Hey bloggen

En af mine seneste rejser gik til New York i USA – byen der aldrig sover. Og hvorfor den hedder det, det forstår man pludselig. Uanset hvilken tid på døgnet man er i byen, er der fuld at liv. Jeg havde selv set masser af film og serier, som foregår og omhandler byen, men havde aldrig været der selv. Men anyways; vi havde ramt starten af efterårsferien, og vi skulle afsted på en 10-dags tur, min familie og jeg. Vi havde lejet et central lejlighed tæt ved… det hele! Morgenmad, shopping, Central Park, Times Square, you name it. Min dag startede omkring kl 8, hvor jeg vågnede til sol og støj fra byen. Min far hentede takeaway-coffee hver morgen, som man jo drikker meget derover. Jeg gik i bad, lagde makeup og iførte mig mit mest stilede outfit - skulle jo gerne matche den stilede overklasse by. Omkring kl 10 var vi ude af døren, på jagt efter morgenmad. Mange af vores morgener endte på cafeen Amy´s Bread. Et utrolig trængt og hyggeligt sted. Duften af lunt og frisklavet morgenbrød ramte en, så snart man trådte ind i den lille cafe.

Vi kom vidt omkring i løbet af vores lille ferie. Vi lagde adskillige kilometer bag os hver dag, og jeg har nogle ”must see” oplevelser:

  • Central Park: En lang og meget idyllisk cykeltur gennem Central Park. Parken er bevaret meget naturlig på trods af, at den er asfalteret, så man kan cykle rundt. Biler og andre motordrevne køretøjer er forbudt, hvilket gør oplevelsen meget stille og rolig - kan virkelig anbefales.
  • Top of the Rock: Fra topppen af den 70 etager høje bygning får man et 360 grader view over den fantastisk storby - og ikke mindst Central Park. Der er også adgang til et udendørs dek, hvor man virkelig kan fornemme det hele.
  • World Trade Center Memorial: Nogen vil nok mene, at det ”bare” er et dybt hul midt på gaden. Men kender man historien bag, bringer det virkelig følelserne frem. Man kan næsten se den forfærdelige begivenhed for sig.
  • Brooklyn Bridge: Ja, der kører biler på denne bro - men nej, man går ikke lige op ad dem. Der er over kørebanen lavet en gangbro, hvilket gør, at man roligt kan gå en tur fra Manhattan til Brooklyn, eller omvendt, med udsigt over East River.
  • One World Trade Center: Her kan man snakke om højder der vil noget. Allerede i elevatorturen op til observeringsdækket, sker der masser af fascinerende ting. Udsigten fra toppen af den sindssygt høje bygning er helt skræmmende, men helt fantastisk.
  • Times Square: En tur gennem denne gade giver for alvor et indblik i den travle hverdag i New York. Her er fuld af shopping… og ikke mindst mennesker, haha.
  • Frihedsgudinden: Mange kendetegner lidt New York med frihedsgudinden, og ja, hun er også lidt af et ”must see”. Jeg var personligt ikke voldsomt begejstret for sejlturen derud, men var megetr overvældet af byen set udefra. Man får en fornemmelse af øen Manhattan som helhed.
  • Madame Tussauds New York: Dette sted kan anbefales for ALLE, store som små. En utrolig sjov oplevelse. Figurrene, som er meget smukt udført, gjorde det meget spændende og levende. HUSK for guds skyld kamera!!

Derudover kan kun anbefale at prøve de amerikanske burgerrestauranter og ikke mindst DONUTS!!

Well, håber I kan bruge min oplevelser i New York til noget, og muligvis selv planlægger en ferie derover. Det det hele værd!!!

XOXO, Bested

Likes

Comments