Header

Når du hører stræberne klager over deres karakter

Når du får ros for noget du ikke lige havde overvejet

Når du kommer hjem efter en dag i praktik

Når du burde læse pensum

Første møde med medicinregning

Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Mit navn er Ane og jeg er 21 år gammel. Lige nu er jeg igang med 3. semester, og er i 8 ugers praktik på medicinsk sengeafsnit M12.


Jeg har ikke altid vidst, at jeg vil være sygeplejerske, men jeg har til gengæld altid vidst, at jeg gerne vil arbejde med mennesker og at min arbejdsdag ikke skal byde på det samme hver dag. I folkeskolen præsenterede vores dansklærer os for det kendte citat af Løgstrup som lyder:


“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”


Efterfølgende er jeg jo blevet præsenteret for citatet igen og igen og det er jo SÅ genialt. Jeg kan godt lide citatet, fordi det siger noget om, at man i mødet med andre mennesker får tildelt et stort ansvar, og at man har mulighed for at gøre en forskel for de mennesker man møder. I praksis synes jeg, at det er fedt at se, at man gør en forskel, uanset om det er en lille ting som at hente et glas saftevand til patienten.


 

Mit navn er Camilla og jeg er 24 år. Jeg går på hold SVS16 sammen med Ane, og der derfor i gang med 3. semester. Mine 8 ugers praktik forløber i primær sektor på Pleje- og Omsorgscenter Kildehaven her i Viborg.


Min situation er lignende Anes – jeg har ikke altid gået rundt med tanker i hovedet om at blive sygeplejerske. Det var med blandede følelser, da jeg blev optaget på sygeplejestudiet, for hvis jeg skal være helt ærlig, så har sundhedsvæsnet altid skræmt mig lidt. Til tider skræmmer det mig stadig, men når jeg er ude i praktik og får en succesoplevelse - eller når jeg endelig forstår en del af kroppens avancerede anatomi og fysiologi – så opvejer dette det hele!


Noget af det fedeste er, når man mødes med alle ens studiekammerater, som har tilegnet sig lige så mange spændende oplevelser og erfaringer i praktikken, som man selv har. Så kan man mærke glæden ved at hjælpe andre mennesker og gejsten bliver kun større, når man deler.


Med hånden på hjertet kan jeg kun sige, at jeg bliver mere og mere glad for studiet for hver dag der går!

Likes

Comments

Jeg har for nyligt læst en bog af Carol Dweck, som omhandler to mindset: et fastlåst og et udviklende. I bogen fortæller hun i et afsnit om hvordan de store succesrige kanoner som Mozart, Darwin og Michael Jordan har opnået succes, og hvordan de har vendt modgang til medgang. Svaret er, at de arbejder hårdt, de øver sig og de giver ikke op.

Mozart var godt nok et geni som begyndte at komponere som 5-årig, men der er jo ingen, der lytter til de værker, som han skrev i den alder. Han arbejdede i næsten 10 år, før han producerede mesterværker. Darwins arbejdede i 30 år, før han blev færdig med Artens oprindelse, og det var ikke en pludselig indskydelse eller spontan opfindelse. Michael Jordan, som var verdens bedste basketball spiller gennem tiderne, blev smidt af holdet i high school.

Så tænker du nok, hvorfor det er relevant, når man bare gerne vil være sygeplejerske. Det kommer her:

Hvornår føler du dig dygtig: Når du ikke laver fejl eller når du lærer noget?

Nogle vil føle sig dygtig, når de bliver hurtigt færdig med en opgave og ikke har lavet fejl, eller når de har let ved en opgave, som andre ikke kan løse. Hver situation vurderes ud fra, om det blev en succes eller fiasko. Dette er kendetegnende for et fastlåst mindset.

Andre vil føle sig dygtig, når det er virkelig svært, når de anstrenger sig og derefter kan klare noget, som de ikke kunne før. Eller når man knokler med en opgave i lang tid, og så begynder at kunne gennemskue den. Dette er kendetegnende for det udviklende tankesæt.

Jeg genkendte mig selv i det fastlåste tankesæt lige med det samme. Jeg har en storesøster, som dengang hun gik ud af gymnasiet, sprang karakterskalaen. Ikke på den “jeg-er-en-fiasko-hvis-jeg-ikke-får-12-måde”. Hun gjorde det bare, og det så så let ud. Det betød, at sådan ville jeg også være, og jeg var ikke taknemmelig hvis jeg fik karakteren 7. Nu er jeg heldigvis blevet klogere og ved at en karakter ikke er altafgørende for, om jeg nogensinde bliver en god sygeplejerske. Hvor genkender du dig selv?

Et andet eksempel kunne være, at underviseren stiller et spørgsmål ud på klassen og der er ikke nogen der rækker hånden op - hvorfor nu det? Er det fordi, at du ikke er helt sikker på dit svar, eller er det fordi, at du ikke helt forstår det og er bange for at du er den eneste? Uanset hvad, så ved jeg, at det gælder om at række hånden op. Hvis man ikke har det helt korrekte og udførlige svar, får man det at vide, og ellers må man række hånden op sige, at man ikke forstår det - du er helt sikkert ikke den eneste. Nu overdriver jeg, men tænk sig at risikere en hel uddannelse, bare på at føle sig dygtig på kort sigt. Alle har alligevel glemt, at du svarede forkert dagen efter.

Det gælder selvfølgelig også, når du er ude i praktik. Jeg tænker altid, at det er bedre at være på vej end at være nået frem. Det er på vejen dertil, at jeg lærer noget - og det er der, hvor jeg kan prøve forskellige ting af. Hvis jeg kører forkert, er der altid nogen til at vise mig tilbage på sporet igen. Det er kun dumt, hvis du bliver ved med at begå den samme fejl om igen. Det jeg mener er, at man ikke skal kunne alting i første hug, man lærer mest der hvor man begår fejl. ALLE begår fejl, og fejl er nødvendigt for at vi bevæger os fremad. Hvis der aldrig var nogen der prøvede noget nyt og begik fejl, ville vi stadig gå rundt som hulemennesker.

Mit budskab er altså, at det ikke er vigtigt hele tiden at vise hvad man duer til, man skal også huske at slappe af og suge til sig. Derudover skal man huske, at det at begå en fejl ikke betyder at man er mindre værd, det giver bare muligheden for, at man kan lære mere og måske endda få mere forståelse for en given opgave, end hvis man ikke begik den fejl...

- Ane Emilie Nielsen, 3. semester 

Likes

Comments

Måske kan du nikke genkendende til følgende GIFs om hverdagen på sygeplejeskeuddannelsen. Vi håber at det kan frembringe et lille bitte smil.

Når prisen på kaffe bliver sat op med 1 kr.


Hvordan vejledning føles...


Første dag i praktikperioden


Når din studiegruppe har forstået opgaven og du ikke gør


Når du kommer til at gå ind i det forkerte lokale når der er undervisning


Likes

Comments

Vi er to sygeplejestuderende, som har startet denne "campus avis" op, aVIAs. Men det er ikke bare vores avis - det er en fælles avis for alle os sygeplejestuderende på VIA! Der vil kunne publiceres alt fra sjove memes, arrangementer, essays, meninger og oplevelser som I som studerende har lyst til at dele med alle os andre. Det er faktisk kun jeres fantasi, som sætter grænserne! Håber at I vil tage godt imod avisen og får lyst til at scrolle lidt ned af siden en gang i mellem!

Dét som I kan gøre er, at sende jeres indspark til avisen til kontakten i venstre side af menuen - så publicerer vi det for jer!

Ha' det sjovt!

Likes

Comments