hele verdenen, og jeg vil rigtig gerne uddybe i flere detaljer. Jeg nyder at skrive, hvad der falder mig ind. Derfor skriver jeg også dagbog af og til. - Nu får I bare lov til at følge med.


2. Hvad laver jeg i min hverdag?

Jeg går på Rungsted gymnasium i 3.g og studerer en samfundsfaglig linje (samfundsfag A, engelsk A og matematik B). Derudover arbejder jeg i en lektiehjælp, også kaldet 'the learning lodge'. Her hjælper jeg børn og unge i forskellige fag. Det nyder jeg enormt meget, da jeg elsker at hjælpe andre mennesker. Derudover træner jeg 2-3 gange om ugen så vidt muligt. Ikke altid, at jeg orker at tage hele vejen til fitness-centeret, derfor ender det af og til med en træningsmåtte på gulvet. Ellers bruger jeg en masse tid på familie, venner, veninder og kæreste.


3. Kort om familien

Min mor og far er skilt, og sammen har de min bror, Andreas, og jeg. Andreas er 20 år gammel og har altid været en, som jeg har set op til på mange områder.
Min far har fundet en ny skøn kone, og de har været sammen i 8 år. Min fars kone har 2 børn, som også bor hjemme hos min far. Min mor har ikke nogen ny kæreste, så derfor kan det være super rart, at komme hjem til hende, når der ofte sker rimelig fucking mange ting hos min far. Jeg er meget tæt med min familie, og de betyder rigtig meget for mig. - Både den 'rigtige' og 'bonus' familien. Jeg er lige meget hjemme hos både min mor og far, og de bor heldigvis også dejlig tæt på hinanden.


4. Kort om mig, værdier, og hvad jeg vægter meget på som person.

Jeg synes, at en beskrivelse af hvem man er som person ofte er fremstillet meget idealistisk. Det vil jeg selvfølgelig prøve så vidt muligt ikke at fremstå som. Der vil være et par ting, som jeg nok ville ønske, at jeg var bedre til, men det kan vi allesammen relatere til.

Mine nærmeste betyder rigtig meget for mig, og derfor ønsker jeg også, at de har det godt. På den måde er jeg meget omsorgsfuld, og det kan på mange måder være min styrke, men også min svaghed. Jeg deler sikkert denne tanke med flere, men jeg ville ønske at verdenen var et bedre sted for alle. - Derfor har jeg også tænkt mig at lave noget frivilligt arbejde efter gymnasiet. - Enten i Afrika eller Indien. Hvis I har nogle andre spændende steder, så skriv endelig.

Jeg synes, at ærlighed siger meget om, hvem man er som person. Det handler nok også om, at jeg mener, at hvis man har kontrol over sig selv/ro i sindet, så har man heller ikke behov for at lyve overfor andre. Det handler om at kunne stå inde for ens handlinger og ikke være bange for at fejle. - Eller for den sags skyld at anerkende ens fejl. Misforstå mig ikke, alle kan have gavn af en hvid løgn eller lignende, og det skal der også være plads til.
Det korte af det lange er, at det betyder i hvert fald meget for mig, at være omgivet af søde og rare mennesker, som jeg stoler på.

Ud fra overstående, dybe og filosofiske tanker omkring tilværelsen til livet, håber jeg også, at I har fået et indblik af, at jeg er en meget følsom pige. Jeg har enormt meget på hjertet, selvom jeg ikke nødvendigvis er den, der snakker særligt meget. Jeg tænker derimod meget på latterlige og unødvendige ting, som egentlig slet ikke burde gå mig på. Når det omhandler skolen, vil jeg heller ikke selv mene, at jeg er den skarpeste, når det omhandler at være flittig, og give sig tid til at prioritere skolen. Ikke fordi, at jeg er dum. Jeg stræber bare ikke efter 12-tallet i alle fag. Ikke fordi at jeg ikke vil, men fordi, at jeg synes, livet har så meget mere at byde på end en karakter. - Og jeg ved godt, at det er muligt at være skide god til det hele, men det kræver, at man virkelig vil. - Jeg er målrettet, når det omhandler sport og så meget andet, men giver du mig en historiebog, så ryger min motivation til at læse den på ingen tid. Sådan er jeg bare, og det har jeg det fint med.
Man kan være klog på så mange forskellige måder, om end det er akademisk eller socialt. Respekt for dem som kan begge ting. - men det er de færreste, og der er ingen grund til stræbe efter noget, som i sidste ende ikke gavner en. Man skal passe på sig selv og være tro mod den man er.

5. Hvad kommer min blog til at indeholde

Det er altid svært at forudse, hvad der kommer til at ske. Jeg tænker, at jeg vil lytte meget til hvad I ønsker at følge med i. Dog synes jeg ikke, at det hele skal omhandle mig og min hverdag. - men måske også at skrive lidt omkring tabu-belagte emner som appellerer til ungdommen. På den måde føler jeg også at denne blog er personlig, og så alligevel ikke.

Det var alt for nu.

Jeg håber, at I vil følge mig.






Likes

Comments