Header

Posted i: Jul, Kreativ med børn

Her kommer en fin DIY til ens julegaver. I stedet for at bruge plastic poser, er disse hjemmelavede julesække en fin måde at give årets julegaver i til familien.

Det kræver ikke særlig meget - og meget af det har de fleste liggende i hjemmet. En hurtig og nem løsning, der nok skal bringe julestemning frem i de små hjem.

Du skal bruge:
- Affaldssække af pap (hvis ikke du har nogle liggende, købte jeg en pakke med fire i fra Føtex til 23 kr)
- en skuresvamp
- en tusch/kuglepen
- saks eller hobbykniv
- maling (jeg brugte lidt rester fra Louis' barnedåb)

Fremgangsmåde:

1. Fold sækken ud og vend vrangen ud af. Det kan kræve lidt store armbevægelser.
2. Tegn dit ønskede motiv på svampen. Jeg har regnet et juletræ.
3. Skær rundt om motivet. Nu fungerer svampen som et stempel.
4. Dyp motivet i malingen og tryk det nu på sækken.

Lad det tørre godt og fold evt. kanten et par gange.

Voila! Nu har du nogle fine julesække som du kan give til familien med deres gaver i.

TIP: sækkene kan ligeledes bruges til at have planter eller små træer i. Det giver et lækkert look.

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Posted i: Jul, Kreativ med børn, Vinter

Godaften. ☺
20. december - tænk at der kun er fire dage til juleaften. Andre end mig der synes, at december er fløjet afsted?
Jeg havde en masse planer i hovedet, som jeg gerne ville lave op til jul. Nogle af dem blev da også udlevet, mens andre må vente. Lige nu nyder jeg, at vi alle er hjemme på juleferie. Det er dejligt.

I dag fik jeg dog siddet og hygget med lidt kreative ting. Og det blev til denne fine kugle af kogler, som hænger så fint i vores vindue.

Hvis du selv kunne tænke dig at lave sådan en, vil jeg her beskrive fremgangsmåden.

Du skal bruge:
- Flamingo kugle (jeg har købt min i panduro hobby)
- Limpistol
- Kogler (jeg fik min svigermor til at tage nogle med hjem fra deres sommerhus 👍🏼)
- Et ophæng (jeg har brugt en kødnål fra køkkenskuffen)
- Bånd til at hænge den op i (jeg har genbrugt bånd fra magasin, der var bundet om en af mine adventsgaver)

1. Først sætter du ophænget i og båndet igennem.
2. Derefter er det bare at gå i krig med koglerne. Lim hver enkelt kogle i bunden og sæt den på flamingo kuglen.
3. Hæng kuglen op.

Den endelige resultat kommer herunder.
Jeg håber i kan bruge det og så må i have en skøn aften.

Knus Camilla

Likes

Comments

Posted i: Personlig

Mandag d. 12. december. I dag er det en måned siden, vores søn blev døbt. Og dermed også en måned siden at Mikkel og jeg blev mand og kone.

For at gøre en kort historie lang:

Vi havde inviteret vores familie og venner til Louis' barnedåb, som i sig selv er en mega stor ting for os. Det vores gæster ikke vidste var, at vi for flere måneder tidligere sad og snakkede om, om det ikke var en god idé at gifte os. Selvfølgelig fordi vi elsker hinanden, men også for at vi alle ligesom står lidt mere sikkert, hvis (7-9-13) der skulle ske noget med en af os.. Så vi sad og snakkede lidt om vielse og alle de praktiske tanker bag (jep - meget romantisk!). I forbindelse med det tænkte vi, at det kunne være dejligt at blive viet samme dag, som Louis fik vand i håret.

Hvorfor så ikke bare melde ud til gæsterne, at vi ved samme lejlighed ville blive gift, tænker du måske?

