Contains affiliate links
Saying you don't look good in hats, is like saying you don't look good in shoes - Marilyn Monroe


Jeg er blevet helt vild med hatte, da jeg synes at det kan peppe et ellers kedeligt outfit op. For bare 1 år siden, gik jeg kun i sort, og det var helst sorte bukser, sort top, sort taske, ja alt var stort set sort. Med tiden har jeg virkeligt prøvet at ændre min tøjstil til noget mere interessant. Jeg har prøvet at vove mig ud i, at gå i noget anderledes tøj, samt tøj med flere farver. Jeg er begyndt at gå med flere smykker og udforske med farver selv i min makeup. Grunden til at jeg ikke turde gå i andet end sort førhen, var nok fordi det var det, resten af befolkningen gjorde. Gik i sort tøj. Nu er jeg endelig nået til det punkt, hvor jeg er ligeglad med hvad andre synes. Nu køber jeg det, jeg selv kan lide og som jeg selv finder smart.

Tør du også at skille dig ud? - Og er du ligeglad med hvad andre synes? Jeg vil meget gerne høre din mening. ❤

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Godmorgen guys. Jeg blogger sjældent her om morgenen, men jeg stod tidligt op i dag, også fordi jeg har nogle ting jeg skal i dag, så her til morgen vil jeg skrive om de steder som jeg rigtigt gerne vil besøge i Miami. Jeg skal rejse her til vinter, og er væk hele julen samt nytår, og jeg kan jo godt lide at være forberedt når jeg skal sådan nogle ting. Så vidt jeg har forstået skal vi bo i Florida, i et lækkert hus med pool, så jeg håber virkeligt at det er godt vejr. Jeg skal selvfølgelig også skyde en masse billeder.

Big Pink

Big Pink vil jeg så gerne besøge, da stilen i restauranten er meget insta-venlig, og så er den lyserød! Simpelthen så fint! Jeg må og skal bare derover. Desuden har jeg set på deres Instagram, at de laver lækre burgere, brunch, nachos, ja alt muligt lækkert. Sidst men ikke mindst holder der den fedeste pink bil lige udenfor restauranten, som jeg selvfølgelig skal have taget billeder med.

Miami Beach boardwalk

Jeg vil rigtig gerne have taget nogle smukke billeder ved Miami beach, og så skulle der være sådan nogle mega fede og gamle livredder huse på stranden.

Bodega Taqueria Tequila

Det skulle være en mexicansk cafe/bar, der også er meget insta-venlig, og meget speciel. Den er også lidt gammeldags, og jeg elsker den stil. Det er simpelthen bare et must at komme derover! Udover det så elsker jeg bare mexicansk mad, altså nachos, salsa, tacos, madpandekager, ja nærmest alt der er lidt stærkt.

Wynwood walls

Jeg har hørt at Miami ikke er et besøg værd, uden et besøg ved Wynwood Walls. Det er et slags museum kan man vel nok kalde det, som er kendt for at have graffiti på væggene. Kunstnere verden over har været med til at bidrage til Wynwood Walls. Jeg glæder mig!


Likes

Comments

Der har været så mange tidspunkter i mit liv, hvor jeg har været så tæt på at give op. Nogle gange føler jeg at jeg har en engel og en djævel på skuldrene, hvor englen fortæller mig hvor god jer er, at jeg aldrig skal give op, og at mine drømme nok en dag skal gå i opfyldelse. Så er der den her "djævel", der fortæller mig at jeg skal give op, og at jeg aldrig ender hvor jeg gerne vil. Sagen er den, at jeg aldrig nogensinde har lyttet til den del, og netop det gør at jeg en eller anden dag i fremtiden får realiseret mine drømme. Jeg har aldrig været den pige med de bedste kort ved hånden, og jeg har haft utroligt meget modgang i mit liv, men heldigvis har jeg aldrig bukket under, ligemeget hvor sort det end har set ud.

