hej allesammen.

Thanksgiving startede tidligt for os, weekenden før Thanksgiving fik vi Besøg af Tinas søster, hendes mand, hendes au pair og hendes 3 skønne børn.

Her er lidt billeder fra det.

Valentina (til venstre) der er min veninde der flyttede med hendes familie til San Francisco kom til Boston pga. Thanksgiving, så fik set hende 3 gange på 2 dage hvilket var så skønt - havde savnet hende helt vildt!

Og så tog vi ellers til Vermont hvor Tinas far bor.
De første dage arbejde jeg en masse sammen med Michelle (søsterens au pair), vi fik dog lavet en masse hyggelige ting med bedsteforældrene, og fik også nået en smuttur ind til den lille by Tinas far bor ved.

Allerede onsdag (Thanksgiving er torsdag) gik madlavningen i gang. Som i kan se var mændenes en KÆMPE hjælp haha.

Selve Thanksgiving dag startede med at vi tog på turkey trot - et 5 km løb som hele byen deltager i.

Og så stod den ellers bare på super god mad og familiehygge. Her er Tinas far med kalkunen.

Jeg lavede cranberry sauce (tranebær sovs) og squash. Lidt sjovt jeg blev sat til at lave cranberry sauce uden opskrift - Tina sagde at det kunne jeg da sagtens. Men nemmere sagt end gjort - for når det ens første Thanksgiving, og man aldrig har smagt cranberry sauce før, så ved man jo ikke liiiige hvordan det skal smage. Men jeg gjorde mit bedste, og det endte med at blive super godt - fik mega mange komplimenter omkring den. Det var super sjovt at få lov til at hjælpe med maden.

Vi spiste middag og fortalte alle sammen hvad vi er taknemmelige for. Vi fik drikker en masse drinks og vin og da børnene var i seng spillede vi et voksen-spil der hedder “cards against humanity” det var virkelig virkelig sjovt.

Alt i alt en helt vildt fantastisk første Thanksgiving jeg havde.

Og her er lidt billeder af huset og området vi boede i - det var et hus som Tinas far havde lejet til os alle.

Håber i alle har det godt,

Benedicte

Design din blog - vælg mellem masser af færdige skabeloner på Nouw, eller lav din egen: "peg og klik" - Klik her

Likes

Comments

Hej allesammen!
November var en spændende månede, der skete en masse ting som jeg selvfølgelig vil fortælle jer om - jeg tror jeg laver et seperat post til Thanksgiving dog.

Sluttede oktober af med at se Pernille (glemte at putte det ind før) - igen - super skønt at se nogle kendte ansigter.

November startede skønt - en dansk pige, Sofie, er flyttet til newton, så vi hyggede og lærte hinanden at kende.

November er ufattelig smuk i new England, så der har været en masse gåture og tehygge.

Playdates har vi også haft mange af, og så er Nate startet til skøjtning.

Nå men jeg vil til at opdatere med Thanksgiving nu.

- Benedicte

Likes

Comments

Hej allesammen!

Jeg prøver at få opdateret lidt mere.

Billeder fra sjove dage med børnene og Rob og Tina og en tur på en meget våd fair.

Tamra (nabo til min mor) var tilfældigvis i Boston en dag, så vi tog ud og lyttede til country musik og spiste god mad - så hyggeligt, og dejligt at se et kendt ansigt.

Det her er billeder fra “head Of the Charles” som er en kæmpe regatta. Faktisk verdens største 2-dags ro event. Det var en skøn dag og hyggede mig meget med Beatrice som var med mig.

Mig og mine veninder tog igen til Six flags hvor der var halloween - super sjovt.

Her er lidt ekstra billeder fra halloween.

Det var så min oktober. Skøn - 25 grader varmt ig mase sjov.

Vi ses,

Benedicte

Likes

Comments

Hej allesammen.
100 år siden jeg har skrevet her inde, sådan er det desværre bare fordi jeg er mega travl hele tiden.

Nå men jeg er på vej til NYC i bussen, så tænkte nu ville være et godt tidspunkt at få skrevet.

