Header

Personal


..at jeg ikke får særlig meget ud af at please alle andre. Jeg vil rigtig gerne være der for alle, og sørge for at alle har det mega godt. Jeg har desværre erfaret at der er rigtig mange mennesker der ikke har det på samme måde. Så i stedet for at please alle andre, så nøjes jeg med dem som jeg ved vil gøre det samme for mig.

..at jeg skal passe på mig selv. Det lyder dumt ikke? Det er jo en selvfølge, og jeg har da også passet på mig selv i langt de fleste tilfælde. Men jeg har desværre været lidt for god til at finde mig i ting fra andre mennesker, som egentlig har såret mig.

..at jeg ikke skal forvente noget. Alt kan være times og tilrettelagt for så at blive krøllet sammen og blive smidt i skraldespanden. Jeg vil (forsøge) at tage alting lidt mere som det kommer i stedet for at planlægge alting og stole fuldt ud på den plan.

..at mit indre betyder mere end mit ydre. Jeg har i rigtig mange år døjet med lidt dårlig selvværd, som følge af blandt andet min størrelse og uren hud. Men det gider jeg ikke mere, det er mine indre værdier, holdninger og min personlighed der betyder noget for andre mennesker og hvis de gider at gå op i mit udseende og lade det påvirke noget, er de nok slet ikke værd at samle på.

..at negativitet er spild af tid. Jeg har brugt så mange timer på at være sur og irriteret over ting jeg alligevel ikke kan gøre noget ved. Så jeg prøver at ryste på hovedet af dårlig attitude og spydige kommentarer fremfor at lade dem påvirke mit humør.

..at jeg virkelig skal øve mig i at sige fra. Tilbage til pleasergenet. Jeg har altid haft rigtig svært ved at sige fra hvis nogle spørger om hjælp, det har jeg erfaret er en skidt ting, så nu øver jeg mig på at sige NEJ.

..at 'spraglet' tøj lige er mig. Hverdagen skal ikke være så grå og kedelig og jeg lærte i 2017 at et farverigt og anderledes outfit kan gøre et eller andet godt for humøret.

..at jeg gerne vil arbejde med kommunikation. Det tog en del år at nå frem til denne konklusion, men det vigtigste er jo også at jeg nåede frem til den. Bedre sent end aldrig som man siger. Noget jeg engang mente var noget af det mest kedelige at beskæftige sig med (kun slået af fysik, matematik og økonomi), er blevet det jeg brænder allermest for. Ja man bliver nogle gange overrasket over sig selv.

..at jeg er kæmpe Marvel-fan. Jeg har aldrig rigtig gjort mig så meget i det før, men efter jeg er blevet slæbt igennem de første 7 Marvel film af min kæreste, er jeg faktisk gået hen og er blevet helt glad for det! Som i helt vild faktisk!

..at jeg virkelig godt kan lide sort kaffe. Jeg startede på universitetet også kom det ligesom helt af sig selv.


Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Personal


Det er godt nok ved at være et par måneder siden jeg sidst har lavet et "10 om mig" indlæg, men de plejer at være en succes, så jeg vil forsøge mig med et sådan igen. Måske endda lave en lille serie ud af det. Jeg elsker i hvert fald selv at lærer lidt mere om personen bag bloggen! Jeg håber i har lyst til at læse lidt med. Jeg vil starte med lidt basics også må vi se hvordan det udvikler sig 😉

..jeg er den heldige vinder af et forhold med min søde kæreste, Martinus. Det er et langdistance forhold (Nordjylland & Vestsjælland), hvilket jeg ikke er særlig stor fan er. Det er der ingen af os der er, men sådan er det jo. Der bliver arbejdet på sagen og vi håber at vi snart kan flytte lidt tættere på hinanden. Bare lidt tættere.

..jeg bor i en lille lejlighed for mig selv - i hverdagene i hvert fald. Det er som regel her min kæreste er når han er på sjælland. Det er ganske vist en 1. værelses, men jeg er vild med den og synes selv at den er blevet virkelig hyggelig. Hvis du nu sidder og bliver lidt nysgerrig kan du se den lige her 😉

..i en alder af 21 år, fandt jeg langt om længe ud af hvad jeg ville med mit liv. Jeg studerer nu International Virksomhedskommunikation og international marketing på Syddansk Universitet i Slagelse og starter snart på 2 semester. Jeg har altid været virkelig træt af at gå i skole, deraf kommer sig også mine tre sabbatår, men efter jeg er startet på uni er jeg helt begyndt at holde af det. Der skal nok komme lidt down perioder også, men den tid den sorg. Alt i alt, så er jeg virkelig glad for mit studie og synes at det er super spændende.