Både Mikkel og jeg HADER at være midtpunkt mere end højst nødvendigt, vi ønskede ikke nogen stor fest med en vild location, stor kjole og hvad der dertil hører. På den anden side ville vi rigtig gerne have, at vores forældre og venner var med til at overvære den store begivenhed - så det virkede helt naturligt for os, at gøre det på den måde.

Men hold nu op en hemmelighed at gå rundt med. Jeg er SÅ DÅRLIG til at holde sådan nogle store ting for mig selv. Selv da vi fandt ud af, at jeg var gravid for godt et år siden, ville vi have holdt det hemmeligt til vi stod med det fine alien-billede af en lille peanut og kunne vise vores forældre det. I stedet tror jeg vi klarede den i måske 5 dage efter jeg var testet positiv, og så var vi ved at springe. Og det her er jo altså også en temmelig stor ting i min verden. Mikkel er manden i mit liv, min bedste ven og jeg er stadig hammer forelsket og kan få sommerfugle i maven over, at vi skal tilbringe livet sammen. Det er skide voksent :-)

Nå men jeg ville gerne have den dag kom til at spille - at bordet var pænt, maden var god - og at der var nok, gode kager, drikkelse og glade gæster ikke mindst. Så jeg gik tidligt i gang, og det var måske en meget god afledningsmanøvre, både psykisk i mit hovede, men også over for vores forældre - så var der hele tiden noget andet, man kunne fokusere på i snakken om den store dag.

Dagen nærmede sig, og vi blev en dag enige om at købe en ny sofa til stuen, for at gøre plads til den lille mand og alt det der medfølger sådan en. Mens vi stod blandt pap og ikea-instruktioner af den nye sofa faldt Mikkel på knæ! Lige midt i stuen en tilfældig hverdagsaften. Jeg var fyldt op af lykke - og er det stadig.


To dage før dåben og det hemmelige bryllup skulle vi mødes med præsten ovre i kirken. En virkelig sød og frisk mand, der var med på, at vi havde den lille hemmelighed i ærmet. Vi skulle snakke salmer, hvilke der passede til dåben og hvilke vi ønskede til vielsen. Det blev derfor til lidt flere, end ved en almindelig dåb. Derudover skulle vi nævne to personer, der skulle stå vidner til vielsen, hvilket vi ønskede blev Mikkels bror, samt min bror, der også er gudfar til Louis. Det er dog sådan normalt, at vidnerne skal spørges i forvejen om de overhovedet vil være vidner. Men det blev jo lidt svært, så det skulle gøres på dagen - vi kunne heller ikke forestille os, at de ville nægte :-) En anden stor ting var omkring min kære far. Han vidste jo heller ikke noget om det hemmelige bryllup, men jeg havde et brændende ønske om, at han skulle give sin tilladelse og give mig bort til Mikkel. Jeg ønskede at få ham med op, men var bange for om han ville få et større hjerteanfald, hvis han pludselig fik at vide at vi skulle gå op ad kirkegulvet, mens resten af gæsterne stod helt mundlamme. Så vi blev enige med præsten om, at min far og Mikkels bror (best man) skulle med op til alteret, hvor der blev sat stole op til os alle fire.

ENDELIG kom dagen... Og da vi stod i kirken, inden det ligesom skulle starte, var der flere der undrende sagde, at vi da havde valgt en masse salmer - og jeg prøvede i den bedste fakta-stil at sige, at vi bare gerne ville have de blev lidt længere... PYH. Stressfaktor 100!!

Louis klarede sig eksemplarisk under dåben, og vi satte os alle ned igen. Og ligesom præsten begyndte at tale, og gæsterne troede at vi skulle til at gå ud, sagde han, at Mikkel og jeg havde båret på en hemmelighed og vi derfor ikke var helt færdige endnu. Der gik ikke mange sekunder før min bror, der sad ved siden af mig, kiggede på mig og sagde "Shut up?!" og så begyndte tudemarie ellers at åbne op for sluserne af lettelse. Jeg nåede kun lige at se på rækken med vores forældre, der ligeledes sad med våde øjne - ikke noget der gjorde situationen nemmere at tackle uden gråd (thank god for vandfast mascara). Nå men min far fik en kæmpe krammer og ham og Mikkels bror kom med op og vi fik sagt vores "JA" til hinanden.