I slutningen af september tog Celine, Jessica og jeg til Philadelphia. Phidelphia er en medium størrelse by der er 5 1/2-7 timer væk fra hvor jeg bor. Rob er forresten vokset op i Philadelphia.

Philadelphia er en by der er meget central i USA’s historie - og selvom vi havde fået lidt forskellige “anmeldelser” af Philadelphia, så besluttede vi os for at tage afsted.

Vi tog med natbussen ved midnat, det sådan man får mest ud af sine weekender når man er au pair. Natbussen er hvad en natbus nu er - lang og træls, men vi kom sikkert (og billigt frem)

Her er lidt billeder af byen om morgenen (kl. 6), vores hotel (som var ret så lækkert, og vi fik en gratis opgradering så det var skønt), og så fra der hvor vi spiste morgenmad. Morgenmadsrestauranten var en anbefaling fra Rob og Tina - de havde gået ud der da de var unge og datede, lidt sjovt. Lækker mad og flot sted.

Så blev det tid til amerikansk historie.

Independence Hall - der hvor the declaration Of independence (uafhængighedserklæringen) og the constitution blev underskrevet.

56 mennesker underskrev uafhængighedserklæringen, og samtlige af de mennesker er blevet støbt til “the constution center” som er et museum om Amerikas historie - har sat et billede ind så i kan se nogle af dem.

Uafhængighedserklæringen har stor betydning for USA og er det er også det der gør vi fejrer d. 4. Juli. Uafhængighedserklæringen gjorde de 13 daværende kolonier til uafhængige stater - uafhængig af England. Og det var så den nye nation - United States Of America.

Selvom uafhængighedserklæringen blev underskrevet i 1776 og at møblerne ikke er de samme som dengang, så er det lidt vildt at stå i Independence Hall og se på malerier fra 1776 Hvor man kan se dem underskrive papiret, og så være i rummet på samme tid. De nye møbler er ens med de gamle, og rummet er det samme også.

Også sjovt hvordan kæmpe USA der har så meget indflydelse overalt i verdenen blev til i sådan et lille rum - det ikke større end hvad der svarer til 2 stuer.

Nå men nok om historie.

Her billeder af vores aften som var intet mindre end fantastisk. Vi mødtes op med Ellen som jeg lærte at kende på træningsskolen (svensker) - hun er simpelthen skøn og det var dejligt at se hende efter 3 måneder.

Søndag var der skønt vejr så vi gik til Philadelphia kunst museum hvor Rocky steps er. Rocky steps har fået navnet pga. Den Oscar vindende film - Rocky - en film om en boxer spillet af Sylvester Stallone.

Nå men det var så vores tur til Philadelphia - eller ihvertfald alt hvad jeg føler der skal fortælles om.

Vi ses,

Benedicte

Likes

Comments

Hej allesammen.

For ca. 6 år siden fik jeg af vide jeg skulle have briller. Mit syn var blevet checket pga. Hovedpine i klasselokalet, men jeg troede egentligt jeg så udmærket. Jeg fik selvfølgelig checket hvor meget styrke jeg skulle have og det var altså ikke særligt meget. Jeg var egentligt sikker på det ingen forskel ville gøre, men jeg husker tydeligt da jeg fik mine briller.
Jeg var i min mors lejlighed; og så ud på gården med træerne, da jeg tog mine briller på for at se hvad de gjorde - jeg forventede ingen forskel. Men da jeg tog brillerne på; så jeg lige pludselig de fineste grønne blade, runde med en lille spids for enden. Jeg vidste ikke blade kunne se sådan ud på lang afstand, for jeg havde altid bare set blade som grønne mærkelige pletter når jeg ikke var tæt på dem.

I undrer jer måske over hvorfor jeg fortæller denne historie, og hvad min pointe er - men det vil jeg fortælle jer. I min forrige værtsfamilie troede jeg ikke jeg havde det særligt slemt, jeg troede jeg havde det godt, jeg troede det jeg følte var sådan det skulle føles at være au pair. Men efter jeg har mødt Rob og Tina og har boet med dem, så har de givet mig briller på, og det som om jeg lige pludselig kan se klart, og kan se at tingene faktisk var rigtigt triste i den gamle familie, og at jeg ikke nød min tid der.