..som sagt tog jeg tre sabbatår. Selvom jeg nogle gange ærger mig lidt over tanken om at jeg kunne være ved at skrive min kandidat nu, så vil jeg ikke være de tre år foruden. Kort tid efter min studentertid flyttede jeg til Malaysia i 9 måneder. Så hoppede jeg i trøjen i 12 måneder hvor jeg, i de første 3 måneder, gravede huller, dækkede dem til igen og blev kastet ud i en vandpassage i oktober måned (her lærte jeg, at jeg bliver aldrig vinterbader..). De næste 9 måneder stod der hesteoppasser også kaldt husar, på mit visitkort og min hverdag bestod af ridning, vedligehold af saddeltøj og et par eskorter af HMH Dronning Margrethe II. Både den bedste og den værste tid i mit liv. Mest den bedste. Herefter rykkede jeg endnu engang pløkkerne op og dragede mod det store Asien (igen). Her brugte jeg 2 måneder på rundrejse og højskoleophold med nogle søde mennesker. Efter min hjemkomst stod den på fuldtidsarbejde indtil jeg fandt ud af hvad jeg skulle med mit liv og valgte netop det studie jeg går på nu!

..jeg ville ønske at jeg kunne skrive et afsnit om mit vilde træningsliv, men sådan er det desværre ikke. Det var det engang, med lange løbeture og tre dage om ugen i fitness og sådan. Men sådan er det ikke mere. Så derfor vil jeg i stedet skrive lidt om at jeg rigtig gerne vil i gang igen. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind, men det er som om at jeg altid finder en god undskyld for at lade vær'. Måske min underbevidsthed ikke er helt overbevist endnu.

..jeg har aldrig rigtig interesseret mig for mode, og da jeg startede min blog var det også for at skrive om noget andet end det. Men jeg må indrømme at jeg, efter at jeg er begyndt at befinde mig i blogland, er blevet lidt fanget af det alligevel. Jeg er stadig ikke på det stadie hvor jeg vil give 10.000 - 15.000 kroner for en taske (eller et par sko), men jeg er virkelig begyndt at udvikle min stil og gå lidt mere op i det. Måske der kommer til at være lidt mere mode herinde?

..jeg elsker at sidde og klikke rundt omkring i blogland og læse med om alt mellem himmel og jord. Jeg bruger overraskende meget tid på det, når tiden endelig er der selvfølgelig. Det er sjovt at se hvad folk går og tænker over og se deres skrivemåde.

..til gengæld er jeg hamrende sart når jeg læser de indlæg og er der for mange fejl kører jeg meget hurtigt træt i det. Det er ikke så meget kommaer, for det er jeg selv hamrende elendig til. Men når det er tydeligt at indlægget ikke er læst igennem inden det er udgivet.. Og skulle i falde over en fejl her på domænet er i mere end velkommen til at gøre mig opmærksom på det. Det vil blive modtaget med kyshånd.

..jeg er verdens største familiemenneske og der er virkelig ikke noget bedre en kvalitetstid med min familie. Vi har det altid så hyggeligt og sjovt!

Jeg beklager at det blev så langt. Det var slet ikke meningen. Men tak til jer der holdte i hele vejen igennem! I er fantastiske 😚

Likes

Comments

Guide

Indlæg lavet i samarbejde med YoHype


Mange søger en måde hvorpå de kan tjene penge på deres blog, instagram eller youtube, og måske endda komme til at leve af denne indtjening. Det vil jeg komme ind på i dagens indlæg.
Der findes flere forskellige måder at tjene på, men jeg vil i dag fokusere på sponsorerede indlæg/reklame. Jeg vil gerne dele et nyt koncept med jer, som jeg personligt synes er mega smart. Siden hedder, YoHype, og er et sted hvor man kan lige præcis dette.

