I 3 måneder har jeg nu taget Isotretionoin for at komme af med min akne. Jeg er nu halvvejs igennem mit forløb, og der er sket kæmpe forandringer! I videoen giver jeg lige en update på, hvad der er sket siden sidst, og hvad jeg gør, for at passe på min hud. Se med!

Husk at følge bloggen på Facebook og Bloglovin'!


Det var alt for nu,

Klem fra mig

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - klik hér!

Likes

Comments

Efter at have fortalt rigtig meget om, hvad der skete dengang i 2015, tænkte jeg, at jeg ville fortælle lidt om, hvordan det går i dag, og hvordan jeg håndterer det, når jeg mærker at mit stressniveau stiger. Hvis I vil læse mine to første indlæg om, hvordan jeg blev ramt af stress og fik et totalt sammenbrud, så kan de læses her og her.

Jeg kom heldigvis igennem gymnasiet, fik en hue, hvor jeg endte med at kunne skrive et stort fedt 10-tal i foret, og havde en pissefed studenteruge. I mellemtiden, var jeg flyttet hjemmefra og flyttet sammen med min kæreste, og i den forbindelse, også fået et nyt job - som butiksmedarbejder på 7-Eleven. Planen var klar, jeg skulle tjene en masse penge, så vi kunne spare op, til at flytte til Århus, så snart Kasper var færdig med sin uddannelse. Jeg havde egentlig lagt alt det med stress bag mig, og som ny i arbejde, tog jeg en masse vagter, for at vise at jeg var ihærdig og klar til at arbejde igennem. Det endte med, at jeg arbejdede 6 dage i ugen, samtidig med at jeg havde Zumbahold, som jeg jo også tjente penge på. Især Kasper mærkede, hvordan jeg gradvist fik det dårligere og dårligere, og han sagde flere gange til mig, at jeg blev nødt til at sige fra, og at jeg skulle passe på mig selv. Jeg vidste det jo udemærket godt. Jeg vidste godt, at det er noget lort at græde, inden man tager på arbejde, men jeg gjorde ingenting. Jeg var så bange for, at hvis jeg sagde fra overfor min chef, så ville jeg miste mit arbejde, og dermed min eneste reelle indtægtskilde. Det ville betyde at jeg var fuldstændig afhængig af Kasper, og hvilket jeg bare under ingen omstændigheder ville være. Så jeg holdt ud, lige indtil Kasper sagde: "Marie, hvis ikke du siger noget til din chef, så gør jeg." Bum. Så jeg krøb til korset, og fik fortalt min chef, hvordan tingene hang sammen. Vi fandt ud af en løsning, men som I ved, hvis I har læst bloggen længe, så arbejder jeg ikke længere på 7-Eleven, da jeg aldrig rigtig blev glad for at være der.

Efter to perioder i mit liv, hvor jeg har haft stress helt inde på livet, så ved jeg nu præcis hvordan jeg skal reagere, når jeg mærker at der er ved at bygge sig noget op, som kunne ende ud i endnu en nedtur. Det der har hjulpet mig enormt meget, er at bevæge mig. Især at danse. Udover at det er noget jeg elsker at lave, så fjerner det også fokus fra alt muligt andet, end lige præcis det øjeblik du står midt i. Jeg brugte dans rigtig meget, da jeg havde det allerværst, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det har hjulpet mig enormt meget. Man kan ikke andet end at blive glad af at danse!

Derudover har jeg også lært, hvor vigtigt det er for mig, at jeg taler om de ting der generer mig, eller som fylder i mit hoved. For hvis jeg ikke får det "tømt ud", fortsætter det med at fylde mere og mere, og til sidst, er det nærmest det eneste jeg tænker på. Og så er det, at det går galt. Det har været virkelig vigtigt for mig, at få et arbejde, som jeg er glad for, og som jeg nyder hver eneste dag. Det giver så meget mere og overskud, og med det arbejde jeg har nu, har jeg også meget mere faste arbejdstider, hvor jeg på 7-Eleven havde både morgenvagter, dagsvagter og aftensvagter. Det er bl.a. sådan nogle ting der kan stresse mig, for det ødelægger den struktur, jeg har brug for.

Så for at opsummere - Mine bedste midler mod stress: Struktur, motion og at tale om sine problemer.

Som afslutning på det hele, vil jeg bare fortælle, at jeg i dag har det rigtig godt. Det er længe siden jeg rigtig har mærket noget alvorligt til min stress. Jeg har godt kunne mærke at hele flytningen til Århus kan give mig lidt sved på panden engang imellem, men så plejer jeg enten at snakke med Kasper om det, eller gøre noget aktivt, for at få lidt mere styr på hele situationen - F.ek.s kigge på lejligheder, eller forbedre min ansøgning lidt, osv. Det hjælper mig virkelig med at få kontrol over tankerne i mit hoved.


Husk at følge bloggen på Facebook og Bloglovin'!


Det var alt for nu,

Klem fra mig

Likes

Comments

Contains affiliate links

Efterhånden som april nærmer sig, kommer der flere og flere anledninger, til at hoppe i nogle fine forårskjoler - Konfirmationerne venter lige om hjørnet, som jo er oplagte muligheder, for at hoppe i en lækker kjole. Derudover synes jeg også sagtens at de to hvide kjoler i collagen sagtens kan bruges som konfirmationskjole! Jeg har samlet en bunke kjoler, både nogle til festlige lejligheder, og til hverdagsbrug, som er virkelig pæne. Oven i hatten har ASOS 20% på virkelig mange kjoler, lige nu, og alle kjolerne herover, er alle sat ned med 20%, så der er virkelig penge at spare!