Mange gange går man ind til ting uden at vide hvordan det burde føles eller hvordan det burde være. Man har en tendens til at acceptere den følelse man har i den nye situation som værende normal eller rigtig, fordi man ikke kender en anden følelse en den ene følelse. Det var det der er sket her - jeg troede jeg havde det godt i den nye situation (min forrige familie) indtil jeg kom i en ny situation i en fantastisk familie, og pludselig så forskellen.

Men for hver dag der går bliver jeg gladere og gladere for mit valg om at flytte familie.

Nu er snart 2 måneder gået hos Rob og Tina, og det er længe siden i har fået en Update. Det skam ikke fordi jeg har glemt jer, jeg har bare haft 2 af de mest fantastiske måneder i mit liv. Det er som om alt er faldet på plads i USA. Hver dag er en mærkelig form for en drøm, men jeg nyder det. Jeg har et helt andet overskud hos Rob og Tina end jeg havde før. Jeg har overskud til at arbejde samtidig med hver dag at have 1-3 aftaler. Jeg ser mine venner meget mere end før, vi oplever mange flere ting sammen, og vi bliver tættere og tættere - det er skønt.

Når det kommer til familien så er jeg bare fra dag et af blevet en del af familien. Jeg nyder familiemiddage, små ting som fodboldtræning, svømmetime, grocery shopping osv. Jeg snakker ufatteligt meget med min familie hver dag, og vi har det simpelthen så sjovt sammen, og er så trygge ved hinandens selvskab. De er fantastiske, dejlige, sjove, skønne mennesker - som jeg bare elsker at bruge min tid hos.

Nå men nu til lidt om hvad i alverden jeg har lavet.

Legeplads med Sam. Denne legeplads er en af drengenes yndlings. Den har 4 forskellige legepladser og nu når vi har haft så godt vejr har vi været der tit.

Six flags (forlystelsespark) med Celine og Leona. Celine, Leona og jeg valgt at købe sæsonkort til Six Flags New England, så vi tog afsted. Det var en virkelig god dag med forlystelser og godt vejr.

Bådtur med cultural Care. Cultural Care havde arrangement en bådtur til au pair. Det var en super sjov og hyggelig aften, og det var helt fantastisk at se Boston fra havet.

Apple picking med familien. I New England er det en kæmpe ting i efteråret at tage på en tur hvor man plukker æbler, så det skulle vi selvfølgelig også. De laver mad, legepladser, høturer og jeg ved ikke hvad for at gøre det sjovt for familier at gøre.

Legeplads med drengene.

Huset vi flytter ind i i December. Rob og Tina er lige flyttet fra Chicago og har købt et hus som de totalrenoverer - det ret vildt at følge. Disse billeder er ca. En månede gamle og vi er nået meget meget længere allerede.

Museum som er udendørs - mega sjovt. Her er vi i et kæmpe træhus!

Skovtur med Lea, Leona og Celine. Vi fandt for et par uger siden ud af at der er en skøn skov nær os, og eftersom vi har skønt vejr her stadig tog vi på en 2 timers skovtur.

Frokost hygge med Sam. Gulvene i lejligheden skulle fikses, så vi tog på en "lunch date" - en speciel ting for Sam, som sjældent gør ting alene.

Legeplads med Sam, denne gang den legeplads der er tættest på os.

Bagetid med drengene - her bages der knækbrød.

Playdate med Celine. Celine er nok min bedste veninde her - jeg er sammen med hende mellem 3 og 6 gange om ugen, og jeg nyder virkelig hendes selvskab. Hun er super sød og sjov og minder samtidig rigtigt meget om mig. Vi valgte at introducere vores børn til hinanden og det gik helt fantastisk! Siden da har drengene spurgt næsten dagligt om hvornår vi kan se Celine og hendes børn igen.