YoHype er en platform, der forbinder brands og influencers, så det er lettere at opbygge et samarbejde med en virksomhed. Det er super smart, overskueligt og brugervenligt. Du anmoder en virksomhed om et samarbejde, som du finder interessant, og skriver lidt om dig selv og hvorfor du er den rette til jobbet. Acceptere virksomheden din anmodning, bliver i herefter enige om hvordan samarbejdet skal foregå og hvilke kriterier du skal arbejde under, og så godkender virksomheden samarbejdet, hvis de finder det relevant for dem. Nemt, hurtigt og sikkert!

Lidt om sponsorerede indlæg/reklame. Her får du enten tilsendt et produkt, som du skal anmelde på din blog/instagram/youtube, eller modtager et beløb for at lave reklame for netop dette brand. Her er det vigtigt at du skriver med dine egne ord og din helt ærlige mening om produktet, så det er brugbart for det pågældende brand.

Det er ingen hemmelighed at det er en super fed ide at tjene lidt penge på sin hobby og du vælger selv hvordan du vil gribe det an - om du vil gøre det lidt i ny og næ og tjene lidt på det, eller om du vil gå all in på projektet. Dog kræver det en del læsere i ryggen og man skal have opbygget sig en god læser- og følgerskare for at kunne tjene penge på det. Jo flere følgere jo flere penge vil man kunne tjene. Men der er jo ikke andet for en at kaste sig ud i det og prøve sig frem. YoHype har både samarbejder for bloggere, instagrammere og youtubere, så der er noget for alle. Du kan tilmelde dig som brand her og som influent her.


Follow me on Facebook & Instagram

Likes

Comments

Personal


Jeg gør mig ikke så meget i nytårsforsætter og andre ting i den dur, for jeg er så hamrende elendig til at få det holdt.. (Jeg har dog alligevel sat mig et 'lille' et i år, som du kan læse her ) Derudover har jeg også lært at man ikke kan regne med noget som helst, uanset hvor planlagt, timet og tilrettelagt det hele er. Så jeg vil heller ikke udtale mig om om det her år er mit år. Men det skal jo ikke komme i vejen for tanker og drømme. Mit 2017 var en omvæltning på mange måder, jeg startede et nyt liv som universitetsstuderende, jeg fik min egen lejlighed og skulle vænne mig til en masse nye udgifter og tilrettelægge min livsstil derefter. Det er alt sammen noget jeg gerne vil fortsætte mig at arbejde mig ind på:

Jeg vil gerne lærer at bruge min penge ordentligt. Det har været rigtig svært for mig at indstille mig på en hverdag med lidt mindre ressourcer end normalt og jeg har været afsindig dårlig til at bruge mine penge på en fornuftig måde. Jeg står hverken i gæld eller noget i den dur, så det er slet ikke så slemt. Men jeg er vant til at have en god opsparing i ryggen, som jeg har gjort et stort indhug i på grund af flytning og sådan, og den vil jeg gerne have bygget lidt op igen. Og så er man jo også nød til at lærer at bruge penge på en fornuftig måde og ikke snolle det hele væk.

Jeg vil gerne i gang med at træne. Jeg var rimelig god til at holde det ved lige engang, men det er efterhånden et par år siden. Jeg vil rigtig gerne i gang med løb og lidt styrketræning igen, det har bare ikke været det der har haft den højeste prioritet mens jeg har skulle vænne mig til mit nye studie. Men nu er det jo ikke rigtig en undskyldning længere, så jeg håber at jeg snart har samlet selvdisciplin nok til at komme i gang og holde det ved lige.

Jeg vil gerne holde den sunde linje. Jeg har i de sidste tre-fire måneder været god til at overholde reglerne i forhold til min kost og jeg vil gøre alt i min magt for at holde det ved lige. Jeg er har alle dage haft lidt problemhud og reagere virkelig hurtigt på det jeg spiser, og især derfor er det vigtigt for mig at holde det ved lige.

Jeg vil gerne have gjort min lejlighed helt færdig. Jeg har jo egentlig det meste på plads og min lejlighed er super hyggelig. Men der mangler nogle af de små detaljer. Jeg har lige købt to nye billedehylder som jeg gerne vil have op over min sofa, derudover vil jeg gerne have nogle plakater og billeder op og hænge. Det er nogle af de ting jeg virkelig håber jeg kan få på plads i den nærmeste fremtid.

