Hold nu op hvor er Neo Noir kommet med nye lækre farver af deres tradtionelle nederdel. Jeg er sikker på, at jeg nærmest kommer til at bo i dem igennem sommeren - de er så behagelige og SÅ flotte!

Skynd jer - de bliver revet væk i butikkerne!



Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - klik hér!

Likes

Comments

Mamma, at kunne kalde dig for mor hver dag er stort - aldrig ville jeg kunne dele dig med nogen anden.
Du er en kvinde, som altid er glad og dit smil lyser et hvert rum op. Din kærlighed til mig har aldrig slået fejl - jeg har følt mig som prinsessen på ærten siden den dag du for første gang kunne kalde dig for mor.
Min kærlighed for dig og dit kærlige sind er uendelig!

Jeg elsker dig, mor!




Likes

Comments

Jeg vil bruge min dag på hygge sammen med min datter, familie og venner. Vejret er det vi længe har længst efter og jeg vil nyde det fuldt ud med god mad!

At starte min blog var en lidt svær opgave - hvor i alverden skal man begynde? Jeg vil lade jer læsere være herre over dette - kom endelig med spørgsmål og ideer til indlæg!

Rigtig god dag til jer alle sammen!

Likes

Comments

Hvad er bedre end rabarbertærte på altanen i dette fantastiske vejr?

Opskrift på rabarbertærte:

175 g mel
200 g sukker
200 g havregryn
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
0,5 tsk salt
500 g rabarber
4 spsk kartoffelmel
150 g mandler
100 g marcipanbrød
Lys sirup

Skær rabarberne i mindre stykker. Kom dem i et fad og drys med lidt sukker, kartoffelmel og lidt sirup.
Smelt smør i en gryde og tilsæt de tørre ingredienser. Rør indtil det bliver til en smuldredej og fordel over rabarberne. Hak mandler og marcipanbrød og drys over tærten.

Bag tærten i ovnen på 185 grader i 30 min - nyd den med økologisk creme fraise!

Velbekomme!

Likes

Comments

Gilleleje har altid haft en plads i mit hjerte. Min mors fortællinger om hendes dage som barn i dette lille fantastiske sted har gjort det til noget helt særligt.

Sidste sommer valgte jeg at holde min datters fødselsdag i sommerhuset og det var intet mindre end fantastisk. At kunne føre min mors fortællinger videre til min datter er det der gør stedet noget særligt for mig.

Gilleleje, vi ses til sommer!

Likes

Comments

Min begejstring til fisk er meget stor - specielt til laks. Fisk er for mange en lidt besværlig opgave at gå igang med og det ender tit med at man hellere lægger en pakke hakket oksekød ned i indkøbskurven. Lad være - fisk er fantastisk og er slet ikke svær at tilberede. Vis du behandler fisken godt kommer det helt sikker til at smage mange gange bedre end noget oksekød. Der er nogle grundregler for tilberedningen af fisk:
1. Lad være med at overtilberede fisk! Laver du denne fejl ender du med at få en meget tør og skuffende udgave af noget der kunne blive vidunderligt.
2. Krydr godt med salt også før du lægger fisken på panden. Fisk er nemlig meget fersk i smagen trods deres liv i saltvand.

Dette er en perfekt frokost når tid er en mangelvare. Det er nemt og hurtigt at tilberede og smager fantastisk!

Du skal bruge:

Ciabatta brød
Lakse-filet
Flødeost
Løg
Avokado
Spinat eller andet grønt

Steg laksen i lidt olie og krydr med salt og peber.
Varm ciabatta brødet og skær det over. Smør et tykt lag flødeost på, et håndfuld spinat, lidt løg og avokado og læg den lækre lakse-filet på toppen. Jeg dryssede hjemmelavet citron-salt på toppen.

Velbekomme!

Likes

Comments


Denne gulerodskage viger meget fra den almindelige version. Min version er meget mere tung og har andre smagsvarianter så som ananas, tørrede aprikoser, rosiner og nødder der bryder den kendte gulerod/kanel smag der normalt præger kagen meget. Denne opskrift er helt fantastisk!

Jeg vil anbefalede at bruge kvalitets-råvarer og helst økologisk for at opnå den optimale smag af denne helt fantastisk kage.


Opskrift på gulerodskage:

  • 300 g sukker
  • 5 æg
  • 150 g smør
  • 0,5 dl olie
  • 0,5 dl fløde
  • 300 g mel
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk natron
  • 0,5 tsk salt
  • Korn fra en vaniljestang
  • 150 g tørrede aprikoser
  • 150 g rosiner
  • 150 g valnødder
  • 400 g gulerødder
  • 1 dåse ananas

Pisk æg og sukker til en luftig masse. Smelt smør sammen med kanel, afkøl med fløden og vend i ægge-massen i en stråle imens du pisker. Herefter kommer du olien i på samme måde.

Bland resten af de tørre ingredienser sammen og vend i dejen. Hak tørrede aprikoser, valnødder og ananas. Vend det i dejen sammen med rosiner og de revne gulerødder.

Kom dejen i en 24'springform og bag på 175 i 1 time og 15 min. Lad kage køle helt af!


Opskrift på frosting:

  • 400 g Philadelphia flødeost
  • 50 g smør
  • 200 g flormelis
  • 0,5 dl fløde
  • 2 tsk økologisk havtornsmarmelade

Pisk smør luftig. Kom flormelis i og pisk indtil det bliver lidt grynet. Kom lidt fløde i af gangen indtil det bliver til en tyk masse. Vend flødeosten i sammen med havtorns-marmeladen. Stil på køl indtil kagen er klar.

Smør et tykt lag frosting på kagen og drys med hakkede mandler, valnødder og tørrede aprikoser.

Velbekomme!




Likes

Comments