Jeg håber i nød dette super lange indslag, jeg tænker at lave et separat oplæg om min tur til Philadelphia, så det kan i glæde jer til!

Håber i alle har det godt.

Benedicte

Likes

Comments

Hej allesammen

Min første dag hos min nye værtsfamilie endte med at blive at jeg fløj alene til Philly hvor min værtsfar hentede mig og kørte mig til Avalon hvor vi så skulle være på ferie.

Ferien var med Robs far - Bob, hans kone, Kitty, Kittys søn Matt og Robs bror Chris som alle bor i Philly. Det kitty og Bob (Pops) som har de 2 strandhuse i Avalon.

Her er huset vi boede i - super skønt hus med udsigt til havet.

Skøn strand vi boede til som vi brugte godt pga. De 30 grader der var.

En aften var vi nede på "the boardwalk" som er en form for fair eller sådan Tivoli gade - vildt hyggeligt og sjovt.

Alt i alt en ferie fyldt med god mad, godt selvskab, strandhygge og jeg ved ikke hvad.

Det var et ufatteligt hyggeligt sted og helt klart et sted jeg skal hen igen.

En af de bedste ferier længe.

Og selvfølgelig billeder af mig med familien.

- Benedicte

Likes

Comments

Hej allesammen

D. 18 august fik jeg et opkald fra Judy som jeg havde boet hos om at hun havde en fantastisk familie i rematch som jeg skulle møde - de boede i Newton også, så det ville ikke være et Skype opkald, men jeg skulle rent faktisk hjem til dem.
Jeg var meget spændt på at møde dem og kendte intet til deres situation men var nysgerrig - så vi besluttede os for at mødes hos dem kl. 19, så spændende.

Jeg mødte dem og var hos dem i ca 2 timer og alt gik bare uhyggeligt godt - jeg elskede dem og de elskede mig. Jeg havde sådan en god følelse! De bor pt i en midlertidig lejlighed imens deres hus bliver totalrenoveret så vi kørte forbi huset og så det på vejen hjem hvor min værtsfar forklarede alt om hvad der skulle ske.

Og derefter gik det hurtigt, vi besluttede os for at matche med hinanden og alle var ovenud lykkelige.

Min familie:

Min værtsmor hedder Cristina eller Tina
Min værtsfar hedder Robert eller Rob
Mine værtsbørn er Sam (Samuel) som er 3 1/2 og Nate (Nathaniel) som bliver 6 i november.

Familien er lige flyttet fra Chicago til Boston for at være tættere på familie og venner (Boston, philly og Vermont er hvor de bor), og har så købt det her hus som pt bliver totalrenoveret og det er herfor vi bor i en midlertidig lejlighed.

Jeg er i realiteten deres første au pair - deres forrige au pair var der i 3 timer kun før hun tog hjem - hun havde depression (som ingen vidste) og tog hjem til Tyskland, og så kom jeg så.

Tina arbejder hjemmefra mens Rob arbejder i Back Bay. Børnene går i skole i Newton og i Cambridge.

Vil fortælle lidt mere om hvordan en normal uge er i en af de kommende opslag.

De er varme, glade, humoristiske familievenner og jeg er simpelthen så glad for at være her. Jeg klikker ufatteligt godt med dem og føler jeg har kendt dem hele mit liv trods jeg ikke engang har været her en måned. Vi har "voksentid" hver aften hvor vi hygger og snakker og "voksenfilmaften" om fredagen når børnene er i seng. De sætter virkelig pris på mig og jeg sætter pris på dem og de går meget op i at jeg er en del af familien og at børnene kalder mig familie. Så når de siger "our family" så er jeg altid en del af det - det er super rart.

Trods min forrige situation var skidt så er jeg glad for det skete på en måde, for ellers havde jeg aldrig mødt min nye familie, og er så lykkelig for at være hos dem.