Jeg vil gerne bestå alle mine eksaminer og gå på sommerferie med god samvittighed. Jeg hader eksaminer.. som i HADER. Uanset hvor stærk jeg er i et fag, så er jeg altid i tvivl om hvordan det kommer til at gå. Nu har jeg en tilbage i det her semester også skal jeg også afslutte nogle fag til sommer, og de eksaminer skal bare overstå og have ud af verden så jeg kan holde en god lang sommerferie.

Jeg vil gerne ud og rejse til sommer. Jeg elsker at rejse, det er desværre bare alt for lidt jeg får det gjort. Jeg ville ønske at jeg var bedre til at tage de små spontane ture lidt oftere. Men nu hvor jeg har en god lang sommerferie vil jeg gerne ud og rejse lidt der. Min kæreste og jeg har snakket lidt om Interrail, og det kunne være super spændende. Nu må vi se hvad det ender med.

Jeg vil gerne udvikle min blog. Jeg har tidligere skrevet lidt om hvad mine tanker med bloggen er. Hvis du ikke har læst det endnu kan du læse det indlæg lige her. Jeg har det egentlig stadig på samme måde, men bloggen er jo hele tiden i udvikling og i takt med den udvikling sætter mig sig jo også nye mål. Jeg håber jeg kan holde det ved lige i dette år også!


Follow me on Facebook & Instagram

Likes

Comments

Fashion

Jeg har alle dage været helt vild med & other stories. Jeg synes de har så mange fine ting og oftest til gode priser. Ligesom alle andre i januar måned, holder &other stories også udsalg med helt op til 70%. Jeg har selv lige klikket de sorte satin sandaler hjem. Jeg har kigget på dem i så lang tid nu og de var sat ned fra 650 til 320 kroner, så jeg sprang på og jeg glæder mig virkelig til at få dem hjem!


Follow me on Facebook & Instagram

Likes

Comments

Personal

Først og fremmest vil jeg gerne beklage stilheden her på bloggen. Jeg var ramt af en 72 timers eksamen henover weekenden og har været ramt af en god gang influenza de sidste par dage.. Så kan man jo diskutere hvad der er mest ubehageligt.. Anyways, motivationen eller overskuddet har ikke rigtig været der til at komme til tasterne.

Jeg ville egentlig fortælle jer at jeg har tilmeldt mig Nouw's #nouw30daychallenge, som indebærer at man fra den 22 januar og 30 dage frem, skal udgive et eller flere indlæg hver dag. Jeg håber lidt at det kan holde gang i motivationen og hjælpe med at finde den helt rigtig stil, jeg skal give mig i kast med i 2018. Der vil komme en masse indlæg om mig, oplevelser, inspiration og en generelt bare hvad der kører rundt i hovedet på mig. Jeg håber at i har lyst til at følge med!

Hav en dejlig dag.

I kan i øvrigt læse mere om udfordringen lige her, og tilmelde jer hvis i skulle have lyst til det 😉

Likes

Comments

Personal


Så ramte virkeligheden igen efter en god ferie. Om cirka 4 timer står den atter på eksamensræs og jeg kan se frem til denne hygge helt indtil den 24/1. Yeah... Men det skal ikke kun være negativt, så jeg vil bruge dette indlæg på at fokusere lidt på de ting som jeg går og glæder mig til i den næste tid.

Få overstået mine eksaminer.

Jeg duer ikke til eksamen, jeg hader det! Så meget at jeg har overvejet ikke at tage en uddannelse for at undgå det. Så det er en tid der bare skal overstås for mig.. nøj hvor bliver det skønt!

Semesterstart.

Selvom jeg hader eksaminer, så elsker jeg at studere. Jeg synes det er super spændende og det er jo et godt tegn på af jeg har valgt det rigtige. Selvfølgelig vil der altid være fag og emner der er hammer kedelige, men all in all er jeg glad for det! Jeg går faktisk helt og glæder mig lidt til at komme i gang igen.

Tøsehygge med nogle savnede piger.

For lidt over et år siden mødte jeg tre skønne piger på en rejse, og vi har heldigvis holdt kontakten. Til gengæld er vi helt afsindigt dårlige til at få vores kalendre til at passe sammen. Men nu lykkedes det endelig og snart samles vi igen til en hyggelig weekend med lækker mad, hygge og rejsesnak 👏🏻

Familiehygge ved Hvidbjerg strand.

