Så blev det knæk cancer tid igen. Den tid på året hvor vi alle reflekterer over lorte-sygdommen der tager livet fra alt for mange alt for tidligt, og efterlader familier med tomrum og berettiget angst for at blive ramt igen. Vi har aldrig rigtig fået has på den sygdom, vel.. Nuvel bliver mange helbredt eller får livsforlængende behandling, men der er sku også bare alt for mange der kæmper en ulige kamp i alt for længe, og går bort som matte skygger af hvad de var engang.

Må man egentlig godt føle sig heldig over at vi aldrig har haft sygdommen tæt inde på livet i vores familie? Eller jo, der var jo morbror der for 10-15 år siden kæmpede mod prostata kræft og endte med at tabe, sidste i 70´erne var han, men han tabte kampen. Men lige bortset fra det er vi faktisk gået fri, og hvorfor egentligt det, hvorfor styrer vi fri på den konto når så mange andre bliver ramt, både to tre og fire tit i samme familie - jeg kender selvfølgelig ikke svaret, men spørgsmålet rammer mig af og til, og så undrer jeg over om vi må føle os heldige - og i få mørke øjeblikke tænker jeg om vores held en dag slipper op..

Min partner møder dem hver dag i klinikken - hun møder dem i alle faser og hjælper mange mod smerter, og styrker dem hun kan, så de bedre kommer gennem de hårde behandlinger. Jeg syns hun er helt vildt dygtig, og jeg siger det tit til hende. hun brænder for at hjælpe dem der lider. Som nu de HPV vaccinerede piger. Hvad sker der for det! Man vaccinerer i vildskab uden at have styr på fakta, angiveligt for at forebygge kræft, men i godhedens lys fylder vi bare pengetanke hos vaccine producenter der hælder mere til hurtig profit end til tilstrækkelig dokumentation for at det de giver piger og nu også drenge reelt virker og ikke blot fylder en ung generation med andre lidelser og bivirkninger, sat op imod den procentvise chance for reelt at blive ramt af de kræftformer den reelt skulle forebygge mod. Ja undskyld, men det pisser mig af, og min prinsesse bliver ikke en del af lige den statistik.

Selvfølgelig syns jeg vi skal støtte forskningen, og mit indtryk er bestemt også at Kræftens bekæmpelse knækker nogen kurver og hjælper mange via forskning og støtte. I min lille verden har vi i lampeshoppen lavet en indsamlingsaften hvor vi sælger sponsorgaver og donerer beløb hver gang vi sælger en lampe. Det skal nok blive godt, og vi håber at nå pænt over 25.000 kr, vel ikke så ringe endda.

Lad os kæmpe hvor vi kan, med det vi kan, så vinder vi til sidst. Der vil gå mange år men vi kommer derhen. Giv 10, 50 eller 100 kr, det er ikke vigtigt - eller endnu bedre hjælp hvor du kan eller den du kan, så har du bidraget, og det er essensen.

Likes

Comments