Skal nok fortælle mere senere.
Benedicte

Likes

Comments

Hej allesammen.
Som mange af jer ved har der været en stor grund til hvorfor jeg ikke har været på bloggen i et stykke tid, det er nemlig sådan at jeg har været i rematch og nu er med en ny familie.

Siden jeg kom hos min gamle familie har jeg aldrig følt mig hjemme, og jeg har haft svært ved at være glad i familien pga. Flere faktorer, hvor en af dem er familietiden. Trods jeg havde et okay bånd med børnene og faren var jeg bare aldrig helt glad. I den tid hvor jeg var hos dem havde vi 3 dage hvor vi spiste sammen eller lavede noget sammen, og til jer der kender til min familie ved i at det er ufatteligt anerledes end hvad jeg har været været vandt til. Derudover var de meget kolde og meget lidt kærlige - hvis børnene spurgte om et kram fik de et nej, og når man kom hjem var der ikke nogle der hilste på en.

Jeg besluttede mig for ca en måned siden om at jeg ville flytte familie så jeg kunne få mere familietid, og finde en familie der var mere varm og velkommen og med humor, et sted hvor jeg kunne være mig selv og have det sjovt og få familietid.

Jeg var i zoo med mit værtsbarn og min veninde og hendes værtsbarn da jeg besluttede mig for at skrive til min LCC (local childcare counselor) at jeg ville skifte familie. Blot 2 min efter fik jeg en besked om at komme hjem - min værtsfamilie havde set beskeden.

Da jeg kom hjem blev jeg overfaldet af skrig og skrål og trulser. Det var noget af det mest skræmmende jeg har oplevet. Mit værtsbarn stod med armene omkring mig og skreg af hendes forældre at de ikke måtte røre mig eller gøre noget ved mig, jeg var blevet omringet af mine værtsforældre og jeg var skrækslagne. Min venindes værtsbarn var der imens det skete, men hun løb grædende ud af huset og hjem.

Endeligt stoppede de med at råbe og skrige og jeg blev sat ind på mit værelse hvor jeg ikke måtte gå væk fra. Mit held var at min værtsmor havde arbejde der var vigtigt så hun blev nødt til at gå væk fra min dør og op på hendes kontor, og da det skete flygtede jeg ud af huset med blot min taske og min danske mobil som ikke virker. Min værtsmor løb efter mig, men gav heldigvis op.

Efter jeg havde løbet rundt noget tid løb jeg hjem til min veninde, jeg rystede og græd helt vildt - en blanding af frygt og lettelse. Hendes familie hjalp mig og fik mig i sikkerhed i deres hus indtil min LCC kom for at hjælpe.

Da min LCC kom for at hjælpe med at få fat i mine ting i huset var der igen råb og skrig - denne gang hovedsageligt mod min LCC, men skam også mod mig - der var ikke den ting jeg ikke blev beskyldt for og min værtsfamilie ringede til politiet imens vi var der fordi er ville få os begge i fængsel.

Min værtsmor var også på min Facebook hvor hun truede mine venner fra min Facebook og sad og tog screenshot af mine samtaler - unødvendigt at forklare, men dette er selvfølgelig ulovligt at gøre, men ikke nok med det, så er det super ubehageligt.

Endelig fik vi lov til at komme ned og hente (nogle) af mine ting. Det blev smidt ned i poser på under 5 min så vi kunne komme væk derfra hurtigst muligt! Der var flere ting jeg ikke måtte tage med mig selvom det var mine, men på det tidspunkt ville jeg bare væk hurtigst muligt, så jeg løb bare ud derfra uden at sige noget.

Her er lidt billeder fra en video (dårlig kvalitet men kan ikke indsætte videoen) af hvordan det så ud da jeg hjemme hos Jessica prøvede at få orden på mine ting efter alt det her skete.

Efterfølgende blev min familie smidt ud af programmet. Jeg blev anbragt hos en der hedder Judy og efterfølgende en der hedder Sarah, hvor jeg skulle bo imens jeg søgte efter en ny familie.

Mit næste opslag vil blive om min nye familie og hvordan jeg fandt dem - men vil allerede nu sige at alting går fantastisk. 