Mine forældre har inviteret os en tur i sommerhus ved Hvidbjerg strand til en weekend i familien tegn. Jeg er et voldsomt stort familiemenneske og vi hygger os altid helt utroligt meget. Hvis alt går som det plejer så kommer weekenden til at stå på snakke, spil, god mad og hyggelige stunder. Så det glæder jeg mig rigtig meget til!

Lysere tider.

Det lyder lidt dybere end det egentlig er. Her taler jeg bare om vejret. Jeg glæder mig helt vildt til at dagene bliver lidt længere så man rent faktisk føler at man også har lidt dag.

Aura koncert.

Selvom jeg faktisk ikke hører så meget musik fra hende i hverdagen, så synes jeg hun er virkelig god live også laver hun også en del gode sange. Jeg var til koncert med hende for et par siden og det var en stor succes, så jeg vil forsøge mig med det igen her om et par uger og ligesom sidst, hive min søster med derind 👏🏻


Follow my: Facebook & Instagram

Likes

Comments


Virkeligheden ramte for alvor i går, da jeg havde første arbejdsdag efter ferien. Det var virkelig træls at skulle tidligt op igen, men det var egentlig meget rart at komme lidt i gang igen og selvfølgelig også dejligt at se mine kollegaer igen. I dag står dagen på ingenting og jeg har planer om kun at gøre hvad jeg lige har lyst til - også skal jeg også lige have læst det allersidste inden min anden eksamen starter i morgen klokken 12. Så står den på 72 timer med organisationsteori. I know, det lyder virkelig spændende! Ej det er faktisk meget spændende, men det faktum at det er en eksamen ødelægger lidt oplevelsen.. den tid den sorg. Nu vil jeg nyde min fridag og hygge og slappe lidt af.

God torsdag 👏🏻


Likes

Comments

Personal


Normalt går jeg ikke så meget ind for nytårsforsæt for det er aldrig lykkedes mig at holde et, så er det jo egentlig bare lettere at lade vær! Men mit 2017 har vist sig at blive en smule mere indviklet og udfordrende end jeg havde håbet på hvorfor jeg har valgt at forsøge mig med et i år.

Der er sket en masse i løbet af året som forandrede rigtig mange ting i mit liv. Både i mit privatliv, på arbejdet og på min uddannelse. Da jeg nåede slutningen af året kunne jeg se tilbage på en tid hvor jeg ikke kunne kende mig selv. Det skræmte mig lidt og jeg besluttede mig for at det var tid til at stå op for mig selv og indse at man er nød til at gøre det der er sundest for en selv, også selvom det kan bringe nogle konsekvenser med sig, som man helst var foruden. Jeg tog mig sammen og kom tilbage på sporet, nærmest stærkere end nogensinde før og jeg besluttede mig for at jeg var god nok og at det jeg stod for også var det jeg skulle kæmpe for. Det er virkelig vigtigt at have sig selv med i det man foretager sig og de beslutninger man tager. Derfor har jeg valgt at sætte mig et mål i hovedet. I første omgang for det kommende år, men forhåbentlig også for resten af mit liv: jeg vil og jeg skal være mig selv og holde fast i det uanset hvad folk skulle mene om det.

Det vil jeg forsøge at holde mig selv op på, også i de svære tider når de igen skulle ramme!

Har i nogle nytårsforsætter?

Likes

Comments

Personal


Så gik den ikke længere.. Jeg har i dag første arbejdsdag efter en virkelig dejlig og tiltrængt ferie som jeg virkelig har nydt. Det var virkelig træls i morges da jeg skulle hive mig selv ud af sengen allerede klokken seks, når jeg de sidste par uger har sovet til i hvert fald klokken 9. Men sådan er det, man må jo i gang igen. Det var nu heller ikke så slemt da først jeg kom i gang og så er det bare rart at foretage sig noget igen! I morgen står den på en enkelt fridag inden min eksamensopgave bliver frigivet på fredag, og så kan jeg se frem til en weekend i universitetets tegn med en 72 timers eksamen. YAY....

Jeg håber i får en dejlig dag!

Likes

Comments

Instagram@byeabaggejensen