Det var en af de bedste dage i mit liv, og alle blev glade på vores vegne. Større dag findes ikke - pånær lige fødslen af Louis (den er om ikke andet på ligefod!). Så jeg håber i tager godt imod dette indlæg - det betyder meget for mig. :-)

Knus Camilla

Hvis der er andre af de lidt mere personlige emner, som i godt kunne tænke jer at vide noget om, så skriv en kommentar herunder - så vil jeg se, hvad jeg kan klare :-)


Likes

Comments

Posted i: Mad og drikke , Jul

Glædelig 3. søndag i advent.

Igår lavede jeg disse mega lækre julecookies med min brors unger.
De faldt i god jord - så god at de næsten var spist inden de skulle hjem til mine forældre om aftenen 😀 sådan skal det være!!

Hvis du ikke ved hvad du skal lave på denne søndag, så giv dig i kast med opskriften. Det er meget simpelt.
Den kommer her:

Til ca 20 stk.
150 G hvedemel
120 G blødt smør
120 G sukker
1 æg
1 tsk. vanillesukker
80 G havregryn
220 G hakket chokolade (lys, hvid eller mørk. Kan også blandes)
Evt. hakkede nødder

1. Pisk smør og sukker lyst og luftigt
2. Pisk æg og vanillesukker i. Sigt melet i og vend det i med en ske.
3. Hak chokolade og evt. nødder groft og vend det i dejen sammen med havregryn.
4. Sæt dejen med to teskeer på en bageplade med bagepapir. De må gerne se ujævne ud.

Bagetid: ca. 12-14 min ved 180 grader i en forvarmet ovn.

Velbekomme. 🎅🏼

Likes

Comments

Posted i: Mad og drikke

Her er en utrolig nem og hurtig opskrift på brændte mandler... Lige til weekendens julehygge.

Alt hvad du skal bruge er:

400 gram mandler
3 tsk kanel
8 spsk sukker
3 spsk vand

1. Kom alle tingene i en skål, der kan tåle mikroovn.
2. Rør det godt rundt med en ske - mandlerne skal blive smurt godt ind i sukkermassen.
3. Stil skålen i mikroovnen og giv den to minutter.
4. Tag skålen ud og rør godt rundt.
5. Kom igen skålen i mikroovnen i to minutter.
6. Rør rundt og fordel mandlerne på et stykke bagepapir - obs! De bliver godt varme, så pas på fingrene.
7. Lad der luftkøle lidt og voila! De er klar til at spise.

God fornøjelse.

Likes

Comments

Posted i: Jul

Godaften kære læser ☺️

Jeg har fundet en MASSE lækre inspirationsbilleder til indpakning af julegaver og til-og-fra kort på pinterest. Jeg skal bestemt selv begive mig i kast med nogle af dem 👌🏽
Måske det også kan inspirere dig, til at pakke dine julegaver lidt anderledes ind i år.
Her kommer billederne (du kan trykke på hvert enkelt billede, for at få det større): 

I morgen skal vi traditionen tro have min brors tre unger hjem til julehygge og julebag. Så stay tuned - der vil jeg poste et par lækre opskrifter.

Rigtig god weekend.
Knus Camilla

Likes

Comments

Posted i: DIY med træ

Godaften fra Blogland 😀

Der er ingen tvivl om, at vi elsker at lave ting selv til indretningen herhjemme. Bevares - jeg er også vild med blandt andet dansk design, ikea og andet godt... Men det giver nu lidt personlighed, at blande nyt med enten gamle loppefund eller hjemmelavede ting. Og sidstnævnte er blevet noget af en hobby for os i Valby.