- Benedicte

Likes

Comments

Hej allesammen.

De sidste par uger er fløjet afsted. Min hverdag er stadig som beskrevet tidligere, men udover det har jeg fået et ton af venner.

Jeg nyder stadig det gode vejr, vennerne og familien, og synes det hele er fantastisk.

Lidt om mine venner:

Harald er fra Sverige, og bor 15 min væk i en skøn by der hedder Brookline, han har 3 børn, en pige på 2 og to ældre drenge.

Lea, Celine og Leona er alle fra Tyskland og bor i Newton village og Waban som er lige ved siden af hinanden. De alle super søde og specielt Celine kommer jeg rigtigt godt ud af det med.

Stef er fra Columbia og er ufatteligt sød og åben, hun er flyttet hertil efter remach i Chicago. Hun er skøn og sjov og gør altid en i godt humør - hun bor ca. 10 min væk.

Jessica er fra Italien, og hun bor hos Chris og Jaime som har bygget og boet i huset jeg bor i. Chris har selv italiensk blod og bygger ufatteligt lækre huse. Jessica passer 3 piger, som alle er fantastiske.
Jessica bor ca. 10 meter fra mig, og hun er en af mine bedste veninder her, så klager ikke over at have hende blot 30 sek. Væk. Jeg bruger meget af min fritid sammen med hende, og er sikker på hun bliver en god ven al den tid jeg er her.

I dag fik jeg en ny ven, Frida fra Sverige, hun bor tæt på mig og tager hjem i november, men hun virker super sød og er meget åben, helt sikkert en jeg skal se igen.

I får lige en masse billeder af hvad der er sket det sidste stykke tid.

Billeder fra en aftentur til Boston, de første billeder er fra togturen derind hvor vi blev nødt til at stoppe pga. En ugle. Vi stod stille i 30 min indtil rescue-teamet kom. Vild sjov oplevelse.

Og så selvfølgelig de smukke billeder af hvordan Boston ser ud om aftenen.

En tur til Wal-Mart med Jessica. Billedet hvor hun er på der er alle skabene fyldt med pistoler og patroner.

Pick-up til Campen.

En lille gåtur med Thomas i Wellesley hvor deres Camp er.

Tur til biffen og se emoji filmen med børnene.

Fødselsdagsfejring. Havde en SKØN dag. Lørdag aften spiste jeg på the cheesecake factory med mine venner, søndag morgen spiste vi også brunch sammen alle mine venner. Så tog jeg med familien til Boston og spiste aftensmad på en lækker italiensk restaurant. Og da jeg kom hjem var der balloner og blomster og jeg ved ikke hvad fra John og Mary og min familie osv. Tusinde tak til ALLE der skrev til mig på min fødselsdag forresten.

For et par dage siden lavede jeg rugbrød, med rugbrødsmiks fra IKEA. Det var super godt!

Sidste uge havde børnene en form for atletiske lege i campen, logan og thomas var begge på grønt hold.

Jeg går i fitness hver dag, også har lavet et "hjemme spa hjørne" på badeværelset med ansigtsmasker, ting til badekarret og duftolie så jeg kan forkæle mig selv lidt efter fitness.

I dag har vi så været på kanotur med alle au pairsne i området. En smuk tur i dejlige omgivelser og skønt vejr. Vi fik snakket og hygget og set en masse skildpadder.


Nå men min har et vist og skrevet en hel masse. Jeg håber at skrive oftere så det ikke bliver så langt.

-Benedicte

Likes

Comments

Hej allesammen.

Måske lidt mærkeligt at lave et helt indlæg om mit fitness center, men jeg er simpelthen blevet meldt ind i lifetime fitness her for 2 uger siden og det er bare det lækreste fitness center med spa, cafe og meget mere. Det ikke mere end et par måneder gammelt og jeg nyder virkeligt at være der.

I dag var jeg der i 1 1/2 time, men hvis man har badetøj og en bog med kunne man sagtens få en hel dag til at gå der.

- Benedicte

Likes

Comments