Jeg er netop droppet ud af min uddannelse, og selvom nogen måske tænker at det måske var det dummeste man i jordens historie kunne gøre, så ved jeg præcis hvad det er jeg gør. Jeg har længe følt at det ikke længere var detail der interesserede mig. Faktisk har den her følelse været der nærmest fra starten af.

Udover det skete der mange ting før og henover sommeren, der gør at jeg har ændret mig og indset nogle ting. Jeg kæmper til daglig med min angst og det har også haft en finger med i spillet. Der har været pres fra absolut alle kanter. Nu er jeg bare glad for, at jeg kan slappe af for en periode, og så starter jeg på noget nyt til Januar der vil være mere givende, med tanke på min angst.



Likes

Comments

Eftersom jeg har rodet en hel del med farver i forskellige billeder, tænkte jeg at det var på tide at jeg begav mig ud i noget "basic" redigering af huden. For lige at pointere, så er det første gang jeg nogensinde redigere hud så det er langt fra perfekt. Jeg tænkte bare at det kunne være sjovt at dele herinde, og så også for selv at følge med i udviklingen.

Det er faktisk ikke så svært, når man først får sat sig ind i det. Jeg gik jo lidt amok forleden, som jeg skrev i lørdagens indlæg på grund, af jeg ikke kunne finde ud af shutter speed, og når jeg først er i det humør så er der bare intet der virker. Så bliver billederne ikke gode, fordi man nærmest kan mærke på hele min udstråling at jeg er irriteret, og ja så kan du tænke dig til hvordan det ellers kan gå. 😄 Udover at redigere i huden har jeg selvfølgelig også redigeret farverne, og bemærk lige at jeg også har lavet en "fake" sol. 😄 Ja jeg er meget stolt! Jeg har brugt Lightroom til de interesserede. ❤

Likes

Comments

Hej kære læsere ❤

Selvom vejret har været fantastisk i dag (i hvert fald her i Hvidovre), er jeg alligevel så småt begyndt, at shoppe lidt til den kommende vinter. Vejret kan jo skifte på nul komma fem, og så er det altid rart med nyt tøj, hvem synes ikke det? 😄 Jeg fandt så den her lækre strik fra VILA, som jeg er iført på billedet. Den er så lækker, varm og blød at have på, og så er jeg vild med detaljen ved håndledende.

Strikket trøje, 399,95DKK




Likes

Comments

Er de ikke bare vildt cute? 😍 Mine forældre fik gæster i dag, og så tog jeg lige muligheden og skød nogle billeder af disse fine donuts. Efter jeg er begyndt at fotografere på et højere plan, end bare autofunktionen er jeg begyndt at se flere muligheder i potentielle genstande. Nu er jeg ikke en haj til fotografi endnu, men jeg tænker at øvelse gør mester, og en eller anden dag så skal det nok komme.

Dagen i dag har btw været lidt irriterende, nu hvor vi snakker om billeder. Dagen startede fantastisk ud, men blev erstattet med et mindre raserianfald da vi nåede eftermiddagen. Mit kamera ville bare ikke samarbejde med mig, og jeg blev frustreret over shutter speed, ISO og ja alt det crap! Hold kæft hvor blev jeg sur.. Jeg har nemlig den her ide med nogle stjernekastere, og den ide kan først blive udført når jeg kan finde ud af shutter speed. Indtil videre har det ikke lykkedes, og jeg har heller ikke haft tålmodigheden til det i dag.

Hvad har i andre lavet i dag? ❤


Likes

Comments

Jeg er kommet i rigtigt efterårs humør, og i den anledning bagte jeg lige nogle kanelsnegle, som i øvrigt smagte super godt! De er ikke de smukkeste kanelsnegle, da jeg havde gemt kagerullen væk, så jeg måtte være kreativ. Den her opskrift er sikkert blevet lavet mange gange før, men jeg fandt den i blandt en masse gamle opskrifter fra dengang min mor var yngre, og den har aldrig slået fejl.