Der tages forbehold for, at nogle af kjolerne muligvis hurtigt bliver udsolgt, eller andre ændringer i ASOS' udsalg.


Husk at følge bloggen på Facebook og Bloglovin'!


Det var alt for nu,

Klem fra mig

Likes

Comments

Så er videoen med mine resultater ENDELIG kommet op på Youtube! Jeg har seriøst den langsomste internetforbindelse i hele verden, det tager virkelig evigheder, hver eneste gang jeg skal have uploadet en ny video. Men! Nu er den her, og jeg håber I har lyst til at kigge med, når jeg fortæller om mit endelige review af C9, og ikke mindst, hvor meget jeg har tabt mig, og hvilke andre positive virkninger forløbet har haft. Husk at subscribe til min kanal, der kommer masser af lækkert content indenfor det næste stykke tid, hehe.


Husk at følge bloggen på Facebook og Bloglovin'!


Det var alt for nu,

Klem fra mig

Likes

Comments

Min studenterhue ankom, midt i hele virvaret omkring mit stress, og var en kæmpe motivationsfaktor. // Jeg kan huske vi tog det her billede, et par dage efter mit sammenbrud, og jeg følte virkelig at de passede på mig, og var der for mig. Jeg bliver altid glad af, at se på det her billede <3

Først og fremmest vil jeg lige sige tusind tak, til alle jer, der har været inde og læse mit første indlæg om stress, det er vildt overvældende at så mange har været inde forbi mit lille domæne.

Jeg vil egentlig bare fortsætte på "historien", hvor jeg slap den i sidste indlæg.

Dagen efter mit sammenbrud, blev jeg hjemme fra skole, da jeg både var fuldstændig udmattet, efter al det hyleri, og fordi jeg virkelig havde brug for en pause. Jeg tog til lægen igen, for at få snakket det hele igennem, og hun fastslog at jeg var stresset. Hun anbefalede at jeg blev hjemme fra skole, indtil jeg følte at jeg havde overskud igen. Jeg kan huske, at jeg nærmest gik i panik, ved tanken om, hvor meget fravær jeg ville få. Vi nærmede os, trods alt afslutningen af 3.g, og alle timerne handlede om, at forberede os til de afsluttende eksamener. Inde i mit hoved, var jeg nærmest allerede blevet smidt ud, så der gik måske kun 2-3 dage, før jeg ville i skole igen.

Jeg havde overnattet hos Kasper (på det tidspunkt var vi ikke flyttet sammen endnu), og han skulle køre mig til stationen, hvorfra jeg skulle tage bussen til Holstebro, hvor jeg gik i gymnasiet. Allerede da jeg gjorde mig klar, kunne jeg mærke en knude i maven, men skubbede det til side, og sagde til mig selv, at nu havde jeg bare at tage mig sammen. Jeg havde ikke knoklet i 2,5 år, for at blive smidt ud, på grund af noget så åndssvagt som stress. Så jeg satte mig ind i bilen, og tvang et smil frem. Da vi nærmede os stationen, blev knuden i min mave større og større. Jeg kan huske at bilen stoppede, og Kasper så over på mig. Jeg må have været helt forkert at se på, for han spurgte mig "Er du okay?" Og så startede det hele igen. Tårerne væltede ud af mine øjne, og jeg havde ingen kontrol eller styring over det. Kasper havde naturligvis fået alting at vide, og vidste, hvad der lå bag. Så han ville selvfølgelig køre mig hjem med det samme. Men jeg blev ved med at insistere på, at jeg skulle i skole, selvom jeg gik helt i baglås bare ved synet af skolebussen. Efter lidt diskussion frem og tilbage, gik jeg med til at jeg skulle hjem, og fik min mor til at komme og hente mig.

Der gik noget tid, hvor jeg havde meget svært ved at komme i skole. Jeg var derhjemme og lavede ingenting. Jeg kunne ingenting. Jeg havde ikke skyggen af overskud. Jeg vidste selvfølgelig godt, at jeg skulle have noget hjælp, og blev sat i forbindelse med den psykolog, der var tilknyttet gymnasiet. Efterhånden som jeg startede i skole igen, begyndte jeg at have samtaler med hende, hvor jeg fik snakket alting igennem - både omkring min familie, Kasper, skole, venner osv. Jeg fik nogle tips til, hvordan jeg kunne arbejde med min stress, og hvad jeg skulle gøre, når det blev slemt.

Jeg havde selvfølgelig også masser af samtaler med min studievejleder, som virkelig hjalp mig igennem, og forsikrede mig om, at jeg ikke ville blive smidt ud, selvom jeg havde nogle fraværsdage. Hun opfordrede mig faktisk til at tage nogle dage derhjemme, når det var svært for mig, at overskue alting. Så stille og roligt begyndte jeg at komme tilbage til "mit normale liv". Jeg kæmpede, og det var virkelig ikke nemt, men takket være alle de gode mennesker jeg havde omkring mig, kom jeg igennem det. Når jeg ser tilbage, skulle jeg nok have haft meget længere tid, hvor jeg ikke var i skole, og ikke havde nogle forpligtelser overhovedet. Men jeg valgte selv, at komme forholdsvist hurtigt i skole igen, hvilket måske også har gjort at jeg kom hurtigere igennem den værste periode.

Der kommer en tredje del, i min lille "stress føljeton", hvor jeg fortæller lidt om, hvordan det går i dag, og hvordan jeg tackler det, hvis jeg mærker mit stress niveau stiger.


Husk at følge bloggen på Facebook og Bloglovin'!


Det var alt for nu,

Klem fra mig

Likes

Comments

YouTube
Marie Iversen
  • Facebook
  • Snapchat
  • Youtube
  • Bloglovin
  • Instagram
  • Blogkeen
  • Nouw