Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker at bage kager. Jeg elsker formentlig mere at bage kagerne end faktisk at spise dem. Sidste weekend var jeg derimod blevet så kagesulten, at jeg gjorde det til min mission at finde den perfekte opskrift på bananbrød - hvilket jeg gjorde. Bananbrød er klassikeren for det fleste veganere, fordi bananen erstatter ægget i kagen og resten kan du hurtigt substituere med vand/plantemælk og kokosolie. Jeg valgte, at lave et chocolate bananabread, fordi det virkede mest kageagtigt. Den har holdt i en uge og den er stadig virkelig lækker og på ingen måde tør, hvilket jeg hurtigt synes, at kager kan blive.

Det skal du bruge:

  • 1 1/4 kop mel efter eget valg (gluten er ikke farligt og det smager super lækkert med almindeligt hvedemel)
  • 0,5 kop kakaopulver
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 0,5 tsk salt
  • 1 kop sukker
  • 1/3 kop kokosolie (smelt det i en gryde efter, at du har målt det)
  • 2 modne bananer
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt
  • 1 tsk. æblevineddike
  • 90 ml vand

Sådan gør du:

  • Varm ovnen til 180 celsius
  • Bland de tørre og våde ingredienser sammen hver for sig
  • Bland det hele sammen i en mikser
  • Put det i en brødform
  • Bages i ca. 45 minutter
  • Lad den køle ned i en halv times tid og nyd et stykke!

Flyt din blog til Nouw - nu kan du importere din gamle blog - Klik her

Likes

Comments

Jeg har længe kigget efter en lækker og billig crossbody, som kunne tilpasses til mine små 158 cm, for tro det eller lad vær', det er sværere end hvad det ser ud til. Jeg ville ikke smide penge efter en dyr taske, da jeg ved, at jeg simpelthen ikke er ansvarlig nok til det. Jeg ødelægger alt, hvad der er omkring mig hurtigere end I kan sige november, så en dyr taske var udelukket. Da jeg var i Berlin fandt jeg denne sag i Forever 21 til sølle 25€. Jeg gjorde mig ikke så mange overvejelser andet end "ja tak!" og betalte for den. Den kan indeholde mere end hvad den ser ud til og den holder forhåbentlig et år eller to, hvilket er alt, hvad jeg ønsker i en taske, for min stil ændrer sig, og jeg er som sagt ikke ansvarlig nok til andet. Jeg tjekkede deres hjemmeside og den er stadig 'in stock' - her . Hvis denne stil ikke siger jer noget, så har de andre ret fede tasker til billige penge. Jeg kigger selv på denne fine, blomstrede taske i velour.

Likes

Comments

"Jeg ser ikke ud som de andre. Jeg er større og mere fed. Jeg må tabe mig. NU! Ellers bliver jeg aldrig god nok..."

Den linje står i min dagbog fra slutningen af niende klasse. Linjen hjemsøger mig stadig, og jeg har derfor gjort det til en regel aldrig at kigge tilbage i mine dagbøger fra den periode af. Jeg havde på daværende tidspunkt trænet moderat i lidt over et år med henblik på at tabe mig, men jeg ville mere. Min folkeskolekæreste og jeg var lige gået fra hinanden, hvilket gjorde at jeg også var følelsesmæssigt ustabil og jeg ville finde en måde at afreagere på. Jeg kastede mig over træningen, for jeg følte, at det var noget, som jeg kunne kontrollere. Hvad det endte ud i var absolut ikke hans skyld, for det havde ligget i mig i længere tid, men den sorg jeg følte, at miste én jeg virkelig holdte af, triggerede en ond cirkel. Jeg følte, at jeg skulle ligne noget bestemt. At jeg skulle være tyndere og mere slank for at blive accepteret af min omgangskreds såvel som fremmede. Jeg trænede mellem 2-4 timer om dagen. Jeg spiste mindre i perioder. I andre spiste jeg alt, hvad jeg kunne komme i nærheden af, hvorefter jeg følte, at jeg skulle straffe mig selv med at sulte mig i en periode. Vægten stod stille. Jeg gentog det samme mønster i tre år. Jeg følte mig klam, når jeg spiste for meget, men jeg følte mig stadig ikke god nok, når jeg ikke spiste overhovedet. Jeg satte cardioen op. Jeg satte længden af min styrketræningspas op. Pludselig, så ville jeg stille op i en konkurrence. Cardioen blev sat yderligere op, for nu havde jeg endelig et endemål. Jeg vidste, hvad jeg ville og jeg arbejdede hårdt. Jeg spiste overdrevet sundt. Slik og søde sager var out of the question, for jeg skulle i hvert fald ikke tage på. Jeg tabte mig. Jeg tog på igen. Jeg tabte mig. Cirklen fortsatte et år mere. Den fortsatte faktisk indtil det øjeblik, hvor jeg fik huen på. Jeg følte mig mere fri. Jeg kunne komme væk fra gamle vaner og fra presset. Jeg fik mulighed for at arbejde med de ting, der gjorde og stadig gør ondt inden i mig og de ting, der får mig til at træffe de valg, jeg gør. Jeg har det stadigt svært med mad, og jeg har stadig dage, hvor jeg går tilbage i gamle vaner, men jeg prøver så vidt muligt at sige til mig selv, at det er OKAY. Jeg er i gang med at prøve mine grænser af og de bliver skubbet hele tiden. Jeg har selv lagt mærke til, at når jeg rent faktisk taber mig og holder det, det er i perioder, hvor jeg er glad og holder af mig selv. Når jeg er ked af det, så svinger min vægt utroligt meget. Det hele bunder simpelthen i en følelse af ikke at være god nok, for det har JEG fortalt MIG SELV siden jeg var lille, men nogle gange så skal der ingen ting til før, at bomben springer. Mad skal være noget, jeg nyder og lige så skal min træning være. Ellers, så er det ikke det det værd længere.

Likes

Comments

Glædelig mandag! Jeg sidder lige nu og drikker min anden kop kaffe inden klokken 10, mens jeg skriver dette indlæg - upsi. Vi kan vist roligt sige, at efteråret er kommet til Danmark. Jeg var i sidste uge 4 dage i Berlin, og jeg føler, at alle bladende enten er blevet gule eller er faldet af i løbet af den tid, jeg var væk. Jeg shoppede naturligvis dernede og den sennepsfarvede sweater på billedet er blot ét af mine køb. Jeg købte den faktisk i Gina Tricot, hvilket vel er lidt snyd, men jeg blev nødt til at have den. Den er ret stor i størrelsen, så på trods af, at det er en small, så kan jeg krybe helt ned i den og nærmest blive væk. Jeg har sat den sammen med en form for smækkjole, som jeg købte sidste år på asos og nogle sneaks, men ankelstøvler fungerer også super godt til outfittet. 🍁

Likes

Comments