Opskrift på 15-20 kanelsnegle

600 g mel

6 spsk. sukker

200 g smør el. magarine

100 g gær

4 dl mælk

Fyld

100 g margarine

100 g brun farin

2 tsk. kanel

Sådan gør du:

Mælken lunes i en gryde, gæren røres i mælken. Mel, sukker og margarine blandes sammen, og det hele æltes derefter sammen til en luftig dej. Dejen æltes godt igennem, og sættes til hævning i ca. 15 minutter. Når dejen har hævet rulles den ud til en aflang plade. (Her vil jeg foreslå at at bruge en kagerulle, da resultatet bliver 10 gange flottere).

Ingredienserne til fyldet røres godt sammen, og fordeles ud på dejen. Pladen rulles derefter sammen, og skæres ud til passende skiver, som lægges over på en plade med bagepapir. Bages ved jævn varme på 200 grader i ca. 10-12 minutter.


Likes

Comments

Nu kom dagen endelig, hvor jeg efter lang tids tænkepause, valgte at rykke min blog over til NOUW! Jeg er indtil videre kun blevet imponeret over hvor mange muligheder jeg nu har, i forhold til hos Bloggers Delight. Min tid hos Bloggers Delight har været skøn, men jeg havde brug for forandring, og et sted med en masse skønne bloggere på et og samme sted!

Nouw har også givet mig utroligt mange muligheder i selve bloggens design, og jeg kan nu designe den helt præcis som jeg vil have den, hvilket jeg ikke altid synes var muligt før.

#nouwoutfit


Likes

Comments

dsc_0438

Jeg var lige ude tidligere og tage nogle billeder af disse briller, og det resulterede så i dette fine billede. Først vandrede jeg ned i en mindre skov, da regnen endnu ikke var taget til. Da der ikke var den stemning, som jeg bestræbte mig efter, tog jeg derfor til en større skov. Regnen nåede dog af tage til på vej til skoven, og da jeg endelig nåede ud til den større skov var det som om, at jeg lige var kommet ud af Niagara vandfaldet! Hold kæft det regnede! - Så jeg var lidt pist da jeg endelig kom hjem, og fik stillet mine regnstøvler, som i øvrigt ikke var tørre længere.

I dag er det sådan et vejr, hvor jeg har lyst til at spise varme, hjemmelavede kanelsnegle, imens jeg ser en hyggelig serie under dynen. Jeg magter bare ikke at tage helt op i Netto, med den vandre tur jeg var på tidligere.

 

Likes

Comments

dsc_0315

Jeg er blevet helt vild med det lidt "nørdet" look, med briller og det hele, og så synes jeg selv at de klæder mig ganske fint! Så derfor får i lige et billede mere med denne stil, hehe.

Jeg har haft nogle ret så turbulente dage, og ikke vidst hvad der var op og ned. Man skal have en hvis viljestyrke, for at nå frem til en erkendelse af sig selv. Jeg har altid haft drømmen om at være ligeså normal, som alle andre. Tage en gymnasial uddannelse, og gøre det andre gjorde. Det står bare ikke i mine stjerner. Jeg skal ud og finde min egen vej her i livet, og gå nogle andre veje end andre mennesker gør. Det bliver ikke altid nemt, men det er der jo aldrig nogen der har sagt at livet ville blive.

Mit liv har været så kaotisk i så lang tid nu, og jeg må erkende at jeg simpelthen har brug for mere hjælp til de ting, som jeg synes er svært. Det er et tabu at snakke om, da de færreste vil erkende at de har brug for hjælp, men jeg synes kun at det gør mig til en stærkere person. Jeg håber virkelig en eller anden dag, at jeg kan inspirere andre til at gøre præcis det samme. At stå ved sig selv, og ikke prøve at leve op til alle mulige andre. At turde være anderledes, og at turde at gå sine egne veje.

Likes

Comments

Instagram @xeniarisbo