Hveranden mandag smutter Mikkel til "sløjd" hos sin onkel, som har et lille træværksted i haven, som indeholder en drejebænk. Og imens de drejer træ, mødes vi kvinder til syaften, hvor der bliver strikket, syet og hæklet. Det er dog ikke meget håndarbejde det er blevet til de sidste måneder, efter der er kommet to starutter med. Det er ligesom om, at de underholder lidt bedre pt. 😄

Nå, men nogle af de mega flotte ting, Mikkel har lavet vil jeg vise her. Resten kommer en anden dag, da vi efterhånden har ret mange træting.
Jeg håber det kan inspirere lidt - vi er i hvert fald fan!

Det mørke rillede træ er af træsorten Jatoba.
Det lyse er af fyrtræ og det glatte er padauk. De to mørke har været gamle gulve ude i Københavns Lufthavn.

Derudover lavede Mikkel på er tidspunkt det fine egern til mig. Synes det passer godt ind sammen med træerne ☺️

Likes

Comments

Posted i: Jul

Julen sig nærmer ...

Hej kære læsere.

Her kommer en lille hyggelig (og utrolig nem og hurtig!) jule DIY, som man enten kan hænge på træet selv, eller give til bedsteforældrene eller lignende.

Pynt op til jul med personlige julekugler. Jeg var en tur i Panduro igår, hvor jeg faldt over disse smarte kugler, som du kan åbne på midten, Indeni er der så en gennemsigtig plade, hvorpå du kan sætte dit eget billede. Jeg printede nogle billeder ud af Louis i den ønskede størrelse og voila! Nemmere bliver det ikke. Jeg købte noget pynte sne som kom i bunden af kuglerne, så det giver lidt spil i dem. Det var super hyggeligt at sidde med, mens julemusikken spillede ud af højtaleren.

Mulighederne er uendelige med disse kugler... Du kan også komme billeder af din hund, kat, kæreste eller dig selv ;-) det spicer ligesom julen lidt op.

Flere ting coming up - Rigtig god mandag til jer.

Knus Camilla

Link til julekugler fra panduro:

http://www.pandurohobby.dk/Catalogue/50-Skab-dekorer/5060-Dekorationsmateriale/506068/1/102173-Delbar-julekugle-O6-adskiller


Dog har jeg set, at man kan købe nogle tilsvarende i Flying Tiger. I en to-pak.

Likes

Comments

Posted i: Personlig

Dette blogging er helt nyt for mig, og hvis der allerede skulle sidde en nysgerrig læser derude, så bær over med mig; jeg skal lige i gang. Jeg har i lang tid gået og tænkt, at jeg gerne ville oprette en blog, men har ikke vist, hvordan jeg skulle gribe mit indre kaos an, så det kommer ordentligt ned på papir. Det ved jeg stadig ikke, men nu prøver jeg.

Min blog vil komme til at handle om min verden, set igennem mine øjne. Mit perspektiv, mine holdninger, mine drømme. Lige nu er min verden mest fyldt af min mand og mit barn. Men jeg har også nogle bedste veninder, som jeg elsker at bruge tid på. Dog fylder min lille familie det meste af min tid, og det vil denne blog - i hvert fald til at starte med - bære præg af. 

Jeg følger selv trofast en del bloggere, som jeg synes er både søde, sjove og dygtige på tasterne, som gladeligt deler ud af deres liv. Og jeg vil forsøge at gøre det ligeså godt. Det vil blive en blandet landhandel om både nyt og gammelt, men jeg håber, at jeg vil kunne bringe en lille følelse frem i nogen af jer med nogle af mine indlæg; og hvis det lykkes, så er jeg mere end tilfreds. Der vil primært komme indlæg om mine kreative idéer, både i forhold til boligen, til børn og til en selv, men også personlige indlæg om drømme, job, uddannelse, søvnløse nætter... Kort sagt alt det, der fylder min hverdag. 

Jeg håber at du vil læse med og følge min rejse ind i bloggens land. Og kom gerne med kommentarer om godt og skidt - det kan jeg lære en masse af. 

Knus Camilla


Likes

Comments